Some fun..?

[Deleted]

Kampen var meget hurtigt overstået, men af den grund, så ønskede Sanira slet ikke at folk skulle hjælpe hende, når hun sagtens kunne klare sagerne selv, og så var det ikke ligefrem fordi at det gjorde det meget bedre, at hun selv måtte tage sig i at være manden.. taknemmelig, for han havde ikke gjort andet ned at gøre hende sur, så selvfølgelig var det noget som hun agtet at holde fast i af den grund! Hun fnøs ganske kortfattet. Manerer havde hun skam, men hun så bestemt heller ikke nogen grund til at skulle udvise det for en mand som ham her, for han havde slet ikke fortjent det! Hun vendte sig væk fra ham endnu en gang, som havde han slet ikke været spor interessant, hvilket han.. vel heller ikke var? Armene gled over kors. ”Jeg er taknemmelig, når jeg føler for det.. Og du har ikke gjort andet end at ødelægge alt..” mumlede hun tvært, hvilket nok fik hende til at lyde som en utilfreds lille møgunge, men utilfreds, det var hun skam, og det var i den grad også noget som han skulle høre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende.
At Sanira så lige så skulle eskorteres ud, var en tanke som irriterede hende, for hun havde slet ikke nogen steder at være, og det var noget som næsten gjorde det hele værre, selv for hende, for hun kunne i den grad godt mærke kulden, og den irriterede hende. Det var nok denne tid på året, som hun måtte hade mere end det som hun måtte hade så mange andre, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun bed sig svagt i læben, også selvom det direkte gibbede i hende, som han kom hende i møde og med den ene arm om hende, hvilket bestemt ikke gjorde det bedre, for det gjorde hende direkte sur, og det var slet ikke noget som hun kunne have eller ville have lige nu! Næverne knyttede hun, som hun forsøgte at vride sig fri, for hun ville slet ikke have noget med ham at gøre! At opsøge ham, havde været en fatal fejl set fra hendes side, og det var efterhånden også ved at gå tydeligt op for hende! Som hun havde gjort med manden som havde haft fat i hende, så søgte hun omgående ind i skallen på Pharrell, hvori hun plantede den mest intense smerte, som hun overhovedet kunne forestille sig, bare for at få ham til at give slip, for det var en grænse, som han bestemt heller ikke skulle krydse, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Du skal bare holde dig langt væk fra mig! Jeg vil slet ikke have mere med dig at gøre!” endte hun med en fast tone. Han havde ikke gjort andet end at håne hende, nedgøre hende, og samtidig opføre sig som en komplet idiot i hendes øjne, og det var bestemt ikke noget som hun ønskede at mænge sig med mere end det som hun allerede havde gjort!

[Deleted]

At Sanira slet ikke ville udvise taknemlighed, havde Pharrell egentlig heller ikke regnet med. Ganske vidst så havde han måske hjulpet hende, men det havde han kun gjort, fordi han havde talt med hende, fordi han af en eller anden grund var nysgerrig på hende og fandt hende betagende, hvor han også havde hjulpet fordi kampen slet ikke havde været fair på nogen måde. Han betvivlede skam ikke at hun kunne tage vare på sig selv, hvor han heller ikke ville blande sig i det, men det var jo ikke svært at regne ud at det havde været alvor, at mændene faktisk havde tænkt sig at gøre hende ondt, hvis ikke det som var værre. Han hævede let det ene øjenbryn til hendes ord. ”Åh virkelig? Sådan som jeg ser på det, så har jeg både holdt dig med selskab, givet dig drinks og reddet din smukke røv fra at få en røvfuld,” svarede han flabet igen. Han vidste godt at han måske havde været lidt kynisk, særligt da de var kommet ind på døden, men de var også kun fordi han selv havde mistet en som han havde elsket, hvor han måske også til at starte med havde været afvisende og en anelse nedladende, men derefter havde han jo også ændret attitude og faktisk været interesseret i hende, så at hun skulle misforstå alt og tilmed blive sur over det mindste han sagde, var da slet ikke hans skyld! Hun kunne da bare lade vær med at opføre sig som en irettesat møgunge! Men sådan var det bare når det kom til rige tøser, de var alle sammen ens var de!
At Sanira var blevet smidt ud, som Pharrell selv, var noget som morede ham. Han vidste ikke hvad det var, men der var bare noget over hende, som tiltrak ham som var hun en magnet og han følte ikke at han kunne slippe den følelse endnu. Han vidste at det nok var dumt at opsøge hende igen, men han kunne ikke lade vær. At det gibbede i hende, fik ham til at trække morende på smilebåndet, som han mærkede hvordan hendes hjerte for en kort stund havde slået hurtigere af overraskelse. Han forblev dog helt tæt på hende, hvor han kort lod sine læber strejfe hendes kind i et blidt og flygtigt kys. Måske han legede lidt med hende, men det lå jo også lidt til hans natur. Han havde altid godt kunne lide at lege med folk, inden han kørte dem så langt ned psykisk, for at efterlade dem i denne nedbrudte tilstand. Han vidste dog at det ikke var tilfældet man kunne gøre ved Sanira fordi hun var mentaldæmon, men det var nu heller ikke hans plan. Faktisk var han usikker på hvad hans plan egentlig gik ud på. At hun så skulle plante en intenst smerte i hans sind, var noget som han næsten havde regnet med at hun ville gøre, dog måtte han tage sig kraftigt til tindingerne, hvor han gispede kort af smerte, som han faldt ned på knæ. ”Arg!” udbrød han af smerte og mellem sammenbidte tænder, for det gjorde virkelig ondt! Øjnene klemte han fast sammen, hvor det føltes som om hans hoved skulle eksplodere! Den intense trykken for ørerne, var noget som gjorde at han slet ikke kunne koncentrere sig, hvor han mærkede hvordan han lænede sig mere og mere forover, fordi det virkelig gjorde ondt! Han vred også sin muskuløse krop af smerte.

