Some fun..?

[Deleted]

Pharrell kunne ikke komme udenom at nysgerrigheden var gengældt, og det som gjorde at han var nød til at få den stillet, var det han næsten ikke havde følt noget andet end kulde og tomhed, siden Annikas død. Sanira formåede dog at vække et eller andet inden i ham, hvor han måtte erkende at han gerne ville vide hvad det var, for ingen anden havde formået at vække en anden følelse i ham. At hun så skulle komme fra Peula, hvor han vidste at tequilaen var fra, som han havde bestilt, var noget som et sted overraskede ham. Ganske vidst havde hun også hudfarven derfra, så det kunne han vel have sagt sig selv? Man kunne snart heller ikke være sikker mere, da folk flyttede fra det ene land til det andet, så efterhånden var verden rimelig blandet sammen. Han lod hovedet søge let på sned til hendes ord, hvor hans blik måtte hvile lettere forundret og eftertænksomt på hende. ”Ikke for noget, men det er ikke din far der gør dig til den person du er, vi skaber selv vores skæbne, ved at foretage de valg i livet vi bliver stillet over for. Fordi din far er gået bort, er og bliver Peula stadig dit hjemland, hvilket bør være op til dig om det betyder noget eller ej,” svarede han roligt, hvor han ikke var ude på at fornærme hverken hende eller hendes far. Han holdt let en pause, ved at tage noget at drikke. ”Men du får din far til at lyde som noget stort.. hvem var han?” spurgte han roligt, som han vendte de natblå øjne mod hende igen.
At Sanira ikke var en prostitueret, ville Pharrell ikke dømme hende på, skønt han måtte erkende at han faktisk havde troet det, fordi det havde lydt sådan tidligere. ”Jeg troede faktisk at du var begyndt at udstille dig selv på den måde, eftersom du ikke modsagde mig sidst jeg kaldte dig det. Men jeg må så også erkende at jeg kun er glad for at du ikke valgte den livsstil, for det er under din standard og du er langt mere værd end en billig tøs. Jeg ser styrke i dit blik og i din holdning, og det kan jeg godt lide,” svarede han direkte, skønt tonen var rolig. Før havde han måske siddet og afvist hende, samtidig med at han havde vurderet hende og faktisk fornærmet hende, men hun havde alligevel vist sig at være bedre. Han selv kunne godt relatere til det at miste én man elskede, for det havde han jo også selv gjort, faktisk havde han mistet den kvinde han havde ønsket at gøre til sin mage for livet, men eftersom det ikke var sket, så havde han en ny chance for at finde en ny mage, skønt det ikke just lød særlig tiltalende, da Annika virkelig havde været noget ganske særligt. ”Og hvad vil du så gøre nu?” spurgte han roligt, som han vendte blikket mod hende igen, hvor det næsten kunne forekomme helt gådefuldt og helt intenst. Han var skam nysgerrig på hende, hvor han alligevel måtte finde hendes person som noget særligt og anderledes, skønt det resulterede i nogle grumme ideer hun sikker ikke ville kunne lide.

[Deleted]

Sanira var en kvinde af nysgerrighed, og hun plejede som regel at få det som hun ville, og det havde hun altid gjort! Hun havde været i stand til at køre rundt med Scorpius, også selvom den mand lige så var gledet bort.. hun vidste i hvert fald ikke hvor han var, og han plejede bestemt ikke at holde sig væk fra hende, så selv hun var ikke i tvivl om at han var væk. Hans ord, fik hende kun til at vende blikket mod ham og med en ganske sigende mine. ”Det kan godt være man er sin egen lykkes smed, men jeg kan forsikre dig, at mit familienavn spiller meget ind for mig og min fremtid.. Eller.. det gjorde det i hvert fald før. Jeg er selvfølgelig stolt af mine rødder.. det er bare ikke det samme mere..” endte hun ganske sigende. Ja, hun var faktisk ikke meget for at snakke om sin familie, for hun vidste hvor ømt et punkt det var for hende, og ikke mindst hendes mor som havde været direkte knust, og sikkert stadig var det, efter at vågne op ved siden af hans døde krop. Bare tanken fik det til at løbe koldt ned af hendes ryg. ”Giovanni Salvorique.. Nok tidernes største handelsmand,” svarede hun sigende, hvor en stolthed alligevel meldte sig. Hun var i den grad stolt af hendes kære far!
Sanira nægtede at betegne sig som en prostitueret, for det var hun ikke! Måske at hun var.. halvt om halvt hen af det, når det var nødvendigt, men det gav hende et sted at være, det gav hende drikke, og det gav hende en form for bekræftelse, og det var en tanke som hun godt kunne lide, også selvom hun var sikker på at hendes kære far ville vende sig i graven, om han havde vidst det! ”Og det siger du uden at kende mig..? Tja, jeg gør hvad jeg finder nødvendigt for min egen overlevelse og tilstedeværelse, og nej.. jeg lukker ikke mænd så tæt på. Det er under min standard.. Jeg bruger den her..” Hun hævede hånden og lod den let stryge mod hendes tinding. Hun var jo trods alt halvt mentaldæmon, så hun kunne skænke mænd nok forvisninger om hvad der var foregået, uden at det egentlig var sket, og det passede hende jo egentlig fint! Det var Scorpius som havde taget hendes uskyld tilbage i deres tid, og nu ønskede hun ikke at ødelægge det billede, ved at lade så frygtelig mange andre komme hende tæt, for hun brød sig slet ikke om det! Svagt trak hun på skuldrene. Hvad hun skulle gøre herfra, vidste hun ikke, men.. det genstod vel at finde ud af? ”Jeg har mange ting at ordne.. Jeg vil finde en som kan skænke min far livet igen.. og ellers bare.. finde ud af hvad jeg skal gøre, for.. det ved jeg ikke,” endte hun ganske dæmpet. Hun var måske kynisk og egoistisk, men hun elskede sin mor, og hun ønskede faktisk at hjælpe hende! Hendes mor betød faktisk utrolig meget for hende, også selvom man ikke just kunne sige, at de havde det største eller det bedste forhold mere, hvilket selv faktisk måtte være en utrolig stor skam.

