Kaos?

[Deleted]

Dagen var så småt ved at gå over til sen eftermiddag, hvor man kunne ane solen gå ned ude i horisonten. Anyalina lå og hvilede sig inde på Williams værelse, hvor han selv havde taget sig af sine forretninger. Han vidste at Anyalina så småt var ved at få det bedre, hvor der nok kun ville gå et par dage, før hun faktisk var stærk nok til at tage af sted. Tanken gjorde ham faktisk en anelse trist, for han var jo faktisk kommet godt ind på hende, og et sted anså han hende vel som en ven? Han kunne godt lide hendes person, hun var anderledes og det gjorde det forfriskende og ikke mindst befriende for ham at tale med hende, for hun var ikke som alle andre warlocks, skønt hun naturligvis var og blev en stolt en af slagsen, men det han godt kunne lide ved hende, var hun så lidt anderledes på tingene, end som så mange andre gjorde. Hvis normale warlocks fremstillede alt i sort og hvid, så fremstillede Anyalina det hele med farve og det var det som han godt kunne lide. Han regnede ikke rigtig med at hun ville opsøge ham eller tage kontakt med ham, men måske han kunne tage kontakt med hende? Han ville jo gerne være sikker på at hun klarede sig og ikke kom i problemer, for han vidste at hun stod til at skulle kæmpe en brav kamp, der ville kræve ekstremt meget af hende, netop fordi hun havde mistet racens respekt og accept, ved at blive forvist. Ikke nok med det, så vidste han at der var andre som havde problemer i huset. Han havde godt hørt Konstantins og Malishas skænderi midt om natten, eftersom deres råben havde bragt ham ud af sin ellers så søde søvn ved Anyalinas side. Han vidste ikke rigtig hvad der var sket, men af hvad han havde hørt, så havde det lydt ufatteligt slemt, han havde aldrig set eller hørt Konstantin så vred som han havde været, derfor var han sikker på at det faktisk havde været slemt. Han selv havde forsøgt at undgå manden, for han havde jo fået brevet fra kongen om afvisningen af titlen som Hertug, hvor den i stedet for var gået til Konstantin, og det at tabe til sin fætter, var ikke just noget som frydede ham, da han næsten var bange for at Konstantin ville til at hovere. Han havde godt nok sagt at han gerne ville støtte Konstantin og hjælpe ham med arbejdet, hvis det var, men derfor følte han sig stadig som en eller anden kæmpe taber, fordi han havde fået afslag, hvor han mest af alt hadede tanken om at Konstantin kunne gå og fryde sig over det. Selvfølgelig var han glad på sin fætters vegne, hvor det måske også var fint at han havde fået titlen, for han gjorde et godt stykke arbejde, men han følte sig bare mere dum at han i det hele taget havde søgt om stillingen, når han nu havde fået afslag. Han satte roligt kursen mod deres træningshal, hvor det ville gøre godt at træne lidt, så han muligvis også kunne få afreageret.

526 drops of ink for Konstantin

[Deleted]

Man kunne ikke just sige at det havde været en god dag for Konstantins vedkommende, han var vred, frustreret og faktisk ked af det, selvom det sidste skete frygtelig sjældent. Han havde ikke grædt, da det ikke lå til ham, men derfor var følelserne der stadig. Han følte at han havde mistet en del af sig selv, da han havde hørt døren blive smækket, da Malisha havde forladt stedet, hvor hun havde valgt at kaste alt bort fra sig, for han havde givet hende valget; at blive eller at gå, men gik hun, så skulle hun ikke komme tilbage igen. Måske han så derfor halvt om halvt havde smidt hende ud, men det var jo hende selv der havde valgt at gå og ikke ham der havde sagt at hun skulle! Han elskede hende jo trods alt, og derfor gjorde ham ked af det at hun bare havde kastet alt bort, for han blev pludselig i tvivl om hun overhovedet havde næret nogen følelser for ham, hvor hendes afsked havde opfyldt et kæmpe tomrum i ham. Han savnede hende og han sov knap nok og når han endelig gjorde, så sov han på sofaen, for han kunne slet ikke lide at sove på værelset, når hun ikke var der. Ringen havde han fundet, hvor han gik med den i en sølvkæde om halsen, selvom han stadig bar sin egen ring, for han var stadig vant til at gå med den og den betød jo stadig alt for ham, for.. den aften, havde han jo faktisk ønsket at fri ordentlig til hende og trække det hele videre, men sjovt nok var alt gået den anden vej, og … nu var de vel ikke længere trolovede? Tanken frustrerede ham, mest af alt fordi hun skulle være så stædig og snæversynet, for han havde jo ikke gjort noget galt! Måske det var lidt forkert at spise middag med sin gamle elskerinde, men han havde kun tænkt på sig selv på det tidspunkt for han havde virkelig været sulten! Og nu var det hele ødelagt. Han var sur, ikke mindst på sig selv, selvom han nu også gav hende skylden, for hun havde virkelig overreageret og hun havde valgt at skride fra ham. Han havde været bekymret, men han havde dagen efter søgt ind mod Mørkets Cirkel, hvor han også havde fundet hendes aura, så han vidste at hun var i live og havde overlevet stormen, hvilket til gengæld lettede ham og så kunne han også bedre fokusere at være vred på hende, for hun havde ikke fortjent at han kom krybende tilbage efter hende, for det gad han ikke! Hun havde selv valgt at gå!
Konstantin havde befundet sig i træningshallen hele dagen, hvor han havde afreageret og opbrugt sin magi flere gange, for kun at tage en kort pause, hvor han havde drukket noget af sin stærke whisky, så der var også kommet en del indenbords. Ikke mindst havde han røget et hav af cigaretter, hvor der lå skodder over det hele i hallen, typisk nede ved det ene vindue, hvor han havde røget mest. Han stod iført et par træningsbukser i blå farve, lavet af flot silke, hvor han ellers stod med nøgen overkrop, så man kunne se den tydelige muskelmasse der typisk var gemt under de fine klæder, skønt kroppen også bar et par ar hist og her. Han kastede endnu en mørk energikugle imod en skive af træ, som blev splintret i tusinder små stykker, hvor det føltes godt at ødelægge noget og afreagere lidt.

