Some fun..?

[Deleted]

Det var allerede for længst gået op for Sanira, at det at søge til denne mand, ikke var noget som hun ville få det mindste ud af, af den grund, uden at hun kunne gøre noget som helst ved, også fordi at han ikke havde været andet end spild af penge for hendes del, og det var noget af det sidste som hun havde haft på lommen, hvilket så sandelig også var noget som måtte irritere hende mest! Hun havde måske lagt op til manden, og det at blive afvist, var hun bestemt ikke blevet, om hendes kære far havde været i live, for der havde tingene været helt anderledes, end det som det var nu, for hun var på ingen måder stolt af det! Tænderne bed hun fast sammen, som han havde valgt at lægge hånden mod hendes skulder, for det efterlod hende med et direkte gys, som hun kunne mærke igennem hele kroppen, hvor hun fast vendte sig i retningen af ham. ”Aha? Jeg tog fejl.. Så lad mig være..” Denne gang var det måske hende som var den afvisende, hvilket var noget som hun valgte bevidst, for hun ville slet ikke have noget med ham at gøre, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, for hun var ikke typen som man skulle lege med bare sådan uden videre!
At Pharrell pludselig stod foran hende, var noget som tvang Sanira til at vade direkte ind i ham, hvilket fik hende til at stivne. En horror var han.. en varulv om ikke andet, ofr det var da så tydeligt i hans fremtoning og hans øjne, hvor hun fast vendte blikket mod ham, også selvom panden kort mødte hans, idet hun havde valgt at bakke. Der var ikke rigtigt nogen som så noget som helst, selvom det bestemt heller ikke just var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, men af den grund, så var det faktisk noget som irriterede ham ganske betragteligt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun sank klumpen som faldt i hendes strube, da hun igen blev tvunget til at stoppe op. Der var for mange mennesker der, og hun vidste at hun ikke ville komme fra ham, uden at han ville være efter hende, og et sted, så var det selvfølgelig også en tanke som virkelig måtte irritere hende som intet andet overhovedet! Hans ord var noget som direkte forundrede hende, for hun havde da ikke brug for ham til at komme ud af det liv som hun havde! Jovist måske for en.. dag eller to, men så stod hun jo i det igen, og det var næsten det som var det værste af det hele, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tænderne bed hun fast sammen. ”Og hvad ved du om det? Pelsede bæst..!” endte hun med en yderst vrissende stemme, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med. Tanken gjorde ondt, for hun var jo heller ikke ligefrem stolt af hendes liv! Ikke som det var nu! ”Jeg har ikke brug for dig til at gøre noget som helst for mig..! Bare lad mig være og pas dine egne sager!” endte hun med en vrissende stemme, som hun igen forsøgte at komme fra ham, ved at vende om og fortsætte den anden vej. Hun ville slet ikke have ham i nærheden af sig!

[Deleted]

At tøsen var blevet sur og pludselig var den afvisende, var noget som et sted kun gav Pharrell endnu mere blod på tanden, for at snakke med hende, hvor han også havde tænkt sig at forfølge hende, og det at det irriterede hende, var noget som kun morede ham mere og gjorde at han fortsatte. Han kunne desuden ikke se hvad han havde gjort galt, for at han sagde sin mening og at hun ikke kunne tåle den, var slet ikke hans problem! Han var en dominerende og overlegen mand, men det skulle han jo også være, når han var leder! At hun så ikke kunne tåle det, fordi hun var fars lille prinsesse der var vant til at få sin vilje kunne han ikke tage sig af, for så måtte han jo bare forklare hende at verden ikke var blevet lavet rundt om hende, for hun var da klart lige så ubetydelig som resten af de folk som var her, hvor han selv også vidste at han ikke havde nogen større betydning, så det var ikke fordi han ville sætte sig på en piedestal, kun hive hende ned. ”Desværre, du bliver forfulgt,” svarede han drillende, hvor smilet kun blev endnu mere flabet, som han fortsatte efter hende, da hun valgte at gå. Han forstod desuden heller ikke hvorfor hun pludselig havde skiftet mening, for hun havde da selv vist interesse til at starte med! Desuden hvis hun ønskede fare, så skulle han da nok give hende det! Han var i hvert fald ikke i tvivl om at der var sket en større omvæltning i hendes liv, for hun havde attitude efter en rigmandstøs, hvor hun ikke havde modargumenteret ham, da han havde sagt at hun var billig og levede som en prostitueret, så sandt måtte det vel være? Mon farmand havde slået hånden af hende? Hvis hun opførte sig som en forkælet unge, ville det ikke forundre ham.
Det at hun gik ind i Pharrell, var noget som fik det kække smil frem på hans læber, hvor han ikke tog sig af at hun bakkede, da det var en naturlig reaktion. Hvad der pludselig var med hende, vidste han ikke, men hun havde desværre gjort ham nysgerrig og han vidste at han så ikke bare uden videre kunne ryste den følelse af ham, uden at der skete noget drastisk eller han fik stillet nysgerrigheden igen. At hun forsøgte at fornærme ham, hjalp hende dog ikke, da det ikke just havde nogen påvirkning af ham, og så var det heller ikke første gang at han var blevet kaldt for et pelset bæst, for det var vel kun et af de klassiske skældsord for hans race? Han fulgte roligt efter hende, da hun vendte sig om for at gå. ”Årh hold op smukke, hvorfor så tøsefornærmet? Du har tydeligvis brug for en ny omvæltning i dit liv, og det kan jeg give dig,” endte han lettere gådefuldt, hvor hele hans mine blev mystisk. Hans blik gled let rundt på de mange folk de passerede, skønt han fulgte efter hende, hvor han godt lagde mærke til at mange af mændene lod deres blikke falde på hende, men det forundrede ham egentlig ikke, for skønt hun var en dæmon, så var hun faktisk en smuk kvinde. Godt nok rimelig ung i forhold til ham, men det var sådan set underordnet. Hvad hendes hensigter havde været med ham, vidste han dog ikke, for hun havde vel ikke prøvet på at få ham med ind på et værelse og med i seng?