[Deleted]

Pharrell kunne godt mærke på Sanira at hun ikke brød sig om at tale om sin familie, selvom det var den som gjorde hende til den hun var og det måtte hun ikke glemme, så bare fordi hun havde mistet sin far, burde hun ikke glemme hvem han var og hans idealer og nu gå imod dem, skønt det lød til at hele familien var blevet brudt op efter mandens bortgang, hvor han næsten kunne regne ud at manden måtte have været overhovedet for slægten. ”Du må aldrig glemme den familie du kommer fra Sanira, de har trods alt været med til at skabe den kvinde som du er i dag,” svarede han roligt, hvor der ikke lå nogen hån i hans stemme, da han faktisk mente det. Han så på hende med et tænksomt blik, da hun nævnte sin fars mand og tilmed sagde at han måtte være tidernes største handelsmand, skønt det ikke just gav nogen mening for ham. Han endte med at trække på de muskuløse skuldre. ”Beklager. Jeg har ikke hørt om ham. Men jeg må så også erkende at jeg ikke har fulgt særlig meget med i mange år efterhånden, særligt ikke i de andre lande,” fortalte han sandfærdigt. Det var dog tydeligt at høre på hende, at hun var stolt over sin far, så manden måtte vel også have betydet en del for hende? Han kendte dog til det at miste, hvor tabet af Annika også havde ramt ham hårdt, men han vidste at døden var en naturlig del af livet, og dagen ville også en gang komme for ham, for selvom han kunne leve evigt, så tvivlede han på at det ville ske, hvor man vel i længden også kunne blive træt af livet? Ens sind blev jo nok kørt træt før eller siden.
At Sanira ikke var en prostitueret var noget som et sted måtte lette Pharrell, for det ville næsten være synd at hun ville udstille sig selv på den måde, for hun var en smuk kvinde og kunne sikkert sno mange mænd om sin lillefinger, men han kunne også mærke at hun havde lidt fornuft og så var det måske også det at hun lidt havde Annikas holdninger på visse punkter, som måtte fange hans nysgerrighed? Som hun måtte prikke sig selv på tindingen, fik ham til at lade hovedet søge let på sned, inden et skævt smil gled over hans læber. ”Ja.. og tager jeg ikke meget fejl, så bærer du også..-” Han lænede sig kort mod hende og indsnusede hendes duft, inden et smil gled over hans læber, „ jorddæmon.” Han nikkede bekræftende, som han tog en slurk af sin drink. At hun havde planer om at skænke livet tilbage til sin far, fik ham til at se mod hende igen. ”Døden er en del af livet Sanira, det er noget som man blot må acceptere, desuden selv hvis du skulle skaffe hans liv tilbage, så vil han alligevel dø igen, hvis ikke hurtigt, så om flere år, men resultatet vil blive det samme, og man bør ikke lege med døden alt for mange gange, og faktisk bør man slet ikke lege med den overhovedet,” svarede han roligt.

[Deleted]

Sanira var bestemt ikke meget for at snakke om sin familie, og specielt ikke efter hendes faders død, for det hele var virkelig gået i stykker, som ingen kunne forestille sig det! Hun måtte dog bare holde hovedet højt og så gøre det så godt som det nu var hende menneskelig muligt, selvom det bestemt heller ikke var fordi at det var nemt for hende af den grund. Hun vendte blikket direkte sigende mod ham og med et let hævet bryn. ”Jeg er skam stolt af min familie og mine rødder, samt mit hjemland. Det som næsten er mere skræmmende, er hvad et dødsfald kan gøre for det sammenhold som har været i familien. Min moder smed alle ud, efter hans bortgang,” fortalte hun ærligt. Hun havde ganske vidst alligevel valgt at tage af sted, inden hendes mor havde fået lov til det, hvor selv tvillingerne og hendes ældre bror var blevet kastet ud, selvom han faktisk havde stået til at overtage det hele, så havde han slet ikke fået muligheden for det, før mor havde taget affærer. At hendes far var ukendt for ham, overraskede hende lidt, selvom der nu heller ikke ligefrem var noget at gøre ved det. ”Han har været til i frygtelig mange år, så du har sikkert hørt om ham i en eller anden sammenhæng,” endte hun ganske sigende. Hendes far havde jo ikke bare været handelsmand, men også mafiaboss.
Sanira havde mange måder hvorpå hun kunne lade mænd forestille sig, hvad der var sket, og hvad der skete, når de var sammen, så det at lukke mænd tæt på sig i den forstand, kunne hun slet ikke drømme om! En prostitueret, var virkelig noget af det sidste som hun var, for det var virkelig langt under den standard som hun satte for sig. Desuden ville hendes far vende sig i graven, og det ønskede hun bestemt heller ikke! At han direkte indsnusede hendes duft og markerede hende som en jorddæmon, fik hende let til at betragte ham. ”Ja, den kan jeg vidst ikke rigtigt løbe fra,” endte hun ganske sigende, som hun let betragtede sig af hans skikkelse. At han så direkte skulle til at belære hende omkring døden, var noget som et sted irriterede hende, for hun vidste det jo godt, men hun kunne bare ikke lide at se sin mor så trist og så ked af det, for det var slet ikke den kvinde som han kendte! ”Jeg tror ikke du kan sætte dig i den situation jeg befinder mig i. Jeg ved hvordan min mor plejer at tackle tingene, og hun er slet ikke til at kende igen mere. Hvis min fars tilstedeværelse kan give hende bare lidt ro og fred i sjælen før det går galt, så er det også det værd,” endte hun ganske sigende. Hun var allerede fast besluttet, og hun agtet nu stadig at søge efter muligheden, for den måtte jo for pokker være derude! Hun ønskede slet ikke at familien skulle være præget så meget af ulykke, for det var slet ikke noget som hun brød sig om på nogen måde overhovedet! ”Koste hvad det koste vil.. Jeg ønsker min mor lykkelig.. Også for min familie,” endte hun sigende. Ja, et sted under den hårde facade, skjulte der sig jo faktisk en familiekær ung kvinde.

