Some fun..?

[Deleted]

Klokken var ved at være mange, hvilket også var grunden til at den lokale kro i Corvento var ved at være godt opfyldt. Skønt kroen Desmodus lå i ’vampyrernes by’, så var den ikke kun fyldt med vampyrer, men faktisk med alskens forskellige racer, kroen var nemlig én af de bedste i hele landet, samt sikkerheden også var perfekt her, så man skulle ikke være bange for at vampyrer ville suge blodet ud af én her, da man faktisk var beskyttet her. Udefra var bygningen måske ikke noget særligt, men indeni var den enorm og meget aflang, hvor her var både elegant, men også moderne. Der stod flere dørmænd ved indgangen, hvor flere ’bodyguards’ gik rundt inden i og holdt styr på tingene, så der ikke opstod slåskamp, i så fald blev de ført udenfor. Det aflange rum var fyldt med borde langs væggene, hvor nogle havde vinduesplads, der var et aflangt podie i den ene ende af lokalet, hvor der denne aften var blevet bestilt strippere – både mandlig som kvindelige, til underholdning for publikummet, og mon ikke man kunne være heldig og få lokket én med ud i baglokalet? Der blev spillet høj musik til stripdanserne og de folk der var ude for at danse på det store dansegulv. Selve baren var frygtelig stor, hvor man kunne sidde mange mand omkring. Pharrell var en af de mænd som havde taget plads oppe ved baren. Han nød en enkelt fridag fra arbejdet, selvom han vidste at han ikke kunne tillade sig at blive for længe væk, for han var trods alt lederen og for en ustyrlig og vild race som horroren, så krævede det sit og så gjaldt det om at holde et godt øje, ellers havde de da væltet hele hytten når han kom tilbage!
Det var flere måneder siden at Pharrell havde fået begravet Annika, skønt han jævnligt kom til hendes grav, hvor han næsten forsøgte at få råd, hvis han følte sig i tvivl. Han var blevet meget indelukket og følelseskold – meget af sig selv, inden han havde mødt Annika – efter hendes død. Selvom hendes død havde knust ham, så havde han ikke fældet tårer, for det lå ikke til ham, men inde i hans indre havde han fældet over tusinder! Han var nød til at holde sig stærk, mest for racens skyld, for han havde jo så mange planer der skulle udføres og han havde faktisk mange gode planer i hovedet, der faktisk ville kunne bringe den mere sammen, så de ikke var jagtet og blev uddøde, for det var de jo faktisk tæt på at være. Han endte med at tage en stor slurk af sit glas fyldt med cognac, hvor flasken stod ved siden af. Han havde drukket lidt over halvdelen, skønt han ikke var beruset, for der skulle faktisk en del til – han var trods alt horror og der skulle meget til for at slukke en horrors sanser. Han strøg kort en hånd igennem de korte mørkeblonde lokker, som hans natblå øjne blot betragtede flasken. Han havde ikke været i det bedste humør på det seneste, man kunne vel sige at han manglede noget til at peppe ham op? Der var ikke meget som gjorde det, efter at Annika var gået bort, hvor han måtte erkende at han faktisk savnede hende, og ikke mindst manglede hende.

[Deleted]

Selvom klokken var ved at være mange, så var det slet ikke noget som påvirkede Sanira. Efter Giovannis død – en død, som hun faktisk selv havde taget frygtelig hårdt på, også selvom hun vidste, at hun ikke havde været hendes fars yndlings ’prinsesse’ så havde hun jo elsket ham af den grund, selv på trods af den hårde opvækst. Mor havde selvfølgelig taget det hårdest, men at hun skulle kyle alle ungerne ud, og sende de mindste væk, var slet ikke noget som hun havde regnet med at hendes mor kunne finde på! hun havde jo.. ingenting, eller noget som helst mere! Selv forsøgte hun at klare sig så godt som hun nu kunne.. Giovannis død havde jo påvirket stort set hele slægten, hvor mange havde valgt at.. fordufte, hvilket også var noget som påvirkede Sanira, for hun følte sig skræmmende alene efterhånden, så selvfølgelig var det heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende.
Lige i aften, forsøgte hun at fokusere på lidt andre ting, for det var efterhånden ved at blive nødt til det. Hun vidste hvordan hun normalt kunne få tingene som hun ville have dem, og det at søge til Corvento, beviste vel også at hun et sted var.. desperat efter et sted at være, for det følte hun på ingen måder, at hun havde lige nu! Hun bed sig svagt i læben, som hun så sig omkring. Selvom det var vampyrernes by, så var det bestemt ikke det eneste væsen som søgte hertil, hvilket nu heller ikke gjorde hende noget. Hun var nødt til at tage sig sammen! Hun var fandt til bylivet og specielt om aftenen, også selvom det på ingen måder var det samme mere, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun bevægede sig igennem menneskemængden med en beslutsomhed uden lige – nøjagtigt som hun plejede at gøre det. Folk piftede efter hende, selvom de blev mødt med en kold mur, for hun nægtede at reagere på det. Det var hvad hun havde lært af sin tid i Dvasias; hun skulle ikke give dem den opmærksomhed som de ville have! Hun gik roligt op til baren, hvor hun tog pladsen ved siden af manden som sad alene – en af de få som gjorde det, også selvom det slet ikke var noget som hun sagde noget til, for det var ikke fordi at hun sagde noget til det som sådan. ”Et glas rødvin,” bad hun med en ganske kortfattet stemme. Hun var selvfølgelig vant til de stærkere sager, men det gjorde hun bestemt ikke når hun var alene, for det ville hun da slet ikke! Det var den slags som man fik fyrene til at købe til sig og hvem ved..? Måske hun kunne få ham til det ved sin side? Hun vendte sig mod ham og med et stille smil på læben. Hun var ved at være træt, men igen, så var hun jo nødt til at holde sig i gang, og det var det som hun gjorde nu. ”Sidder du her alene? En ellers så flot mand,” endte hun næsten charmerende, som hun faktisk forventede og krævede hans opmærksomhed. Det var jo trods alt hvad hun var vant til.