[Deleted]

Sanira havde virkelig fortrudt hvad angik denne mand, for det var slet ikke en mand som hun ønskede at være i nærheden af, og specielt ikke nu hvor han ikke bare kunne lade være! Han skulle bare lade hende være, for hun havde slet ikke bedt om at han skulle følge efter hende på den her måde! Tænderne bed hun fast sammen og vendte blikket væk fra ham. At han så skulle bekræfte for hende, at hun blev forfulgt, var slet ikke noget som gavnede hende på nogen måder, for det var faktisk kun noget som gjorde hende langt mere vred end det som hun var i forvejen. Hvis hendes far havde været i live, så havde hendes liv været anderledes. Ja, hun savnede ham, også selvom hun aldrig havde været hans favorit, da det altid havde været de to små som havde vejet tungest i den forstand, men det var nu ikke noget som hun kunne gøre noget ved. Hun havde søgt efter muligheder for at få manden tilbage – ikke bare for hendes skyld, men også sin kære mors, men der var bare ikke noget at gøre ved det af den grund. ”Du har vel andet og bedre at tage dig til, end at forfølge mig?” spurgte hun med en ganske kortfattet stemme, for det var noget som kun gjorde hende direkte arrig, og det var slet ikke noget som hun kunne eller ville skjule på, men det var nu bare sådan hun var. Hun reagerede meget og tydeligt på den slags, også selvom det slet ikke var noget som hun gjorde med vilje! Hun var en kvinde med et utroligt temperament og det havde hun altid været!
At manden var blevet nysgerrig på hende, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, for det var noget som ganske enkelt kun pissede hende af. Uanset hvor hun gik, så gik han efter, og der var jo temmelig mange mennesker til stede, hvilket bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, for det gjorde det svært for hende at komme væk fra ham. Han havde gættet sig til hendes liv, for et eller andet måtte hun jo gøre, når hendes moder var så ved siden af sig selv, efter hendes fars bortgang, at hun havde.. smidt alle børnene ud. De små havde det sikkert godt, for igen så var det dem som blev prioriteret først, og det var en tanke som virkelig irriterede hende som intet andet overhovedet, for hun kunne jo ikke ligefrem gøre noget som helst ved det af den grund! ”Kan du ikke bare lade mig være?!” Denne gang vendte hun sig direkte mod ham. Hvad pokker det var han forsøgte at bevise for hende, havde hun ikke nogen anelse om, men det pissede hende virkelig af, at han skulle være sådan efter hende, for det var slet ikke noget som nogen af dem ville få det mindste ud af id en anden ende! Hun havde søgt et selskab som han ikke havde indvilget i at give hende, så skulle han bestemt heller ikke rende sådan rundt efter hende bagefter! Hun brød sig faktisk ikke om det! Hun levede måske livet farligt, men selv hun forsøgte faktisk at tage sine forholdsregler hvad det angik!

[Deleted]

At Pharrell kunne hidse tøsen så let op, var noget som kun morede ham yderligere, hvor han faktisk kun blev for at se hvad hun kunne finde på, hvis han generede hende længe nok. Et sted var han lidt ligeglad med hende og hvad hun havde været ude for, for hun var ikke den eneste der havde haft et dårligt og elendigt liv, desuden så var det kun så dårligt som man gjorde det til, og selvom han selv var knust over Annikas bortgang, så vidste han at han nok skulle finde en måde hvorpå han kunne fortsætte sit liv, som var intet sket, for det var præcis hvad han havde tænkt sig. Han savnede hende og han måtte erkende at han ville ønske at hun havde været der hos ham, men det var hun ikke og han kunne ligeså godt indse det nu frem for at gå og lide, hvor han også forsøgte at komme over hende, skønt det ikke just var let. Arbejdet kunne ikke just erstatte hende, da det tværtimod mange gange måtte minde ham om hende, netop fordi det var hende der havde været en øjenvækker for hans vedkommende. Han trak let på skuldrene til hendes ord, hvor han sukkede let. ”Jeg har altid noget fornuft at give mig til, men det er ikke altid det fornuftige er sjovest,” svarede han roligt, som tegn til at hun ikke var sluppet af med ham endnu. Det var så heller ikke fordi han gad forfølge hende hele natten, for i sidste ende blev han jo nok træt af hende alligevel, hvor han ganske vidst havde noget bedre at give sig til, for han skulle tilbage til opholdsstedet, hvor han jo havde en race som han skulle tage sig af og få styr på, hvor han også havde sine mange planer som skulle udføres og det blev de jo ikke af at han bare stod der og spillede irriterende, for at hidse denne tøs op.
Som hun bare uden videre stoppede op, var det denne gang Pharrell der var ved at gå ind i hende, skønt han nåede at stoppe op inden det skete. Han havde set mod pøblen, hvor han derefter måtte se mod hende, som hun var stoppet op og havde vendt sig mod ham. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”Jamen vi kan da godt lave en aftale. Du giver mig dit navn og så lader jeg dig være i fred,” svarede han roligt, som var det så simpelt. Hun gjorde ham nu en anelse nysgerrig, hvilket han faktisk hadede når han blev, for han stoppede normalt først, når han havde fået sin nysgerrighed stillet eller når han brændte snuden, og hvad det ville blive måtte tiden jo vise. Han blev roligt stående, hvor han lagde armene let over kors, imens hans hoved søgte let på sned. Om hun ville give ham sit navn eller ej, vidste han ikke, det var så ikke fordi det ville gøre nogen forskel for ham, for han kendte hende sikkert alligevel ikke, men nu måtte de jo se hvor villig hun var for at slippe af med ham, for han kunne sagtens forfølge hende hele natten, hvis det skulle være det.