[Deleted]

Hvor Konstantin befandt sig i øjeblikket, havde William ingen anelse om, men han kunne jo nok ikke lade vær med at skænke ham en tanke eller to. Han vidste at Anyalina lå på værelset, hvor han havde lavet nogle hekseposer som ville skjule hendes aura, problemet var jo så bare at hans også ville blive skjult, når han gik ind på værelset, for hele værelset var afsikret fra at andre kunne aflæse ens aura og det kunne måske godt vække spørgsmål, dog havde han hørt skænderiet og derfor vidste han at det gav både Malisha og Konstantin andet at tænke på, så derfor ville de jo nok alligevel ikke lægge mærke til det, han havde desuden også passet sig selv i lang tid, så det var ikke fordi han havde set meget til de andre eller omvendt. Et sted forsøgte han også at undgå Konstantin, eftersom han havde fået afslag fra kongen omkring titlen som Hertug og han ønskede ikke at manden skulle få chancen til at fryde sig og håne ham, for så blev han da først muggen! Han vidste til gengæld at han var nød til at holde sig på rette fod med manden, for blev han smidt ud, så var Anyalina jo nok lidt dødsdømt, så derfor måtte han bevare roen og fatningen, så han ikke ville gøre noget dumt, hvor han også måtte tage sig i nakken hvis han var på vej til det. Det var også lidt derfor han havde holdt sig for sig selv, skønt det også var for at tilbringe tiden med Anya, for han kunne jo faktisk godt lide den kvinde, hun var god at snakke med, skønt han sjældent var typen der lagde sine problemer over på andre, for der var de jo ens; de ville gerne gøre tingene selv, derfor respekterede han også at hun ikke ville spørge om hans hjælp, hvis hun engang kom videre i livet, men hun skulle nu alligevel vide at tilbuddet var der.
Som William var på vej ned mod træningshallen, kunne han godt høre det høje brag, der kom fra Konstantins energikugle der havde smadret skiven af træ. Det var en lyd der forekom ham underlig, da han havde regnet med at han ville være alene. Han selv var iført træningsbukser, hvor han i øjeblikket bar en bluse, selvom det også var ment at tage den af, når han gik i gang med selve træningen. Han bar ligeledes et håndklæde omkring nakken, hvis han skulle få det varmt. Selvom han havde håbet på at være alene, så stoppede han dog ikke sine skridt, som han fortsatte ned ad den smalle gang og kom hen til den store dobbeltdør, som førte ind til selve træningslokalet. Han kunne se Konstantins skikkelse, hvor han næsten allerede med det samme kunne fornemme at manden var frustreret. Han overvejede næsten om han skulle gå, da det ikke videre så ud til at hans tilværelse var opdaget for manden endnu, men han valgte alligevel at tage det hele i stiv arm og søgte ind i rummet, hvor skæbnen så måtte bestemme hvilken vej det hele ville gå. ”Bonjour,” hilste han roligt med den gamle dvasianske accent, som han med rolige skridt førte sig længere ind i lokalet, „jeg havde ellers regnet med at der ville være frit.” Et sted var det også lidt et spørgsmål om han fik lov til at blive, eftersom han jo desværre måtte acceptere at det var hans fætter der ejede hele stedet.

577 drops of ink for Konstantin

[Deleted]

Det var faktisk ikke tit at Konstantin fik muligheden for at træne, eftersom han altid havde været en travl mand, som havde haft en masse arbejde og forretninger som han altid havde skullet tage sig af. Det havde dog aldrig forhindret ham i faktisk at udvikle sine kræfter, som han altid havde holdt sin magi ved lige og lært mange avancerede tricks. Han var dog for frustreret og vred til at kunne koncentrere sig om arbejde, skønt han faktisk lige havde fået sin stilling tilbage som hertug. Han var dog ikke mindst ufattelig vred på sig selv, for han ville ønske at han bare kunne være ligeglad, men det var han ikke, han savnede Malisha mere end noget andet, selvom han nægtede at komme og tigge om at få hende tilbage, for han gad ikke synke så lavt! Det lå slet ikke til ham! Han følte dog at han manglede en del af sig selv, ved at hun var væk og det var slet ikke gået som han havde tænkt sig! Tværtimod den helt modsatte vej! Han elskede hende jo, og han havde faktisk været parat og havde planlagt at trække trolovelsen videre, ved faktisk at give hende valget selv, men hun havde angrebet ham så snart han var kommet ind ad døren, hvor alt bare var endt i et stort kaos! Han havde knap nok sovet igennem de sidste par dage, hvor han havde lagt på sofaen fordi sengen var alt for stor til ham selv, samt hendes dyne og pude jo var der og det duftede alt for meget af hende, så han var bange for at han kun ville savne hende ulideligt mere, hvis han opfangede hendes duft. Han havde været bekymret for om stormen havde taget hende, men hun havde da i det mindste klaret den, hvilket var noget som han faktisk var frygtelig glad for! Det havde lettet ham, selvom han også bedre havde kunnet fokusere på at være vred på hende, for der var ingen undskyldning for hendes opførsel den aften! Hun havde overreageret og været barnlig, samt hun havde lagt ringen fra sig og gået ud ad døren, hvilket var det som skuffede ham mest. Han havde givet hende valget og hun havde valgt at skride og kaste alt i jorden, samt valgt ham fra, hvilket gjorde ondt, selvom han nok skulle klare sig uden hende! Det var ikke første gang de gik uden kontakt, selvom.. det var første gang nogen af dem havde lagt ringen fra sig. Han selv bar stadig sin, hvor han bar hendes i en kæde omkring halsen, for han ville være sikker på at han vidste hvor den lå og at han havde den på sig, selvom den desværre også påmindede ham om at det jo faktisk var forbi. Selvom tanken blev fristende at ligge i med et hav af kvinder, så havde han faktisk ingen lyst til det, for hvad skulle det alligevel hjælpe? Hun var væk og hun var jo faktisk den eneste han ønskede. Som han havde skudt træskiven i stykker, var han gået over og taget en slurk af den stærke whisky, kun for at inhalere et godt sug af sin cigaret. Han måtte dog vende sig om med overraskelse malet i blikket, da han hørte Williams stemme. Hans mine blev hurtigt kortfattet igen. ”Og jeg havde regnet med at forblive alene,” svarede han i en halv vrissende tone, skønt han dog vidste at William ikke havde gjort ham noget, „men du er da velkommen til at blive.” Han vendte blikket ud ad vinduet, som han ellers blot blev stående og røg.

