Fighting or pleasure?

[Deleted]

Det gjorde ondt at Malisha viste Konstantin den mistillid, når han faktisk havde kæmpet så godt han kunne bare for at vise hende at han faktisk godt kunne vente, og det havde han også klaret med bravur og så skulle hun ødelægge en aften der ellers kunne være blevet helt fantastisk og fejrerig, for han havde jo fået sin stilling tilbage, men hun var vel ligeglad? Den eneste hun tænkte på var hende selv, og hun kunne ikke engang sige at hun var såret, for han havde slet ikke gjort noget forkert! Og i så fald så var hun såret over forkerte grunde, for han var uskyldig! At hun så måtte påpege at han var det dumme svin og hun var uskyldig, var noget som fik ham til at bide tænderne kraftigt sammen. Han vidste godt at han havde været sammen med mange, men han havde jo gjort det i den tro at hun for det første ikke gad trolovelsen og for det andet fordi hun selv havde sagt at hun havde været sammen med andre mænd, så han var automatisk gået ud fra at hun var ligeglad med det han havde gjort. Det var dog sandt at han var den store stygge ulv, hvor hun var uskyldig, for hun havde ganske vidst sparet sig til ham. ”Den der, var under bæltestedet,” svarede han olmt. Han ønskede ikke at gøre hende ondt, og kunne han, så havde han gjort noget ud af trolovelsen for længe siden, så han slet ikke havde været sammen med så mange kvinder, men det kunne han desværre ikke gøre om på. ”Måske, men jeg kan ikke ændre det, og det ved du godt!” svarede han fast. Måske han allerede havde været sammen med andre kvinder, men der havde også været flere år, hvor han og Malisha slet ikke havde været i kontakt med hinanden, så de havde nærmest levet hvert deres liv!
Konstantin var allerede gennemblødt og frøs frygtelig meget! Han var iskold, tænderne klaprede, kroppen den skælvede og hans krop havde desperat brug for varme. Det kom dog ikke på tale, hvis hun havde tænkt sig at blive herude, for så blev han også! Hun skulle bestemt ikke være her i en kæmpe storm alene! ”Men du er jo i-ikke alene Malisha! Du har m-mig. Hundredprocent,” svarede han sandfærdigt, som han kun trykkede omkring hendes hænder, et ubevidst desperat forsøg på at få lidt varme, for han var virkelig iskold! Problemet var så bare at hun var mindst ligeså kold, og faktisk så var det kun hende han var bekymret for og ikke ham selv. Han rystede stædigt på hovedet til hendes ord, da hun bad ham om at slippe hende. ”A-aldrig!” svarede han stædigt, som han bed tænderne sammen for at de ikke skulle klapre, skønt han kunne mærke dem dirre, fordi selv hans kæbe var iskold og føltes helt stiv. Han frøs virkelig af helvedet til! Selv hans læber var ved at antage en mere blå farve, skønt han ikke tog sig af det, for han gik ingen steder før hun gik med ham! Det var jo ikke fordi de behøvede at snakke sammen og han tog med glæde sofaen, så længe hun gik med ham og lod ham sy hendes sår sammen igen, samt hun puttede sig under dynen. ”Du s-skal m-med ind,” fortsatte han stædigt, hvor han tilmed nikkede bestemt, som han tog endnu et skridt bagud og trak i hendes arme for at få hende med sig. Han gik ikke uden hende!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Det kunne godt være, at den befandt sig under bæltestedet, men det var jo ikke engang løgn. Konstantin havde hygget sig med tøs efter tøs, og hun havde følt sig.. alene, udelukkende fordi at hun faktisk havde ventet på ham, selvom det slet ikke var noget som havde haft nogen betydning, og når han kunne opsøge tøser bag hendes ryg og bare lade hende være, så var det slet ikke fordi at han havde noget at bruge hende til, var der? Hendes mine var direkte fast, og så var hun egentlig ligeglad med hvor ondt hendes ord gjorde, for hun havde ret, og det vidste han udmærket godt! ”Og du ved at det er rigtigt,” endte hun ganske kortfattet, som de mørke øjne hvilede direkte på hans høje skikkelse, for han var jo højere end hende, selvom det bestemt heller ikke var noget som afskrækkede hende på nogen måde! ”Det er der ikke, og hvis skyld er det ikke lige? DIN!” vrissede hun med en iskold stemme, for den tanke gjorde hende faktisk ked af det. Hun havde ventet på ham igennem det som måtte være år nu, hvor hun havde sparet sig til ham, hvor han ikke engang havde set hende, så det var vel heller ikke noget vidunder at hun ikke havde gjort alvor ud af trolovelsen? Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at lade ham komme tæt på nu, hvor hun vidste at der faktisk var kvinder i billedet på den ene eller den anden led!
Det var virkelig ved at blive koldt, og med den storm som hærgede, så var det bestemt heller ikke noget som man kunne sige, gjorde det meget bedre af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tænderne bed hun sammen, også for at forhindre at de klaprede, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt for hende af den grund! I det store og hele, så var hun ikke så sikker på hvor hun havde ham henne, og da specielt ikke nu. Hvis han i det tilfælde, faktisk ønskede at få hende indenfor, så ville han være nødsaget til at tvinge hende, for hun gjorde det bestemt ikke af sin frie vilje! Det var hun simpelthen for stædig til, også fordi at hun ikke var den som bare gav efter på den måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun rystede fast på hovedet, som hun igen vendte blikket mod ham. Hun var på ingen måder overbevist! ”J-jeg tror i-ikke på d-dig..” mumlede hun, som han igen endte med at rive i hendes hænder. De mange lyn og lyden af torden, var slet ikke noget som hun brød sig om, for det var faktisk en tanke som.. skræmte hende. Hun havde aldrig haft meget til overs for det, men hun havde ikke haft nogen at søge til, for at søge trøsten, når det endelig skete. Hun havde slet ikke lyst til at tage med ind! For hun havde slet ikke lyst! Og det var for pokker da bare noget som han var nødt til at forstå nu, for det kunne altså ikke være så svært!