[Deleted]

Selvom Pharrell havde mistet den kvinde, som han faktisk havde ønsket at gøre til sin mage for livet, så følte han ikke at det var jordens undergang. Han var en realistisk mand og vidste at døden var en del af livet, det var blot endnu en af jordens balancegange, som blev overholdt. Naturligvis savnede og manglede han Annika, for den kvinde havde betydet utrolig meget for ham, langt mere end hvad han nok lige ville indrømme overfor sig selv, men han vidste det og man kunne vel godt sige at han faktisk havde elsket hende? Det havde knust hans indre at have mistet hende, skønt han måske ikke havde fældet nogen tårer, for det lå slet ikke til ham som person, han var ikke rørstrømsk, som så mange andre kunne være, men hun ville uden tvivl blive husket og forblive i hans sind og hjerte. Han besøgte jo faktisk også tit hendes grav, eller så tit han nu kunne, hvor han holdt den ren og han havde tilmed fået lavet en fin gravsten med hendes navn derpå, han kom tilmed af og til med en enkelt blomst, for at mindes hende. Det var dog ikke fordi han kunne komme hver dag, eftersom han jo trods alt var leder og han havde faktisk utrolig meget at se til. Ikke nok med det så havde han også utrolig mange planer som skulle udføres, skønt nogle nok ville tage længere tid end andre. Det var heller ikke fordi han var leder for den mest medgørlige slags, eftersom horrorer var vilde bæster, der blev drevet af deres instinkter, derfor var han også nød til at styre dem med hård hånd, hvis han skulle kunne holde bare lidt styr på racen og holde dem i kort snor, så de ikke bare rendte rundt og spredte kaos. Det var dog ikke fordi han havde fundet særlig mange, hvilket kun var et tydeligt bevis på at de var ved at uddø, han havde brug for flere rekrutter, skønt han vidste at det kunne blive farligt, for nyfødte var trods alt langt mere ustyrlige end fuldblods, eller de som havde været det i lang tid, og tænk hvis man bare omgjorde halvtreds, så ville de halvtreds enten dræbe eller omgøre endnu flere, og det ville blot skabe et kæmpe kaos i verden og forstyrre naturens balance.
Den unge tøs som kom op til baren og satte sig ved siden af Pharrell var end ikke en tøs som han lagde mærke til, faktisk sad han i sin egen verden, uden rigtig at lægge mærke til nogen eller noget som helst. Det var kun af og til han tog en slurk af sin cognac inden han satte glasset fra sig igen, for at stirre videre ned mod bordpladen. Han ænsede ikke tøsens stemme og hvad hun bestilte og det var først et stykke tid efter hun henvendte sig til ham, at det gik op for ham at det var ham hun talte til. Hendes kompliment og charmerende stemme var slet ikke som påvirkede ham, hvor han blot vendte et køligt blik mod hende. Han skulle næsten til at vrisse af hende, da han åbnede munden, men kunne mærke hvor krillet hans hals var, så han rømmede sig kort, inden han svarede. ”At jeg sidder her er der intet særligt ved, men at en lille pige som dig, befinder sig alene i vampyrernes by, er vidst langt mere forundrende,” svarede han lettere hæst, uden at han veg blikket fra hende. Han vendte blot blikket mod glasset som han tog en slurk af, inden han blot så væk fra hende, som var der ikke mere ved det.

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi at man kunne prale med det liv som Sanira havde påtaget sig, men det var nu bare sådan at det måtte være. Efter hendes fars død, var det som om at hele hendes liv havde taget en voldsom drejning. Scorpius var forduftet, og hun havde ikke nogen anelse om hvor han var. Hun gik vel automatisk ud fra, at han var død? For ellers ville han vel have været der sammen med hende? Et sted var det selvfølgelig en tanke som gjorde hende trist, men ikke noget som hun kunne gøre det største ved nu. Hun var vel bare nødt til at klare sig, så godt, som det nu var hende menneskelig muligt? Selvom det bestemt heller ikke ligefrem var fordi at det var nemt? Hendes mor havde hun ikke ligefrem nogen kontakt med, og med det liv, som hun faktisk levede, så var det bestemt heller ikke fordi at hun var videre fristet til at opsøge sin gamle mor, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, for et sted, så var hun virkelig også.. flov over, at det var sådan at det var? Tænderne bed hun en anelse sammen alene ved tanken, for hun vidste godt at livet som en halvvejs prostitueret nok også var noget som skulle nå hendes kære mor før eller siden, hvilket et sted næsten var noget som.. skræmte hende, for hun vidste hvor meget hendes mor altid var gået op i velfærd, hvilket hun selvfølgelig var glad for, men det hele havde ændret sig efter hendes fars død, og det i sig selv, var noget som gjorde ondt på hende. Hun havde bestemt heller ikke bedt om de ændringer som var sket for hendes del! Og det var en tanke som i bund og grund gjorde hende vred et sted!
Sanira fik sit glas vin, hvor hun roligt tog det til sig. Hun havde lige og lige pengene til det, idet hun roligt vendt sig mod den enlige herre som sad der trygt ved hendes side. Hovedet lod hun søge let på sned. Smilet falmede dog på ingen måde, for hun var nødt til at opretholde det, for muligvis at få det som hun ville have, og selvfølgelig var det jo det som hun var ude på! Hans ord, fik hende til at trække let på skuldrene. ”Jeg elsker at leve livet farligt.. Det er vel ikke noget ukendt her til lands, er det?” spurgte hun sagte, som hun roligt vendte blikket mod ham endnu en gang. Han gjorde hende dog lidt nysgerrig, for det var de færreste som søgte til et sted som det her på egen hånd og alene, for det kunne faktisk vise sig at blive farligt. Hende og Scorpius havde været vidt omkring efterhånden, så de kendte mange steder, og kendte til mange af de uskrevne regler som fandtes. Hun lod en finger roligt stryge over glassets kant. ”Desuden er jeg ikke en lille pige..” endte hun langt mere kortfattet. Hun var faktisk en voksen kvinde og ikke noget barn mere, og derfor agtet hun at blive behandlet derefter, også af disse mænd som hun nu valgte at opsøge!