[Deleted]

Sanira vidste skam godt at det liv som hun havde, var et valg som hun havde valgt på egen hånd, og derfor var det heller ikke et som hun brokkede sig over. Hun vidste bare ikke hvad hun ellers skulle gøre, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han så ikke havde noget videre fornuftigt at give sig til, var noget som kun irriterede hende, for hun var bestemt ikke interesseret i at have ham rendende på den måde! Hun fnøs ganske kortfattet. Selv var hun ikke bange for at stå op for sig selv, for nogle skulle jo trods alt gøre det! Hun havde ikke Scorpius længere, hun havde ikke sin far, og hendes mor havde sit at slås med, så hun var vel.. alene, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var en tanke som glædede hende synderligt, selvom hun ikke kunne gøre noget ved det af den grund. Hun var nødt til at stå op for sig selv, velvidende om at det måske ikke ligefrem var det som var mest naturligt i et land som Dvasias, men hun havde jo kun sig selv, og så var hun jo nødt til at gøre et eller andet! ”I så fald, så må du finde noget mindre fornuftigt at give dig til, end at forfølge mig. Du bliver træt af det før eller siden, så hvorfor ikke bare opgive nu?” spurgte hun med en yderst kortfattet stemme, for det andet var da virkelig noget som måtte irritere hende, og det var hun bestemt heller ikke bange for at erkende overfor ham, for hun havde bestemt ikke gjort ham noget, som skulle være grund nok til at forfølge hende på den måde!
Sanira stoppede op, hvor hun vendte sig direkte mod ham, hvor det var tydeligt, at han næsten gik ind i hende, selvom det bestemt heller ikke var noget som hun sagde noget til, for det var faktisk noget som virkelig måtte irritere hende. Hun kneb øjnene fast sammen. Hendes efternavn var bestemt ikke ukendt for nogen som helst, og det var noget som hun var klar over, men noget var hun jo for pokker nødt til at gøre, for det gjorde hende direkte.. paranoid at nogle skulle forfølge hende på den måde, og det var noget som virkelig irriterede hende! Som aldrig nogensinde før! Hvorvidt om det så var ord hun kunne stole på, var jo så en anden side af sagen, men det var nu bare sådan at det måtte være. Hun himlede svagt med øjnene og rystede så på hovedet af ham, for det andet var virkelig noget som irriterede hende efterhånden, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Kan jeg stole på, at du vil lade mig være i fred så? Hvis jeg blot skænker dig mit navn? Jeg er Sanira Salvorique,” svarede hun ganske kortfattet, hvor det kun indebar en yderst kortfattet præsentation. Det var næppe med den stolthed som det længe havde været før i tiden, men hendes liv havde virkelig også taget en massiv forandring over alt for kort tid, som hun ikke videre kunne gøre noget ved!

[Deleted]

At Pharrell irriterede denne tøs, var noget som hurtigt var gået op for ham, hvor han heller ikke forstod hvorfor hun skulle være så besværlig, for hun havde selv valgt at opsøge ham, og selvom han måske ikke var det mest opmuntrende selskab, så var han heller ikke det værste! Han sagde måske tingene rimelig direkte, men hvorfor dog også pakke tingene ind? At hun så ikke havde kunnet klare mosten, var ikke noget han kunne tage sig af, for hun havde selv valgt at opsøge ham. Hun havde dog formået at vække en form for interesse og nysgerrighed i ham, hvor han jo alligevel gerne ville vide lidt mere om hende, skønt hun så ud til at have fortrudt og det gik faktisk også ham på. Han hævede let det ene bryn til hendes ord. ”Ved du ikke at man ikke opnår noget i livet, hvis man giver op for let?” spurgte han roligt, som var det svar på at han ikke ville give op allerede. Det var dog ord han måtte stå fast på, for han mente ikke at man burde give op, bare fordi der var lidt modgang, altid ville man finde en måde hvorpå man kunne klare sig videre i livet, og selvom denne tøs havde oplevet en stor omvæltning, der havde ladet hende gå fra at være en rigmandspige til at være billig for at overleve, var noget som hun nok skulle klare sig igennem, hvis hun valgte den rigtige vej om ikke andet. Han kunne i hvert fald godt sørge for at hun ikke behøvede at leve som prostitueret, for at have det godt, på den anden side, tvivlede han på at hun ville blive henrykt over metoden det ville ske på, men det var jo noget man måtte tage med sig.
Fordi Pharrell havde set mod pøblen, så var han også ved at gå ind i hende, da hun valgte at stoppe op så brat, skønt han dog nåede at stoppe i tide. At grænsen var noget, var noget som kun morede ham, skønt han alligevel gav hende sit ord på at ville lade hende være, hvis hun gav ham sit navn. Han kunne jo heller ikke spilde hele sin aften på hende, hvis hun virkelig bare ville væk herfra. Han trak kækt på smilebåndet til hendes ord. ”Stoler du ikke på mig?” spurgte han næsten forfærdet, skønt det var tydeligt at der var en falskhed i hans stemme. Bare fordi han var et bæst, kunne han dog godt afgive sit ord og holde det, da han faktisk godt kunne være en ærlig mand, og det måtte han jo så vise hende at han faktisk godt kunne. At hun så præsenterede sig, fik ham til at trække let på de blege læber i et smil. ”Mig en fornøjelse Sanira, og jeg ville gerne byde dig på noget at drikke, men jeg lovede dig trods alt at lade dig være,” endte han roligt, hvor han trak let på de muskuløse skuldre, inden han faktisk blot valgte at gøre som han havde lovet og gå væk fra hende, hvor han blot satte kursen tilbage mod baren. Han ville have lidt mere at drikke, inden han måtte tilbage til opholdsstedet, for han havde trods alt en race som skulle passes.