[Deleted]

Hvem denne mand troede at han var, var slet ikke noget som Sanira vidste, men det var også noget som kunne være fuldkommen ligegyldigt for hende, for de fik slet ikke noget ud af at køre rundt i det! Sagen var blot, at hun allerede havde fået nok af hans måde at tiltale hende på, samt hans opførsel hvad hende angik, og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, så selvfølgelig gjorde hun sit netop for at forhindre at det skulle gå galt for alvor! Hvad angik mændene som tydeligt havde haft et problem med hende, så var det sådanne ting, som hun sagtens kunne tage sig af på egen hånd, og slet ikke noget som hun havde brug for ham til at gøre noget som helst ved! Hun havde slet ikke brug for at han skulle være der til at redde hendes røv! Hun fnøs ganske kortfattet. ”Du behøver bestemt ikke være flabet,” vrissede hun af ham igen, for han skulle bestemt ikke regne med at få et tak fra hendes side af! Hun havde for en gangs skyld valgt at åbne sig op for en anden mand, fortalt hvad hun faktisk ønskede sig, og det eneste som han havde gjort, var at nedgøre hende for det ønske som hun stadig ønskede at bringe til live, hvis det skulle blive hende en mulighed selvfølgelig, og hun fandt sig ikke i hvad som helst!
At Sanira lige så skulle bringes udenfor, var ikke just noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Tvært imod, så var det faktisk noget som gjorde hende direkte vred, for hun fandt sig bestemt ikke i det! Men at Pharrell ikke bare kunne lade hende være, eftersom han lige så havde tilladt sig selv, at ødelægge hendes aften, var noget som kun gjorde hende mere rasende, samt det faktum, at han i det hele taget tillod sig at lege med hende, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre! Hun vendte sig væk fra ham, som hun direkte plantede den intense smerte direkte i hovedet på ham, hvilket heldigvis gik som hun ville, som han var tvunget til at slippe hende og gå i knæ ved hendes fødder. Hun vendte blikket mod ham og med en direkte vred mine, også selvom hun slet ikke lod ham slippe så let, for nu havde han ødelagt hele hendes aftenen, hendes humør og det sted som hun havde tænkt sig at overnatte på, hvilket nu var hans skyld, for nu var hun tvunget til at se sig om efter andre steder, og det var faktisk ikke altid lige nemt, hvilket hun allerede var klar over, og det var en tanke som ganske enkelt måtte pisse hende af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Jeg bad dig om at lade mig være! Du har ødelagt hele min aften!” hvæsede hun fast. Han kunne være fuldstændig ligeglad med hende, for hun ønskede slet ikke at have noget med ham at gøre! Ikke efter alt det som han allerede havde forårsaget hvad hende angik! Hun fnøs fast, som hun vendte ryggen til ham og begyndte at gå.

[Deleted]

Pharrell havde måske ikke været så … flink mod Sanira som han kunne have været, men det lå ikke til ham at være den flinke mand, der talte høfligt og som havde manererne i orden. Han var et bæst og var styret af sine instinkter, hvilket også blev afspejlet i hans personlighed. Hos ham var det de stærkeste som overlevede, og dog var man stærkere, hvis man holdt sammen frem for hvis man stod alene. Han vidste ikke hvorfor han havde hjulpet hende mod de andre mænd, men det var i hvert fald ikke fair at være fire mænd mod en kvinde, uanset hvor god hun så end var. Desuden så var det også fordi hun havde formået at fange hans interesse, hvor han havde svært ved at lade hende være. At hun så vrissede af ham og sagde at han ikke behøvede at blive flabet, var noget som fik ham til at trække morende på smilebåndet, da det næsten kunne lyde som om hun ikke havde kunnet finde en god kommentar igen og bare var kommet med den første indskydelse. Han svarede dog ikke på det, hvor hans smil også sagde det hele. Han var måske rimelig flabet og provokerende, men hun var også sjov at provokere, hvor der bestemt heller ikke skulle meget til. At han ikke ville få et tak af hende, havde han på ingen måder regnet med, da hun var en prinsesse, der var vant til at få tingene som hun ville have det og som var født med en sølvske i munden, hun var vant til at hundse rundt til folk, hvor han tvivlede på at hun var ydmyg, men det var faktisk noget han godt kunne lide ved hende. Hun turde at bide fra sig, hvor hun bestemt heller ikke lagde skjul på sine meninger.
Den intense smerte, som hun måtte plante i Pharrells sind, var alligevel noget som han ikke kunne stå imod, hvor han mærkede hvordan det fik hans ben til at knække sammen under ham, ligesom han tog sig til hovedet og valgte at presse håndfladerne imod hans tænding og det øverste af sine ører. Det gjorde virkelig ondt, hvor det føltes som en dundrende hovedpine, der dunkede og trykkede imod hans indre skal, i et forsøg på at springe hans hoved, hvilket virkelig var en ubehagelig fornemmelse! Han opfangede knap nok hendes ord, da det var smerten der tog hans fokus, hvor han måtte sidde og knurre af smerte. Da hun så valgte at slippe ham, ved at vende ryggen til og gå, mærkede han hvordan det hele måtte lette i hans hoved, hvor han sukkede af lettelse. ”Gør det igen og jeg sværger du vil fortryde det..” svarede han kortfattet, skønt hans stemme var hæs. Han anede ikke om hun hørte ham, hvor han også selv var lettere omtumlet af den smerte. Han rystede let på hovedet – næsten som havde han været et dyr – hvor han vendte de natblå øjne imod hende igen. Han strøg kort tungen over sine læber, inden det drilske og lumske smil gled over hans læber. Han gjorde en hurtig bevægelse, hvor han endte foran hende, dog begyndte han at gå baglæns, så hun ikke behøvede at stoppe, hvor han fulgte hendes skridt og tempo bare baglæns. Smilet hvilede kækt på hans læber. ”Hvorfor går du? Jeg kan trods alt hjælpe dig,” svarede han flabet, som han blinkede flirtende til hende, næsten som havde han noget særligt i tankerne til dem – hvor det vel ikke var svært at regne ud hvad? – det var dog kun sådan han ville have hende til at tro, da han havde helt andre lumske planer for hende.