[Deleted]

Den bidende blæst og den piskende regn, den buldrende torden og de glimtende lyn, var alt sammen noget som spillede ind for den storm som havde lagt sig over landet, og som havde gjort Konstantins krop direkte stiv af kulde, så han næsten havde ondt i alle lemmer, når han bevægede sig det mindste. Hans læber havde antaget en mere blålig farve, som et tydeligt tegn til at han var kold, hvor selv hans krop skælvede af kulden som han udelukkende måtte føle. Han fandt ingen varme nogen steder og selv hendes hænder var lige så kolde som ham selv og det var også det som havde størst betydning, for han ønskede jo ikke at hun skulle live syg! Og det blev hun da i den grad, hvis hun ikke kom med ind! At hun så skulle bruge et så fejt trick mod ham, gjorde ondt, for hun havde skam ret, men han kunne jo ikke gøre noget ved det. Sket var sket og selvom han fortrød det bitterligt så var det noget som han bare måtte leve med, og det gjaldt jo også hende! ”J-jeg kan måske i-ikke ændre på det som j-jeg har gjort, men jeg k-kan ændre på f-fremtiden! Og jeg vil k-kun have d-dig!” svarede han tydeligt bestemt, hvor han kun knugede mere omkring hendes hænder, et sted for at få lidt varme, skønt det direkte var umuligt i den hårde storm. Regnen slog imod hans ansigt, så han knap nok kunne se noget, hvor han konstant måtte holde øjnene en anelse sammenknebet og blinke for at kunne se hende. Som endnu et lyn slog ned, hvor det kun var kommet tættere på, så man tilmed kunne nå at skimte selve lynet, fik ham til at trække sig nogle skridt tilbage, hvor han automatisk trak hende med sig, eftersom han holdt fast i hendes hænder, hvor han nægtede at slippe hende igen! ”K-kom nu med ind, M-Malisha! J-jeg ved at d-du hader lyn og tordenvejr,” svarede han sandfærdigt. Han nægtede at gå ind, hvis ikke kun fulgte efter ham, og han tvivler på at hun ville stå herude hele natten, så et sted gav han hende ikke rigtig et valg. Tænderne bed han kraftigt sammen, som han måtte knibe øjnene mere sammen, for at kunne skimte hende bedre. ”J-jeg ved g-godt at jeg har d-dummet mig i sin tid, Malisha, m-men det ændrer ikke p-på at jeg e-elsker dig, og k-kun vil have d-dig!” svarede han sandfærdigt og ikke mindst med stædighed i stemmen, for hun måtte da lytte til ham! Han var skuffet over at hun ikke troede mere på ham, men tværtimod mente at han kunne finde på at være hende utro, når han højt og helligt havde lovet hende at vente på hende og det var jo hvad han havde tænkt sig! Han endte endnu engang med at trække hende helt ind til sig, så de stod bryst mod bryst, denne gang kyssede han hende dog ikke, men så hende direkte i blikket. ”K-kom med ind igen.. D-du burde vide af alle, at jeg t-taler sandt,” svarede han i en mere bedende tone, som han løftede den ene hånd og lagde den imod hendes kind, hvor han så hende direkte i blikket. Hun kendte ham bedst af alle, hun burde i den grad vide hvornår han talte sandt og hvornår han ikke gjorde, og han talte sandt denne gang! Han kunne ikke drømme om at gøre hende ondt!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha havde aldrig nogensinde brudt sig om lyn og torden og Konstantin var den eneste som faktisk vidste det. Hun trak sig som regel langt væk fra alt og alle, og hun bevægede sig slet ikke udenfor, når det begyndte over den store himmel! Hun var virkelig ved at være koldt, og selv hendes fingerspidser og læber, var ved at blive blå, men hun nægtede at give Konstantin den glæde og den tilfredsstillelse, netop ved at gøre som han ville have hende til, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i, på nogen som helst måde overhovedet, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke. Det irriterede hende virkelig, at det var den effekt som han skulle have på hende! Hun rystede fast på hovedet. ”J-jeg er l-ligeglad..” endte hun med en bestemt tone, også selvom den faktisk var dæmpet. Det glædede hende selvfølgelig at høre ham sige det, men det var nu ikke noget som hun kunne vise, for hun var faktisk ked af det! Hun havde ønsket at gøre ham glad, ved at komme hjem og vente på ham, vise ham at hun faktisk ville det, og så fik hun bare at vide, at han sad og spiste med en anden kvinde? Ja, det havde knust hende lidt, og hun ønskede ikke at vise sig svag, så hun reagerede med vrede, selvom det jo heller ikke ligefrem var noget nyt set i den forstand på nogen som helst måde overhovedet!
Lynene som slog ned temmelig tæt mod dem, var noget som næsten fik hende til at krybe sammen, hvor hun alligevel endte med at stå i Konstantins arme, idet at han lukkede grebet tættere om hende. Hun rystede endnu en gang på hovedet, for hun ville virkelig ikke ende med at give ham den tilfredsstillelse, og det var da noget som han for pokker burde forstå, for det kunne da ikke være så svært at forstå! Hun vendte blikket direkte mod ham, som han lagde hånden mod hendes kind. Det føles rart med det kærtegn, men også nu hvor hun begyndte at blive træt, og det gjorde ondt i armen, også fordi at det faktisk var ekstremt trættende at rende rundt og være sur, selvom det nu ikke var noget som hun kunne gøre noget ved af den grund! ”D-du ved j-jeg har ret, K-Konstantin.. D-du kan ikke æ-ændre hvad der er sket, o-og jeg g-går ikke med ind..” Hun vendte blikket væk fra ham. For selv hun var stædig. Hun var forbandet stædig, så det var jo ikke ligefrem noget nyt for hendes vedkommende, men det var nu bare sådan at det var. Hun blev stående i hans arme denne gang, også i et næsten forsøg på at.. finde sig noget varme, selvom det bestemt heller ikke var nemt, men hun forsøgte af den grund, selvom han var mindst lige så kold, som det hun måtte være, så det var kun noget som gjorde det hele langt mere besværligt. Hovedet gled stille mod hans skulder. Hun var virkelig, virkelig ved at være kold!