[Deleted]

Sanira havde valgt at give sig en smule hen til en mand som Pharrell, udelukkende fordi at han havde gjort hende en anelse nysgerrig. Han var ganske vidst en flot mand, hvilket bestemt heller ikke var noget som hun kunne komme udenom, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Næverne knyttede hun ganske fast, og med en tydelig irritation i ansigtet, for hun kunne da slet ikke lade være med det, for han irriterede hende virkelig! Hun fnøs ganske kortfattet. ”Du behøver ikke give mig en lektion indenfor livshistorie, bæst.. Jeg ved udmærket godt hvordan det er, og at man skal yde for at nyde.. Det behøver du bestemt ikke fortælle mig!” endte hun med en ganske kortfattet stemme, for det var slet ikke noget som hun ville skjule for ham, om det var noget som hun ellers kunne være fri for. Folkemæmngderne her var mange, og det var virkelig svært at komme forbi dem, hvilket var noget som faktisk irriterede hende!
At en præsentation ville give hende fred, var noget som passede Sanira ganske fint, hvor hun direkte vendte sig i retningen af ham! Det var ikke ligefrem fordi at hun fik noget ud af det, og det vidste hun skam godt, men hvis det indebar at hun fik sin ro, så var det fint nok for hende, for det var noget som hun i sig selv, værdsatte temmelig højt! Hun stolede ikke på ham, og hun var bestemt heller ikke bleg for at skulle lade ham vide det ,for det var hans skyld at hun havde det sådan her! ”Skulle jeg da stole på dig?” spurgte han med en ganske kortfattet stemme, for det var jo ikke engang løgn! Hun havde virkelig ikke nogen grund til at skulle stole på ham af nogen grunde, for han havde jo ikke ligefrem gjort andet end at pisse hende af på denne her måde! At det direkte var en fornøjelse at hilse på hende, samt at han ville byde hende på noget at drikke, var noget som et sted kom… bag på hende, for det var slet ikke noget som hun havde regnet med, da han jo faktisk kun havde været hende i vejen, som han havde afvist hende oveni, hvilket bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Tænderne bed hun let sammen, hvor hun blev stående.. mere forvirret tilbage, end det som hun lige havde regnet med, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun stod kort og overvejede, hvad vidt om hun skulle gøre det eller ej. ”Jeg kommer til at fortryde det her..” mumlede hun let for sig selv, idet hun alligevel valgte at søge hen til ham, hvor hun tog plads på stolen ved siden af ham. ”Du ville byde på et glas?” spurgte hun ganske sigende, også selvom hun ej vidste, om det var klogt at blive siddende her ved siden af ham.

[Deleted]