[Deleted]

Saniras rødder var noget som helt klart afspejlede sig i hendes udstrålende personlighed, som hun bestemt ikke var typen som tog imod noget fra hvem som helst. Hun var sin egen herre, og specielt efter at hendes moder havde kastet alle ud, efter Giovannis død, så var hun jo tvunget til at gro sig en ordentlig rygrad og klare sig så godt som det nu var hende menneskelig muligt. At det jo så var noget som gik helt efter planerne langt de fleste gange, passede hende perfekt.. Et sted vidste hun jo godt at Scorpius var revet fra hende, for hun havde ikke set skyggen af ham, så hun var jo alene, selvom det bestemt heller ikke gjorde det meget bedre for hende af den grund. Sanira kneb øjnene fast sammen. At han skulle være flabet overfor hende, var slet ikke noget som hun fandt sig i, og hun var bestemt heller ikke bange for at bide fra sig, dersom det skulle vise sig at blive nødvendigt – som det tilsyneladende var overfor denne mand, for hun fandt sig slet ikke i hans opførsel overfor hende! Han havde ganske vidst skænket hende en hjælpende hånd, men hun kunne sagtens håndtere sine problemer på egen hånd, og det var bestemt heller ikke noget som hun var bleg for at skjule, for hun var talentfuld, og hun kunne ikke regne med at der altid ville være mænd omkring hende til at redde hendes lille ende, for det var der ikke, og det vidste hun udmærket godt!
Smerten var fra Saniras situation, ikke noget andet end en direkte advarsel om at komme hende for nær, for hun var slet ikke interesseret i den slags på nogen måde! Hun kneb øjnene tydeligt og fast sammen, hvor et veltilfredst smil alligevel gled over hendes læber, som hun så hans ben kollapse under ham – det var virkelig en fryd for øjet, som hun bestemt heller ikke havde det mindste imod i den anden ende! Hun fnøs ganske kortfattet, som hun slap kontakten ved at vende ryggen til ham og bare begynde at gå. Hans advarende ord, var slet ikke noget som hun tog sig af, som hun regnede med at dette var en advarsel nok for hans del fra hendes side om ikke andet, men det var for pokker da aldrig til at vide når det kom til mænd efterhånden! Der var ikke større svin i denne verden, hvilket hun allerede så tydeligt havde erfaret! At han så endte foran hende endnu en gang, fik hende til at knibe øjnene fast og direkte dræbende sammen, for der var helt klart grænser for hvad hun måtte finde sig i, det var helt sikkert! Hun himlede med øjnene. ”Har du ikke andre du kan plage livet af, end lige mig?” vrissede hun sammenbidt, som hun valgte at dreje i retningen af venstre, for at gå en helt anden vej, for han måtte da snart forstå, at hun slet ikke ønskede at have ham tæt på sig! Han interesserede hende slet ikke på den måde! Næverne knyttede hun, som hun pludselig stod igen med lysten og fristelsen til at slå ud efter ham. Det andet her var slet ikke noget som hun fandt sig i – ej heller fra hans side af!

[Deleted]