[Deleted]

Hvad der helt præcist var sket mellem Konstantin og Malisha, var endnu uvist for William, selvom det ikke var første gang han hørte dem hæve stemmerne og skændtes. De var næsten grunden til at han kun var glad for at han ikke havde et forhold, hvor det heller ikke just lød særlig tiltalende, særligt ikke når man skændtes på den måde som de gjorde, derfor var han kun glad for at han ikke havde nogen forpligtelser overfor nogen kvinde, men holdt det på det professionelle plan, for det fik man også langt mere ud af – det var i hvert fald hans mening.
Som William trådte ind i rummet, kunne han godt se at Konstantin var frustreret, hvilket han ville skyde på den halvtomme whiskyflaske der stod over i vinduet sammen med en hel bunke af skoddende cigaretter. Det var sjældent at han havde set sin fætter sådan, hvilket forundrede ham, men det kom også bag på ham hvor meget skænderiet havde påvirket Konstantin. ”Jeg kan se at du er godt i gang her,” svarede han i en mumlen, eftersom det mere var for sig selv end det var til hans fætter. Hans blik gled fra Konstantin der stod over ved vinduet og rundt i lokalet, som det lugtede af forskellige materialer der var blevet brændt, hvilket han gik ud fra var fordi Konstantin havde afreageret. ”Må jeg spørge om hvad der er galt?” spurgte han roligt, nu hvor manden havde givet ham lov til at blive, hvilket var noget som han faktisk satte pris på. Helst ville han ikke snage for meget i sagen, eftersom han ikke ville brænde fingrene ved at lege med ilden, for han vidste godt at hvis man først havde tricket Konstantins temperament, så kunne det gå frygtelig galt, og han havde godt hørt at manden havde hidset sig op, hvilket han vidste skete sjældent, da han altid havde haft en underlig god kontrol over at beherske sig, men det var åbenbart gået helt galt den aften, så han kunne forestille sig at det virkelig var slemt denne gang, men hvor slemt vidste han til gengæld ikke, for det var ikke første gang at Malisha smuttede ud af huset, men sjovt nok endte hun her altid igen. Om det så ville være tilfældet denne gang vidste han ikke, da han aldrig rigtig havde vidst hvor seriøst deres trolovelse havde været, for de var jo aldrig blevet gift, men på det sidste havde de da opført dem som et par, så han måtte erkende at han var en anelse forvirret. Han trak roligt blusen over hovedet, som han smed hen på en af de opstillede stole, der stod ude ved den ene væg, som faktisk var til tilskuer og for at sidde lidt ned, hvis man holdt en pause. Han svang let armene rundt, som opvarmede han kort til træningen, hvor man tydeligt kunne ane hans stærke overkrop og muskelmasse – som præcis ved Konstantin. ”Så er du kommet for at træne eller afreagere du blot?” spurgte han roligt, hvor et skævt smil gled over hans læber. Han havde aldrig haft en magisk kamp mod Konstantin, så det var naturligvis spændende og se hvem der faktisk var bedst, på den anden side, var det måske ikke særlig smart, når manden tydeligvis havde drukket.

545 drops of ink for Konstantin

[Deleted]

Det var ikke fordi Konstantin var meget for selskab for øjeblikket, eftersom han egentlig bare gerne ville lades være i fred, så han kunne få bugt med følelserne og tankerne, skønt han tvivlede på at de ville gå væk, for det ville jo ikke blive godt, så længe det var sådan mellem ham og Malisha. Han elskede hende jo stadig uanset hvor barnligt og overdramatisk hun opførte sig, for han kendte hende jo! Han var den som faktisk kendte hende bedst, han havde kendt hende hele livet og han burde jo vide bedre! Derfor var han også vred på sig selv at han havde ladet det gå så vidt, for selvom hun var gået ud af døren, så var det ham der havde stillet det valg og han vidste jo godt at hun var stædig og stolt. At hun så havde lagt ringen, var jo nok det som gjorde mest ondt, eftersom hun jo var den vigtigste person i hans liv. Det gjorde ham dog også sur at hun ikke kunne se det og ikke mindst kunne se hans umage, for han havde virkelig holdt sig på den rette side af grænsen, forsøgt at være den mand, som hun ønskede hos sig ved sin side, netop ved at være hende tro og så skulle hun beskylde ham for andet? Hun burde jo have kendt ham godt nok til at vide at han havde talt sandt, da hun uden tvivl ville kunne mærke på ham, hvis han var gået bag hendes ryg. Måske det havde været forkert at tage imod middagen hos Aleksandra, men han havde virkelig været frygtelig sulten, så der havde han egentlig kun tænkt på sig selv, han var trods alt stadig menneskelig.
Konstantin opfangede ikke rigtig Williams mumlen, da han stod i sine egne tanker, imens han dampede på cigaretten, imens han pustede røgen ud, hvilket allerede havde efterladt en stor røgsky i hele lokalet, fordi han havde røget mange. Han så dog lettere fast og med opspillede øjne mod William, da han spurgte ind til hvad der var galt, hvor øjnene tydeligt viste hans arrighed, som var et tegn på at det var på egen risiko at komme ind på det emne. ”Hvad rager det dig?” spurgte han tydeligt afvisende i en vrissende tone, „hvad vil du vide? At jeg havde endnu et skænderi med Malisha og hun smed ringen fra sig og skred?” Hans tone var tydelig sarkastisk og spydig, hvor han nærmest spyttede ordene ud. Bare tanken gjorde ham vred, selvom det mest af alt havde at gøre med at han var såret af hendes handling. Han endte med at tage omkring whiskyflasken, som han tog et par store slurke, så han nået under midten. Flasken var efterhånden blevet hans nye bedste ven. Det lå ikke til ham at drikke sorgerne væk, men det virkede bare mest fristende, da det faktisk virkede, skønt han mange gange vågnede op med en kæmpe hovedpine og uden at huske hvad der var sket helt præcist. Han fnøs let til Williams videre spørgsmål. ”Begge dele vel” mumlede han kortfattet, som han satte flasken fra sig, hvor han sank væsken han havde i munden, inden han gik mere ud i rummet. ”Du er måske kommet for at få bank?” spurgte han lettere hånende, hvor et udfordrende smil gled over hans læber, som hans mørke øjne virkede fjerne, skønt det var alkoholens skyld.