Pharrell vidste at han havde vækket en nysgerrighed i denne tøs, for den havde han selv mærket i hende, men det var desværre også noget som gik den anden vej. Hun havde skam formået at vække hans interesse og nysgerrighed, hvilket skete frygtelig sjældent og efter Annikas død, havde det næsten virket umuligt, men det havde hun så lige bevist at det ikke var alligevel. At hun så begyndte at hæve stemmen, samt sige at han ikke skulle belære hende, fik ham til at lade hovedet søge let på sned, imens han let blinkede med øjnene. Hun var da tydeligvis en tøs der kun hørte det hun ville høre. ”Hvis du faktisk gad høre efter, så ville du have hørt, at jeg blot sagde at jeg ikke var typen der gav op. Jeg er slet ikke kommet med nogen lektion og jeg er ikke din far, så det har jeg bestemt heller ikke tænkt mig. Hvad du gør med dit liv er din egen sag, men jeg har bestemt ikke tænkt mig at lade mit passere uden at der sker noget,” svarede han roligt, hvor han blot trak let på de muskuløse skuldre, som betød det ingenting. Han kendte hende ikke, så hvorfor skulle han dog komme med lektioner? Eller være belærende? Sådan var han slet ikke som person. Han så ingen grund til at skulle blande sig i hendes liv, da han slet ikke havde nogen indflydelse i det alligevel. Det kunne han selvfølgelig godt få, men om det var noget han var interesseret i, vidste han endnu ikke.
Selvom Pharrell godt kunne være utilregnelig, så kunne man faktisk godt stole på hans ord, hvis han gav det. Det var sjældent at han gjorde, eller også så fandt han måske et smuthul, men bare fordi han var et bæst, kunne han skam sagtens være nobel og ædel, ved at holde sit ord! ”Om du vil stole på mig eller ej, er helt op til dig selv, men tro det eller lad vær, men jeg kan sagtens holde mit ord,” svarede han sandfærdigt, som han ikke tog blikket fra hende, skønt det var tydeligt at hun ikke stolede på ham, og han forstod hende skam godt, for han havde en tendens til at være utilregnelig overfor andre racer, foruden hans egen, for han var trods alt leder og han ville kun sin race det bedste! Han valgte dog at holde sit ord, hvor han satte kursen tilbage mod baren, efter at hun havde præsenteret sig, hvor han roligt tog plads på en tom stol, hvor han forsøgte at få bartenderens opmærksomhed. Han så sig end ikke tilbage, hvor han næsten ville have troet at hun ville gå, men han kunne godt høre at hun kom tilbage til ham, hvilket fik et let smil til at glide over hans læber. Han hævede let det ene øjenbryn, som hun tog plads ved siden af ham igen. ”Og hvad kan jeg så tilbyde den unge frøken?” spurgte han roligt, som var han pludselig blevet langt mere høflig. Høflig kunne han sagtens være, det forekom dog bare utrolig sjældent, da han var og blev et dyr, styret af sine instinkter og han så ingen grund til at skulle se bort fra det som man i virkeligheden var.

[Deleted]

Sanira var skam en frygtelig nysgerrig af slagsen, selvom hun var nødt til at gøre, hvad hun fandt nødvendigt, for at beskytte og passe på sig selv, specielt nu hvor der ikke var nogen andre til at gøre det. Alene tanken om at Scorpius var væk, såvel som hendes kære fader, så vidste hun godt, at hun havde et voldsomt problem med at finde den tryghed i navnet, som hun kunne gøre før, for det var bestemt heller ikke fordi at hendes familie og familienavn var ukendt, selvom det vel var anderledes nu? Hun brød sig bestemt ikke om den tanke ved at han gik efter hende på den måde, for det var slet ikke noget som hun kunne gøre noget ved af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Næverne knyttede hun igen, som hun vendte blikket væk fra ham. Han gjorde hende vred, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig særlig meget om! ”Jeg er fuldstændig ligeglad, for jeg har ingen grund til at skulle handle som du ønsker det af mig, og ved du hvorfor? Fordi du ikke har nogen grund til at være sådan efter mig, som du sikkert har andet og bedre ting at tage dig til. Måske ikke mere fornuftige, men andre og bedre,” endte hun ganske kortfattet. Mange troede selvfølgelig at hendes afdøde far, var eneste grund til at de pludselig kunne få en chance ved hende, og der måtte hun jo bare vise dem, at det slet ikke var tilfældet! Hun tillod bestemt ikke at nogen skulle få lov til at være sådan efter hende, og specielt når der ikke var nogen grund til det af den anden grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende.
Sanira så virkelig ikke nogen grund til at hun skulle stole på denne mand, også fordi at det slet ikke var noget som han havde givet hende nogen grund til, til nu, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham. Hun stolede ikke på ham, velvidende om at det slet ikke var noget som hun ville få det mindste ud af i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Du kan faktisk holde ord? Det var da utroligt,” endte hun direkte sarkastisk, selvom det faktisk.. forundrede hende, at han faktisk trak sig, ligesom han havde sagt. Et sted så irriterede det hende faktisk, også fordi at hun var nysgerrig på denne mand! For han havde jo.. vendt som på en tallerken, og det forstod hun da slet ikke! Roligt tog hun pladsen ved siden af ham, og vendte blikket mod ham. Nej, hun stolede dog stadig ikke på ham, for det var der virkelig ikke nogen grund til, og det vidste hun jo udmærket godt! ”Overrask mig.. Jeg kan tage lidt af hvert,” endte hun denne gang med et stille smil på læben, for det forundrede vel selv hende, at han kunne vende sådan? Samtidig med at de kunne sidde som et klart bevis på, at man selv i dagens Dvasias, kunne indgå i rette og fine relationer.

[Deleted]