[Deleted]

Stormen gjorde det på ingen måde bedre, eftersom de begge stod og var drivvåde, de var begge iskolde og Konstantin kunne se at hun var ved at antage en mere blå farve ved læberne, præcis som ved ham selv. Hans tænder klaprede, som hans krop skælvede, hvor selv hans hænder rystede skønt han holdt fast i hendes. Varme havde han ingen steder at søge, medmindre de gik indenfor, men han gik ikke ind før han var sikker på at hun gik med ham, for han nægtede at lade hende rende rundt herude i stormen helt alene! Han vidste desuden at hun hadede tordenvejr og lyn, skønt hun sjovt nok brugte den i sin magi, men han vidste også godt at det var anderledes, der havde man kontrol over det, her kunne lynene dukke uventet op. At hun ikke ville med ham ind, var noget som gjorde ham frustreret, for hun fik da intet ud af at gå rundt herude! Han var ligeglad om hun talte med ham eller ej, så længe hun bare kom med ind i varmen og fik noget tørt tøj på! Ellers endte hun da for alvor med at blive syg! Han fortsatte de anstrengte strøg over hendes kind, hvor hans fingre føltes så stive at han knap kunne bevæge dem, derfor var det også svært at stryge hende over kinden. At hun så selv næsten krøb sammen da lynet slog ned tættere på dem, så hun næsten frivilligt stod i hans arme, fik ham til at trække let på smilebåndet. Armene lagde han roligt omkring hende, hvor han næsten måtte knuge hende ind til sig i et desperat forsøg på at få lidt varme! Han strøg hende blidt over ryggen, hvor han ikke afviste hende, da hun lagde hovedet mod hans skulder, da han kun var glad for at hun ville være ham nær. ”S-selvfølgelig k-kan jeg i-ikke ændre fortiden! M-men jeg k-kan forsøge at ændre p-på mig selv!” svarede han stædigt. At hun ikke ville med ind, måtte vel også ændre sig på et tidspunkt? Ellers så bar han hende altså med ind! Han selv kunne ikke holde ud at være ude i den kulde meget længere! Det hjalp dog lidt at hun stod så tæt på ham og med hovedet mod hans skulder. Han kyssede hende kort mod håret, inden han lagde sit hoved ind mod hendes, så hans læber var ude for hendes ene øre. ”K-kom med ind og få v-varmen,” bad han dæmpet, som han trykkede hende tæt ind til sig. Han var ligeglad med sig selv, så længe hun bare kom indenfor og fik varmen igen, så hun ikke endte med at ligge syg i flere uger! Tænderne bed han kraftigt sammen, selvom det var noget der gjorde ondt i sig selv, for han var virkelig kold. ”K-kom med ind..” bad han igen, næsten i en mere desperat tone, for han var virkelig selv utrolig kold og han kunne mærke at han selv ikke kunne holde til meget mere, for den storm tog da for alvor livet af dem! Han tog omkring hendes hænder igen og hev let i dem, som tegn til at hun skulle følge efter ham, herude kunne de altså ikke blive ved med at stå!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha havde aldrig været synderlig begejstret for lyn og torden, udelukkende fordi at det kom så uventet, og når man mindst ventede det! Altid! Hun sukkede dæmpet og vendte blikket væk fra ham. Hendes krop rystede og skælvede noget så tydeligt, og det var noget som hun virkelig ikke kunne fordrage, udelukkende fordi at hun vidste, at hun ville blive offer for hans omsorg igen, og det var slet ikke noget som hun havde lyst til, og da specielt ikke når det var meningen at hun skulle være sur på ham! Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at han skulle ændre sig, men bare.. udvise den forståelse som hun havde brug for, for det var slet ikke fordi at hun havde lyst til at han skulle forandre sig, men bare.. sådan lidt, så han faktisk kunne forstå hende, ude at hakke hende ned for hendes meninger og hvordan hun faktisk følte tingene! ”B-bare glem d-det..” endte hun med en fast tone. Det kraftige lyn som slog ned, var noget som direkte tvang hende tæt ind mod ham, idet hun kraftigt måtte gibbe, og det var virkelig ubehageligt! Hun brød sig slet ikke om lyn, for det kom altid som et chok for hende! Hun lukkede øjnene, som hun alligevel var endt med at stå helt tæt ind mod hans favn, hvor hun også tydeligt kunne mærke hans hånd mod hendes ryg. Det føles godt, også selvom han var så snæversynet og kun ønskede at have hende med ind, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende! Hun ville ikke give ham den tilfredsstillelse!
At Konstantin igen tog fat omkring hendes hænder og trak i dem, var i den grad også noget som hun tydeligt kunne mærke i sin arm, selvom det ikke just gjorde det bedre, for armen var virkelig, virkelig øm! Tænderne bed hun ganske svagt sammen, og vendte blikket væk fra ham, hvor hun alligevel endte med at træde et skridt med, inden hun stoppede. Endnu et kraftigt lyn slog ned ikke langt fra hende, hvor hun igen kraftigt endte med at gibbe, så hun endte med at træde helt tæt på ham igen. Hun brød sig slet ikke om det, også selvom hun vidste, at hun ikke kunne gøre det største ved det af den grund! Det var en tanke som virkelig, virkelig irriterede hende, for det var som om at de mange lyn og den buldrende torden, faktisk handlede på hans bedste, og det var en tanke som i den grad også måtte irritere hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun forsøgte at knytte næverne, også selvom det slet ikke var noget som hjalp hende af den grund! Hun lukkede øjnene og vendte blikket ud mod haven. Hun ville slet ikke give ham den tilfredsstillelse, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, men det var nu bare sådan at det måtte være. ”S-slip m-mig..” endte hun endnu en gang med en dæmpet stemme, for hun brød sig slet ikke om det! Hun hadede at han skulle have den effekt på hende!