[Deleted]

At døden på Saniras far, var noget som havde ødelagt hendes familie, var naturligvis en skam, men ikke noget som Pharrell videre følte nogen medfølelse over, for selvom dødsfald måske var trist, så var det en naturlig del af livet, hvor han selv havde oplevet et for nyligt og det gjorde ganske vidst ondt, men det burde ikke hæmme en fra at leve livet og det ønskede han heller ikke at Annikas død skulle gøre ved ham, skønt han faktisk måtte erkende at han savnede hende og manglede hende, da hun havde været hans inspiration og hans motivation, hvor hun havde åbnet hans blik for racen og hun var grunden til at han ville være en god leder og samle deres race, det hel var for at ære hende, hvor han håbede på at hun ville være stolt af ham, når han engang mødte hende i det hinsides. Han vendte blikket mod Sanira. ”Et dødsfald kan ganske vidst tage hårdt på mange, men det er synd at lade det hæmme en fra at leve livet,” svarede han roligt, hvor han ikke tog de natblå øjne fra hendes ansigt. Han havde ikke rigtig hørt om nogen Giovanni Salvorique, men han måtte erkende at han også havde levet rimelig primitivt og for sig selv, så han var ikke den som havde socialiseret sig med særlig mange og heller ikke de større magter. ”Det kan da godt være jeg engang har hørt ham blive nævnt, men i så fald kan jeg ikke rigtig huske det,” svarede han roligt, som han lod den stå til det åbne og ukendte. Navnet sagde ham intet, men han vidste også at der var en grund til det.
Pharrell var blevet god til at skelne de forskellige racer fra hinanden og tilmed de forskellige dæmonracer, men han havde også levet længe, så det kom jo med alderen. Så at hun var både mental og jorddæmon, det vidste han allerede, hvor han måtte more sig lidt over at hun brugte sine mentale evner til at overleve, skønt det skam var et smart trick, for det beviste jo at hun brugte de evner hun havde at gøre godt med. Han lyttede til hendes ord, hvor han trak let på skuldrene. ”Måske jeg ikke kan sætte mig i din situation, men jeg kan sætte mig i din mors,” endte han roligt, hvor han fjernede blikket fra hende, for at tage en stor slurk af tequilaen. Han havde jo selv mistet den kvinde som han havde elsket og som han faktisk havde ønsket at gøre til sin mage for livet, men skæbnen ville ham noget andet. Han sukkede let, hvor han vendte blikket mod hende til hendes ord. ”Du og resten af din familie burde snarere komme over det. Desuden så er der ingen der siger at din mor ikke kan forelske sig igen, og du kan komme ud på en hel anden sti, der slet ikke behøver at have noget med din familie at gøre,” svarede han roligt, hvor der var noget gådefuldt over hans tone og mine.

[Deleted]

Saniras mor havde virkelig taget Giovannis bortgang frygtelig hårdt, og selv det, var faktisk noget som havde en temmelig stor betydning selv for Sanira, for hun brød sig slet ikke om at se sin mor på den måde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket sigende mod ham. Hendes fader var ukendt for ham, hvilket var noget som hun ikke havde nogle intentioner om at gøre noget ved, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Det er en skam ja, men det er nu hvad der sker alligevel.. Jeg ved ikke om det er den mentale side i os som gør… ja, at vi reagerer sådan som vi gør.. Min mor specielt. Jeg kan ikke genkende hende,” endte hun ganske sigende. Det var ikke fordi at hun ønskede at stå og snakke om døden med ham, for det var et trist emne, og alligevel noget som lå hende frygtelig nært til hjertet, hvilket ikke ligefrem gjorde det meget bedre, så hun følte et sted lige så, at hun var nødt til at forsvare sig selv med det. ”Tænk ikke på det.. Der er mange andre til at mindes ham og hans gerninger,” endte hun sigende. Hun vidste, at der var rigtig mange som kunne gøre det!
Sanira bed tænderne sammen, som hun vendte blikket direkte mod ham. Hendes moder betød utrolig meget for hende, og hvis det ville lette hende at få far tilbage igen, så var det klart det hele værd! ”Min moder er stolt og for stolt, til selv at gøre noget ved dette, kan jeg fortælle dig,” endte hun ganske kortfattet. Det var måske ikke noget som gjorde det meget bedre eller nemmere for nogle af dem, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun savnede at have sin mor ved sig på den måde, som de havde været for mange år siden, men der var nu ikke noget at gøre ved det. Hans ord irriterede hende, hvor hun roligt bundede sin drink og satte glasset fra sig igen. Nu blev hun kun tydeligt utilfreds igen, og det var i sig selv, slet ikke en tanke som hun var meget for i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, for hun brød sig ikke om dette. ”Du taler om det, som var det en handling gjort nemmest.. Og det kan jeg godt fortælle dig, at det ikke er,” begyndte hun med en direkte spids tone, for tanken gjorde hende faktisk kun sur! Hun forsøgte at stå stærk, selvom hun søgte efter måder at få sin far tilbage på, også mest for sin moders skyld. ”Jeg kan sikkert komme ud på andre stier, men jeg har det nu fint med den jeg er på fra før af, ellers tak..” endte hun kortfattet som hun endte med at rejse sig fra sin plads. Denne gang var det tydeligt også hende som var endt utilfreds igen, og det var alt sammen på grund af ham! ”Fortsat god aften,” endte hun ganske kortfattet, som hun vendte ryggen til ham for at gå. Sådan ville hun bestemt ikke lade nogen snakke til sig!