[Deleted]

Pharrell var søgt her til for et sted at være lidt alene og komme lidt væk fra daglighedens strabadser. Han havde aldrig været typen der havde været mest social, hvilket også var grunden til at han ikke fandt noget bekendtskab herinde, eftersom han langt hellere ville være alene. Førhen – inden han var blevet leder – havde han nydt at komme til kirkegårdene, blot for at nyde stilheden og døden, ellers havde han taget en vandring igennem Dødens Dal, eller over slagmarkerne, for der mødte man sjældent folk, hvilket var det som han nød – stilhedens dyd. Efter han var blevet leder, så havde han kun nydt at være social med sin race, da det faktisk var rart med forbundsfæller. Det var heller ikke fordi de var særlig mange, for racen var jo faktisk ved at uddø, hvilket også var grunden til at han ønskede at sætte stramme regler op for racen, så de faktisk kunne bestå og overleve, det var nemlig hvad han så som det vigtigste; overlevelse. Han havde også haft en masse gåpåmod, da han havde haft Annika ved sig, for det var jo faktisk lidt hende som havde inspireret ham, som havde fået ham til at indse hvad der var vigtigst og det mest rette, hun havde vel lidt været hans energikilde? Og det var hun stadig! Desværre bare ikke som person, men hun var med ham i ånden, for han kunne mærke hende og han ønskede det ikke anderledes! Han savnede hende godt nok, manglede hendes selskab, da hun jo faktisk var den første han i sandhed havde følt sig tryg omkring, så det havde faktisk knust ham at miste hende, skønt ingen havde lagt mærke til det, fordi han bar den hårde og kolde facade som altid, men i sit indre græd han over tabet, da han jo faktisk havde ønsket hende som sin mage, og han vidste at der kunne gå lang tid før han ordentlig ville give slip på hende og komme videre, netop fordi hun havde påvirket ham så meget og så dybt.
At der faktisk var nogen som frivilligt valgte at tale til Pharrell, kom et sted bag på ham, for han havde ikke just nogen festlig fremtoning, som typisk afholdt folk fra at opsøge ham. Desuden så var vampyrsiden også rimelig tydelig, da hans hud var ligbleg og ikke mindst kold, og når han sad helt stille og stenede, kunne han faktisk minde om en statue lavet af poleret marmor. Han vendte blikket mod hende til hendes ord, hvor han betragtede hende for en kort stund med et intenst og næsten sulten blik, skønt han alligevel virkede fraværende, som om han var hypnotiseret. Det som dog afslørede at han faktisk var til stede, var det kyniske smil der krusede over de blege rosa læber. ”Jeg tror mange misforstår udtrykket ’at leve livet farligt’, for der er ingen der ønsker at leve i overdreven fare, det som du ønsker, er spænding, ikke fare,” konstaterede han let, hvor han næsten talte som en gammel vis mand, inden han så frem med sit åndsfraværende blik igen. Han tog omkring sit glas og bundede det, inden han fik det fyldt op igen og satte flasken fra sig, som han snart havde kæmpet sig igennem. Han trak kækt på smilebåndet til hendes ord. Åh jeg er ked af at jeg fornærmede dig.. hvalp,” svarede han tydeligvis sarkastisk, skønt smilet ikke falmede, idet han tog endnu en slurk. Som han fik sunket den smagfulde væske, vendte han let blikket mod hende igen. ”Fortæl mig, hvad du oprigtigt laver her,” opfordrede han roligt. Normalt holdt han ikke liv i en samtale, men jagede tværtimod selskabet bort, dog fandt han alligevel en form for interesse i denne pige.

[Deleted]

Et sted kunne man vel godt sige, at Giovannis død, havde ødelagt hele familien? Et sted var det jo faktisk ham, som havde holdt sammen på den, og nu hvor den var død og ikke mindst ødelagt, så var den slet ikke til at kende igen. Sanira havde altid været stolt af den som hun havde været, samt de rødder som hun havde haft, men det var bestemt ikke noget som man kunne sige, at hun havde i denne stund, for det havde hun på ingen måde! Hun var ikke stolt af de midler som hun havde været nødt til at tage i brug, for at opretholde den levestandard som hun havde haft igennem så frygtelig mange år. Nu var hun alene.. der var ingen til at passe på hende, eller til at holde hende med selskab, andet end de mænd såvel som kvinder, som hun faktisk tillod sig selv at snakke med, og det var faktisk så sjældent som hun kunne komme til det, for det liv som hun havde haft, vidste hun godt, ikke var noget som hun ville få igen, selvom det bestemt heller ikke var nemt for hende at skulle holde fast i på den måde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun ville bare ikke kunne få sig selv til at se sin mor i øjnene, og fortælle hende om det liv som hun pludselig havde fået, for det var bestemt ikke noget som hun var stolt af på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke.
Denne mand fangede kun Saniras opmærksomhed. Dog en flot mand, men ikke af den slags som hun ville regne med, ville sidde alene på et sted som dette. At han skulle have en tendens til at lyde irriterende bedrevidende, var nu ikke hvad hun havde regnet med, og ikke noget som faldt i hendes gode bog på nogen måde! Hun rystede let på hovedet af sig selv, næsten som det gik op for hende, at hun havde valgt den forkerte mand at lade opmærksomheden falde til. ”Jeg mener det, når jeg siger, at leve livet farligt.. Ikke overhængende fare, men bare.. en lille risici, som man ikke oplever hver dag.. Jeg elsker det,” endte hun ganske kortfattet. At hun direkte skulle kaldes for en hvalp, indikerede faktisk kun for hende, hvilket væsen han var, hvilket fik hende til at vende de mørke øjne mod ham igen. Svagt trak hun på smilebåndet. ”En horror,” konkluderede hun ganske sigende. Hun var ganske vidst ung i manges forstand, men efterhånden, havde hun faktisk også fået sig noget af en alder, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun tog en tår af sin vin, idet hun kort vendte blikket væk fra ham. Lige hvem han var, vidste hun ikke, men hun blandede sig som regel heller ikke i de dvasianske affærer, hvis det var noget som hun ellers kunne være fri for i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være. ”Hvad jeg laver her, er vel min egen sag? Jeg havde lyst til et glas vin,” svarede hun ganske sigende, som hun igen vendte blikket mod ham. ”Jeg er snarer interesseret i at vide, hvorfor en mand som dig, sidder alene her,” tilføjede hun med et let smil på læben.