[Deleted]

Det kraftige stormvejr, var noget som de snart måtte ud fra, for ellers endte de begge med at ligge fuldstændige syge i flere uger! Desuden så ønskede Konstantin ikke at hun skulle have mere ondt, end hun havde i forvejen, for han skulle også have set på hendes sår, for det skulle de altså have syet, så der ikke ville gå betændelse i det! Man kunne dog sige at regnen måtte vaske såret rent, men til gengæld var det så koldt at de begge endte syge hvis ikke de gik ind, desuden så havde han ondt i hele kroppen fordi den kun blev mere og mere stiv, han kunne knap nok bevæge sig, så stive var alle hans lemmer! Han var ligeglad med om hun talte til ham, når de gik ind, eller om hun var sur på ham, så længe hun bare gik med ind! Selvfølgelig var han ikke ligeglad med at hun var sur på ham, men han kunne jo sådan set godt se det fra hendes synspunkt af, sådan som hun havde fremstillet det. Det gibbede kort i ham, da et højt brag lød over dem, som endnu et lyn slog ned, hvor han så hvordan det fik hende til at krybe ind mod ham. Han løftede hænderne og lagde dem mod hendes kinder, så han kunne vende hendes blik imod sig og se hende direkte i blikket. ”J-jeg fors-står godt hv-hvorfor du er s-sur M-Malisha.. J-jeg skulle v-være k-kommet hjem med d-det samme.. Un.. Undskyld.. J-jeg l-lover ikke at g-gøre det i-igen,” forsikrede han hende, hvor han kunne mærke at hans tunge slog knuder så koldt som det var, hvor selv hans kæbe var så kold at han knap kunne åbne munden for at tale. Hans krop skælvede kun langt mere alvorligt, hvor hans læber var endt helt lillablå, ligesom hans fingerspidser var begyndt at antage en anden farve. Som lynet slog ned igen og hun søgte ind mod ham, trykkede han hende tæt ind til sig, hvor hans vejrtrækning også føltes langt svære. At hun så ville have at han skulle slippe fik ham til at se lettere strengt på hende. ”O-og hv-hvor vil d-du tage hen? D-du f-f-falder d-død om inden d-du når nogen s-steder!” endte han kortfattet. Hun var måske sur på ham, men hun havde endnu ikke sagt noget om at hæve trolovelsen, så han vidste at hun kun var såret, skønt han ikke så at der var nogen grund til det, for han elskede jo hende, han havde ikke været hende utro og det havde han jo heller ikke tænkt sig! Han vidste godt at hvis han først var tæt på en anden kvinde eller bare i nærheden af det, så havde han mistet hende for evigt og det ønskede han bestemt ikke! Han så ikke væk fra hende, men holdt blikket på hende, hvor han fortsat holdt hende tæt ind til sig, som hun nu selv havde krybet ind i hans favn. Måske hun ikke ville give ham sin vilje og komme med ind, men han nægtede at lade hende blive herude! Som endnu et lyn slog ned kun få meter fra dem, var det også dråben der fik bægeret til at flyde over, hvor det sitrede i hele hans krop af det chok han havde fået. ”Okay, så er det godt!” endte han irriteret, som han gik direkte ned i knæ og løftede hende op i sine arme, inden han direkte trampede tilbage til herregården. Han kunne godt mærke at det gjorde ondt i hver muskel både det at bære hende og det at gå, fordi hans krop var så kold, men nu var det nok! Sparkede døren op, inden han satte hende fra sig på gulvet, hvor han slog døren i og låste den. Han vendte sig mod hende lettere prustende, hvor han kort gøs, eftersom de kom ind i varmen igen.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha var virkelig ved at være gennemkold, selvom det nu ikke ligefrem var noget som hun kunne sige noget til af den grund, for hun havde jo trods alt selv valgt at søge udenfor! Hun havde selv valgt at søge ud, og derfor ville hun bestemt ikke søge ind med ham igen! Og så var hun ligeglad med hvor meget han ønskede at få hende med sig indenfor, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen som helst måde overhovedet! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang, også selvom det var svært for hende i det hele taget at holde stand på sig selv, for hun brød sig slet ikke om at færdes ude i det vejr som de var i lige nu! At han direkte undskyldte og på den måde, var bestemt ikke noget som hun gad at tage hensyn til, for det var slet ikke noget som hun kunne bruge til noget som helst, om det så var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”H-hold op, K-Kon-stantin..” endte hun direkte skælvende. Det var svært i det hele taget at snakke, for hun følte jo næsten at kæben havde frosset sig fast, så kold som hun efterhånden følte sig! Han skulle bestemt ikke komme her og ændre sig for hende, for det var slet ikke noget som hun ville have, det var der ingen tvivl om! Hænderne mod hendes kinder var rare, også fordi at han faktisk rørte ved hende, og forhåbentlig på måder som han ikke berørte andre på, for det var slet ikke noget som hun brød sig om på nogen som helst måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Som det var tydeligt at lyn og torden kun måtte nærme sig mere og mere, så var det noget som et sted fik hendes hjerte til at hamre mere mod hendes bryst, for hun kunne slet ikke have med den tanke at gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hans ord gjorde hende direkte hidsig, for hun kunne jo altid tage tilbage til Den Mørke Cirkel, hvor hun lige så følte, at hun faktisk hørte hjemme! ”H-hj-hjem..” svarede hun ganske kortfattet.
Det næste lyn, var noget som direkte ramte Malisha som et chok, for hun kunne jo slet ikke se det ramme på den måde, og et sted så var det jo selv en tanke som irriterede hende. At hun direkte trak sig tættere på manden, var bestemt ikke noget som hun gjorde med vilje, hvor det også var tydeligt at det var dråben for ham, som han direkte samlede hende op og bevægede sig tilbage mod huset og satte hende, da de var kommet indenfor. De mørke øjne gled direkte mod hans skikkelse, tydeligt advarende, også selvom varmen indenfor føles direkte brændende mod hendes iskolde hud. Kroppen begyndte for alvor at ryste nu hvor hun var kommet indenfor, selvom hun virkelig forsøgte at bide det i sig, så var det faktisk ikke særlig nemt. ”L-lad m-mig gå..” advarede hun med en iskold stemme, for hun havde slet ikke lyst til at være i nærheden af ham, det kunne vel heller ikke være så svært at forstå?!