Sanira var uden tvivl en ufattelig stædig kvinde, der tilsyneladende måtte tro at hun kunne klare alt selv, skønt Pharrell ikke just var enig med hende der. Måske hun ville kunne have nedlægget to af de fire mænd, men så ville hun også have været overmandet, kun fordi at de var flere end hvad hun kunne klare. Han selv havde kun den fordel at han var horror, hvis han stod overfor halvtredsmand på egen hånd, så ville han heller ikke kunne klare sig, da de så også ville overmande ham og så havde end ikke han en chance, derfor gjorde antallet også det store, hvor det derfor altid var godt med et fællesskab. Måske han altid havde været en enspænder, men det syn var blevet ændret efter at han havde mødt Annika, ligesom efter at han var blevet leder, hvor det også var takket være Annika, at han nu mere tænkte på sin race, end hvad han tænkte på kongehuset, da han før nærmest havde fungeret som Jaqias bodyguard, frem for at være leder for sin race, der tydeligvis havde brug for en god leder, som tænkte på racens overlevelse og det var præcis hvad han havde tænkt sig at gøre!
De natblå øjne søgte roligt mod Saniras skikkelse, som hun fortsatte væk fra Pharrell, hvor hun burde vide at man aldrig vendte ryggen til et rovdyr. Det tændte også visse instinkter i Pharrell at se hende begynde at gå væk fra ham, da det helt kriblede i ham, efter at stoppe hende. Han satte dog ikke tænderne i hende, da han tværtimod var så hurtig at han nåede op foran hende, hvor han begyndte at gå baglæns, imens det kække smil hvilede på hans læber. Han provokerede hende uden tvivl med vilje, hvilket vel også var tydeligt? Det kunne næsten være svært at regne hans intentioner ud, men det var heller ikke meningen at han skulle være letlæselig, da han havde helt særlige planer for hende. ”Hvorfor skulle jeg dog finde en anden, når vi har det så sjovt?” spurgte han drillende, som han valgte at følge trop, da hun selv valgte at dreje til venstre, hvor han blot stak hænderne i de rødbrune buksers lommer, imens han fulgte efter hende. Hun ville ikke kunne hverken gå eller løbe fra en horror, da der ikke fandtes det væsen som var hurtigere end dem, af den grund var det ikke umuligt, hvis man formåede at sænke dem, hvilket hun blandt andet havde gjort med hendes intense smerte, hvor han endnu kunne mærke det prikke ubehageligt i hans hoved, som hun havde efterladt en mindre hovedpine. ”Hvorfor er du så sur? Jeg har givet dig så meget og så er dette takken?” spurgte han lettere provokerende, som smilet ikke falmede fra hans blege læber. Han gjorde det ganske vidst med vilje, da han blot ledte efter en grund til at trække den videre, hvor hun slet ikke anede uro, men hvorfor skulle hun også? Han følte dog ikke at han kunne slippe hende, hvilket også var grunden til at han fulgte efter hende.

[Deleted]

Hvad Pharrell egentlig var ude på, vidste Sanira på ingen måde, som hun ikke kendte til hans intentioner, eller noget som helst. Desuden var hun for vred til i det hele taget at lægge mærke til noget som helst, hvilket i den grad også var noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Den smerte var ment som en advarsel, også selvom hun vidste, at han havde haft ret, som hun heller ikke kunne gøre det største modstand, hvis de havde været over hende alle sammen, men af den grund, så havde hun slet ikke bedt om hans hjælp! Efter hendes moder havde kastet, ikke bare hende ud, men også hendes søskende, samt sendt de mindste bort til et andet sted, så var hun nødt til at klare sig så godt som det var hende muligt! Hendes mål var dog at komme hjem igen, også selvom det var tydeligt, at det havde sine lange udsigter, så var det ikke noget som gjorde det meget bedre af den grund. Tænderne bed hun tydeligt sammen alene ved tanken. Hendes moder ville ikke falde til ro, før far kom hjem igen, og det var den eneste grund til at hun desperat søgte en som kunne hjælpe dem. Hendes mor havde det skidt, og det var faktisk ikke en tanke som hun kunne lide!
At Pharrell fortsatte med at gå foran hende, var noget som gjorde Sanira hidsig, for det her havde hun da på ingen måder nogen tålmodighed til, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Du har det sjovt!” rettede hun ham med en tydelig hidsig stemme, som hun vendte blikket direkte mod ham. Det var bestemt heller ikke fordi at hun var bange for at slå fra sig, for det var hun på ingen verdens måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det nu end måtte være i den anden ende. Hun fnøs fast, som hun knyttede næven. At slå ham ud psykisk og mentalt kunne hun sagtens, men hun var mildest alt for vred til overhovedet at skænke det en tanke, så det var selvfølgelig også noget som gjorde sit, selv for hendes vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Jeg har slet ikke bedt dig om at følge efter mig! Forstå at jeg ikke gider have noget med dig at gøre! Du skal bare holde dig langt væk fra mig..!” endte hun frustreret. Det eneste som han havde gjort, var at fremstille hende svag, håne hende og nedgøre hende, og det var vel heller ikke underligt, at det var noget som gjorde hende direkte hidsig? Uden egentlig at tænke over det, slog hun direkte ud efter ham, som havde det været en syngende lussing, selvom hun slet ikke vidste, om hun overhovedet kunne ramme eller ej, men nok var virkelig bare nok for hende, og hun ville slet ikke have mere med ham at gøre! Og nu måtte han jo så bare lære det på den hårde måde, for han var åbenbart for tungnem til at høre efter! Han gjorde det jo så meget med vilje, hvilket kun gjorde hende langt mere hidsig!

[Deleted]