[Deleted]

Pharrell var ikke en mand som kendte til de andre store adelige i de andre lande, foruden ganske få. Han havde altid fulgt mest med i det som skete her i Dvasias, indtil han var blevet leder, hvor han havde haft sin race at tænke på og igennem de sidste mange måneder, måtte han erkende at han ikke var up to date med tingene som var sket. Han selv kunne godt relatere til det at miste én man holdt af og elskede, hvor det ikke var så sært at det tog hårdt på en, men han nægtede dog at lade det styre hans liv, da døden trods alt ikke var noget som man kunne forhindre, for det var en naturlig del af livet. Han tænkte kort over hendes ord, inden han let trak på de muskuløse skuldre. ”Det kan godt være at tab rammer mentaldæmoner hårdest, særligt hvis I mister nogen der betyder utrolig meget for jer. Det ville i hvert fald give god mening,” svarede han roligt, hvor han hældte mere op i sit glas, som han tog endnu en slurk af. Han vendte blikket mod hende til hendes ord, hvor han måtte knibe det ene øje sammen, som det næsten kunne lyde helt ironisk. Bare fordi han ikke kendte til hendes far, var der ingen grund til at blive fornærmet. Hun fremstillede jo nærmest manden som en gud, der burde blive tilbedt fordi han var en kendt person, men det nægtede han i hvert fald. ”Mhm.. sikkert,” mumlede han for sig selv. Tøsen gik ham på nerverne og alligevel holdt hun fast i hans interesse, hvilket faktisk kun irriterede ham yderligere, for han kunne vel være ligeglad med hende?
“Hun har brug for tid til at komme over sit tab, det er naturligt at sørge over dem man mister som man elskede, det er noget du burde lære at respektere, hvalp,” svarede Pharrell i en langt mere kortfattet tone, som hendes tone måtte irritere ham. Når nogen bad af ham, så bad han kun igen! Det lå desuden også til hans væsen, da han var og blev et bæst. ”Det er ikke lige så let gjort, som det er sagt, det ved jeg udmærket godt!” bed han hende af, som han sendte hende et intenst blik. Han kendte det fra sig selv af, som han selv kun lige havde mistet en han havde elsket for nylig og det var noget som selv tog hårdt på ham, men han lod det dog ikke hæmme ham fra at leve livet, og denne tøs ville lave om på naturens balance, hvilket kun ville skabe store konsekvenser i sidste ende! Desuden kunne hun ikke ændre på noget som helst, hendes far ville blot dø igen. At hun så rejste sig og havde fået nok igen, fik ham til at sukke opgivende, skønt han dog denne gang blev siddende. Han hævede blot sit glas i en afskeds skål, som hun valgte at ønske ham en fortsat god aften, skønt det nok var ironisk. Skønt han ikke fulgte hende med kroppen eller øjnene, så fulgte han hende med de resterende sanser. Noget i ham ønskede ikke at give slip på hende, men var det kun for at give ham noget underholdning? Han vidste at det kunne gå galt i sidste ende, men noget i ham ville bare ikke slippe hende, som han et sted følte sig draget af hende. Men det var vel lighederne som gjorde det?

[Deleted]

Sanira var virkelig irriteret over denne mand, for om han havde oplevet tab selv eller ej, var noget som hun faktisk var utrolig ligeglad med, for det var slet ikke noget som vedkom hende, men tanken om at se hendes mor så knust som det hun var, var faktisk en tanke som var hende direkte skræmmende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun nikkede ganske sigende. ”Lige præcis.. Det er min teori om ikke andet,” endte hun med en ganske sigende mine, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Blikket gled direkte mod ham endnu en gang og med en yderst kortfattet mine. Han begyndte virkelig at irritere hende! Det kunne godt være at han selv havde mistet og at hendes moder skulle komme over tabet, men efter så mange år som hun vidste at hendes mor havde været sammen med hendes far, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget nemmere for nogle af dem, for hun havde aldrig set sin mor så deprimeret og knust som hun var, og hun vidste selv ikke hvordan hun skulle hjælpe hende igennem det, eller om det overhovedet ville virke! ”Ved du hvad? Bare glem at jeg overhovedet valgte at åbne mig op for dig, for du kender intet til mig, du kender absolut intet til min familie eller noget som helst..!” endte hun med en fast tone, som intet andet overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket direkte mod ham, som hun igen havde rejst sig, kun for at sende ham endnu en direkte dræbende mine, for det her var virkelig også grænsen for hende. ”Du kender intet til mig! Og du kender INTET til hvordan JEG har det!” endte hun med en direkte skuffet stemme. Det var en tanke som hun bestemt heller ikke fandt underholdende på nogen som helst måde overhovedet!
Sanira valgte at forlade ham igen og storme igennem klubben, også selvom hun hurtigt blev stoppet af en mindre flok mænd, som troppede sig op, som havde de været en mur som hun slet ikke var i stand til at komme igennem på nogen måde. ”Flyt jer..” endte hun med en direkte spids tone. Hun skulle ud, og hun skulle væk, for hun havde simpelthen fået nok nu! Mændene grinte af hende, hvor den ene lagde hånden direkte mod hendes skulder, for at holde hende fast. ”Nu ikke så hurtigt stump.. Du skylder mig efter forrige nat.. du snød mig..” hvislede han med en fast tone. Sanira hævede blikket direkte mod ham, hvor hun hurtigt genkendte ham. ”Hvad snakker du om, Henry?” vrissede hun af ham, som hun forsøgte at få armen og skulderen rykket til sig, selvom han ikke gav slip. Han tog mere fat og fik hende direkte op af den nærmeste væg i stedet for. ”Det tror jeg udmærket godt du ved..” hvislede han med en fast tone, som han knyttede næven, idet han tydeligt gjorde sig klar til at slå hende. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, som hun vendte blikket direkte mod ham. Hun ville ikke engang have noget imod det!