[Deleted]

Stormen var umulig og ikke mindst utrolig farlig at vandre ude i, da det ikke kun lynede, men selv vinden var utrolig kraftigt, så man skulle med garanti passe på med hvor man gik hen. Desuden så kunne man knap nok se noget for regnen som stod ned i stænger, hvor Konstantin simpelthen nægtede hende at gå nogen steder! Hun var virkelig for stædig og snæversynet og hun kunne jo bare høre på ham, for hun kendte ham bedre end nogen anden hun burde vide når han talte sandt og når han løj, og derfor vidste hun at han ikke havde gjort noget forfærdeligt som at være hende utro! Skaden var måske sket, eftersom han allerede havde været sammen med mange kvinder, men det var jo noget han havde ændret på for næsten et halvt år siden, og siden da havde han holdt sig selv i kort snor og taget hensyn til hende, men det havde hun vel overhovedet ikke lagt mærke til? Og måske han havde været død, men det havde kun været for få uger, resten af tiden havde han været i live og der havde han kun holdt sig til hende og ventet på hende, som han havde lovet hende, derfor irriterede det ham at hun troede anderledes om ham, for han havde ikke gjort noget forkert! Det var ikke hans skyld at hun var så dum at vente på ham en dag hvor hun vidste at han ikke var hjemme, for han havde skrevet en seddel om at han ville komme hjem sent om aftenen, så hun kunne bare selv være taget på arbejde! Han havde ikke brændt hende af, for de havde ikke haft nogen aftale, ellers havde han med garanti valgt Malisha frem for nogen anden! Derfor var det hendes egen skyld.
Da lynet slog ned alt for tæt på dem, var det virkelig dråben for Konstantin, for han kunne i hvert fald ikke holde ud at være ude i den kulde i meget længere tid og han vidste at det også var sådan for hende. Han var ligeglad med hvad hun sagde eller gjorde, hvor hun sikkert også var for kold til overhovedet at kunne gøre modstand, hvilket var grunden til at han samlede hende op og gik mod huset igen. Han satte hende først ned da de kom indenfor, hvor varmen føltes brændende imod den kolde hud, skønt han ikke tog sig af det. Som han havde låst døren vendte han blikket koldt imod hende. Han gik hen og greb hende omkring armen – den raske – idet han lod dem forsvinde i et mørkt lysglimt, hvor de dukkede op på soveværelset. Han gik ud på badeværelset, hvor han greb omkring nogle håndklæder, inden han gik tilbage igen, hvor han kastede det ene håndklæde mod hende. ”K-kom ud af det v-våde tøj og t-tør dig,” mumlede han lettere bestemt, stadig i et anstrengt forsøg, eftersom han . Det var sjældent at han blev kommanderende og dominerende – særligt overfor hende – men når grænsen var nået, så satte han virkelig foden i jorden og så blev han bossy. Han selv smed den sorte jakke fra sig og skjorten med, hvor han også trak bukserne af sig, så han kun stod i underbukserne, inden han gav sig til at tørre sig selv. Han så end ikke på hende, men forsøgte hun at gå, så blev han virkelig rasende!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Stormen var ikke just hvad Malisha ville kalde for behagelig, for det var det på ingen måde, selvom det nu heller ikke just var noget som hun kunne gøre noget med direkte. Hele hendes krop skælvede og rystede som aldrig nogensinde før, og hun kunne virkelig ikke gøre for det af den grund, men det var nu bare sådan at det var. Hun var stolt og hun var stædig, og det eneste som vel et sted kunne få hende ned med nakken, og efterlade hende i de chokstilstande, var tabet af ham, samt lyn og torden? Hun brød sig slet ikke om det, og hun kunne ikke gøre noget som helst ved det af den grund, hvilket næsten var noget af det værste af det hele, men der var virkelig ikke noget som hun kunne gøre ved det af den grund, og det var noget som hun virkelig måtte hade mere end noget andet i det hele taget! At han i det hele taget tog den magt fra hende, til at kunne drage brug af sine egne handlinger, var noget som gjorde hende direkte rasende, for hun ville slet ikke med indenfor, uanset hvor fristende den tanke nu end måtte være, så var hun virkelig ligeglad, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket direkte mod ham, som de endte i den store forhal, også selvom varmen virkelig var storslåede og nærmede brændte hende op udefra, også fordi at det virkelig var varmere end udenfor, så var det bestemt heller ikke en glæde som hun ønskede at give ham, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”S-slip!” udbrød hun med en fast tone, som han igen tog fat om hende og fik hende med op på soveværelset, for det var bestemt ikke et sted som hun ønskede at være!
Armene søgte over kors på det kolde bryst, idet Malisha virkelig forsøgte at finde noget varme, også selvom hun vidste, at det var ganske umuligt i det iskolde og våde tøj som hun rendt rundt med, hvilket selvfølgelig var umuligt, men det var slet ikke noget som han behøvede at vide noget af, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At han kastede et håndklæde til hende, og direkte bad hende om at smide tøjet og tørre sig, var noget som hun selvfølgelig satte sig direkte op imod, for det var slet ikke noget som hun havde lyst til! Han skulle bestemt ikke komme her og tro, at han kunne bestemme over hende, for det kunne han bestemt heller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”N-nej.” Hendes svar var måske yderst kortfattet, men det var noget som hun stod fast på, for han skulle bestemt ikke have lov til at komme her og tro at han var noget, når han ikke var i det henseende om ikke andet, for det var sådan her at hun ville have det; At hun bestemte hvad hun ville! ”F-farvel!” sagde hun igen, som hun vendte om og kæmpede sig mod døren på sine frygtelig stive ben. Hun ville ikke være der!