[Deleted]

Pharrell var søgt hertil kun for at komme lidt væk fra den travle og hårde hverdag som leder, for selvom man fik magt med sig og var ’anerkendt’ i samfundet – ikke noget som hans race som sådan var – så var det på ingen måde en dans på røde roser, eftersom det var hårdt og anstrenge og dog elskede han det! Han ville gerne gøre noget stort for sin race, han ønskede at være kendt som den største leder som horrorerne nogensinde havde haft, og det skulle nok lykkedes ham! At der så var en ung kvinde, som skulle tage fat i ham, var faktisk kommet bag på ham, for han var ikke just videre noget muntert selskab, hvilket man vel kunne se på lang afstand? Så det at hun havde forsøgt at tale med ham, kom bag på ham. Det irriterede ham dog at hun så skulle begynde at plapre om at hun elskede fare, for i hans øjne, så var det jo direkte løgn! Hvad hun ønskede var spænding og eventyr, ikke fare, derfor hadede han når folk påstod andet – som hun gjorde i øjeblikket. End ikke han ønskede at leve livet farligt, selvfølgelig skulle der være spænding og ske noget nyt, samt noget interessant, men hvem ønskede at leve i fare hver dag? Ingen! Derfor gad han slet ikke høre på den tøs! Som hun så fortsatte, endte han med at vende hele den muskuløse krop imod hende, så han sad med fronten mod hende, hvor hans natblå øjne stirrede direkte intenst og gådefuldt ind i hendes egne mørke, som gav ham selv et helt faretruende, men også spændende skær på en og samme tid. ”Er du virkelig helt sikker på det?”” spurgte han med en antydning af kulde i stemmen, men alligevel lettere gådefuldt. Hun ville have fare? Jamen så skulle han bestemt nok give hende det!
At hun konkluderede at Pharrell var horror, fik ham til at fnyse, hvor han tog omkring sit gals, satte sig tilbage i stolen, inden han tog en slurk af den udsøgte og tunge væske. ”Og du er dæmon,” endte han blot kortfattet, for at gøre det tydeligt at den viden gik begge veje. Horrorer var misforståede væsner, som folk frygtede og fandt afskyelige, men i virkeligheden var de mindst lige så stolte og ædle som de andre racer, hvis ikke engang mere! For de deltog ikke i en latter borgerkrig, som alligevel ikke ville føre nogen vegne, de var faktisk den race som opførte sig mest ædelt, ligesom andre af mørkets racer, det var kun fordi warlocks, dæmoner og vampyrer var en stor race, at de troede at de havde magten, men der tog de fejl og det blev deres undergang! Han vendte endnu engang blikket mod hende, da hun virkede nysgerrig omkring ham, hvilket han ikke forstod, for var det så underligt at en horror – der lignede en vampyr – kom her i Corvento? Det kunne han ikke se. Desuden var det ikke underligt at se en horror strejfe rundt alene, for de var jo trods alt ikke mange, de var ikke engang over halvtreds hjemme på opholdsstedet. Han så roligt mod hende med et hævet bryn. ”Hvorfor finder du det så underligt, at jeg sidder her alene?” spurgte han nysgerrigt, for det var da mere underligt at hun kom her alene. ”En horror kan sagtens klare sig alene, en dæmon derimod er ikke særlig velsete hos vampyrer, så det er mere underligt at du sidder her helt alene uden nogen former for opbakning,” tilføjede han, som han så frem for sig igen, og nippede til sin cognac.

[Deleted]