[Deleted]

Måske Pharrell var rimelig kynisk når det kom til at udvise følelser, men den eneste han havde åbnet sig op for var jo faktisk Annika, og nu havde han mistet den kvinde, som han faktisk havde haft planer om at gøre til sin mage, og så var han blevet kold og kynisk endnu engang. Måske han så fremstillede det rimelig hårdt, men han mente at det var dumt at lege med døden, det kom der slet ikke noget godt ud af, skønt han vidste at mange alkymister legede med døden, men han havde til gengæld også hørt om mange der havde mistet livet ved det, fordi det var gået galt. Hans mening var bare at døden var en naturlig del af det at leve, så det var ikke noget man kunne lave om på, om man ville det eller ej, man burde bare acceptere kendsgerningerne og komme videre, frem for at lade tabet hæmme en fra at leve livet ordentligt. Han vidste at det kunne være svært at komme over en person, men med tiden ville det blive godt igen. Han kunne dog godt forestille sig at det var meget hårdt for en Mentaldæmon at klare et tab, da han kunne forestille sig at det faktisk kunne ødelægge deres eller så stærke psyke, naturligvis alt efter hvem det var de mistede, for han vidste også at der skulle meget til for at slå en mentaldæmon ud, men hvis hendes mor havde mistet den person hun elskede højere end noget andet, så ville det ikke forundre ham. Han selv kunne jo også tydeligt mærke hvordan tabet af Annika nagede i hans sind, skønt det ikke blev vist udadtil, men smerten var der, og han savnede hende mere end noget andet.
At Sanira så endnu engang fik nok og valgte at gå, var en tanke som måtte irritere Pharrell, for der var noget ved hende som han blev draget af. Han var bange for at det var lighederne mellem hende og Annika, hvor han vidste at det faktisk var bedst at hun bare gik, inden han ville gøre noget som han fortrød, men på den anden side så bød hele hans krop at skulle følge efter hende. Han fulgte hende også med alle andre sanser, som han hørte hvordan hun pludselig kom i klammerier med nogle mænd. Han bundede roligt sit glas, som han sukkede ganske let. Hvorfor skulle det altid være typisk tøser at komme i klammerier med mænd? Han havde dog godt tidligere set hvordan mændene havde kigget efter hende, og en smuk kvinde var hun skam. Som den anden mand måtte tvinge hende op ad væggen og gøre klare til at slå hende, måtte et kynisk smil glide over hans læber. I en hurtig bevægelse, nåede han hen ved siden af dem, hvor han tog omkring mandens næve, da manden forsøgte at slå den imod Sanira. Han slog let nogle klik med tungen. ”Ved du ikke at det er uhøfligt at slå på damerne?” spurgte han manden roligt, som et kækt smil gled over hans læber. Det var ikke just fordi han selv var nogen gentleman, og hvorfor han overhovedet spildte sin tid på Sanira, der alligevel bare ville klare sig selv, det vidste han ikke, men tiden måtte jo vise hvad der ville ske. Han knuste mandens næve, som han med sin frie hånd slog den imod mandens mave, så han gik i gulvet og blev liggende. Han vendte sig roligt imod de andre mænd, der så ud til at ville gå til angreb.

[Deleted]

Sanira vidste godt at det nok ikke var døden som man skulle lege med, men når man så hvordan hendes moder tog tabet af Giovanni, så frygtede hun virkelig for konsekvenserne for hvad der ville ske, også fordi at de havde været sammen igennem så mange år, og selv her til sidst, hvor de havde skændes som hund og kat, så havde hun slet ikke været i tvivl om at de elskede hinanden. At Pharrell så skulle være så kynisk, når hun endelig valgte at åbne op for en, og fortælle hvordan det hele hang sammen, hvad hun selv ønskede at gøre for sin mor, og så bare blev trumplet ned på den måde, var noget som gjorde hende vred, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i, på nogen måde overhovedet! Alkymi kunne gøre det, også selvom hun vidste, at der ikke var særlig mange som praktiserede det mere, men af den grund, så gav hun faktisk ikke op! Hvis der var noget som hendes far havde lært hende, så var det at man ikke skulle give op! Og selvom tabet måske havde taget hårdt på hende, selv på trods af, at hun aldrig havde haft det bedste forhold til manden, udelukkende fordi at det hele var gået op i de mindste unger, hvilket var noget som selvfølgelig irriterede hende, men nu nagede det hende, at hu nikke selv havde gjort noget ved det. Var manden i det hele taget stolt af hende? Det tvivlede hun faktisk på, hvis hun skulle være helt ærlig.
Sanira havde endnu en gang valgt at rejse sig og gå, selvom hun bestemt ikke havde regnet med at støde på Henry! En mand som hun ganske vidst havde holdt for nar, og det var åbenbart blevet tydeligt for ham, at hun faktisk havde holdt ham for nar. Hun kneb øjnene fast sammen, som han skulle til at slå, selvom.. han blev stoppet? Blikket gled omgående i retningen af Pharrell, som igen havde valgt at blande sig, hvilket faktisk var noget som direkte irriterede hende mere end det som noget andet kunne gøre det! Henry vendte sig direkte mod Pharrell. ”Det skal du ikke blande dig i!” hvæsede han fast, som han omgående tiet, da hans hånd bogstavelig talt blev knust. Hans læber brød stilheden med et kraftigt skrig, også selvom han blev slået i gulvet ved slaget i maven og blev liggende. Sanira vendte blikket direkte mod ham. ”Hvad pokker laver du?!” endte hun med en fast tone, som de andre tydeligt reagerede på hvad der egentlig skete. Ikke fordi det forundrede hende, for de gik jo altid sammen! Den ene dannede sig en ildkugle – tydeligt en ilddæmon. Vedkommende kylede direkte kuglen mod Pharrell, hvor den anden knyttede næverne, og kastede sig direkte i nævekamp med ham, hvor den sidste kraftigt greb fat om Sanira, for at holde hende fast og trække hende med sig væk, hvilket hun bestemt heller ikke fandt sig i! Mentalt søgte hun omgående ind i mandens skal og plantede en intens smerte, hvilket hurtigt fik ham til at bukke under, slap hende og gik i jorden, mens han skreg og tog sig til hovedet. Hun var ikke en som man skulle kaste sig i strid med!