[Deleted]

At Konstantin var frustreret, var ikke særlig svært at regne ud for Williams vedkommende, eftersom han sjældent så manden drikke på den måde eller ryge så mange cigaretter på en gang. Det var kun tydeligt at det gik manden på, hvor det også kun beviste at Malisha betød en hel del for ham, for det havde jo tydeligvis påvirket ham, et sted glædede det dog William, for så kunne det være at manden glemte, at hovere over at han havde fået titlen som hertug, da det ikke just så ud til at det lå i mandens tanker. Det var heller ikke fordi det gjorde ham noget som sådan, eftersom han fandt Konstantin som en god hertug og det forundrede ham ikke at han havde fået den tilbage, men han selv følte sig bare dum i det hele taget at have søgt om den, for nu havde han jo netop tabt og han hadede virkelig at tabe! Brevet fra kongen havde han også brændt, så han ikke blev plaget af det, for der var ingen tvivl om at han var en dårlig taber og det vidste han udmærket godt selv.
William måtte rynke let på næsen, da Konstantin begyndte at vrisse af ham, da han ikke brød sig om tonen og dog holdt han sig roligt, da han vidste at det jo nok var et ømt punkt, så derfor var det måske også klart at han ville blive vrisset af, når det tydeligvis gik manden utrolig meget på. ”Jeg hørte det skam godt,” mumlede han let, som han kort så væk fra Konstantin og ud i rummet. Det havde været uundgåeligt at høre! De havde råbt og skreget, hvor døre var blevet revet op og smækket i, så man havde ikke kunne andet end at lægge mærke til det. Han gad dog ikke blande sig, da deres skænderier var noget som kun vedkom dem, men han var naturligvis nysgerrig, for hvis Malisha virkelig var skredet, så havde Anyalina jo en større chance for at forlade huset uset! Han så roligt mod Konstantin igen. ”Så vidt jeg ved, er det ikke første gang hun forlader huset, mon ikke hun kommer igen?” Der var en opmuntrende tone i hans ord, skønt det også var sagt en anelse blidt, som tegn på at det ikke var for at være hånende, for han ville nødig ende med at komme op at skændes med Konstantin også, for så havde han jo pludselig intet hjem, samt han var den eneste der vidste at Anyalina var i live, så hun ville da få svært ved at klare sig, da hun endnu ikke var helt ved kræfterne endnu.
Som Konstantin måtte drikke mere uhæmmet af flasken, så rynkede William endnu engang på næsen mere i foragt denne gang. Den hånende tone, som manden dog tog i brug overfor ham, faldt på ingen måde i god jord hos ham, for det gjorde ham faktisk vred. ”Årh, jeg slår ikke på en fuld mand,” svarede han kækt og udfordrende igen, hvor der også var en anelse hån i hans stemme, for måske han ikke boede her, men der var selv grænser for hvad han selv ville finde sig i! Han trak blot uanfægtet på skuldrene, som betød det intet, inden han lagde armene over kors og så lettere dominerende og arrogant væk med næsen i sky.

555 drops of ink for Konstantin

[Deleted]