Sanira ønskede slet ikke at tænke på, hvordan livet egentlig havde gået for hende, for hun vidste skam godt, at det ikke just var noget som hun fik noget ud af, af den grund. Det var bestemt ikke noget at prale med, men efter hendes fars død, så var det som om at det hele bare var gået i sig selv, hvilket faktisk gjorde hende trist et sted. Det gjorde hende faktisk ked af det, også selvom hun slet ikke ønskede at vise det, da det var nødvendigt for hende at gå frem med stolthed og ikke mindst med en selvtillid uden lige, selv på trods af det knæk som hun faktisk havde lidt, så var det ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Hun var faktisk frygtelig nysgerrig af sig, og det var også noget som gik ud over denne mand. Måske at hun havde et mere fast ydre, selvom det nu heller ikke just var noget som hun kunne tage sig af som sådan, for hun var jo i sig selv, også nødt til at yde lidt selvbeskyttelse så lang tid at hun kunne, og foreløbig, så følte hun ikke nogen fare ved at være i nærheden af denne mand, om det var noget som man nu ville det eller ikke. De mørke øjne gled direkte til hans skikkelse, som han vendte sig helt mod hende i stedet for. Øjnene kneb hun fast sammen. Hun havde efterhånden oplevet så frygtelig meget, så hun levede vel livet farligt? Og kendte til frygtelig mange risicier. ”Jeg er helt sikker,” endte hun ganske kortfattet.
At denne mand var en Horror, var nu ikke just noget som gjorde Sanira det mindste, for hun var ikke bange af sig. Hun kendte ganske vidst til de ry og rygter som gik omkring det væsen, for ikke at glemme, at de var så tæt på at blive udryddet, at man slet ikke så meget til dem mere. Ikke at det rørte hende, for dæmonerne bredte sig jo stadig, og det var noget som passede hende ganske let. Svagt trak hun på smilebåndet. ”Hvad fik dig til at gætte det?” spurgte hun sagte, dog alligevel med en vis nysgerrighed i minen, som hun vendte sig mod glasset igen, som hun tog en lille tår af. Hun vidste jo trods alt ikke hvor lang tid det faktisk skulle holde, men det var nu bare det. Hun trak vejret dybt, som hun satte det fra sig igen og vendte blikket mod ham. ”Som sagt, så kan jeg lide at løbe en risiko eller to.. Livet er trods alt ikke noget værd uden, er det ikke hvad man siger..”? Hun hævede sigende det ene bryn, som hun lod hovedet søge let på sned. Måske det var dæmonernes by, men af den grund, så skulle det bestemt ikke have lov til at afskrække hende fra at søge hertil, når hun nu endelig var kommet dertil. ”Desuden befinder jeg mig i en mands selskab.. Så tror jeg godt kan vide mig lidt sikker,” tilføjede hun næsten hemmelighedsfuldt, som hun blinkede til ham. Løgn var det jo trods alt ikke, selvom hun vidste, at hun sikkert ikke kunne gemme sig bag hans beskyttelse, men hvem vidste? Der var jo ikke sket hende noget endnu.

[Deleted]

Det var lang tid siden at Pharrell faktisk havde mænget sig med andre end sin egen race, hvor det derfor også var en anelse befriende at komme lidt ud og opleve noget nyt end det samme gamle, for selv var han en mand der godt kunne lide spænding. At hun så fastholdt med stædighed at hun elskede fare, fik ham til at trække lumsk på smilebåndet. Hun elskede fare? Jamen så skulle han da nok give hende en kæmpe omvæltning! Og så måtte de se hvor meget hun faktisk nød af den fare han ville bringe hende! Hans blik blev en anelse dominerende og overlegent, ligesom hans smil. ”Så kan det jo være at jeg skal slæbe dig med til Marvalo City og udstille dig for warlockerne, som sikkert ville finde det morende at flænse dig levende,” svarede han lumsk. Det ville han nok ikke engang gide spilde sin tid på, for generelt gad han slet ikke spilde tid på andre end sin egen race, derfor valgte han også at sætte sig tilbage i stolen, for at tage en slurk af sin cognac. ”Eller også kan du bare blive i mit selskab, og så skal jeg vise dig hvad fare er,” tilføjede han roligt, som havde det været hverdagssnak. Han var horror, de fleste frygtede hans væsen, særligt det som han kunne gøre ved dem, men sådan var det vel også med vampyrer? Det folk frygtede, var de skulle blive en del af racen, skønt de burde se det som en ære. Der var ingen synd i at være horror, og det var også det som han nok skulle vise omverdenen!
Pharrell fnøs let til hendes ord, hvor han tog endnu en slurk. ”Du stinker langt væk af dæmon,” forklarede han som han rynkede på næsen. Som magiske væsner havde en tendens til at kunne læse andre folks auraer, så havde horrorerne en god lugtesans og man lærte med tiden at skelne de forskellige dufte fra hinanden og hun var uden tvivl dæmon! Han trak let på smilebåndet til hendes fortsættende ord, hvor han nikkede medgivende. ”Korrekt. Af og til må man løbe en risiko, ellers bliver livet for kedeligt,” medgav han ganske roligt, som han bundede sit glas, kun for at hælde mere op. Han var uden tvivl i godt i gang med at drikke, men på den anden side, så skulle der jo faktisk også meget til for at slå ham omkuld, så denne flaske ville faktisk ikke gøre det store ved ham, da der skulle en del mere indenbords inden han ville blive påvirket af alkoholen. Han fnøs let, som hun sagde at hun havde hans beskyttelse. Giv mig en eneste god grund til at jeg skulle beskytte en lille dæmontøs, der ikke engang har bevist sig værdig overfor mig,” svarede han tydeligt afvisende. Hvorfor skulle han dog beskytte hende? Hun var ikke horror og han kendte hende ikke engang, så han ville faktisk være ligeglad med om der skete hende noget. På den anden side, så var denne bar kendt for sin gode sikkerhed, så han tvivlede på at noget ville ske hende. Han vendte blikket mod hende. ”Men du svarede ikke på mit spørgsmål: hvorfor finder du det utroligt at en mand som jeg sidder her alene?” spurgte han nysgerrigt, imens hovedet søgte let på sned. Hun havde vel vundet en smule af hans interesse? Normalt skulle der faktisk en del til. Men der var alligevel noget over hende, som gjorde at han blev, måske den lyst til at pille hende ned fra sin høje piedestal?