At Pharrell gjorde Sanira hidsig, kunne han godt fornemme, hvor han sådan set godt forstod hende, da han direkte provokerede hende med vilje og han lagde end ikke skjul på det, men han kunne ikke slippe hende, hvor han følte sig draget af hende og han vidste godt hvorfor, skønt grunden ikke gjorde det bedre for ham. Hans natblå øjne hvilede let mod hendes ansigt, som var fordrejet i en sur mine, hvilket faktisk måtte more ham. At hun så også rettede på hans ord i den hidsige tone, var noget som fik ham til at trække yderligere på smilebåndet, hvor han slet ikke skjulte smilet for hende, som det næsten var en provokation i sig selv. ”Korrekt. Jeg har det sjovt, men det kunne du også have, hvis du slog dig lidt løs,” svarede han drilsk, som han blinkede kækt til hende, hvor han næsten fremstillede hende som var hun kedelig. Hans opførsel i øjeblikket hang ikke overens med den attitude han havde brugt overfor hende inde i baren, da han nu var den frembrusende, hvor han før havde været rimelig tilbageholden og kynisk. Det var som om rollerne var blevet byttet om, hvor han nu var den villige og frembrusende, og hun var den sure og kyniske. Det morede ham et sted, selvom han ikke gad slippe hende endnu, da han ikke var færdig med hende. Han himlede let med øjnene til hendes ord, som hendes afvisninger var rimelig tydelige, skønt han ikke tog sig af det. ”Åh jeg ved at du ikke har fået nok endnu,” svarede han kækt, som han blinkede drilsk og selvsikkert til hende, hvor smilet ikke var til at tage fejl af. At hun så slog ud efter ham, opfangede han også kun lige, hvor han nåede at gribe fat omkring hendes håndled, så han afveg hendes slag, skønt hun nåede rimelig tæt på hans ansigt, da der ikke var mange millimeter fra at hun havde ramt hans kind i en lussing. Da han vidste at hun var jorddæmon, så var han faktisk lidt usikker på om det ville have gjort ondt, men det fandt han jo så ikke ud af nu, han kunne i hvert fald mærke at der havde været kraft i slaget. Han slap ikke hendes håndled, men endte med at trække hende helt ind til sig, hvor han slog armen omkring hendes liv, så de stod helt tæt front mod front. ”Hvorfor er du pludselig så tvær? Jeg kan skænke dig mere end hvad du aner,” svarede han drilsk, som han slap en morende og dog næsten en lumsk latter. Han vendte de natblå øjne imod hende, der næsten kunne gå i et med himlen over dem, hvor de bar et mystisk skær, som gjorde det utilregneligt at regne ud hvad han var ude på. Hans smil var dog kækt, hvilket næsten kunne få ham til at se ud til at ville ønske som enhver anden mand ville; en tur under lagnerne, men det var dog ikke hans intentioner. Han havde andre planer for hende, selvom det måske var lidt onde planer. ”Du er en stærk kvinde.. og det kan jeg lide.”

[Deleted]

Pharrell gjorde ikke andet end at hidse Sanira op, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre på nogen måde overhovedet! Det gjorde hende vred, at han ikke bare kunne lade hende være alene! Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, som hun følte at hun i det indre, var ved at koge over, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Øjnene kneb hun fast og direkte sammen, selvom det nu heller ikke gjorde den største forskel for hende af den grund. At rollerne var blevet byttet om, irriterede hende, for han havde jo for pokker ikke gjort andet end at håne og nedgøre hende, og det var da på ingen måder noget som hun havde respekt for! Det var måske et frygtelig stort ønske at skænke hendes far livet igen, og sikkert ikke noget som kom til at ske af den grund, men af den grund, så kunne man forsøge! Og meget gerne uden at blive hånet og nedgjort for det! ”Åh tro mig, jeg kan sagtens slå mig løs.. Bare ikke når jeg har en forfølger som ikke rigtigt kan forstå når nok faktisk er nok,” vrissede hun fast af ham. Hun var på ingen måder bange for at slå sig løs når hun endelig var i byen, selvom hun slet ikke havde været det i den forstand siden Giovannis død og Scorpius som pludselig bare var blevet.. væk, så var det bare ikke rigtigt det samme mere, og hun gad da slet ikke gøre de ting alene! ”Har jeg ikke fået nok?” gentog hun vredt, som hun direkte endte med at slå ud efter ham.
At hendes slag, så ikke ramte, eller ville som hun ville, var noget som gjorde Sanira direkte hidsig, for hun havde virkelig fået nok! At han slog armen omkring hendes slanke talje og trak hende ind mod sig, gjorde det ikke just bedre! Hun ville slet ikke tæt på ham! Det var også først nu at det for alvor egentlig gik op for hende, at han sagtens kunne gøre hende ondt.. og det var noget som kun gjorde hende langt mere vred end det som hun var i forvejen! ”Jeg er slet ikke interesseret i andet, end at du skal slippe mig og lade mig være i fred..” vrissede hun fast af ham. Det løb hende direkte koldt ned af ryggen, at stå så tæt på ham, for det var i den grad ikke med noget behag! Han var kold og han var isende, samt at han kunne holde hende fast på den måde, og han ikke ville lade hende være i fred, var en kombination som hun bare ikke kunne have med at gøre på nogen måde! Endnu en gang gjorde hun forsøget på at slå kraftigt ud efter ham, for nok var nok for hendes vedkommende, og hun var bestemt heller ikke bange for at markere den grænse for ham, dersom hun fik muligheden for at gøre dette, det var helt sikkert! ”Du skal slippe mig… NU!” udbrød hun rasende. End ikke hans kompliment lagde hun ører til.. hun ville ikke have noget med ham at gøre!

[Deleted]