Selvom Sanira havde givet Pharrell sit fulde navn, så anede han ikke hvilken familie hun tilhørte. Han var ikke så meget inde i de adelige, da han var fuldt optaget af sin egen race og forsøge at samle den, så han var begyndt ikke at følge så meget mere med. Han havde altid støttet kongefamilien, hvor han naturligvis vidste hvad der skete på slottet, for han havde faktisk arbejdet tæt med Jaqia i alle år hun havde været der. Og han havde lovet at stille sin beskyttelse til rådighed overfor hendes efterkommere, hvor han også støttede den unge konge, som faktisk så ud til at være bedre end sin gamle mor. Han havde endnu ikke mødt knægten, skønt han havde set ham et par gange da han havde været helt lille, når han havde været oppe på slottet, det var dog mange år siden nu, da knægten kun voksede sig større, men det var jo også lang tid siden at hans mor var gået bort, skønt det næsten måtte føltes som i går. Han stod let i sine egne tanker, skønt han blev afbrudt af Saniras stemme, hvor han kneb øjnene tænksomt sammen, som han lod hovedet søge let på sned. ”Jeg har ikke sagt hvordan du skal handle, kun at jeg selv ikke er typen der giver op så let,” fortalte han endnu engang, som det var tydeligt at hun fordrejede hans ord, hvor hun tydeligvis slet ikke havde hørt det som han faktisk havde sagt. Han var faktisk ligeglad med hvad hun gjorde, han var ikke hendes far, så at bestemme over hende gad han slet ikke, desuden så var hun ikke horror, så han havde ingen ret til at skulle bestemme over hende, hvor han også var ligeglad med hvordan hun levede sit liv. Han fandt det dog synd at hun levede så billigt, selvom han var usikker på om hun overhovedet var noget værd, men kæften havde hun i hvert fald i orden og hun forsvarede også sig selv, så det var kun et plus i hans øjne.
Måske Pharrell kunne være rimelig styret af sine instinkter og dyret i sit indre, men derfor ville han gerne fremstå som respektfuld, for som leder for horrorerne, så repræsenterede han jo hele racen og han ville gerne vise at racen faktisk ikke bare var tankeløse, primitive bæster, men at de faktisk godt kunne vise respekt og holde deres ord, og derfor valgte han også at trække sig tilbage, som han havde lovet hende. At det så havde været nok til at fange hendes opmærksomhed, var noget som morede ham, hvor han godt lagde mærke til at hun fulgte efter ham. Han sagde dog intet til det, for nu havde han selv fulgt efter hende, for at fange hendes opmærksomhed, og så var det jo nok dumt at spille kostbar igen, for ellers endte hun da bare med at søge væk fra ham igen. Han betragtede hende med det intense blik, som hun sagde at hun kunne tåle lidt af hvert, hvor han klappede i bordet, da han vendte blikket mod bartenderen. "To glas og husets bedste tropiske tequila, den fra Peula,” endte han lettere bestemt, som han så mod Sanira igen. At hun kom derfra, vidste han ikke, skønt hun godt nok bar hudfarven derefter, men blandet var folk jo ved at blive i de forskellige lande, så det var ikke til at sige. Og selvom han måske var fra Dvasias og i sandhed var et bæst, så havde han skam stadig smag for de forskellige drinks, og han havde prøvet lidt af hvert, hvor han godt kunne lide de tropiske, da de bar en eksotisk, smagfuld og udsøgt smag.

[Deleted]

At navnet ikke ligefrem sagde denne Pharrell noget som helst, var ikke noget som rørte Sanira. Hun havde selvfølgelig altid gemt sig bag det, samt båret det med stolthed, selvom det bestemt ikke var det samme efter hendes faders bortgang. Ja, selvom manden måske havde været ufattelig hård ved hende og hendes brødre, så elskede hun ham, og savnede ham mindst lige så meget som alle de andre gjorde. Sygdom var en hård ting, og selv hun vidste, at mor bestemt heller ikke havde det nemt, men hun havde nu altid været oprørsk, og nu havde hun fået muligheden for at gøre hvad hun lystede det, selvom det ikke var ensbetydet med, at det gjorde sagen meget nemmere for hende af den grund, for det gjorde det bestemt heller ikke. Hans ord fik hende kun til at himle med øjnene, for selvom han virkelig irriterede hende, så formåede han dog alligevel at vække en underlig nysgerrighed, selvom hun vidste, at det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes eget vedkommende. Tvært imod, så var det en tanke som faktisk irriterede hende grumt! ”Du kan vel altid bruge den energi et andet sted? Hvor du faktisk vil få noget ud af det, i stedet for at gå mig i nakken?” spurgte hun ganske kortfattet. Ja, hun passede på sig selv, og selvom hun havde meget i munden, så havde hun det skam også i talent, selvom det altid havde været forbandet sjældent, at hun havde gjort brug af noget som helst!
At Pharrell faktisk holdt hvad han havde lovet og trak sig, samt at han direkte påpegede for hende, at han ville byde hende på et glas, kom faktisk bag på Sanira, selvom.. hun kunne vel ikke sige nej? Det kunne jo være, at hun fik noget ud af det uanset hvad, og et sted, så var det næsten noget som hun måtte håbe på, for hun var slet ikke ude på at miste al sin troværdighed her! At han bad om tequila fra Peula, var noget som svagt fik hende til at trække på smilebåndet, for den var hun skam udmærket godt kendt med! Hun ville dog ikke sige det, for selv hun nød af det, når hun langt om længe kunne være bare lidt.. anonym, for det var ikke noget som skete så ofte. Hendes far havde altid været en berømt og ikke mindst kendt mand, og det var noget som selvfølgelig også påvirkede børnene og den resterende familie. ”Det må jeg sige.. Du har smag for hvad der er godt og hvad der er skidt,” endte hun ganske sigende. Med andre ord, så var hun kendt med denne drik som han netop skulle til at servere for hende, selvom det bestemt heller ikke gjorde hende noget. Et sted så var det vel også rart at få noget fra de hjemvante omgivelser, velvidende om at hun ikke havde sat sin fod i Peula igennem frygtelig lang tid efterhånden. Hun førte varsomt en tot af det lange hår om bag hendes øre, som hun igen vendte blikket mod ham, selvom hun ganske vidst ikke sagde noget yderligere. Det var jo endnu ukendt for hende, hvor hun faktisk havde ham, og derfor trådte hun ekstra påpasseligt.