[Deleted]

At blive tiltalt på denne måde, var slet ikke noget som Sanira nogensinde havde fundet sig i, men efter den tragiske omvæltning som var sket i hendes egen familie, så havde hun ikke rigtigt noget andet valg, end bare at bide i det sure æble, og så klare sig så godt, som det nu var hende menneskelig muligt, selvom det på ingen måder havde været særlig nemt! Hun himlede med øjnene til hans ord, for det var bestemt ikke fordi at hun var interesseret i at tage til Marvalo City, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende! Hun havde vel taget fejl hvad angik denne mands selskab, for det var tydeligt, at han kun var interesseret i hans kære flaske, og i sig selv, så var det en tanke som faktisk måtte irritere hende bare lidt! Hun var en flot kvinde og hun vidste det, også selvom hun sikkert var på vej i en smule forfald, men det var ikke noget som han havde brug for at vide! ”Jeg er ganske vidst glad for farer.. jeg ønsker dog ikke at opsøge døden, og der er en massiv forskel på de to,” endte hun ganske kortfattet og selv tydeligt med en irritation i minen.
Hvem denne mand var, som tillod sig selv, at snakke til hende på den måde, var slet ikke noget som Sanira fandt sig i, så måske at hun bare skulle kigge sig om efter et andet sted eller andre mænd at opsøge, som måske kunne give hende hvad hun ville have? For det andet her var virkelig kun ved at irritere hende! De penge på det glas vin, havde tilsyneladende været spild, og det var bestemt ikke fordi at hun havde særlig meget på lommen fra før af, og det var det som hun var nødt til at tænke på nu – det var jo ikke ligefrem det som hun var vant til at skulle tænke på! Hun rystede på hovedet, som hun bundede sit glas – for hver en dråbe som befandt sig i det, for hun fandt sig bestemt ikke i det andet. Det hele havde virkelig været spild, men det var nu ikke første gang, selv for hende, så gik den jo trods alt heller ikke hver eneste gang. ”Ved du hvad? Bare glem det.. Jeg har andet at bruge min tid på, end en drukkenbolt som tilsyneladende kun ser sin kære flaske,” endte hun ganske kortfattet, som hun roligt rejste sig fra pladsen. Vel tydeligt, at det hele var ved at gå mod sin ende i stedet for? Hun vendte sig ganske kortfattet mod ham ved hans spørgsmål. Hvis han virkelig regnede med at hun ville besvare det, så tog han så sandelig også fejl! Hun rankede ryggen lidt, som hun næsten automatisk endte med næsen i sky. ”Ja, det finder du jo ikke ud af nu.. Hyg dig..” endte hun denne gang med en direkte afvisende stemme. Normalt var det nok for hende at spille på de klare feminine træk, men det var tydeligt ikke noget som havde haft nogen effekt på denne mand, og selvfølgelig var det en tanke som direkte irriterede hende! Hun fortsatte roligt ned blandt mængden af mennesker, også selvom det var tydeligt at se at de interne grupper var for mange. Hun havde jo ikke ligefrem noget sted at gå mere, og den tanke irriterede hende, specielt fordi at den eneste enlige mand som hun havde set, slet ikke var interesseret i hende!

[Deleted]

At denne tøs var ved at blive irriteret på Pharrell, var han faktisk ligeglad med, for hvorfor skulle han overhovedet interessere sig for hende? Den eneste person han i sandhed havde interesseret sig for, havde været Annika, en fantastisk kvinde, som han vel egentlig havde elsket? Han havde jo faktisk ønsket at gøre hende til sin mage, men nu var det hele for sent. Han tog det tungt i sit indre, skønt han blot var kold og kynisk udenpå, hvor han også var den type, som ikke tog døden så tungt igen, for det var jo en naturlig ting i naturens balance, man blev født og man døde, og selvom horrorer, samt, dødsengle – engle genrelt – vampyrer etc., levede for evigt, så ville selv de dø før eller siden, for måske de ville opnå en utrolig høj levealder, men i sidste ende, blev man kørt træk psykisk og mentalt af livets mange sorger og ulykker, og levede man nok af dem, så blev det for meget i sidste ende. Han fnøs let til hendes ord, hvor et kynisk smil gled over hans læber. Han kunne sagtens bringe hende i fare og direkte i den visse død, men det tvivlede han på at hun ville. ”Naturligvis, forskellen er at du kan lide spænding og ikke fare,” fastholdt han roligt, hvor han ikke lod sig hidses op af sådan en lille diskussion, der blot var en lille bagatel.
Pharrell hævede let det ene øjenbryn i en spørgende mine, da hun valgte at bunde sit glas og rejse sig. Gik hun nu? Hun var endt fornærmet? I sit indre måtte han jo næsten le hånligt af hende, men udadtil, tog han blot en afslappet slurk af sin drink, uden han så meget som ændrede sig, for han kunne vel også være ligeglad? Han var ikke kommet her for at møde nye folk, han var egentlig kun kommet her for at få lidt andet på tankerne end hverdagens strabadser. Han endte med at fnyse. For det første, er jeg ikke fuld, tværtimod skal der meget til. For det andet, er det ikke min skyld at du ikke kan tackle en dominerende og overlegen mand, med faste meninger og bestemte holdninger. Og for det tredje, så er jeg nød til at fortælle dig, stump, at verden ikke er omkredset dig, du er blot en lillebitte ubetydelig partikel, som resten af os, så at du bliver fornærmet over at du ikke kan få din vilje, og tilmed vælger at leve en så patetisk levestil, som en billig prostituerede, for at give sig hen til enhver mand, er ikke mit problem,” svarede han tydeligt provokerende, hvor smilet endte med at blive kækt og ikke mindst flabet. Han var bestemt ikke bange for at lægge sig ud med nogen, og da slet ikke en sølle dæmon, for han skulle nok vise den arrogante race, at de ikke var nær så stærke og gode, som de selv betragtede sig som, og det gjaldt også to andre racer; warlocks og vampyrer! Han blev blot siddende på sin plads, helt roligt, som om intet var hændt og som om ingen havde haft kontakt med ham, hvor han heller ikke tog sig af denne tøs om hun gik eller blev, for hvorfor skulle han dog? På den anden side, så kunne det jo være meget sjovt at tricke hendes temperament og selv få noget morskab ud af det!