[Deleted]

Konstantin gad slet ikke diskutere det hele med Malisha, for de stod ude i en storm for ingen grund! Han havde ikke været hende utro og han ville vælge hende frem for nogen anden person til hver en tid! Det var ikke hans skyld at hun havde valgt at blive hjemme på en dag hvor han havde været ude og arbejde, for han havde skrevet at han ville komme sent hjem. Desuden så ville han slet ikke have at hun skulle være ude i denne storm og hun ville da klart falde om af kulde inden hun nåede Den Mørke Cirkel, og det tillod han bestemt ikke! Hun var bare for stædig og stolt til at ville tage med ham ind, men så skulle han nok tvinge hende! Ingen af dem ville kunne holde ud at blive derude meget længere, derfor var nok også nok! Han var ligeglad med om han så skulle slæbe hende ind og lænke hende fast til sengen, for hun havde bare at gå med ind! Det føltes dog en anelse ubehageligt at komme ind, fordi varmen føltes så brændende imod den iskolde hud, og alligevel var det rart at kunne få varmen tilbage i den stive krop. At hun ikke gad at være her, gad han ikke tage sig af, for han nægtede at lade hende gå udenfor igen! Og han kunne umuligt tro at det var hvad hun i virkeligheden ville, for han tvivlede på at hun ville gå ud i stormen til lynene og tordenen, for hun vidste vel selv at hun ikke ville nå særlig langt?
Som Konstantin selv havde fået smidt tøjet og fik tørret sin krop, så hjalp det også en anelse, eftersom huden ikke føltes nær så brændende, skønt han stadig kunne mærke det sitre i hele hans krop. Blikket vendte han mod Malisha, da hun valgte at gå mod døren, hvor han kneb øjnene let sammen. Nu måtte hun virkelig til at tage sig sammen! Han bed tænderne kraftigt sammen, hvor han næsten endte helt rød i hovedet. Han gik hen og greb hende fast om armen, hvor han trak hende tilbage, inden han stillede sig foran døren og afspærrede hende vejen. ”Nu tager du dig s-sammen og bliver indenf-for! Du f-får ikke lov til at gå ud! Og f-fjern så d-det tøj, inden jeg selv f-flår det af d-dig!” svarede han i en direkte hvislende tone, hvor hans mørke øjne kun indikerede alvoren bag hans ord, for han gad virkelig ikke finde sig i det mere! Hun havde bare at blive indenfor om han så skulle lænke hende fast til stedet! Han skulle nok gå og lade hende være i fred, men hun havde bare at blive indenfor! Så kunne sidde her og være sur på ham, men han nægtede virkelig at stå model til hendes barnlige opførsel! Han havde ikke gjort noget galt, han havde taget imod en middag, fordi han ikke havde fået noget at spise hele dagen, så han havde været skrupsulten og det var det eneste han havde tænkt på; sine egne fysiske behov for at overleve! Der var intet galt i at sidde og få et måltid mad! Og han var kommet hjem lige efter, fordi han havde tænkt på hende, så hun skulle slet ikke komme og beskylde ham for noget han slet ikke havde gjort. Hun så jo ikke engang hans besvær eller hvor umage han gjorde sig, så hvis hun ikke engang kunne se at han forsøgte, så kunne hun bare hæve trolovelsen og skride!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha ønskede slet ikke at være tæt på Konstantin lige nu, og hvis det krævede af hende, at komme væk fra ham, ved at søge til Den Mørke Cirkel, så tøvede hun bestemt ikke med at kæmpe sig i den retning! Hun nægtede at lade ham behandle hende på den måde, og hun nægtede så sandelig også at han skulle tage den magt fra hende, og faktisk bestemme over hende, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i på nogen måde overhovedet! Lyn og torden kom hun ikke særlig langt i, hvilket hun allerede var klar over, men det var nu bare sådan at det måtte være, for hun kunne jo ikke ligefrem bestemme over vejret – uheldigvis! For hun ville bare væk, og det irriterede hende, at han ikke bare kunne forstå det! For det var sådan at hun havde det! Næverne knyttede hun direkte fast som hun vendte blikket væk fra ham. Fornemmelsen af varmen indenfor, var direkte brændende mod hendes iskolde hud, og armen blødte jo trods alt endnu, så det var ved at løbe op i en god del, men det var lige så også hans skyld, for han havde taget nål og tråd fra hende, og så havde det jo gået galt, hvilket i den grad var en tanke som direkte måtte irritere hende! Hun var ved at være stiv, og det kostede faktisk også kræfter og ikke mindst energi, at blive kørt så langt ud, hvor hun virkelig frøs! Og det var bestemt heller ikke noget som bragte hende til et større behag!
Lysten til at komme væk derfra, var det eneste som stod i Malishas tanker, for hun havde slet ikke lyst til at være der, og det kunne han altså ikke bare gøre noget ved! At han bare tog fat i hende, rev hende ind på værelset og selv stillede sig i døren, var noget som vækkede den sidste vrede, for hun ville slet ikke finde sig i den behandling! Hun ville slet ikke høre tale om det! ”D-du bes-stemmer ikke over mig!” endte hun med en fast tone, som hun bakkede et skridt væk fra ham. Selv vidste hun ikke helt med sikkerhed, hvad han kunne finde på, hvis han for alvor skulle vise sig at blive vred nok, selvom det vel var noget som hun kunne være ligeglad med? Hun behøvede ikke være offer for det, for hun kunne jo bare tage af sted! ”F-flyt dig..” advarede hun fast, som hun sendte ham en direkte fast mine. Næverne knyttede hun, så hun kunne mærke ringen. Et sted og for en yderst kort bemærkning, så var hun næsten fristet til at rive den af, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket væk fra ham, som hun vendte sig mod vinduet i stedet for og mod balkonen som de havde udenfor soveværelset. Han gjorde hende virkelig, virkelig vred, og hun fandt det bestemt ikke som retfærdigt på nogen som helst måde overhovedet!