Det morede kun Pharrell endnu mere at Sanira var ved at hidse sig op, hvilket vel også kun var tydeligt? Han lagde ikke skjul på det, så at hun ikke gjorde noget ved det, men bare blev ved med at hidse sig op, forstod han ikke, skønt det kun blev bedre og bedre for ham. Han havde ikke lyst til at slippe hende endnu, hvor det var længe siden at han havde følt sig draget på denne måde af nogen, sidst havde været Annika, skønt den kvinde ikke længere var blandt ham og selvom han savnede hende, så havde han skam affundet sig med at hun ikke kom tilbage. Døden var en del af livet, det var en af naturens balancer, hvilket han faktisk havde respekt for, han var ikke den som troede på at eventyrlige og lykkelige slutninger, da døden indfandt hos alle, ligesom den også ville fange ham før eller siden. Det var også derfor han var rimelig kynisk når det kom til døden, hvilket var det som Sanira havde oplevet, hvor hun tydeligvis ønskede at bruge en alkymist til at genoplive sin far igen, men der var han så slet ikke enig i at det var en fornuftig måde at handle på, for manden ville jo falde bort igen før eller siden igen, da han ikke kunne leve for evigt. Han hævede let det ene øjenbryn i en morende mine. ”Forfølger?” gentog han morende, som han trak lidt på smilebåndet, „jeg går da min egen vej, at vi sjovt nok skal samme vej, er da ikke min skyld,” tilføjede han drillende, skønt det var tydeligt at det var det pure opspind, da han fulgte efter hende med vilje, hvor han også provokerede hende med vilje. Han nikkede ganske roligt bekræftende, da hun gentog hans ord, hvor han blinkede kækt til hende. ”Ja, du har simpelthen ikke fået nok, ingen kan få nok af mig,” svarede han selvsikkert, som han trak drilsk på smilebåndet, inden han fik grebet omkring hendes håndled, da hun valgte at slå ud efter ham, hvor hun var en stærk kvinde, hvilket han godt kunne lide. At hun så ikke var interesseret i ham, havde han skam forstået, selvom det et sted måtte irritere ham, hvor han også kun blev mere ivrig efter at holde fast i hende, så hun ikke gik nogen vegne, så et sted gjorde hun det faktisk kun værre for sig selv. ”Men hvem siger at jeg vil dig noget ondt, min kære Sanira? Jeg vil dig kun det bedste,” svarede han roligt, skønt undertonen var lumsk, som den skjulte hans intentioner. Han holdt dog stadig fast i hende, hvor han også stadig holdt hende tæt ind til sig. Han lod hende dog ramme ham denne gang, hvor hendes slag også var så hårdt at han faktisk vendte kinden mod hende. Langsomt vendte han hovedet mod hende igen, hvor han let tog sig til kæben, som han ømmede en anelse. Mh.. du er stærk, min pige. Du kunne blive nyttig, det ville også være en skam hvis dit potentiale gik til spilde, da det bør udnyttes,” svarede han roligt, hvor et kækt smil gled over hans læber.

[Deleted]

Sanira var kun ved at blive godt hidsig, selvom det nok ikke gjorde den største forskel af den grund. Pharrell gjorde jo ikke ligefrem andet end at provokere hende, og hun var fuldkommen overbevist om, at det var noget som han gjorde med vilje! Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst. Det var bestemt heller ikke fordi at hun var bange for ham på nogen måde, for han havde jo ikke direkte gjort hende noget ondt, eller noget lignende, men hun kunne jo ikke vide, og hun stolede på ingen måder på den mand, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun kneb øjnene fast sammen ved hans ord. ”Og du gør det kun med vilje..!” endte hun med en direkte fast tone, for hun fandt sig på ingen måder i det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At hun stod fast i hans arme, var bestemt heller ikke noget som hun brød sig om på nogen måde overhovedet. Kunne ingen få nok af ham? Hun var på ingen måder enig, men det var jo ikke noget som hun kunne gøre noget ved når hun stod i hans arme! ”Du gør dig lidt for mange tanker om dig selv, Pharrell.. jeg synes du skal give slip på mig.. lige nu..” hvislede hun med en iskold og fast tone, som hun kun måtte sende ham en direkte advarende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Slaget som hun skænkede ham, gjorde ondt selv i hendes hånd, men kun fordi at hun slog så kraftigt, som det hun overhovedet kunne, vel et næsten forsøg på at få ham til at give slip på hende? Hun ønskede nu stadig at finde muligheden for at få sin far igen – ganske vidst ikke bare for hendes moders skyld, men også for sin egen, for hun savnede ham og havde brug for ham til at hanke lidt op i hende, hvilket hun faktisk var realistisk nok til at vide.. Tanken om at hendes kære moder skulle leve livet alene, var slet ikke en tanke som hun brød sig om. ”Du ved ikke hvad der er det bedste for mig..!” vrissede hun. Slaget som havde ramt, var tydeligt noget som han måtte ømme sin kæbe over, også selvom han slet ikke virkede til at ville give slip på hende, så var det faktisk en tanke som kun måtte irritere hende yderligere, for det gjorde det i allerhøjeste grad! Hans ord vækkede hende dog kun en indre uro, for hvad mente han med.. at det ikke skulle gå til spilde? Der var ikke noget som skulle gå til spilde, og han skulle bestemt heller ikke have noget at gøre med det i den sammenhæng! ”Jeg er ikke din pige… slip mig..” hvislede hun med en fast tone. Nok var nok for hende.. endnu en gang sendte hun ham en direkte fast mine, idet hun gjorde et fast forsøg på at trænge direkte ind i hovedet på ham – igen for at plante den samme smerte fra sidst, udelukkende for at få ham til at slippe hende. Det ville måske kun holde ham hen i kort tid, men muligvis tid nok til at hun kunne komme derfra?