[Deleted]

At Pharrell formåede både at vække en irritation i Sanira, samt han også formåede at vække en nysgerrighed, var noget som et sted morede ham, skønt han ikke rigtig vidste hvordan han skulle tackle det, for det så ud til at det han sagde var forkert og kun gjorde hende mere vred og fik hende til at gå. Ganske vidst burde han tage tilbage til flokken og få styr på sine mange planer, men det ændrede dog ikke på at han havde brug for en kort pause fra hverdagens strabadser, hvor det var rart at kunne koble fra af og til, hvilket enhver leder sikkert ville være enig med ham i. Han elskede dog sit job, hvor han også gerne ville gøre alt hvad han kunne for at give sin race det bedste af det bedste og tilmed føre dem frem i lyset igen, for det havde de brug for. Han trak skævt på smilebåndet. ”Selvfølgelig,” svarede han blot, hvor det måske var et rimelig provokerende svar, men han kunne sagtens finde andet at give sig til frem for at bruge tid på hende, det ændrede dog ikke på at hun også havde vækket en nysgerrighed i ham, hvor han heller ikke bare uden videre kunne se bort fra det. Om han så overhovedet ville få den stillet måtte tiden jo så vise ham.
Det morede Pharrell at hun var kommet tilbage, hvor han ikke kunne lade vær med at fryde sig over det. Det glædede ham at hun blev og at han havde formået at fange hendes interesse, hvor han heller ikke ønskede at afvise hende igen, for så kom hun jo nok ikke tilbage igen, hvor han jo alligevel også var blevet en anelse nysgerrig på hende, så han ville gerne vide lidt mere omkring hende. At hun så kendte til den drink han bestilte, var noget som fik smilet til at brede sig på hans læber. ”Og det lyder til at det samme gælder for dig,” gengældte han roligt, hvor han vendte blikket mod bartenderen, som kom hen med flasken og to glas. Han hældte roligt op i begge glas, inden han skubbede det ene hen til hende, for selv at tage en slurk af sit eget glas, hvor den eksotiske smag var noget som virkelig dansede på hans tunge! Det var lang tid siden at han havde bestilt den, mest fordi han ikke ønskede at blive træt af smagen, hvor han alligevel måtte erkende at det et sted var savnet. Han vendte sig roligt mod hende, hvor hans attitude også havde ændret sig lidt, for det havde han fundet ud af at han var nød til, hvis han gerne ville holde på hende. ”Nå.. vil du så gerne fortælle om dig selv denne gang, eller kom du kun for at få noget at drikke?” spurgte han roligt, hvor han let hævede det ene øjenbryn, imens et lille træk fandt sted ved den ene mundvig. ”Hvorfor har du valgt at leve en mere … uværdig vej?” spurgte han mere præcist, hvor hans blik hvilede nysgerrigt på hende, „du er i hvert fald mere værd end det.” Hans lille tilføjelse var også et tegn på at han ikke var ude på at fornærme hende.

[Deleted]

Nysgerrighed gik normalt ikke i spænd med den irritation som Sanira lige så følte, ved at stå overfor denne mand, hvilket så sandelig også var noget som måtte irritere hende som intet andet overhovedet, men ikke desto mindre, ås var det nysgerrigheden som hun lod styre sig på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ej. Nu hvor hun sad og faktisk drak med ham, var ikke ligefrem hvad hun havde regnet med efter de gentagende afvisninger som hun selv havde været offer for, og som hun selv havde tildelt ham om ikke andet, men det måtte bare være sådan at det var. Hun vendte blikket mod ham. Han kendte til de gode sager, hvilket hun bestemt heller ikke havde noget imod, for det var sådan at det måtte være i den anden ende. Tungen lod hun lige så stryge over hendes læber, som hun lod hovedet søge let på sned. Så lang tid, at han kunne tiltale hende i den tone, så var sagen en helt anden, også for hende, da hun følte sig mere respekteret og accepteret, og det var noget som hun faktisk havde det fint med, da det var noget som hun kunne genkende fra sit forhenværende liv. ”Enhver.. selv en kvinde, burde være kendt med det bedste, fra sit eget hjemland, tror du ikke?” spurgte hun ganske sigende, som hun vendte blikket mod ham. Selv var hun vant til bylivet og nattelivet, så det at prøve lidt af hvert, den havde hun så sandelig også været med på.
At denne Pharrell valgte at spørge mere ind til hendes uværdige liv, var noget som et sted irriterede hende, for hun vidste godt, at hun havde mange andre muligheder, men ikke desto mindre, så vidste hun at den vej som hun havde valgt, måske ikke var den mest optimale for hende, men.. hun ønskede ikke at se sin moder så knust efter hendes faders død, også fordi at hun virkelig manglede ham! Hun havde selv overvejet hvorvidt om der var mulighed for at vække ham, selvom den ikke lige var dukket op, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Det er jeg måske..” begyndte hun ganske sigende. Hun havde nu ikke noget imod at høre ham sige det, men ikke desto mindre, så var det ikke ligefrem noget som hjalp hende i opløbet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod ham igen. ”Jeg har valgt den levevis, da jeg ikke har fundet andre alternativer.. Efter min faders død, hvilket har knust min mor til uigenkendelighed, måtte jeg bare ud.. og det kunne ikke gå hurtigt nok,” fortalte hun ærligt. Selvom det gjorde ondt for hende at snakke om, så var det faktisk rart nok at få det ud, selvom det jo bare var en del af det.