[Deleted]

At Malisha gerne ville være alene kunne Konstantin sagtens overkomme, selvom han satte det krav at hun måtte være alene i huset, for han nægtede at lade hende gå ud i det stormvejr! Og nu hvor han havde fået hende ind og op på værelset, så nægtede han hende simpelthen udgang! Han havde fået nok af hendes stædighed! Alene måtte hun gerne være, men så blev det indenfor og andet gik han simpelthen ikke med til, nok var nok! Det var sjældent at han blev direkte kommanderende og dominerende som i øjeblikket, men nu var bægeret simpelthen flødet over og han fandt sig ikke i hendes opførsel længere! Hun kunne råbe af ham, skælde ham ud og slå ham hvis det var det hun ville, men han lod hende ikke gå ud i det vejr! Desuden så vidste han jo udmærket godt at hun hadede torden og lyn, så det var da direkte tosset af hende at ville søge ud, desuden så ville hun jo nok også falde om af kulde inden hun nåede Den Mørke Cirkel og der lod han hende altså ikke tage chancen! For om hun ville det eller ej, så betød hun alt for ham, hun var den vigtigste person i hans liv og han ønskede trods alt ikke at der skulle ske hende noget, så der måtte hun sluge sin stolthed og ikke mindst sin stædighed, for det andet gik han bestemt ikke med til. Han vidste godt at han ikke bestemte over hende, og det havde han bestemt heller ikke lyst til, men han gad bestemt heller ikke at hendes stædighed skulle få slået hende ihjel! Han endte med at himle irriteret med øjnene. ”Du g-giver mig jo intet v-valg!” svarede han kortfattet, som hans blik hvilede direkte irriteret på hende, for hun havde bare at slå røven i sædet og blive indenfor! Han sukkede ganske let. Han ønskede jo heller ikke at gøre tingene værre end de var i forvejen, men hun gad jo ikke engang tale om det, hun ville bare stikke halen mellem benene og skride, og det kunne han ikke bruge til noget som helst! Han så mod hende, skønt hun selv så væk og så ud ad terrassedøren, der førte ud til deres egen lille balkon. Man kunne se det glimte og af og til faktisk få et rigtigt glimt af lynet, som slog ned i det fjerne. Han trak vejret dybt, som han fortsatte med at tørre sig selv med det håndklæde han havde lagt om nakken, så det ikke dryppede fra ham mere, hvor han også kunne mærke at det hjalp på at få varmen tilbage i kroppen. ”L-lad mig nu bare f-få syet dit sår, og put dig under d-dynen, så s-skal jeg nok l-lade dig være,” svarede han i en mere kontrolleret og dæmpet tone. Han ville bare have at hun kom ud af de våde klæder og under den varme dyne, så hun faktisk ikke ville ende med at blive syg – medmindre det ikke allerede var for sent. Han gik roligt hen og stillede sig bag hendes ryg, hvor han lagde en hånd mod hendes ene skulder som han gav et blidt klem. ”M-Malisha.. vil du ikke nok?” Han betragtede hende roligt afventende, skønt han ikke fjernede hånden fra hendes skulder. Han skulle nok lade hende være, så længe hun bare gik lidt på kompromis med ham, for det andet gik ikke.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha ønskede virkelig bare en tur væk fra Konstantin, for det hjalp hende på igen måder, at være i nærheden af ham lige nu! I det store og hele, så gjorde manden hende virkelig vred nu, også fordi at hun følte sig.. truet. Også selvom kvinden var ukendt for hende, så var det ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være i det store og hele. Som kroppen begyndte at skælve så kraftigt, udelukkende fordi at hun var påvirket af kulden i tøjet og varmen i rummet, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende af den grund. Hvis der var noget som Konstantin skulle vænne sig til og måtte lære at acceptere, så var det at hun på ingen måder handlede som han ville, men som hun selv ville, så han skulle bestemt ikke komme her og tro at han var noget, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre! Den sidste som havde taget den magt fra hende, havde været hendes far, og det var slet ikke noget som hun brød sig om på nogen måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var der ingen tvivl om! ”S-så lad mig g-gå!” hvæsede hun med en fast tone. Det var bestemt ikke fordi at det gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, for han gjorde hende kun mere vred end det som hun var i forvejen!
Hvis Konstantin ville holde Malisha inden døre, var det nok nærmest nødvendigt at skulle lænke hende til sengen, for hun havde slet ikke nogen intentioner om at blive her, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, og så godt kendte han hende jo trods alt også! Hans ord fik hende fast til at ryste på hovedet, for hun kunne udmærket godt passe på sig selv, hvis det skulle vise sig at blive en nødvendighed! Hun havde jo ikke gjort andet i de uger, hvor han havde været gravlagt, og så måtte hun jo bare bevise det for ham, at det var noget som hun kunne selv, ofr hun var altså ikke så hjælpeløs, som han havde en tendens til at fremstille hende som! ”J-jeg kan u-udmærk-ket godt s-selv!” afviste hun fast, som hun kort lod blikket falde ned mod ringen. For en kort stund, så var hun virkelig fristet til at rive den af, kun fordi at hun vidste, at det ville opholde ham i chok nok til at hun kunne komme derfra, men.. tanken gjorde ondt, og det ønskede hun bestemt heller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hånden mod hendes skulder, fik hende til at gyse let. Hun vendte blikket væk fra ham. Han skulle bestemt ikke tro at han kunne komme her og bede hende om noget, når han startede ud med at pisse hende af, for han havde bestemt heller ikke gjort andet set i hendes øjne! ”Slip mig..” advarede hun direkte faretruende og med en fast tone. Tårerne meldte sig igen i hendes øjne, selvom hun virkelig forsøgte at bide det i sig. Hun var bestemt ikke svag!

