Post by Deleted on Sept 17, 2012 18:44:54 GMT 1
Mørket havde lagt sig over landene, hvor det eneste der kastede lys over jorden, var den fulde måne, som smukt prægede den store klare nattehimmel med frit udsyn til de mange glimtende stjerner. Men med lys kom også mørke, hvor der var en enkelt, dog stor skikkelse, som løb ude i natten og gemte sig i de mange skygger, der også blev skabt af månens stærke og kraftige lys. Det var en sortpelset skikkelse, rettere en meget, meget stor hanulv, som kom løbende med lynets hast og med skyggerne til sin fordel, ville man slet ikke kunne ænse den store skikkelse, foruden man måske ville bemærke en sort skikkelse i et enkelt glimt, for så at være væk. Selvom ulven var stor, med en stor robust bygning, som faktisk var tung, så var ulven fuldstændig lydløs, da det lå til dens race, nemlig den stærkeste og hurtigste race som eksisterede på denne jord; Horror! Ikke nok med at han bare var en del af racen, han var tilmed lederen af dem, hvor han for nylig havde mange ideer som skulle fuldføres, skønt noget ville tage tid. Dog var der andre ting der optog lederens tanker i øjeblikket.
Pharrell kom spurtende igennem skoven i Procias. Han havde løbet hele natten i sin varulveskikkelse, fra Dvasias til Procias, hvor der ikke havde været noget problem at søge ind i landet, da han blot havde ventet det mest korrekte tidspunkt til at slå til. Han var kommet uopdaget ind i landet, hvor han derefter havde fulgt en meget velkendt duft. Der var næsten gået alt for lang tid siden han havde set Annika sidst, hvilket havde bekymret ham, for hun havde jo faktisk valgt at slå sig ned i det opholdssted han havde lavet til racen, så den ikke behøvede at være jagtet, men faktisk kunne blive samlet. Han ønskede at gøre noget stort for racen, særligt vise Annika at han var en leder der duede til noget og som ikke bare var uduelig og tænkte på sig selv og den magt der blevet skænket med den. Han ønskede faktisk at føre racen frem igen, hvor han også var godt på vej, og Annika var jo den første der faktisk havde vist ham loyalitet. Han kunne jo ikke komme udenom at han faktisk var blevet lidt glad for hende, måske lidt mere end bare lidt, for hun havde påvirket hans indre og hans sind, hvor han ikke kunne få hende ud af hovedet og for hver nat han havde tilbragt med hende, var han kun blevet mere og mere vild med hende. Det var også derfor det bekymrede ham at hun ikke var tilbage. Han havde allerede fået et par stykker af horrorer til opholdsstedet, skønt det var af deres egen fri vilje, for tvinge dem ville han ikke. Det var dog Annika som havde fået ham til at indse at han ville gøre noget stort for racen og ikke bare være kongehusets lille hjælper og bodyguard, og hun var også den som han havde lavet opholdsstedet til ære for, hvor han havde lavet en kælder med celler til hendes fanger, da hun jo var slavehandler, samt han havde givet hende det første værelse, foruden hans eget, og han havde forsøgt at bygge det op efter hendes hoved, og han vidste at hun var blevet imponeret og havde fundet det fantastisk, hvilket også havde glædet ham, og derfor var han kun ekstra bange for den følelser han følte i sit indre, da det virkelig var en dårlig fornemmelse han havde! Han havde opfanget hendes fært, hvor han med det samme var søgt efter den, og at den førte hele vejen til Procias, var noget som faktisk bekymrede ham.