[Deleted]

Pharrell var ganske vidst en kynisk mand, når det kom til følelser, men sådan havde han altid været. Hun var ikke den eneste med en besværet fortid, hvor han tvivlede på at hendes var så besværet igen, for hun var tydeligvis blevet født ind i en rig familie, hvor hun havde levet godt. At hun så havde oplevet tab, var hun jo ikke den eneste der havde, for selv han havde oplevet tab og det havde endda været af hans elskede, som han havde ønsket at gøre til sin mage, men skæbnen ville ham noget andet. Han vidste at døden var en naturlig del af livet, så selvom han naturligvis måtte savne og mangle Annika, så havde han ikke tænkt sig at bringe hende tilbage til livet, som Sanira havde tænkt sig at gøre med sin far, for han selv vidste at det var dumt at lege med døden, den var uforudsigelig og man måtte bare leve med at det skete. Der var dog noget over Sanira som han godt kunne lide, og at hans kynisme så skulle tvinge hende væk var noget der måtte irritere ham, for nu havde han ellers lige ændret sin attitude og være mere åben og så gik det alligevel galt! Han blev dog siddende denne gang, da han heller ikke var desperat efter at tale med hende, og han burde vel også se at komme tilbage til sin race? Han var jo trods alt leder, og der var meget som skulle udføres. At Sanira så endte i vanskeligheder, var noget som næsten måtte more ham, for det var vel bare typisk? Han nåede også kun lige og lige at stoppe manden fra at slå hende, hvor han fik knust mandens hånd og slået ham i gulvet. At hun så virkede vred over at han blandede sig, var noget som kom bag på ham, hvor han let vendte blikket mod hende med et uforstående ansigtsudtryk. ”Jeg redder din røv?” svarede han kortfattet, hvor han opfangede ildkuglen der blev kylet imod ham. Han undveg den uden problemer, hvor han fnøs ganske kortfattet. Han fik dog et slag placeret lige i ansigtet, af den anden der var sprunget på ham, skønt slaget dog ikke gjorde ondt, for han var horror, så der skulle en del mere til! Han vendte blikket vredt imod manden, hvor han med et hurtigt slag, slog knytnæven imod mandens næse, så han gik i gulvet, med en brækket næse. Den anden var hurtig over ham igen, hvor manden var endt med at sætte ild til hele sin krop, hvilket ikke just kom Pharrell til gode. Han og alle andre omkring manden endte med at bakke væk, hvor han hvæsede ganske let af manden. Han bakkede ind i et bord, hvor et lumsk smil gled over hans læber, som han tog omkring en mands drik, for at kaste det på ilddæmonen, så der kom en enkelt åbning, og der var Pharrell hurtig til at placere slaget mod brystet, så ilddæmonen ramlede ind i et bord og fik andre drinks ud over sig, så ilden slukkede. Han vendte sig mod den anden mand, hvis næse var brækket, som var kommet op at stå igen, hvor han begyndte at slå løs mod Pharrell. Han dukkede og undveg alle slag, hvor han endte med at gribe fat i mandens ene arm, for at placere et knæ i siden på manden, så han bukkede forover, inden han lavede en uppercut og ramte mandens brækkede næsen endnu engang, så han røg bagover med et smertefuldt skrig. Han var hurtigt henne ved ilddæmon, hvor han placerede tre stød på mandens krop, så han gik i gulvet og blev liggende. Han vendte sig roligt mod Sanira, hvor et skævt smil gled over hans læber. ”Klarer du dig hvalp?” spurgte han morende, som hun tydeligvis havde slået den tredje mand i gulvet.

[Deleted]