[Deleted]

Malishas opførsel var noget som var ved at gå Konstantin på nerverne, hvor han virkelig var ved at gå amok! Hun opførte sig barnligt og hun var frygtelig stædig, hvor han var mest fristet til at spærre hende inde! Det var heller ikke fordi han ønskede at bestemme over hende, men han nægtede til gengæld at lade hende søge ud i det stormvejr, for hun ville slet ikke nå en eneste meter før stormen ville gøre det af med hende, hun kom jo ingen vegne til fods i det vejr! Og stormen var kun taget til, derfor ville han da dø af bekymring, hvis hun søgte ud – og han hadede den følelse! Til tider ville han ønske at han kunne være ligeglad, men det kunne han bare ikke når det kom til hende. Hun var den vigtigste person i hans liv, hvor det irriterede ham at hun skulle beskylde ham for andet, for han kunne ikke drømme om at vælge nogen frem for hende, han havde tilmed gjort det klart for kongen at han ville vælge Malisha frem for ham, og sådan ville det være med hvem som helst! Hun var og kom i hans første række, måske arbejdet skulle passes, men han var så heller ikke typen der gad at sidde og nusse og værne om en kvinde dag ind og dag ud, hvor han vidste at Malisha havde det på samme måde. Måske et forhold kom i første række og var vigtigst, men andre ting var også vigtige, som man ikke kunne se bort fra. ”Som jeg sagde, så skal jeg nok lade dig være, men jeg nægter at l-lade dig gå ud i det vejr!” endte han kortfattet, som han ikke tog blikket fra hende. Der satte han altså selv foden i jorden og hendes fortsatte stædige opførsel, var noget som virkelig måtte gøre ham rasende! Det eneste han ville var at få syet hendes sår og så måtte hun ellers være alene så længe hun ville, og så kunne hun tage frisk luft, når stormen en gang var drevet over, hvilket i hvert fald ikke blev før i morgen! Hun måtte vel også være træt? Det var sent, snart morgen faktisk, så hun ville da slet ikke overleve, hvis hun gik ud. Han sukkede højlydt til hendes ord, som hun fortsatte, hvor han trak hånden til sig, som han havde lagt mod hendes skulder, hvor han i stedet for knyttede næverne. Han var altså virkelig ved at få nok! Han gik over til skabet, hvor han fandt nogle nye bukser frem, som han fik trukket op om livet. Han vendte sig vredt imod hende. ”Fint! Så smut du ud og slå dig selv ihjel, men så skal du aldrig komme tilbage igen!” hvæsede han vredt, som han gik over og tog fat i døren, som han rev op og smækkede i med et kæmpe brag. Han traskede ned ad gangen, hvor han satte kursen mod stuen. Han havde virkelig fået nok af hende! Hvis hun skulle beskylde ham for at være utro, så kunne hun bare skride! Så gad han slet ikke at se hende nogensinde igen! – løgn var det godt nok, da det kun var vreden der talte for ham, men denne gang havde hun virkelig formået at pisse ham af som aldrig før, hvilket virkelig skete ufattelig sjældent, da han normalt var en tålmodig mand. Han gik hen og fandt whiskyflasken frem, hvor han tog et par store slurke, for at få dulmet vreden og tankerne. Dumme stædige gås! Han slog let sin flade hånd ind mod siden af chatollet, så det kort vibrerede, inden han prustede arrigt som en tyr.