Post by Malisha Pamariaz M. Acheron on Sept 12, 2012 11:20:36 GMT 1
Malisha vidste at hun måske overreagerede i denne situation, men hun kunne virkelig ikke gøre noget ved det, når han hidsede sig op, så var det i den grad også noget som hun selv måtte gøre det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, når det endelig skulle komme til stykket i den ene eller den anden ende. Hun vendte blikket direkte mod ham. At han skulle tage magten fra hende og tage valg på hendes vegne – ligesom hendes far havde gjort det, dengang hun havde været ung, var bestemt heller ikke noget som hun fandt sig i, på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke! Armen blødte, selvom det nu ikke var så meget som før, men dog alligevel en anelse voldsomt, når man vidste at flængen kun kom fra et lille snit med en kniv. Foreløbig havde alt gået som hun ville, kun med meget få undtag vel at mærke, men det var nu ikke det vigtigste. Det vigtigste for hendes vedkommende lige nu, var at Konstantin lærte og forstod, at det her ikke var noget som hun ville have med at gøre på nogen som helst måde! ”D-du be-bestem-mer ikke over m-mig, Konstantin! J-jeg kan g-godt passe på m-mig selv..!” endte hun med en fast og bestemt tone, for løgn var det bestemt heller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om.
At Konstantin endte med at få nok, var noget som Malisha tydeligt kunne fastholde, og det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun nåede kun lige at åbne munden, idet hans ord endte med at ramme hende som en direkte lussing. Umiddelbart så.. lød det som om at han smed hende ud? En pludselig følelse af sten lagde sig i hendes bryst, selvom hun ikke kunne gøre noget ved det, det var jo trods alt hans familiehjem, og hvis han ikke ville have hende der, så måtte hun vel søge ud.. uanset hvad? Tænderne bed hun fast sammen, som han endte med at forlade værelset og efterlod hende deroppe. Tårerne begyndte at trille ned af hendes kind, som hun kort så efter ham, selvom lyden af hans skridt, kun tydeliggjorde for hende, at han ikke stod udenfor, som han ellers plejede at gøre det, selvom det ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Hun sukkede dæmpet, som hun tydeligt bed sig fast i læben. Blikket gled mod ringen på hendes finger. ”F-fint..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun endte med at tage den af – for første gang siden den var placeret på hendes finger. Ringen lagde hun fra sig på sengebordet ved siden af hendes andel af sengen – den som hun altid havde ligget på vel at mærke, inden hun forlod værelset og søgte ned i hallen. Hun kunne høre ham pusle rundt inde i pejsestuen, selvom hun slet ikke søgte mod den. Han havde smidt hende ud, så fint, så skulle hun da nok gå! Hun åbnede de store døre igen og søgte ud, idet hun startede med at.. .løbe igennem mørket. Hun ville væk, og det skulle ske hurtigst muligt nu!
//Out
At Konstantin endte med at få nok, var noget som Malisha tydeligt kunne fastholde, og det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun nåede kun lige at åbne munden, idet hans ord endte med at ramme hende som en direkte lussing. Umiddelbart så.. lød det som om at han smed hende ud? En pludselig følelse af sten lagde sig i hendes bryst, selvom hun ikke kunne gøre noget ved det, det var jo trods alt hans familiehjem, og hvis han ikke ville have hende der, så måtte hun vel søge ud.. uanset hvad? Tænderne bed hun fast sammen, som han endte med at forlade værelset og efterlod hende deroppe. Tårerne begyndte at trille ned af hendes kind, som hun kort så efter ham, selvom lyden af hans skridt, kun tydeliggjorde for hende, at han ikke stod udenfor, som han ellers plejede at gøre det, selvom det ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Hun sukkede dæmpet, som hun tydeligt bed sig fast i læben. Blikket gled mod ringen på hendes finger. ”F-fint..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun endte med at tage den af – for første gang siden den var placeret på hendes finger. Ringen lagde hun fra sig på sengebordet ved siden af hendes andel af sengen – den som hun altid havde ligget på vel at mærke, inden hun forlod værelset og søgte ned i hallen. Hun kunne høre ham pusle rundt inde i pejsestuen, selvom hun slet ikke søgte mod den. Han havde smidt hende ud, så fint, så skulle hun da nok gå! Hun åbnede de store døre igen og søgte ud, idet hun startede med at.. .løbe igennem mørket. Hun ville væk, og det skulle ske hurtigst muligt nu!
//Out