Konstantin var rasende, ikke mindst på sig selv, fordi han havde mistet besindelsen og nu havde mistet den eneste kvinde han virkelig elskede af hele sit hjerte. Altid havde det været overfladisk, men det havde aldrig været så dybt, som det havde været med Malisha. Han savnede hende og kunne knap nok sove om natten, hvis ikke han fik noget alkohol indenbords, der dræbte alle tanker og slog ham ud. Der stod en masse tomme flasker på bordet inde i pejsestuen, eftersom det var der han havde slået sig ned hver aften og havde sovet, for sengen var alt for stor og tom uden hende ved sin side, samt sengetøjet bar hendes duft og han var bange for at han kun ville komme til at savne hende endnu mere. Han hadede sig selv for at det var gået sådan, selvom de vel var lige gode om det? Hun var lige så stædig som hun altid var! Men til gengæld så vidste han jo også hvordan hun var! Derfor var han sur på sig selv for at have hidset sig op. Og nu var han bange for at han havde mistet hende for altid.. han tvivlede på at hun ville kontakte ham igen, hvor han selv var mindst lige så stædig, for han var ikke typen der kom kravlende tilbage til en kvinde, men på den anden side var Malisha noget andet. Hun var noget særligt.
At William skulle dukke op var noget som et sted irriterede Konstantin for han ville egentlig bare gerne lades være i fred, på den anden side kunne det være at han så kunne få noget andet at tænke på, hvilket han efterhånden havde brug for, for han kunne ikke engang tage sig sammen til at lave noget arbejdet, hvilket var skidt, for han havde lige fået sin status tilbage og dermed en masse nye pligter, hvilket var noget han havde set frem til, for han så faktisk potentiale i den unge konge, som han gerne ville samarbejde tæt med, desværre så var hans humør og koncentration bare ikke lige til det i øjeblikket, og det var også noget som gjorde ham vred. De mørke øjne søgte sigende imod William til hans ord, skønt han måtte se mere trist ud ad vinduet. ”Det tror jeg ikke at hun gør denne gang..” endte han dæmpet, mest af alt for sig selv, skønt det skam var et svar på Williams ord. Han sukkede let, inden han tog sig selv i at være trist, hvor et vredt skær igen lagde sig over de mørke øjne, som han tog fast omkring whiskyflasken og førte den til læberne, for at sluge et par store slurke i sig. Beruset var han jo nok ved at blive, selvom han altid havde været en mand der havde kunnet tåle meget, så selvom dette ikke var første flaske, så var han stadig ikke helt ude af kontrol. Han måtte se lettere arrigt mod William til hans hånende og udfordrende ord. Slog ikke på en fuld mand? Han ville bestemt ikke tabe! Han satte let flasken fra sig og fnøs kortfattet. ”Jaså? Du er måske bange for at du skal få tæsk af en fuld mand og se hvor svag du er?” spurgte han hånende, som han uden videre omsvøb eller advarsel kastede en mørk energikugle imod Williams skikkelse med fuld fart. Den var ikke dræbende, men den kunne sagtens give et grimt sår, eller tilmed brække nogle knogler, hvis den ramte rigtigt.

[Deleted]

William ville sige at Konstantin overreagerede, for der var ingen kvinde der var det værd – det var nok mest af alt fordi han ikke selv havde oplevet kærligheden. Han fandt det dog ynkeligt at en normalt ellers anstændig og stærk mand som Konstantin skulle begynde at drikke og ryge sine sorger væk, da det var direkte uhumsk og forargende. Han blev roligt stående efter at have smidt blusen og håndklædet fra sig, hvor han vendte de krystalblå øjne imod Konstantins skikkelse igen – en øjenfarve der var meget unaturlig i forhold til de to slægte han stammede fra. Han sukkede let som manden fortsatte med at ynke, hvilket et sted irriterede ham. ”Det ligner ikke dig, at sørge over tabet af en kvinde,” svarede han kortfattet, som armene var blevet lagt over kors, hvor hans mine blev en anelse mere fast. Det lignede slet ikke hans fætter at være så ynkelig, hvilket han fandt direkte forkasteligt! Han hadede virkelig når folk fra racen viste sig svage og patetiske, som hans fætter gjorde i øjeblikket, hvor han ikke kunne fatte at han havde tabt til ham angående titlen! Hans blik var lettere hårdt, skønt han blev stående. Måske det ville være dumt at sætte sig op imod Konstantin, også fordi han jo skulle tænke på Anyalina, der måtte ligge og hvile på hans værelse, for hun ville få et problem, hvis han dummede sig og blev smidt ud.
At tage en kamp med Konstantin havde måske altid været fristende for at finde ud af hvem af dem som var bedst, men når manden havde drukket og var fuld som han var i øjeblikket, så lød det ikke videre tiltalende for Williams vedkommende. Man slog ikke på de svage eller de som lå ned, hvilket han opfandt berusede folk som, eftersom alkoholen hæmmede ens sanser og klare tankegang. At de så skulle stå og håne hinanden, var noget som kun gav Will blod på tanden efter faktisk at give Konstantin bank, skønt det måske ikke ville blive en fair kamp, alt efter hvor meget manden havde drukket i hvert fald. Det kom dog bag på ham, da manden bare uden videre skød en energikugle efter ham, da det ikke var noget som han var forberedt på. Han forsøgte at få armene foran sig i et ringe forsøg på at beskytte sig, hvor kuglen ramte ham og kastede ham tilbage og ind mod muren, for at ryge direkte ned mod de opstillede stole langs væggen til tilskuer og for at holde pause, kun for at ryge ned på gulvet. Det var klart noget som ville efterlade et par blå mærker, hvilket han allerede nu kunne mærke. Han ømmede sig kort, inden han kom op på benene. ”Det var et fejt trick,” svarede han med sammenbidte tænder, som han vendte blikket vredt mod Konstantin, „men når du nu selv beder om det!” Han selv dannede en energikugle som han kastede imod Konstantin, som endte med at eksplodere på halvvejen kun for at kaste lange mørke tråde imod Konstantins skikkelse i et forsøg på at fange ham.

511 drops of ink for Konstantin

[Deleted]

