Some fun..?

[Deleted]

At Sanira krævede respekt, forstod Pharrell egentlig godt, da han ikke behandlede hende særlig respektfuldt, men tværtimod som var hun en ting. Han kunne dog ikke gøre for at hans nærvær måtte irritere hende, men han kunne altså ikke slippe hende endnu, hvilket hun bare måtte vænne sig til! Det var desuden også begrænset hvor meget han kunne være hos hende, da han trods alt var et af nattens væsner, hvilket også gjorde at han havde begrænset tid ude og det kunne hun jo kun være glad for. Han havde desuden en race han skulle hjem til, så han havde ikke hele dagen til at stå her og sludre med hende uanset hvad, da han havde et seriøst arbejde han skulle passe, og derfor nyttede det ikke at han legede flabet overfor hende, da det heller ikke var særlig værdigt af en leder, han kunne dog ikke lade vær, da det morede ham, skønt det hurtigt gik op for ham at han havde overskredet en grænse, som hun søgte direkte ind i hans skal og plantede en intense smerte, der tog al fokus fra ham, hvor han røg i gulvet og dermed slap hende. Han hadede når hun gjorde det! Han havde også advaret hende imod at gøre det igen, men at hun så var så dum at gøre det, skulle hun få betalt! Det var dog noget han hurtigt kom væk fra, da hun slap ham igen, hvor det som fangede ham og startede instinkterne i ham, var det at hun begyndte at løbe væk fra ham, hvilket nærmest måtte rive i hans indre bæst. Han var godt nok lidt omtumlet, men det var slet ikke nok til at slå ham helt ud og selvom hun havde nået at løbe et godt stykke, så var hun jo slet ikke hurtig nok! Det at jagte hende, gjorde ham kun langt mere vild, hvor han også fik hende fanget i hans arme igen, før hun kunne nå at gemme sig fra ham, hvor han trykkede hende tæt ind til sig. At hun forsøgte at kæmpe sig fri, hjalp hende ikke, da han kun strammede grebet omkring hende. ”Sig farvel,” hvislede han dyrisk imod hendes øre, som han satte tænderne i hendes hals, hvor han næsten grådigt måtte suge hendes blod til sig. Man skulle aldrig løbe fra et rovdyr, hvilket hun nu så grunden til. At hun forsøgte at vride sig, gjorde kun at hans tænder blev drejet rundt i hendes sår, hvilket sikkert kun var mere smertefuldt for hende, så hun gjorde sig selv en tjeneste ved at stå stille og lade ham tage hendes liv ganske langsomt. Han var ikke længere sig selv, som dyret var det der var mest fremme i ham, hvor han kun kunne tænke på at tømme hendes krop for blod, hvilket også var det som han langsomt var på vej til. Og smagen af hendes blod gjorde det ikke just bedre, da det kun gjorde ham langt mere grådig i sine sug efter at få det ud af hende. Der gik heller ikke længe før han næsten havde tømt hende helt, hvor han roligt slap hende, så hun sikkert ville lande i jorden helt svag og afkræftet ude at stand til at gøre noget og snart ville dø. Han sukkede nydelsesfuldt, hvor han slikkede sig om munden og tænderne, inden han vendte blikket mod hende. Han lod hovedet søge en anelse på sned, hvor han skulle til at gå væk fra hende og efterlade hende, indtil han stoppede op. Han så mod hende igen og betragtede hende. Skulle han lade hende dø? Det var jo næsten en skam. Roligt knælede han ved hende, hvor han bed hul i sit håndled, inden han lod sit blod glide ned i hendes mund, hvor han ellers blot sad og ventede på at hun skulle dø.