[Deleted]

Pharrell kunne godt høre at Sanira var ophidset, som han kunne høre hendes hjerte slå hurtigere og mere fast imod hendes bryst, hvilket fik blodet i hendes årer til at flyde hurtigere igennem hendes krop, hvilket var noget som virkede rimelig appetitligt på ham. Tungen strøg han langsomt over sine blege læber, som han ikke veg de morende og dog intense natblå øjne væk fra hendes skikkelse. Hun var måske smuk, men det var der jo så mange der var, desuden var det ikke hendes skønhed der fangede ham og betagede ham, det var hendes personlighed. ”Selvfølgelig gør jeg det, og siden du ved det, er det utroligt at du lader det gå dig på, smukke,” svarede han sandfærdigt, som han blinkede drilsk til hende. Faktisk mente han sine ord, for når hun vidste at han provokerede hende med vilje, hvilket han ikke just havde lagt skjul på, hvorfor lod hun det så gå sig sådan på? Hun blev jo kun endnu mere hidsig og det var jo kun til hans store morskab! End ikke han selv var enig i sine egne ord, da han godt vidste at han ikke var uimodståelig, han vidste godt at han kunne være provokerende og flabet, som han var god til at skubbe folk fra sig, men lige ved Sanira, var det hele lidt med vilje da han gjorde det hele for at provokere hende. ”Slippe dig? Hvorfor dog det, når jeg ved at du nyder at stå her?” spurgte han kækt og drilsk, som han holdt hende tættere på sig, så hun ville kunne ane hans muskuløse overkrop under den løse bluse, som de stod helt tæt. Hans natblå øjne hvilede i hendes, hvor han godt kunne ane at hun var vred, da det direkte strålede ud fra hende. At hun så måtte slå ham igen, tog han sig ikke af denne gang, da han lidt var spændt på at se hvor stærk hun faktisk var som jorddæmon og hendes slag var uden tvivl et som han kunne mærke! Det var som at blive ramt af en stor sten i ansigtet! Ondt gjorde det faktisk, skønt han naturligvis havde prøvet det som var værre af smerte, alligevel hjalp det dog ikke på hovedpinen, som var kommet fra den intense smerte hun tidligere havde plantet i hans hoved, hvor han også kun ganske kort for nogle sekunder måtte blive omtumlet. Det fik ham måske ikke til at slippe hende, men det fjernede dog hans fokus og ledte det over til den ømme kæbe. ”Naturligvis gør jeg det, smukke, jeg kan trods alt give dig det,” svarede han kækt og dog hemmelighedsfuldt, hvor han trak lumsk på smilebåndet. Han kunne godt mærke at han gjorde hende urolig, hvor det var en følelse han elskede at plante i folk! Han elskede at være den store stygge ulv. Han lagde dog godt mærke til hendes faste mine, hvor han næsten kunne regne ud hvad der var på vej. ”Det der gør du ikke,” advarede han hende sigende, som han tilmed sendte hende et advarende blik i retur, skønt det var for sent, for endnu engang måtte han mærke den intense smerte i hans hoved, som han forsøgte at kæmpe imod til at starte med, skønt han hurtigt måtte opgive, hvor han endte med at slippe hende, for at falde til jorden igen på sine knæ, imens han pressede sine hænder imod hans tindinger. ”Arg!”

[Deleted]

Tanken om at Pharrell var sådan over hende med vilje, var noget som efterhånden var ved at irritere Sanira temmelig groft, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Så det at det faktisk gik hende sådan på, var vel heller ikke så underligt igen? Det irriterede hende, og han havde jo ikke gjort andet end at irritere hende, håne hende eller nedgøre hende hele aftenen, og det var slet ikke noget som hun fandt sig i, på nogen som helst måde overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for hun stod endnu fast på, at hun ønskede at finde nogen som kunne skænke familien Giovanni tilbage, så der kunne komme kontrol på det hele igen. Et sted så.. frygtede hun vel, at det ville koste hendes mor livet at leve sådan alene? Og den tanke skræmte hende faktisk kun mere. ”Du kan lige vove på at kalde mig for smukke en gang til..” advarede hun med en tydelig fast tone. Hun fandt sig slet ikke i at blive talt til sådan af denne mand, for hun ønskede slet ikke at have noget som helst med ham at gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Jeg nyder på ingen måder at stå her sammen med dig! SLIP MIG!” udbrød hun af sine lungers fulde kræft, selvom det nu heller ikke var noget som hjalp hende. Hun vidste at der ikke ville være nogen til at hjælpe hende ud af denne kattepine, og hun vidste, at det var noget som ville komme til at gøre forbandet ondt senere hen, for denne situation ville bestemt heller ikke blive nem for hende selv at komme ud af, og det var hun klar over! Hun trak vejret dybt og med en tydelig sitren i sin egen krop, som han endnu en gang kaldte hende ved den titel, for hun fandt sig ikke i det!
Smerten lod Sanira tage til i hans hoved, hvor hun til sidst kunne mærke hvordan han igen var tvunget i knæ for hendes fødder, hvor han tog sig til tindingerne, for hun vidste, at det gjorde forbandet ondt! Hun havde jo lært det et sted fra trods alt, og af den grund, så vidste hun at det var utrolig effektivt! ”Jeg sagde du ikke skulle kalde mig for smukke..” endte hun næsten i en dæmpet hvislen. Hun var ikke bange for at slå fra sig, hvilket han nu også havde fået lov til at erfare. Hun var ikke den type kvinde som man bare kunne koste rundt med, for hun fandt sig slet ikke i den slags, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Som han havde sluppet hende, så bakkede hun nogle skridt væk fra ham, uden at hun lod ham gå fri. Kunne hun, ville hun slå ham ud, men det kunne hun ikke endnu.. Det havde hun endnu ikke lært, hvilket faktisk irriterede hende, som hun stod midt i det! Hun vendte om, hvor hun bare.. løb hvad hendes ben kunne bære under hende. Som hun slap hans skikkelse med blikket, ville smerten også ophøre, så hun håbede at han var omtumlet nok til at hun kunne nå at komme væk!