[Deleted]

Det morede Pharrell at Sanira var fulgt efter ham, skønt han alligevel havde holdt sit ord om at lade hende værre, for han ville jo gerne vise at selv en horror kunne vise ære og respekt, samt at de var troværdige og ikke kun usle bæster, der kun gik for at dræbe, for der lå jo langt mere i racen! Måske de var de stærkeste og hurtigste af alle racer, hvor han vidste at racen havde skabt frygt på grund af det, men det var ikke ensbetydende med at horrorer var de mest uovervindelige, for det var de bestemt ikke! Han ville dog gerne føre racen frem igen, efter at de havde været jagtet og splittet, samt de også var ved at uddø, så der skulle stramme regler til, hvis de skulle klare sig, hvor han faktisk også havde mange planer for racen! Han så lettere overrasket mod hende, da hun sagde at hun kom fra Peula af – eller hun sagde det ikke direkte, men han kunne regne det ud, siden drinken han havde bestilt kom derfra. Et skævt smil gled over hans læber. ”Er du fra Peula?” Overraskelsen kunne han desværre ikke skjule, skønt det ikke forhindrede ham i at smile skævt, „interessant. Jeg har desværre aldrig været der, men det er måske heller ikke smart, når man er horror. Jeg har dog kun hørt godt om det.” Han tog let en slurk af sin drink, inden han så mod hende igen. Hans attitude var tydelig ændret i forhold til hvordan den havde været til at starte med.
Nu hvor Pharrell alligevel havde fået oplevet mere af Sanira, så måtte han erkende at han godt kunne lide hende – visse ting var måske dårligt, men han kunne godt lide at hun var så stolt og stod op for sig selv, skønt det blev ødelagt af at hun så levede som hun gjorde, for det fandt han alligevel ikke værdigt for hende. Han tog en slurk af den eksotiske og smagfulde væske, inden han vendte blikket mod hende, hvor et let træk faldt over hans læber, skønt det ikke var til at sige om et decideret var et smil. ”Der findes altid andre alternativer end at sælge sig selv Sanira, og du er langt mere værd end en sølle fornøjelse for andre mænd. Du burde bruge dine talenter på noget mere fornuftigt, og hvad du sætter dig for, er jeg sikker på at du nok skal kunne klare,” svarede han med sikkerhed i stemmen, hvor han tog blikket fra hende igen, for at se mod sin drink, hvor han let kørte væsken rundt i glasset. Han fandt det synd at se godt og stærkt talent gå til spilde og selvom han ikke vidste hvad hun måske var i stand til så var hun to stærke dæmonracer, så det var faktisk synd at hun var en sølle prostitueret. ”Så du er stukket af hjemmefra? Og har intet sted at være?” spurgte han roligt, hvor han vendte blikket mod hende igen.

[Deleted]

Det lignede bestemt ikke Sanira at søge efter folk, når hun havde oplevet afvisninger, som hun selv havde skænket ham dem, da hun havde fundet alverdens gode grunde til dette, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han havde dog alligevel formået at vække en vis interesse, og det var nu ikke noget som hun som sådan havde noget imod som sådan, men.. det var nu alligevel en nysgerrighed, som hun følte, at hun var nødt til at gøre et eller andet ved, hun vidste bare ikke hvad, og den tanke var på sit vis, ganske irriterende faktisk! Hun var ganske vidst en indbygger fra Peula, så det at det var præcist den drik som han havde valgt, var noget som morede hende. Hun nikkede sigende til hans ord, også selvom hun ikke vidste hvorvidt om det var noget som hun kunne være stolt over længere, for efter hendes fars tragiske bortgang, så var der ikke meget stolthed over det længere, og et sted så frustrerede det hende virkelig! ”Der er vel heller ikke så meget at sige om Peula efterhånden.. Ikke efter min fars død,” endte hun ganske sigende. Hun kom trods alt fra en frygtelig stolt slægt, og det var hun ikke bange for at indrømme. Hendes moder kunne bare ikke opretholde det på samme måde som far havde været i stand til det, og et sted, så var det noget som næsten skuffede mere end det måtte gøre noget andet ved hende, og det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende.
Saniras blik gled igen i retningen af Pharrell, som hun tog den første tår. Hun elskede smagen. Det var en af de få som hun havde haft stående hjemme, også selvom det mest var gemt af vejen, for hun vidste hvordan hendes mor havde haft det, men det var nu heller ikke noget som hun havde brug for at tænke på. Hendes mor levede sit liv – forhåbentligvis, for hun vidste det faktisk ikke. Hun havde jo ikke ligefrem set den kvinde længe efterhånden. Det var vel.. ikke siden de havde fået lagt far i jorden i deres egen have? ”Du fremstiller mig næsten som en prostitueret..” mumlede hun tydeligt utilfredst, for det var bestemt ikke hvad hun ville betegne sig selv som at være, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. ”Mor var knust, da sygdommen tog min far.. Jeg tog af sted, før hun selv fik muligheden for at kyle mig ud, som hun har gjort med stort set resten af vores slægt,” fortalte hun ganske sigende. Ja, hendes mor havde taget det forbandet hårdt, og det var noget som faktisk havde bekymret hende frygtelig meget. Der var jo visse grunde til at hun havde forsøgt at finde muligheder, hvorpå at hun kunne vække far, selvom der endnu ikke havde været nogen som havde meldt sig. Hun brød sig bare ikke om at se sin kære mor på den måde. Lidt familiekær var hun vel? Et sted inderst inde?