At William fandt Konstantin afskyelig, var slet ikke noget som han lagde mærke til, da hans blik hvilede ud af vinduet, hvor han stod og tænkte over alt det som var sket. Han savnede Malisha, hvilket han også var sur på sig selv over, for hvorfor kunne han ikke bare være ligeglad?! Hun var den eneste person han ikke var ligeglad med og hans hjerte bad ham om at gøre det godt igen, selvom hans stædighed benægtede ham det, for han ville ikke falde for hende på den måde! Han nægtede at være den som kom tiggende tilbage, for det gjorde han bare ikke! Det lå ikke til ham og han havde altid været fast besluttet på at ingen kvinde, ingen personer overhovedet, skulle have den magt over ham! Han bed tænderne kraftigt sammen, som han nærmest stod og diskuterede med sig selv inde i hovedet, selvom Williams ord fik ham til at vende blikket fast imod ham. Manden havde ret, han var ikke typen der sørgede over en kvinde, så det gad han bestemt heller ikke! Han havde givet hende et valg og hun var selv skredet og havde selv lagt ringen fra sig, så det var hende der havde ødelagt alt og ikke ham! Hvis hun ikke gad ham, så fint! Så gad han bestemt heller ikke hende! Og nu hvor de ikke var sammen mere, så gad han bestemt heller ikke danse efter hendes pibe! ”Det gør jeg bestemt heller ikke! Det er slut!” endte han fast, som det mere var en overbevisning for sig selv, end en overbevisning for William. Måske flasken og cigaretterne var et tydeligt bevis på at han faktisk sørgede, men det var underordnet, for han kunne sagtens komme over hende, det var ikke første gang at de ikke havde nogen kontakt!
Konstantin brød sig ikke om at nogen skulle lægge sig ud med ham og håne ham, for så gav han i den grad igen, og bare fordi han havde drukket, så kunne han sagtens vinde over sin lille fætter! At hans kugle kom bag på William og slyngede ham tilbage og ind i væggen for at kaste ham ned på gulvet og tage et par stole med sig i faldet, fik et hoverende smil over hans læber. Som manden begyndte at tale om at det var et fejt trick, måtte han fnyse ganske let. ”Ha! Den hurtigstænkende vinder, Lille Willie, ikke min skyld at du er langsom,” svarede han hoverende og ikke mindst nedladende, hvor han slog ud i en hoverende latter. Han tog endnu en slurk af flaskens indhold, inden han satte den fra sig og trådte mere ud i det aflange rum. At William gjorde et modangreb, fik Konstantin til at stille sig parat. Han så godt kuglen, hvor han selv dannede én og kastede den imod Williams kugle i et forsøg på at stoppe den. At Williams kugle så eksploderede på halvvejen og kastede slyngtråde imod ham, kom bag på ham, hvor hans kugle søgte direkte igennem og imod Williams skikkelse i stedet for, de lange tråde, måtte dog gribe omkring Konstantins skikkelse, hvor han mærkede at de strammede grebet, så han mistede balancen og faldt ned på gulvet, hvor han lå fanget. Han vred sig som en slange i et forsøg på at komme fri, hvor han samtidig snerrede arrigt.

[Deleted]

At se Konstantin drikke sine sorger væk, var noget som fik William til at væmmes, for han ville ikke mene at der var nogen kvinde der var det værd – han havde så heller ikke oplevet kærligheden før. Han måtte dog finde manden patetisk, fordi han lod det gå sig sådan på, også fordi han altid havde kendt Konstantin som en professionel mand, der ikke lod sig tøjles af en kvinde, så at se at Malisha havde den effekt på ham, kom vel egentlig bag på ham. At manden benægtede det, fik ham til at himle med øjnene, for det var jo tydeligt at manden sørgede på sin egen drikkende måde. Han så mod Konstantin igen. ”Ja det kan jeg se,” svarede han tydeligt sarkastisk, som han rystede på hovedet af ham. Han selv var næsten kun glad for at han aldrig havde mødt en kvinde der havde haft den effekt på ham, selvom han også var af den overbevisning at man var sin egen herre og man lod sig kun blive påvirket, så meget som man selv ville. Han var i hvert fald ikke overbevist om Konstantins ord, hvor det også kun var latterligt at han benægtede det. Han trak let på smilebåndet. ”Men måske det også kun var godt, hun distrahere dig tydeligvis,” endte han roligt, som han trak let på skuldrene. Han selv var ligeglad, selvom han havde hørt dem skændtes mange gange, så han forstod slet ikke hvorfor de blev sammen. Han gad i hvert fald ikke spilde sin tid på at skændes med en kvinde, eller nogen anden person for den sags skyld!
At snakken var ført ud i et angreb fra Konstantins side af, var noget som kom bag på William, selvom han burde have regnet ud at en fuld mand var utilregnelig og at Konstantin godt kunne finde på det. Han ømmede kort sin krop, af de steder han var blevet ramt, da han var blevet slynget tilbage ind i væggen og ned mod stolene, for at ramme gulvet til sidst. Han havde kraftigt bidt tænderne sammen, som han kom op igen, hvor Konstantins hoverende latter, kun gjorde ham endnu mere vred. ”Vi får se,” mumlede han irriteret, som han fik kastet kuglen imod Konstantin. At han så selv gjorde et modangreb, ved at kaste en kuglen imod hans egen, så kunne han godt regne ud at den ville søge lige igennem hans tråde og mod ham, hvor han derfor skød en trykbølge imod kuglen, som fik Konstantins kugle til at eksplodere. At Konstantin så måtte blive fanget af hans tråde, fik et triumferende smil over hans læber. ”Og hvem er langsom nu, gamle?” spurgte han hånende og hoverende, som han dannede en ny kugle som han kylede imod Konstantins skikkelse. Denne gang bad manden selv om det, så han lagde ikke fingrene imellem! Måske han var fuld og ikke kunne tænke lige så klart som William selv, men det var underordnet! Han havde selv bedt om det, så nu fik han en lærestreg han sent ville glemme!