Som færten blev kraftigere, kunne Pharrell regne ud at han var tæt på, hvilket på en måde lettede ham, men også skabte uro. Han var bange for hvad han ville finde, og i hvilken tilstand hun ville være, og jo tættere på han kom desto mere frygtsom blev han. De ravgule øjne glimtede let i månelyset, hvor de søgte over omgivelserne, som han passerede da, han fortsatte mod færten der kun blev kraftigere. Han stoppede roligt op, da han kom til en hytte, hvor døren var åben og kun hang på den ene dørhank, imens lyset var slukket. Der var malet blod på nogle planker og brætter, hvilket kun bekymrede ham. Han kunne lugte at der var flere forskelligt blod fra forskellige og Annikas var også deriblandt. Langsomt bevægede den store sorte hanulv sig imod døren, som han fik skubbet op med den lange snude, hvor han listede ind. Han måtte dog stoppe brat op med det samme, hvor hans hjerte føltes til at blive revet ud af brystet – for dødt var det jo i forvejen. Hans gule øjne blev opspilede af forfærdelse, da han så den døde ulveskikkelse ligge på gulvet ikke langt fra ham. Han sænkede hovedet og peb en anelse, som han nærmede sig Annikas skikkelse, hvor han lod sin snude gnide sig imod hendes, skønt det allerede var ham bekendt at hun ikke længere var i blandt ham. Han bed tænderne kraftigt sammen, som han knurrede af vrede, imens han mærkede tårerne samle sig i øjnene, skønt de ikke faldt. Han lagde sig ned tæt på hende, hvor han slikkede hendes blodige skikkelse, imens han peb og brummede trist, næsten som håbede han på at hun var i live, men det var ikke tilfældet. Han vidste at hun var død. Ikke på grund af hjertet, men.. det var jo indlysende! Det var en knusende tanke, og noget som påvirkede hans sind, for han havde jo faktisk ønsket at gøre hende til sin mage, men nu var det tydeligt at det ikke blev til noget. Han blev liggende hos hende, hvor han lagde sit hoved mod hendes, imens han peb. Han blev hos hende til morgenlyset dukkede op, indtil han måtte falde i søvn midt i hytten …
… Som natten endnu engang måtte sænke sig over landet, vågnede Pharrell roligt, hvor han vendte blikket mod den døde ulveskikkelse under ham. Han peb svagt, som han næsten havde håbet at det havde været et mareridt, men desværre havde det været ægte. Han endte roligt med at rejse sig, hvor han tog fat i hendes nakkeskind, for at få hende løftet op på sin ryg, så han kunne bære hende tilbage til Dvasias igen. Han havde i hvert fald ikke tænkt sig at lade hende blive her! Han ville begrave hende hos tilholdsstedet, så hun fik en værdig død! Selvom man måske ikke just kunne kalde den værdig, når hun var blevet dræbt af procianere, en grund der kun gjorde at han hadede dem endnu mere! Han gik ud i nattens mulm og mørke, hvor han brugte skyggerne til at holde dem skjult, som han satte kursen tilbage mod opholdsstedet, så han kunne få hende begravet.
//Out
Pharrell kom spurtende igennem skoven i Procias. Han havde løbet hele natten i sin varulveskikkelse, fra Dvasias til Procias, hvor der ikke havde været noget problem at søge ind i landet, da han blot havde ventet det mest korrekte tidspunkt til at slå til. Han var kommet uopdaget ind i landet, hvor han derefter havde fulgt en meget velkendt duft. Der var næsten gået alt for lang tid siden han havde set Annika sidst, hvilket havde bekymret ham, for hun havde jo faktisk valgt at slå sig ned i det opholdssted han havde lavet til racen, så den ikke behøvede at være jagtet, men faktisk kunne blive samlet. Han ønskede at gøre noget stort for racen, særligt vise Annika at han var en leder der duede til noget og som ikke bare var uduelig og tænkte på sig selv og den magt der blevet skænket med den. Han ønskede faktisk at føre racen frem igen, hvor han også var godt på vej, og Annika var jo den første der faktisk havde vist ham loyalitet. Han kunne jo ikke komme udenom at han faktisk var blevet lidt glad for hende, måske lidt mere end bare lidt, for hun havde påvirket hans indre og hans sind, hvor han ikke kunne få hende ud af hovedet og for hver nat han havde tilbragt med hende, var han kun blevet mere og mere vild med hende. Det var også derfor det bekymrede ham at hun ikke var tilbage. Han havde allerede fået et par stykker af horrorer til opholdsstedet, skønt det var af deres egen fri vilje, for tvinge dem ville han ikke. Det var dog Annika som havde fået ham til at indse at han ville gøre noget stort for racen og ikke bare være kongehusets lille hjælper og bodyguard, og hun var også den som han havde lavet opholdsstedet til ære for, hvor han havde lavet en kælder med celler til hendes fanger, da hun jo var slavehandler, samt han havde givet hende det første værelse, foruden hans eget, og han havde forsøgt at bygge det op efter hendes hoved, og han vidste at hun var blevet imponeret og havde fundet det fantastisk, hvilket også havde glædet ham, og derfor var han kun ekstra bange for den følelser han følte i sit indre, da det virkelig var en dårlig fornemmelse han havde! Han havde opfanget hendes fært, hvor han med det samme var søgt efter den, og at den førte hele vejen til Procias, var noget som faktisk bekymrede ham.