Det var ikke fordi Sanira fandt sig i hvad som helst, for det gjorde hun bestemt ikke på nogen måde! Hun var en kvinde som vidste hvad hun ville have, og dette var bestemt ikke noget undtag på nogen måde. I det store og hele, så var hun sin egen nu, eftersom hendes moder havde smidt alt og alle ud, hvilket faktisk bekymrede hende, for hendes storebror havde ikke engang fået lov til at tage over, som egentlig havde været meningen, men.. det var vel bare sådan det var? Tabet af Giovanni tog de alle sammen hårdt, og som mentaldæmoner så var det vel værre, end det var for de normale væsner som gik på jorden? Selv hun havde fældet tårer, hvilket hun normalt aldrig gjorde, og derfor ønskede hun virkelig at hjælpe hendes mor, hvis det var muligt for hende, bare for at vise, at hun faktisk var der endnu, for hun følte sig jo temmelig tilsidesat efter tvillingerne var kommet. At hun så skulle ende i problemer, var ikke just noget som gjorde det meget bedre, for det gjorde hende direkte hidsig! At han så skulle blande sig, var ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hendes del, for det var noget som virkelig gjorde hende hidsig, for hun kunne i den grad godt passe på sig selv! ”Jeg kan udmærket godt passe på mig selv..!” endte hun med en fast tone, som hun vendte sig væk fra ham, også selvom det var tydeligt at det var ham som de nu måtte hoppe på. Folk søgte hurtigt ud, som det lagde op til slem kamp, selvom det vel var tydeligt, at den var hurtigt overstået, selv på trods af mænd stående i flammer.
Sanira måtte dog desværre give Pharrell, at han vidste hvordan kamp og det hele skulle tackles, og det var noget som i sig selv, for hendes vedkommende, var ganske tiltalende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Som den sidste endte med at gå direkte i jorden, så vendte hun sig direkte mod ham. Manden som havde haft fat i hende, havde revet så hårdt, at det til dels havde ødelagt hendes kjole, som den ene strop var hoppet af, hvilket var noget som gjorde hende sur, for det havde været en af hendes yndlings! Og noget af det eneste som hun havde at rende rundt i, men det var nu bare en anden side af sagen. Hun vendte sig direkte mod Pharrell og med en direkte trodsig mine, som hun lagde armene over kors, også for at sørge for at kjolen ikke ville falde yderligere ned. ”Jeg kunne godt klare dem på egen hånd! Hvor vover du at blande dig i mine ting?!” endte hun med en tydelig spids og næsten vred stemme, for der var bestemt også grænser for hvad hun selv måtte finde sig i, på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Fast vendte hun ryggen til ham, som hun søgte mod dørene som førte udenfor, for nu havde hun virkelig også bare fået nok! Og hvis han havde tænkt sig at blive her på kroen, som nu også var temmelig tom, sammen med en krofatter, som ikke ville være i det bedste humør uanset, så skulle han skam være velkommen, men det blev uden hendes selskab!

[Deleted]

At Sanira skulle ende i problemer, var noget som næsten måtte more Pharrell. Han var lidt i tvivl om han skulle hjælpe hende, men det endte alligevel med at han rejste sig og kom hende til undsætning, for selvom hun måske kunne klare sig selv, så var fire fuldvoksne mænd mod en ung kvinde, slet ikke en fair kamp! Desuden var det vel heller ikke nogen tvivl om hvad de ønskede? Han havde hørt ’lederen’ af mændene, snakke om at hun havde snydt ham, hvad han talte om vidste han ikke, og selvom hun måske havde fortjent at blive straffet for at havde snydt en mand, så ville han ikke lade hende blive gennemtæsket, hvor han også tvivlede på at manden selv var helt uskyldig i sin sag, for det var mænd jo sjældent, særligt ikke her i Dvasias! Her tænkte mænd jo nærmest kun med de nedre dele, det var kun få som ham selv der faktisk brugte det øverste hoved. Han vendte let de natblå øjne imod hende, hvor et kækt smil gled over hans læber. At hun mente at hun kunne klare sig selv og ikke havde brug for hans hjælp, det forundrede ham ikke, men han lod hende nu ikke i stikken, da han ikke fandt det som en fair kamp. ”Mm.. det kan jeg se,” svarede han lettere afvisende og sarkastisk, som han tydeligvis ikke var overbevist. Han betvivlede ikke at hun ville kunne klare et par stykker af dem, men de ville jo hurtigt kunne overmande hende når de var fire mand! Desuden så var hun jo dæmon, så hun besad ikke hans styrke eller hurtighed.
Kampen gik så hurtigt at den var overstået før bodyguardsne ikke nåede at komme over til dem, før kampen var helt slut. Stedet var kendt for den gode sikkerhed og beskyttelse, derfor behøvede man faktisk ikke at frygte for noget, skønt det vel egentlig også kom an på hvem man stod overfor? Han vendte sig roligt mod Sanira med et kækt smil. Der var endnu mange på kroen, eftersom den var stor, men dem omkring dem var flygtet, hvor de nu stod alene i deres eget lille hjørne. Han stillede sig roligt foran hende. ”Det var så lidt,” svarede han blot, skønt hun var sur på ham. I en hurtig bevægelse, bandt han hendes ødelagt strop sammen, så den måske bar en knude og sad stramt, men til gengæld så skulle hun ikke konstant holde kjolen oppe. Han mærkede en bredt og ru hånd mod sin ene skulder, hvor han roligt vendte sig om og så på en stor vampyr, der var noget højere end ham selv, en meget bredskuldret og muskuløs mand. I Pharrells øjne var manden dog for muskuløs, da han mere bare så stor ud frem for stærk. Det var dog den krop de fleste af bodyguardsne havde, for at virke truende og autoritære. ”Du skal gå nu,” endte manden med sin dybe tone, der kun gjorde det tydeligt at der ikke var noget at diskutere. Pharrell kunne måske godt nedlægge manden, men var heller ikke ude på at stille sig op imod hele mandskabet, desuden kunne han godt lide at komme her, så det ville være en skam hvis han ikke kunne komme her mere. Han nikkede til manden, inden han vendte sig mod Sanira. ”Ses hvalp,” svarede han morende, som han roligt rev skulderen til sig, hvor han satte kursen mod udgangen, hvor han blev fulgt af bodyguarden.