504 drops of ink for Konstantin

[Deleted]

Måske Konstantin benægtede det, men han ønskede ikke at være påvirket på den måde, for han ville virkelig ønske at han kunne være ligeglad! Hun havde været ligeglad, da hun havde smidt ringen og gået ud af den dør for evigt – det var i hvert fald hvad han fortalte sig selv – så det irriterede ham virkelig grænseløst at han ikke selv kunne være ligeglad og bare lade som ingenting, for tankerne tog virkelig livet af ham! De drev ham til vanvid, og han havde ingen koncentration til at arbejde, fordi det påvirkede ham så meget, men han savnede hende jo også, samt han vidste at han ikke selv var helt uskyldig. Han fortrød næsten at han var taget til Atterlin, for så havde de aldrig haft det problem. Desuden så var der ikke sket noget mellem ham og Aleksandra, foruden endnu et skænderi, og det havde han det helt fint med! Den kvinde gad han bestemt heller ikke at se igen, for hun gjorde da kun hans liv til et mareridt, hun var også grunden til at ham og Malisha nu var fra hinanden! Det var måske også kun godt nok at han ikke havde fortalt hende at han havde spist middag hos sin gamle elskerinde, for så havde hun da først flippet på ham, og som sådan så kunne han jo godt forstå hende. Desuden så kendte han hende jo også godt nok til at vide at hun hurtigt blev jaloux og ikke mindst havde mindreværdskomplekser, når det kom til lige det punkt, fordi hun selv var uerfaren, men det var han jo også ligeglad med! Han ville bare have hende, og så var han ligeglad med om hun var erfaren eller ej, for hun havde allerede slået alle de andre! Han så vredt mod William til hans ord, som han næsten for en kort stund havde glemt hans tilstedeværelse i sine mange tanker. ”Var din tunge! Hun er trods alt din leder, og du har bare at vise respekt! Både overfor hende og for mig!” hvislede han fast. Måske det var at tage Malisha i forsvar, men han mente faktisk sine ord!
At det hele havde udviklet sig til en kamp, var ikke just noget som Konstantin havde regnet med, selvom det godt nok var ham der var begyndt, men det var nok fuldskaben der talte og handlede for ham, da han jo ikke kunne benægte at han havde fået lidt for meget at drikke. At han blev fanget af slyngtrådende og lå bundet fast til jorden, var noget som fik ham til at vride sig af arrighed. ”Du kan bare vente dig!” vrissede han arrigt, som han forsøgte at komme fri. Han så hvordan han dannede en ny kugle, hvor han ikke kunne gøre noget for at forhindre det, hvilket resulterede i at kuglen ramte ham i maven og gav ham en kæmpe mavepuster, så han mistede luften. Han lå kort og hev efter vejret, som øjnene var blevet spærret op på vid gab. Han hostede kort, som han forsøgte at tage sig til maven, men han kunne ikke bevæge sig. Tænderne bed han sammen, som han begyndte at mumle noget på latinsk, som mindede om en besværgelse. Han fik trådene til at slippe hans krop, hvor de nærmest bevægede sig som var de slanger, idet de søgte hen imod William, hvor de flere meter fra ham sprang på ham.

[Deleted]

Malisha var tydeligvis et af Konstantins ømme og svage punkter, hvilket også var den tanke som skræmte William fra selv at finde en fast kvinde, for han brød sig ikke om at have åbenlyse svagheder, som fjenden kunne ramme, eftersom det kun var dårligt at binde sig til andre, han så i hvert fald kun dårlige ting ved det, for man kunne jo bare kigge på Konstantin, han var normalt en stærk, mægtig og anstændig mand, som nu bare så ynkelig og svag ud, hvor det var direkte patetisk at han skulle drikke alt væk, for der var ingen kvinde eller anden person der var det værd! Han ville i hvert fald ikke bukke sig for nogen! Han hævede let det ene øjenbryn til Konstantins ord, hvor et overbærende smil gled over hans læber. Han holdt let hænderne op, som tegn til at han ikke ville ham noget ondt. ”Slap af kære fætter. Jeg har hverken talt grimt om Malisha eller dig. Jeg siger blot at det ikke ligner dig at sørge over en kvinde, samt det også er en skam at hun skal ødelægge det sådan for dig, det er trods alt ikke første gang i skændes, men hvis du savner hende så meget, så gå da efter hende?” svarede han roligt, hvor smilet ikke falmede det mindste. Måske han var lidt hånende og sarkastisk, men han fandt det ynkeligt når man så en stærk mand blive svag på grund af ingenting! Han fandt det i hvert fald som ingenting, men det var også fordi han ikke selv kendte til de kærlige følelser på den måde. Han havde dog stadig i bagtankerne at han skulle vare sin tunge og passe på, for han vidste godt at Konstantin bestemte, og ikke mindst måtte han tænke lidt på Anyalina, for hun var endnu ikke helt ved kræfterne, så hun ville få et problem uden ham.
Allerede ved det første angreb Konstantin havde gjort, kunne William tydeligt mærke at han var blevet en anelse kvæstet, for han havde både ramt væggen og stolene, som nok ville efterlade et par store blå mærker. Det frydede ham dog at han havde formået at fange Konstantin i sine små tråde, der havde snoet sig omkring mandens krop og holdt ham nede og fanget. At den anden kugle, så også ramte ham, og gav ham en mavepuster, fik ham kun til at trække yderligere på smilebåndet. Måske det ikke var en fair kamp fordi Konstantin havde drukket, men han var ligeglad, for manden bad selv om det! ”Hvad er der galt? Er du for svag?” spurgte han hånende, som han dannede en ny kugle, selvom denne var mere elektrisk, så man kunne se elektriciteten omgive den ellers mørke kugle. ”Du har selv bedt om det Konstantin, så tro ikke at jeg lægger fingrene imellem,” svarede han lettere kynisk, hvor han ikke havde hørt ham begynde at mumle en besværgelse, da han var optaget af sejrsmagen. Han så dog godt at trådene forlod hans krop. ”Hvad i al..” Han nåede dog ikke sige mere, før trådene, der pludselig bevægede sig som slanger, kastede sig mod ham og greb fat i hans krop, hvor han vaklede bagud og ramte væggen, som de måtte fange ham op ad.

