Kaos?

[Deleted]

Måske det var Konstantin der havde begyndt det hele, men han havde drukket og havde ikke just kontrol over sine handlinger og adfærd, da spiritussen måtte gøre ham anderledes, så han ikke helt handlede fornuftigt og var ham selv. Selvom han formåede at fange William og holde ham fastlås op ad væggen, så var der ingen triumfering i hans blik eller på hans læber, for han var virkelig vred! Han var sur og ikke mindst frustreret, hvor han ikke havde brug for at flere lagde sig ud med ham, for så blev han først og fremmest rasende! Derfor var det også vrede der var at spore i hans mørke øjne, hvilket han på ingen måde ville skjule for William! ”Jeg har skam gjort mig fortjent til det William, det er dig, som har et problem med højere autoriteter, men jeg er ked af at sige det, men jeg fik titlen og ikke dig, hvilket jeg nok gjorde af den årsag at jeg er langt mere egnet til det, så du har bare at vise mig respekt! Jeg har allerede tilbudt dig en plads i mit hjem, samt et godt arbejde ved min side, at du takker nej til det, er dit problem, men har du et problem, så kan du bare skride!” svarede han kortfattet. Selvom han stank langt væk af whisky, så lød han som om han ikke havde drukket og som om han stadig havde sin fornuft, skønt man nok ikke just kunne prale af det. Han lagde først mærke til at han havde været i færd med at gøre modangreb, da han havde slået ham i maven, hvor han lagde mærke til at det kun var til hans eget held. Han fnøs let, hvor et køligt smil gled over hans læber. ”Glem ikke at jeg kunne slå dig som fuld, så prøv ikke at læg dig ud med mig igen, tænk hvis jeg er ædru næste gang,” hviskede han nedladende, som han gjorde en bevægelse, hvor han trak sin hånd til sig og knyttede næverne, hvor trådene gik i opløsning, så William ville ryge i gulvet, hvis han ikke støttede af på fødderne. Han fnøs let og rystede på hovedet af ham. ”Nyd gulvet,” mumlede han hånende, som han trådte forbi ham, gik ned i den anden ende, hvor han greb omkring flasken og sin pakke cigaretter, som han puttede i lommen, inden han tog en slurk af sin whisky, idet han forlod træningslokalet. Han ville egentlig bare gerne være alene, og det var måske også bedst, så hverken han eller William gjorde noget de ville fortryde, for normalt kunne han jo godt lide sin fætter, skønt han vidste at han var narcissistisk. Han gik blot ned ad gangen, for at sætte kursen mod huset igen, hvor han nok bare ville fortsætte med at drikke, indtil den slog ham ud og han fik lidt, dog tiltrængt søvn.

//Out

[Deleted]

At få bank af en fuld mand og sin egen fætter, var ikke just noget som behagede William på nogen måde, da han pludselig ikke kun følte sig dum, men også svag, hvilket kun gjorde ham langt mere arrig! Han vidste godt at hans fætter faktisk havde været god mod ham og tilmed havde tilbudt ham gode ting, men han var sin egen herre og ville klare sig selv! Han bed tænderne kraftigt sammen, hvor han stadig kæmpede med at genvinde pusten, som Konstantin havde slået ud af ham ved at give ham en knytnæve i maven. Han kneb øjnene let sammen, skønt han dog ikke så mod Konstantin, men ned mod gulvet, hvor han dog stadig lyttede til hans ord, da han sådan set ikke kunne andet. Han svarede ham dog ikke på hans ord, da han vidste at manden havde ret og han gjorde måske også kun bedst i at tie, eftersom han jo også måtte tænke på Anyalina. Han skævede mod ham, da han hviskede ham i øret, hvor hans krystalblå øjne måtte se vredt på Konstantin, da han sagde at han skulle passe på fordi han havde slået ham som fuld, hvilket kun gjorde ham langt mere arrig! Han sagde dog intet, da han ikke ønskede at gøre sig yderligere til grin, hvor han kun bed tænderne mere kraftigt sammen. Som han trak trådene til sig, kom det bag på ham, hvor han måtte ende på gulvet på sine knæ. Han hostede let, som han tog sig til maven, hvor han så mod Konstantins fødder, som han blot gik ned i den anden ende af rummet, tog sine ting og gik, for at efterlade ham alene. Han følte sig ydmyget og ikke mindst utrolig vred. Han blev liggende nogle minutter, inden han roligt støttede sig op ad væggen, som han kom op på benene igen. Han endte med at udstøde et højt og vredt råb i ren og skær vrede. Han skulle nok få sin hævn! Han bed tænderne kraftigt sammen, som han langsomt begyndte at gå. Han satte roligt kursen ud af træningslokalet, hvor han gik ned ad gangen, skønt det var med meget langsomme skridt, da slaget i maven havde taget pusten og kræfterne fra ham. Konstantin kunne bare vente sig! Han skulle nok vise at han ikke kunne slå ham så let! Og dog vidste han at han måtte anstrenge sig for ikke at lægge sig ud med ham, hvor det måske også var bedst af alt, bare at komme lidt ud, eller i hvert fald holde sig væk fra manden, hvor han jo også skulle bruge tid på Anyalina, hvilket var noget som han næsten måtte se frem til, skønt han nægtede at fortælle om det som var sket.

//Out

458 drops of ink for Konstantin