[Deleted]

Pharrell vidste godt at han var provokerende, hvilket han også var med vilje, men han kunne et sted ikke lade vær. Han havde ikke lyst til at hun skulle gå, han var i hvert fald endnu ikke klar til at slippe hende, skønt det et sted måtte irritere ham at hun skulle betage ham på denne måde. Han vidste dog godt hvad det var som betagede ham på den måde, skønt han ikke var meget for det. Han var meget provokerende, men at hun lod sig gå på, når hun vidste at han gjorde det med vilje, vidste han ikke hvorfor. Han trak morende på smilebåndet til hendes advarende tone, som han valgte at ignorere, for hvad ville hun gøre? Hun havde ingen til at hjælpe hende, desuden var han faktisk ikke ude på at gøre hende ondt, da han ikke var ude på at dræbe hende, han ville blot more sig lidt, hvor det jo også var begrænset hvor meget tid han havde, da han jo skulle være tilbage inden solen stod op, så han havde faktisk ikke mange minutter igen. ”Slap af, hvalp.. jeg gør dig jo intet.. endnu,” svarede han lettere flabet, som han slap en morende latter, der kun var for at provokere hende yderligere. Han så dog godt at hun ville bruge sine evner på ham igen, hvilket var noget som fik ham til at se advarende på hende, for hun kunne lige vove på det! Det var dog for sent og før han kunne nå at gøre noget, så var han endt i jorden igen med den kraftige smerte i hans hoved, der fik det til at føle som om at hans hoved skulle eksplodere, hvilket virkelig var ubehageligt! Han bed tænderne sammen, hvor han brummede og knurrede af smerte og arrighed, da hun bare kunne vente sig! Han lå et kort stykke tid, efter at hun havde sluppet ham, hvor han ømmede sit hoved og vendte de natblå øjne imod hende igen. Han mærkede hvordan det tændte instinkterne i ham, at se hende løbe bort, for vidste hun ikke at man aldrig skulle løbe bort fra et rovdyr? Han kom langsomt og dog omtumlet op på benene igen, hvor hovedpinen kun var blevet værre. Det skulle hun få betalt! Han slikkede sig sulten om munden, som han endte med at sætte direkte i løb efter hende, hvor han kort hylede op mod den mørke himmel, som var han en ulv, men dog løb han i sin menneskeskikkelse. Der gik ikke længe før han var nået op til hende, hvor han direkte slog armene omkring hendes slanke skikkelse, for at knuge hende ind til sig. Han hev efter vejret, ikke fordi han var forpustet, men fordi hun ophidsede bæstet i hans indre, hvilket gjorde ham helt vild. ”Du burde vide at man aldrig løber fra et rovdyr,” hvislede han i en tone der slet ikke lød menneskelig, men helt knurrende som en ulv. Han åbnede gabet og blottede sine sylespidse hjørnetænder, som han uden advarsel endte med at sætte i hendes hals, for at begynde at suge blodet og livsenergien ud af hende, imens han knugede hende ind til sig, så hun ikke kunne slippe væk.

[Deleted]

Sanira var frustreret allerede fra start af, og det at han kun skulle gøre det værre, og endda ved at gøre det med vilje, var kun noget som pissede hende yderligere af! For hun kunne slet ikke håndtere eller rumme det lige nu! Øjnene kneb hun fast og direkte dræbende sammen, som hun betragtede sig af ham endnu en gang. At blive kaldt smukke, var slet ikke noget som han bar sig retten til, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være, men hvalp? Hun var på ingen måder et bæst, og derfor skulle han slet ikke kalde hende ved de ting! Hun slog endnu en gang kraftigt ud efter ham. ”Vov ikke at tale sådan til mig!” hvæsede hun med en fast tone, som hun sendte ham en direkte advarende mine. Hun var ikke kvinden som fandt sig i hvad som helst, og bare fordi at det lå som en mulighed for en mand at skulle behandle en kvinde på den måde, så var hun bestemt ikke enig af den grund, og det var bestemt heller ikke noget som hun lagde skjul på, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for! ”Jeg er ikke noget bæst som dig, men en stolt dæmon, og du har bare at tiltale mig med respekt, hvis du skal snakke til mig!” endte hun med en direkte fast tone. Hun fandt sig ikke i det andet!
Smerten som Sanira plantede i hans hoved, håbede hun var nok til at han ville slippe, så hun ville have muligheden for at slippe væk fra ham. Ganske vidst var hun klar over, at det sikkert var frygtelig dumt at løbe fra et rovdyr, som han var, men det var slet ikke noget som hun sagde noget til lige nu, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for hun nægtede at finde sig i den behandling af ham, for han skulle slet ikke provokere hende på den måde, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At hun så rev i hans dyriske instinkter, var nu heller ikke just den tanke som havde slået hende som den første, da det eneste som hun egentlig ønskede, det var at komme væk fra ham, og det var ikke noget som kunne ske hurtigt nok for hendes vedkommende! Armene som hurtigt endte omkring hendes liv, fik hende omgående til at stivne, som hun røg direkte ind mod hans kolde krop igen. Hendes egne arme greb kraftigt ud efter hans arme, for at få ham til at slippe, selvom hans ord var hvad der fik det til at løbe direkte koldt ned af hendes ryg. ”Slip mig..” advarede hun med en fast tone, selvom hun slet ikke nåede at reagere, før hans tænder sank direkte ned i hendes hals, hvilket omgående fik hende til at stivne! Et gisp forlod hendes læber, som pupillerne for alvor trak sig sammen. Nej! Hun ville på ingen måder dø nu! Svagt forsøgte hun at vride sig, selvom.. hun følte sig fanget. End ikke kroppen reagerede som hun ville!