[Deleted]

Sanira brød sig på ingen måder om den måde Pharrell tiltalte hende på, for hun var bestemt ikke nogen genstand for ham! Hun var ikke en genstand som man kunne kaste fra sig, når man fandt det kedeligt! Det var ikke det liv som hun havde valgt at leve, og det var noget som han bare havde at respektere, for andet fandt hun sig slet ikke i! Ikke på vilkår! Tænderne bed hun fast sammen, som hun søgte direkte ind i skallen på ham, for at få ham til at slippe hende, så hun kunne komme væk. Hun vidste godt, at dette faktisk måtte være en ekstremt ubehagelig situation for hende at være fanget i, men ikke desto mindre, så forsøgte hun da at gøre noget for at komme ud af den kattepine som hun var fanget i, for hun vidste allerede nu, at det på ingen måder ville hjælpe hende at råbe og skrige efter hjælp, for det havde hun allerede fundet ud af, med henblik på folket her i Dvasias; De var ikke i stand til, og ville ikke hjælpe en kvinde i nød, så hvorfor overhovedet bruge tiden på det og samtidig ødelægge det image som en hård kvinde som hun havde fået bygget op? Det var da slet ikke noget som gav nogen mening for hende!
Som Pharrell havde fået fat i hende og sat tænderne i hende, så gjorde Sanira alt hvad hun kunne for at få ham til at slippe. Et sted var det vel panikken som bredte sig i hendes krop og sind? Det var direkte ubehageligt! Selvom det gjorde langt mere ondt at vride sig på den måde som hun gjorde det, så var det ikke noget som hun kunne gøre noget ved.. Som tiden gik og han tog mere og mere af hendes blod, så blev hun mere og mere træt, og mere og mere svag, så hun til sidst mere eller mindre bare hvilede ind mod hans krop. Det var end ikke fordi at hun havde noget andet valg! Med de svage gisp, bed hun tænderne tydeligt sammen, for det gjorde ondt, og hun var jo slet ikke klar til at dø endnu! Tårerne meldte sig svagt i hendes øjne, som han langt om længe slap hende og lod hende falde til jorden, hvor hun gispede svagt efter vejret. Hendes hud var gået fra at være smuk og gylden, til at blive direkte ligbleg. Øjnene svagt blodskudte, som hun direkte kæmpede for at få luft. Det at bevæge sig havde hun allerede opgivet. Blikket gled mod ham, som han kort vendte om for at.. gå fra hende, selvom hun forsøgte at skille læberne, så kom der ikke noget ord. Et sted var hun vel.. bange? Bange for at dø? Hun var ung.. hun var slet ikke klar til den slags endnu! Som han vendte tilbage til hende, vendte hun let blikket op mod ham. Hun gispede svagt efter vejret, også selvom hun følte at spillet allerede var ude for hende. Som han bed hul i sit håndled og placerede det ved hendes mund, spændte hun svagt, som hun forsøgte at vende blikket væk fra ham. Hun ville da slet ikke have hans blod om hun kunne blive fri!

[Deleted]