Som færten blev kraftigere, kunne Pharrell regne ud at han var tæt på, hvilket på en måde lettede ham, men også skabte uro. Han var bange for hvad han ville finde, og i hvilken tilstand hun ville være, og jo tættere på han kom desto mere frygtsom blev han. De ravgule øjne glimtede let i månelyset, hvor de søgte over omgivelserne, som han passerede da, han fortsatte mod færten der kun blev kraftigere. Han stoppede roligt op, da han kom til en hytte, hvor døren var åben og kun hang på den ene dørhank, imens lyset var slukket. Der var malet blod på nogle planker og brætter, hvilket kun bekymrede ham. Han kunne lugte at der var flere forskelligt blod fra forskellige og Annikas var også deriblandt. Langsomt bevægede den store sorte hanulv sig imod døren, som han fik skubbet op med den lange snude, hvor han listede ind. Han måtte dog stoppe brat op med det samme, hvor hans hjerte føltes til at blive revet ud af brystet – for dødt var det jo i forvejen. Hans gule øjne blev opspilede af forfærdelse, da han så den døde ulveskikkelse ligge på gulvet ikke langt fra ham. Han sænkede hovedet og peb en anelse, som han nærmede sig Annikas skikkelse, hvor han lod sin snude gnide sig imod hendes, skønt det allerede var ham bekendt at hun ikke længere var i blandt ham. Han bed tænderne kraftigt sammen, som han knurrede af vrede, imens han mærkede tårerne samle sig i øjnene, skønt de ikke faldt. Han lagde sig ned tæt på hende, hvor han slikkede hendes blodige skikkelse, imens han peb og brummede trist, næsten som håbede han på at hun var i live, men det var ikke tilfældet. Han vidste at hun var død. Ikke på grund af hjertet, men.. det var jo indlysende! Det var en knusende tanke, og noget som påvirkede hans sind, for han havde jo faktisk ønsket at gøre hende til sin mage, men nu var det tydeligt at det ikke blev til noget. Han blev liggende hos hende, hvor han lagde sit hoved mod hendes, imens han peb. Han blev hos hende til morgenlyset dukkede op, indtil han måtte falde i søvn midt i hytten …
… Som natten endnu engang måtte sænke sig over landet, vågnede Pharrell roligt, hvor han vendte blikket mod den døde ulveskikkelse under ham. Han peb svagt, som han næsten havde håbet at det havde været et mareridt, men desværre havde det været ægte. Han endte roligt med at rejse sig, hvor han tog fat i hendes nakkeskind, for at få hende løftet op på sin ryg, så han kunne bære hende tilbage til Dvasias igen. Han havde i hvert fald ikke tænkt sig at lade hende blive her! Han ville begrave hende hos tilholdsstedet, så hun fik en værdig død! Selvom man måske ikke just kunne kalde den værdig, når hun var blevet dræbt af procianere, en grund der kun gjorde at han hadede dem endnu mere! Han gik ud i nattens mulm og mørke, hvor han brugte skyggerne til at holde dem skjult, som han satte kursen tilbage mod opholdsstedet, så han kunne få hende begravet.
//Out