[Deleted]

Det begyndte virkelig at irritere Sanira, at denne mand ikke bare kunne lade være med at rette på hende, og ikke mindst køre på hende på den måde, men ikke desto mindre, så gik det hende på at han skulle afvise hende, for så kunne hun da lige så godt finde andre at snylte på i stedet for. Det sjove var jo selvfølgelig at folk lod hende gøre det, men ikke desto mindre så var hun bare nødt til at finde noget at give sig til, også fordi at Scorpius ikke var omkring hende mere, hvilket faktisk var en tanke som gjorde ondt.. frygtelig ondt endda, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han stod i den samme situation, hvor han havde mistet en som han havde elsket, var slet ikke noget som hun var kendt med, og et sted, så kunne hun vel også være fuldstændig ligeglad med det? ”Så siger vi det..” mumlede hun med en tydelig irriteret stemme, for det var slet ikke noget som hun som hun kunne skjule, for hun var en som der som regel bar det hele udenpå tøjet, og dette var bestemt ikke noget undtag!
Sanira bundede glasset og satte det fra sig, kun for at rejse sig. Ja, et sted så var hun vel direkte fornærmet? Hun havde faktisk forsøgt at spille sød, vist interesse for ham og spurgt ind til ham, og så var det den mine som hun skulle mødes med? Så kunne det hele virkelig også være fuldkommen lige meget, for så var der jo så meget andet hun hellere ville give sig hen til, også selvom.. der ikke rigtigt var nogen, og de mere tætte grupper ønskede hun bestemt ikke at infiltrere! Hun vendte blikket direkte mod ham, som han tydeligt måtte henvende sig til hende. At han kaldte hende for en prostitueret, var noget som kun fik hende til at knibe øjnene fast sammen, også selvom det måske var sandt, så var det ikke noget som han behøvede at vide! ”Det lyder virkelig som en døddrukken mand, der taler, må jeg sige. Du kender mig ikke.. du ved ikke hvem jeg er, eller hvad jeg er, eller hvorfor jeg er her, og ved du hvad? Pas du bare dine egne sager.. Jeg har set mænd som er langt mere interessandte end et pelsede bæst..” endte hun med en yderst kortfattet mine. Et sted var det vel bare for at markere sine egne grænser, men hun vidste at Horrore måske ikke var det væsen som man skulle kaste sig i krig med, så var hun et sted fuldkommen ligeglad med det! Han gjorde hende ondt, ved at fremstille hende på den måde, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig om på nogen som helst måde i den anden ende. Efter alt hvad der selv var sket i hendes familie, så var hun nødt til at passe på sig selv, på de måder som der nu var, og til tider, så var det bare nemmere at spille uopnåelig, give folk hvad de ville have og tage hvad hun kunne få ud af det – når hun fik noget ud af det selvfølgelig, men foreløbig, så gik det jo faktisk.. udmærket? Set med de øjne om ikke andet. Hun skubbede håret over skulderen, som hun let blinkede til ham, idet hun fortsatte over gulvet og væk fra ham. Han irriterede hende virkelig!

[Deleted]

At Pharrell var ved at irritere dette pigebarn, var slet ikke noget som han gad tage sig af, et sted morede det ham naturligvis, for hun var tydeligvis en pige der var vant til at få alt serveret på et sølvfad og som fik sin vilje, hvor hun tydeligvis ikke var vant til at blive sagt imod. Han holdt dog på sin mening om at hun var interesseret i spænding og ikke i fare. Han var desuden også ligeglad med om hun ville gå, for hvorfor skulle han bekymre sig? Hun var en sølle dæmon, en af de racer der var ved at være skyld i et kæmpe kaos i Dvasias, så at sætte racen lidt på plads, ville bestemt ikke gøre Pharrell det mindste. Han selv havde først planer om at samle sin race og gøre det til en … ja, en race, hvorefter man kunne drøfte hvorvidt man ville føre sin race frem, for det var jo også begrænset. Han havde desuden heller ikke tænkt sig at føre sig frem på den arrogante måde, som både dæmonerne, warlocksne og vampyrerne gjorde.
Blikket vendte Pharrell imod tøsen, som hun svarede på hans måske kyniske og hårde ord, men sande var de. Han lo hånligt til hendes ord, hvor hans smil blev kynisk. ”Bare fordi du ikke har et bedre svar og så dømmer du mig – en ædru mand – til at være fuld? Tydeligt at du ikke kender til min race, men det må jo også være grunden til at du tør håne mig og kalde mig for et pelset bæst,” svarede han roligt og dog med en faretruende undertone, der næsten kunne få ham til at virke lumsk og utilregnelig. Hun anede slet ikke hvad han kunne finde på, men hun ville have spænding? Det kunne sagtens arrangeres! Han måtte dog se forundret på hende, da hun valgte at blinke til ham, inden hun gik, hvilket fik ham til at hæve det ene mørkeblonde øjenbryn, som han fulgte hende med blikket, da hun gik, inden han trak morende på smilebåndet. Han tog omkring flasken og endte med at bunde den, inden han roligt rejse sig. Han gjorde en hurtig bevægelse, hvor han endte bag Sanira, der havde møvet sig ind i mængden af mennesker, for at komme væk fra ham. Han lagde en kold hånd mod hendes varme, bare skulder. ”Hvorfor går du, stump?” spurgte han nysgerrigt, hvor et morende smil gled over hans læber, som han tydeligvis havde forfulgt hende og ikke lod hende være alene. Stikke af kunne hun ikke, for han var det hurtigste væsen i verden, så at følge hende var ikke svært, og skulle hun endelig blive væk, så havde han også opsnappet hendes færd. Han stod tæt bag hende, hvor hendes duft også blev tydeligere. ”Har du ingen familie? For mit gæt er at du kommer fra en rig familie, din attitude afslører dig, så fortæl mig.. hvorfor lever du et så usselt liv?” fortsatte han i samme spørgende og dog nysgerrige tone. Nysgerrig var han faktisk, skønt det vel var noget som automatisk lå til hans dyr?

