Post by Malisha Pamariaz M. Acheron on Sept 26, 2012 10:41:05 GMT 1
I denne stund, så var det vel tydeligt at Malisha udelukkende handlede på hendes følelser? Konstantin var hendes største svaghed, udelukkende fordi at han var hende et ømt punkt, og selvfølgelig var det noget som gjorde ondt for hende at tænke på, for hun havde altid gået så frygtelig meget op i at hun ikke kunne have det! Og det var sket alligevel, selvom det bestemt heller ikke gjorde det meget bedre! Konstantin og hende havde aldrig nogensinde været gift, for de havde aldrig trukket den så langt, men velvidende om at han havde set en fremtid med en anden kvinde, var noget som kun gjorde det tydeligt for hende, at hun slet ikke havde været god nok for ham, så hun havde vel handlet ret i at tage væk og efterlade den mand alene? Han var sikkert allerede kommet over hende, hvilket bestemt heller ikke skulle forundre hende på nogen måde! ”Han har aldrig nogensinde været min mand!” hvæsede hun med en direkte fast tone, for det alene, var noget som gjorde hende direkte rasende, og det var slet ikke noget som hun fandt sig i, på nogen som helst måde overhovedet! Hun var en såret kvinde, en sårbar kvinde, og hun følte sig virkelig usikker hvad angik forhold og nu vidste hun, at det slet ikke var noget som hun skulle opleve nogensinde igen! Aldrig mere, ville hun opleve den svaghed som der lå i det, for det var noget som kun gjorde langt mere ondt, end det som hun kunne beskrive med ord!
Den første kugle ramte hende ikke, men den anden ramte lidt bedre end det som Malisha brød sig om, hvilket kun resulterede i en skulder af led, hvilket virkelig gjorde ondt! Hun nåede kun lige at komme op på benene, hvor blikket gled direkte vredt i retningen af hende. Endnu en gang skulle hendes selvtillid rives direkte ned i kulkælderen, og det var noget som virkelig, virkelig gjorde ondt, det var slet ikke noget som hun kunne beskrive med nogen former for ord! Hun holdt mund, fuldstændig til kvinden var taget af sted, hvilket efterlod hende alene i en fuldstændig ødelagt krostue, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Hele hendes krop endte med at sitre og dirre, idet hun vendte blikket mod sin skulder. Hun kunne ikke selv sætte den på plads, og Konstantin skulle hun under ingen omstændigheder opsøge! Uden så meget som et ord mere, så søgte hun mod døren, som selv var røget direkte af hængslerne. Det havde ganske vidst været en kortfattet fejde, men den havde dog været der af den grund, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre. Hun var en leder som ikke engang kunne slå fra sig mere? Det var virkelig noget som ramte direkte ind på hendes stolthed, og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre på nogen som helst måde overhovedet, og det var bestemt ikke noget som gjorde det meget bedre! Hun forlod kroen til fods, kun for at søge ned mod de mørke skove. Hun var nødt til at finde tid til at være sig selv for en gangs skyld!
//Out
Den første kugle ramte hende ikke, men den anden ramte lidt bedre end det som Malisha brød sig om, hvilket kun resulterede i en skulder af led, hvilket virkelig gjorde ondt! Hun nåede kun lige at komme op på benene, hvor blikket gled direkte vredt i retningen af hende. Endnu en gang skulle hendes selvtillid rives direkte ned i kulkælderen, og det var noget som virkelig, virkelig gjorde ondt, det var slet ikke noget som hun kunne beskrive med nogen former for ord! Hun holdt mund, fuldstændig til kvinden var taget af sted, hvilket efterlod hende alene i en fuldstændig ødelagt krostue, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Hele hendes krop endte med at sitre og dirre, idet hun vendte blikket mod sin skulder. Hun kunne ikke selv sætte den på plads, og Konstantin skulle hun under ingen omstændigheder opsøge! Uden så meget som et ord mere, så søgte hun mod døren, som selv var røget direkte af hængslerne. Det havde ganske vidst været en kortfattet fejde, men den havde dog været der af den grund, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre. Hun var en leder som ikke engang kunne slå fra sig mere? Det var virkelig noget som ramte direkte ind på hendes stolthed, og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre på nogen som helst måde overhovedet, og det var bestemt ikke noget som gjorde det meget bedre! Hun forlod kroen til fods, kun for at søge ned mod de mørke skove. Hun var nødt til at finde tid til at være sig selv for en gangs skyld!
//Out