539 drops of ink for Konstantin

[Deleted]

Måske Konstantin var sur ikke kun på Malisha men også sig selv, af den grund så krævede han dog at folk viste både ham og Malisha respekt! De var ikke bare nogle af de ældste warlocks, men han var hertug af landet, hvor Malisha var racens leder, og selvom hun kunne være hård, så havde hun stadig fortjent respekt, måske folk fra andre racer ikke ville give hende den – hvilket han som sådan godt kunne forstå – men når det kom til deres egen race, så krævede han den! Han kneb øjnene fast sammen til Williams ord, hvor han kun tog dem som hån, hvilket fik ham til at knytte næverne endnu mere. ”Jeg fuldstændig ligeglad! Hun kan bare tage og hoppe i vandet, kan hun! Men du har bare at vise din leder og din hertug respekt!” hvislede han vredt, som han tog et faretruende skridt imod William. Han var ligeglad med at manden var hans egen fætter, for han var den som bestemte i huset, og han kunne bare være glad for at han havde ladet ham blive og tilmed havde ladet ham hjælpe til med arbejdet, så hvis han ville vise ham utaknemlighed, så kunne han bare gøre det, men så var han bestemt ikke længere velkommen her! Han knyttede næverne fast, som de mørke øjne måtte slå gnistre. Han var fuld og alkoholen påvirkede ham klart, hvor det ikke just gjorde det bedre for hans opførsel og adfærd, da han godt kunne gå hen og blive voldelig eller få humørsvingninger, derfor gjorde William også bedst i at tage sig i akt og bedst af alt var hvis han gik, for så var de begge sikre på at der ikke ville ske noget.
Kuglen der ramte Konstantin i maven havde virkelig taget luften fra ham, hvor han måtte bide tænderne kraftigt sammen. Han blev kun endnu mere arrig af ham, hvor det irriterede ham at William havde fået ham ned med nakken, men han skulle vise ham skulle han! ”Bare vent..” mumlede han sammenbidt, som han knyttede næverne. At besværgelsen fik trådene til at søge mod William og tilmed fik ham låst fast til væggen, som trådene borede sig ind i væggen, som havde de været lænker, hvor de holdt manden fast. Han kom roligt op på benene igen, hvor han prustede og stønnede tungt af den korte smerte der jog igennem hans krop, der pludselig føltes så tung som bly. ”Og mens du hænger, kan du jo lytte opmærksomt efter; jeg er familiens overhoved, jeg gav dig ly og tilmed arbejde, når jeg – som jeg sagde – fik min titel tilbage igen, så du har bare at udvise respekt og ikke mindst være lidt taknemlig, især for at jeg ikke udstiller dig og ydmyger dig, for glem ikke at du lige har tabt til en fuld mand,” svarede han køligt, som han gik hen og greb William omkring kæben. ”Jeg finder mig ikke i illoyalitet og respektløshed, i så fald må du finde dig i at blive banket synder og sammen, for glem ikke at du er fri til smutte herfra og stikke halen mellem benene,” hvislede han i samme kølige tone, som han slap taget i hans kæbe og i stedet for slog en knytnæve i Williams mave, „giv mig ikke en grund til at gøre dig ondt, kære fætter.”

[Deleted]

Det var ikke fordi William ønskede at gøre sig uvenner med Konstantin, for han vidste jo godt at manden var herren i huset og faktisk familiens overhoved, samt hertug her til lands, men det sidste gav ham kun en stor titel, det behøvede ikke at give ham respekt. Han vidste dog godt at manden havde gjort meget for landet, det havde familien jo altid gjort, selvom han følte sig dum over at have søgt til slottet for at få fat i titlen, for nu havde han tabt, hvilket gjorde ham flov, for han hadede virkelig at tabe! Han så mod Konstantin med ro i blikket, da han vidste at han ikke burde tirre manden yderligere, for så ville der da først falde brænde ned! Han kunne dog ikke lade vær, da han var sin egen herre, og det ville han ikke have at nogen skulle lave om på! End ikke hans egen fætter, om han så var hertug og overhoved for slægten, for han fandt sig ikke i det! ”Har du ikke hørt at man skal gøre sig fortjent til respekt?” spurgte han roligt, selvom det nok var provokerende sagt, men han mente det, og han nægtede at udvise respekt til en fuld mand! Konstantin var kun ynkelig i øjeblikket og det ville han slet ikke lægge det mindste skjul på! Det var direkte afskyeligt at se ham drikke sig fuld og ryge så mange cigaretter, da det var direkte uhumsk! Han holdt det dog inde, da det nok ikke var særlig smart at lægge sig ud med ham.
At blive fanget af trådene, var kommet bag på William, også det at Konstantin i det hele taget kunne tænke klart til at gøre modangreb, men han havde vel undervurderet ham? At Han så skulle påpege at han havde tabt, var en tanke som fik ham til at knytte næverne, for han havde aldrig tabt en kamp på magi og da slet ikke til en fuld mand! Det gjorde kun det hele langt værre! Han forsøgte at rive både hænder og ben til sig, skønt det dog ikke just hjalp ham, for han kunne virkelig ikke komme fri! ”Jeg er ligeglad, jeg gider ikke arbejde for dig! Jeg har ingen chef, jeg er min egen!” svarede han fast og lettere anstrengt, som han greb ham om kæben, hvilket kun gjorde ham langt mere arrig, hvor han endnu engang forsøgte at rive hænderne til sig, og da det ikke var muligt, begyndte han i stedet for at samle energi til at slippe fri fra trådene, så han kunne gøre et modangreb. Han fnøs let til Konstantins ord, hvor han i det øjeblik han skulle til at gøre modangreb blev forstyrret, da han fik en knytnæve i maven, hvilket slog al luft ud af ham. Han hostede kort, inden han vendte blikket vredt mod ham. ”Jamen, så smid mig ud hvis det er det du vil,” hvislede han anstrengt, skønt han vidste at Anyalina stadig var her, men han var selv utrolig stædig og nægtede at bukke under!

505 drops of ink for Konstantin