[Deleted]

Sanira var på ingen måde stolt af det liv, som hun var tvunget til at leve, og selvfølgelig var det noget som gjorde ondt for hende, men det var nu bare sådan at det var. Denne mand havde ikke gjort andet ned at afvise hende, og så gad hun da bestemt heller ikke bruge mere tid ved ham, for det var slet ikke noget som hun fik noget ud af uanset hvad! Hun havde brugt sine sidste penge på det glas, og nu måtte hun jo bare indse, at det hele havde været spild, for hun havde ikke fået noget ud af det. Hele familien var splittet efter hendes faders død, og selv en som hende, måtte erkende, at hun virkelig.. savnede ham, selvom han altid havde været hård ved hende, så vidste hun jo godt, at det hele havde været i en god mening, men det var slet ikke noget som hun skulle have lov til at opleve igen. Ja, til tider, så ønskede hun næsten at gøre alt, bare for at opleve ham slå hende igen, fordi at hun havde taget endnu et tåbeligt valg, for det vidste hun at hun gjorde, og hun tog så sandelig også frygtelig mange af dem, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, og dette beviste det jo bare for hende, men.. hvad andet valg havde hun, når hendes familie fuldstændig var i opløsning?
At manden rejste sig efter hende og endda snakket til hende, var noget som Sanira direkte valgte at ignorere, for hun fik ikke noget ud af at snakke med ham, og det vidste hun udmærket godt! Det var bestemt ikke fordi at det var noget af det som gjorde det meget nemmere for hendes vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, og det var noget som hun vel gjorde tydeligt for ham, ved at nægte at åbne munden mere for ham? Hånden som gled mod hendes skulder, var noget som fik det til at løbe koldt ned af hendes ryg, hvor hun også automatisk endte med at stoppe op, også fordi at det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre. Hun vendte blikket mod ham, ved at stirre sig selv over ryggen. ”Det er så sandelig min egen sag, og ej din.. Gå du bare tilbage til din kære flaske..” mumlede hun tvært, idet hun vred sin skulder fri, kun for at vende sig mod ham. Det var gået op for hende, at han måske havde været den forkerte at søge til i aften, men ikke desto mindre, så kunne hun jo ikke ligefrem gøre det største ved det, som det stod lige nu, og det var virkelig også en tanke som måtte irritere hende som intet andet overhovedet, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre af den grund! Hans ord var næsten som en syngende lussing, hvor hun tydeligt knyttede næverne, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Det gjorde ondt for hende selv at skulle tænke på! ”Bare lad mig være, og hold du flasken med selskab.. Jeg har ikke brug for dig..” afviste hun med en ganske kortfattet tone, idet hun igen vendte ryggen til ham, for at fortsætte med at gå. Hun ville slet ikke have den mand i nærheden af sig!

[Deleted]

At den unge tøs valgte at gå, var alligevel noget som fik Pharrell til at følge efter. Normalt kunne han være ligeglad, men han måtte alligevel erkende at hun havde vakt en form for interesse og nysgerrighed i ham og det skete faktisk frygtelig sjældent nu om stunder, særligt når det kom til det modsatte køn, for efter Annikas død, så havde han ikke engang gidet at spilde sin tid på en anden kvinde, for der havde kun været én for ham og nu var hun gået bort. Han tog hendes bortgang utrolig hårdt, da han faktisk var knust i sit indre, men han havde ikke fældet nogen tårer, for det lå ikke til ham, da han vidste at døden var en del af naturens balancegang, så han måtte jo bare finde en måde at komme over hende og få tiden til at gå, hvor han også brugte en del tid på sin race, men han følte alligevel at der manglede noget, hvilket næsten var det som irriterede ham mest af alt! Det var nok også derfor han faktisk valgte at søge efter denne unge tøs, skønt hun ikke gad bruge sin tid på ham alligevel, for når det var så sjældent at nogen vakte interesse og nysgerrighed i ham, burde han så kaste følelserne og fornemmelserne bort? Eller burde han derimod tage dem til sig? Derfor valgte han at gøre det sidste, for så at finde ud af hvad det ville bringe med sig.
Smilet blev kækt, da hun valgte at se mod Pharrell, som han lagde en hånd mod hendes skulder, hvor han også godt kunne mærke at det skabte en kuldegysning i hende, hvilket kun morede ham endnu mere! ”Årh kom nu stump, førhen var du ved at dø efter min opmærksomhed, hvor du tilmed fandt mig attraktiv,” svarede han roligt, hvor det sidste blev udtalt med en kæk og selvsikker tone, hvor smilet heller ikke var til at tage fejl af. Smuk havde hun jo faktisk kaldt ham, skønt han dog normalt ikke var en mand der lod sig smigres særlig let, men derfor kunne han jo godt bruge det imod hende nu. Han trak roligt sin holde hånd med de spidse negle til sig, som hun vendte sig mod ham, hvor hans natblå øjne så ind i hendes mørke, da hun vendte sig om mod ham. At hun så afsluttede med at hun ikke havde brug for ham, fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han blot fulgte efter, da hun begyndte at gå igen. ”Måske ikke..” endte han roligt, som han gjorde en hurtigt bevægelse, så han endte direkte foran hende, så hun faktisk var tvunget til at gå ind i ham, hvor han lod sin pande kort søge mod hendes, imens hans øjne hvilede intenst i hendes og smilet forblev kækt. ”Eller også er det præcis mig du har brug for, for at komme ud af din miserable og patetiske tilværelse,” endte han lettere gådefuldt, hvor selv hans øjne bare et skær af mystik i sig. Han blev stående foran hende, hvor han spærrede hendes vej fremad, hvor hun jo så kunne vælge at gå samme vej tilbage eller mod siderne, skønt der var godt tæt af folk, så det var svært at bevæge sig og det var let for ham at følge efter.