[Deleted]

Efterhånden var Sanira vandt til at ende i problemer, for det var bestemt heller ikke første gang, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tænderne bed hun svagt sammen, også for at holde bare lidt igen, for hun var virkelig fristet til at gøre ham ondt, sådan som han skulle blande sig! I dagens Dvasias, var folk fuldstændig ligeglade med hvad der var retfærdigt og hvad der ikke var retfærdigt, men af den grund, så kunne hun godt klare sig selv, og det at han skulle have lov til at komme her og lege helt, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende. ”Du har ikke set noget som helst! End ikke hvad der er lige forbi din næse!” endte hun fast. Hun var en mentaldæmon! Hun kunne så sandelig godt passe på sig selv, også selvom hun vidste, at hun havde fortjent de slag ind imellem, for hendes far havde bestemt heller ikke tøvet med at give hende dem, hvis han vidste hvordan hun opførte sig, for hun vidste, at det bestemt heller ikke var at vise hverken ham eller familienavnet respekt!
At det hele skulle være overstået allerede, var noget som faktisk passede hende selv ganske fint, hvor hun bed tænderne let sammen, som han blev guidet væk af de vagter som var på stedet. Der var en grund til at stedet var populært, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende noget som helst, for hun skulle skam nok vænne sig til det før eller siden, hvilket var noget som hun var fuldkommen overbevist om, det var der ikke nogen tvivl om overhovedet! At han så skulle tage afsked med hende, samtidig med at han hurtigt og uden at hun havde set det, havde bundet stroppen, så den sad fast, også selvom det så direkte dumt ud, var bestemt heller ikke noget som hun kunne have med at gøre, for det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes del. Hun fnøs ganske kortfattet, som hun alligevel lukkede armene godt omkring kroppen, som var det også for at beskytte sig selv. Ja, et sted så var det jo rystende når sådanne ting skete, for det var jo ikke ligefrem noget som man kunne gå hen og blive vant til, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun trak vejret dybt, inden hun roligt endte med at søge efter, som hun selv blev guidet den samme vej, for hun havde jo selv været en del af den kamp som havde tvunget stort set halve den hyggelige krostue ud i aftenens kulde. Hun fnøs af dem. ”Jeg kan godt gå selv..!” endte hun tvært. Men hvor hun så skulle søge hen, herfra, var ikke noget som hun vidste, for.. hun havde jo ikke ligefrem nogen steder at søge hen, hvilket næsten var det værste af det hele. Hun tog fat om kappen og kastede den omkring sin egen krop, som hun trykkede sig ind i den, for det var jo koldt efterhånden! Hun rystede let på hovedet. ”Fantastisk.. simpelthen fantastisk!” endte hun næsten opgivende. Hun havde jo allerede haft nok at slås med, som det var i forvejen, og det gjorde det bestemt heller ikke bedre!

[Deleted]

Kampen var måske hurtigt overstået, men Pharrell havde godt set at kampen havde tiltrukket vagterne, som havde set det hele. Stedet var frygtelig populært, skønt det lå i vampyrernes by, men alle var skam velkomne her og alle stod under husets sikkerhed, desuden så kunne stedet jo ikke overleve hvis folk blev dræbt af blodsugerne, så sikkerheden var jo nød til at være i top. At hun så skulle vrisse af ham igen og råbe af ham, fandt han direkte unødvendigt og ikke mindst ubehøvlet, for han havde bare været venlig og hjælpe hende, det havde ikke engang været påkrævet af ham. Han fnøs let til hendes ord, skønt det kække smil ikke forlod hans læber. ”Og jeg som troede at du havde lært gode manerer,” svarede han lettere flabet, som han trak lidt mere på smilebåndet. ”Et simpelt tak havde været nok,” indskød han derefter, hvor smilet ikke falmede det mindste, men nærmest kun blev endnu mere provokerende. Han vidste godt hvilke dæmonracer hun havde i sig, men end ikke en mentaldæmon kunne styre flere sinde på én gang, eller i så fald var det kun de ældre og mere erfarne mentaldæmoner, så selvom hun måske kunne have nået at få to i gulvet, så ville de andre to jo hurtit være over hende igen, og så kunne de andre nå at komme op på benene og så var hun igen i knibe, så han fandt det kun passende at han var kommet for at hjælpe hende lidt, hvor det også føltes godt at sætte dem på plads, da det tydeligvis havde været nødvendigt. At han så blev smidt ud, forstod han egentlig godt, hvor han derfor også valgte at gå med i fred og mag, for han var ikke ude på at få sig selv bandlyst herfra, det var faktisk denne kro han bedst kunne lide at komme, for det havde det hele her! Han sendte hende blot et flabet smil, inden han valgte at blive ’eskorteret’ ud af bodyguarden, som han faktisk måtte respektere for at passe sit job. Han kunne også høre at der blev taget fat i de andre fire mænd som var blevet slået i gulvet, da de ligeledes ville blive smidt ud. At Sanira så også måtte gå mod udgangen kunne han godt høre, selvom han blot gik ud af døren og et stykke væk fra kroen, som bodyguarden måtte holde øje med ham. Han fnøs let, som han mærkede efterårskulden, der slog imod ham, hvilket han fandt som en befriende følelse. Han kunne ikke fryse. Han vendte blikket mod døren, som han kunne høre Sanira komme ud, hvilket fik det kække smil til at glide over hans læber igen. Han vidste ikke hvad der var med hende, men hver gang han så hende og hver gang han hørte hendes stemme, så rørte det noget inden i ham, hvor han havde lyst til at kontakte hende igen. Han vidste at det var dumt, men han følte bare ikke at han kunne holde sig væk. I en hurtig bevægelse, endte han bag hende, hvor han lagde den ene arm omkring hende, for at trykke hende ind mod sig. ”Har prinsessen brug for et lift?” spurgte han i en hviskende og forførende tone mod hendes ene øre, som han vendte sin kind ind mod hendes, idet han så mod hende. Det flabede smil var dog ikke til at tage fejl af, som hans øjne bar et lokkende og dog legende skær.