Måske Pharrell havde fortjent den smerte, som Sanira plantede i hans hoved, ligesom han havde fortjent at blive slået, men han havde slet ikke lyst til at slippe hende endnu, da han morede sig for meget, skønt hun tydeligvis ikke var enig i det. Men det var ikke hans skyld! Han kunne ikke gøre for at han følte sig helt.. betaget af hende. Han følte sig draget mod hende, og hvorfor skulle han forsøge at kæmpe imod? Han glemte dog hurtigt alt omkring det, da hun valgte at løbe væk fra ham, og hun burde vel have lært at det var direkte dumt at flygte fra et rovdyr? I så fald ville hun komme til at lære det på den hårde måde! Det kriblede helt i ham, efter at sætte tænderne i hende, mærke hendes varme og delikate blod, som faktisk var utrolig udsøgt! Han kunne godt mærke at hun blev svag og afkræftet i hans arme, selvom det ikke var underligt, eftersom han trods alt sugede blodet og dermed livet ud af hende. Det var sjovt som de levende væsner var bygget op, de var så skrøbelige og uden blod ville de dø. Det var et liv han selv for utrolig mange år siden havde levet, men ikke længere, nu var han dette overnaturlige stærke, udholdende og hurtige væsen, som ingen kunne slå! Og det var hans pligt som leder at føre racen frem i en ny æra og det var præcis hvad han havde tænkt sig at gøre! Mange tvivlede nok på ham, anså ham for at være en passiv leder, men det var kun fordi de ikke vidste bedre, men han skulle nok vise dem, vise at horrorerne endnu engang ville blive en del af samfundet, for de skulle også nok få deres plads på kortet!
De natblå øjne søgte roligt mod hendes skikkelse, hvor de faldt indgående og intenst til hendes eget mørke blik. Pharrell knurrede let, næsten som en advarsel, da hun valgte at forsøge at vende hovedet bort, da han gav hende noget af sit blod. Hun skulle bare vide, hvilken gave han faktisk valgte at give hende. Som han fik sit eget blod tvunget ned i halsen på hende, satte han sig blot ved siden af hende og ventede på at hun skulle dø. Når hun døde, så ville det levende, dæmonen gå ud i hende, hvor hun derefter ville blive horror. Han strøg ganske let over håret, hvor smilet kun bredte sig på de blege læber. Han så en anelse tænksomt ud i luften. Måske det ikke var smart at lade hende vågne op her? Hun ville bare blive besværlig og snart var solen oppe, noget som ville blive dødbringende for hende. Han endte med at vende blikket mod hende, hvor han roligt greb fat i hende, kun for at løfte hende op i sine arme. Han måtte få hende tilbage til opholdsstedet, som nok blev hendes hjem for fremover, i hvert fald indtil hun var klar til at bevæge sig ud på egen hånd, da hun trods alt skulle igennem en ny form for sult og hunger, som hun skulle igennem forvandlingerne. Hun ville uden tvivl blive besværlig, men det gjorde ham intet, for han var sikker på at det nok skulle blive underholdende. Ganske roligt begyndte han at gå, kun for at sætte farten op, så de kunne nå tilbage, før hun ville vågne op.

//Out

[Deleted]

Sanira vidste godt, at man slet ikke skulle løbe fra et rovdyr, men hvad pokker skulle hun ellers gøre ved det? Hun kunne jo ikke bare stå der og lade ham håne og nedgøre hende på den måde, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i, og det havde hun vel også gjort klart for ham, ved at slå fra sig og plante den smerte i hans hoved? For den var intet andet end fortjent! Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, som hun var endt i hans arme og med hans tandsæt siddende i halsen, hvor hun vel.. ikke kunne gøre andet end at vente på at det hele var overstået? Livet var skrøbeligt.. kroppen kunne holde til meget, men livet derimod? Jorden var utrolig hård at ramme, i og med at hun slet ikke kunne tage af for faldet. Kroppen føles pludselig iskold, og hun kunne ikke finde nogen varme.. som hun næsten heller ikke kunne få luft, og det var faktisk en skræmmende tanke for hende! Han kunne da ikke bare efterlade hende til døden, bare sådan uden videre! At han alligevel valgte at knæle ved hendes side, idet han valgte at placere sit håndled direkte ved hendes læber, hvor hun nærmest følte panikken brede sig, da hun mærkede hans kolde blod ramme hendes tunge, som alligevel slikkede det i sig?
Svagt endte Sanira med et gisp, som han endelig slap hende, hvor hun igen vendte blikket væk fra ham endnu en gang. Hun blinkede svagt med øjnene, idet at det føles som.. kroppen nærmest gik i kramper. Hun gjorde en kraftig krampetrækning, idet at pupillerne trak sig gevaldigt sammen. ”S-stop..” hviskede hun med en febrilsk stemme, som.. hendes hjerte endte med at stoppe, og hun selv gled længere og længere væk. Tanken skræmte hende, for hun ønskede slet ikke at dø! Selv var hun så.. svækket, at hun ikke rigtigt kunne finde ud af, hvad det her gjorde ved hende, eller hvad han gjorde ved hende for den sags skyld. Det eneste som hun ville, var jo egentlig at finde sig til rette i sin løsrevne tilværelse, også selvom det slet ikke var nemt, når hun slet ikke brød sig om at være alene. Som døden indtraf, gled hun helt væk, næsten som havde det været en form for udmattelse. At han valgte at tage hende i armene, var end ikke noget som hun bed sig synderlig mærke i, som hun allerede var helt væk. At hun blev fragtet derfra, vidste hun ikke, som hun forblev slap i Pharrells arme.

//Out..