Fighting or pleasure?

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha ønskede selvfølgelig at tro på det som Konstantin fortalte hende, men når det kom til det her, så var hun virkelig en nybegynder, og det var noget som gjorde hende usikker, også fordi at hun vidste at han måtte være en erfaren mand, og det at vide, at han faktisk mødte andre udenfor hjemmet, som hun end ikke kendte til, gjorde hende kun mere usikker! Hun var en kvinde som elskede at have kontrol på tingene, så meget vidste han da om ikke andet, så selvfølgelig var det ikke noget som hjalp hende, at hun ikke havde nogen kontrol over tingene af den grund! Hun fnøs ganske kortfattet og med en yderst kortfattet mine. ”Når jeg ikke ved hvem du opsøger af såkaldte ’gamle bekendte’ hvad pokker tror du så, Konstantin?! Du har aldrig skænket en tanke til mig, om jeg har været hjemme eller ej før! Og en middag? Når du ved jeg er hjemme? Hvad så med mig?! Hvad så med mig, Konstantin?!” endte hun med en fast tone. Han måtte da for pokker da forstå sig på hendes frustrationer, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne gøre noget som helst ved af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke.
Tanken om at Konstantin søgte til gamle bekendte, var noget som gav hende en væmmelig smag i munden, for hun vidste godt at det ikke ville forblive sådan! Hvorfor skulle kvinden i det hele taget opsøge ham? Ønske noget af ham, og så byde ham på middag, og han havde endda valgt at tage imod? Den tanke i sig selv, var noget som gjorde hende direkte arrig, men det var for pokker da også kun fordi at hun faktisk var blevet bange! Hun ønskede jo slet ikke at miste ham, men det var tilsyneladende heller ikke noget som han kunne forstå, hvilket i den grad også var noget som gjorde forbandet ondt for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Det beviser du ikke for mig, ved at søge til.. ’gamle’ kendte’!” endte hun med en fast tone. Han ville vente på hende? Så skulle han for pokker have informeret hende omkring det hele, men hun havde intet hørt! Andet end en simpel besked, som hun havde fundet sådan pludseligt, da hun var faldet over den, men ellers ikke! Hun knyttede næverne let, også selvom hun i den grad godt kunne mærke det i den ømme arm, og det var noget som faktisk gjorde vanvittig ondt! Hun gispede ganske let, som hun igen vendte sig mod ham – fuldstændig ligeglad med at folk kunne høre dem råbe og skrige, for det var jo ikke ligefrem noget nyt fra deres side af, om ikke andet! Hun sendte ham en yderst fast mine. ”Det er kun ord, som er modbevist ved din handling..! Bare bliv væk fra mig!” endte hun bestemt, som hun igen stillede sig med ryggen til ham og med hånden godt knyttet omkring såret i hendes arm, som slet ikke stoppede med at bløde, selvom det bestemt heller ikke lgiefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, men det var nu bare sådan t det måtte være i den anden ende. Hun rystede på hovedet. Hun havde brug for luft, og det fik hun kun ved at have afstand til ham, og det var noget som han for pokker måtte lære at acceptere, uanset hvor hårdt det så end var eller ikke. ”Jeg har brug for luft.. bare… bliv væk fra mig..” mumlede hun langt mere kontrolleret, som hun satte kursen mod haven. HUn var nødt til at have luft itl hovedet!

[Deleted]

Hvorfor Malisha gjorde en kæmpe sag ud af ingenting, forstod Konstantin virkelig ikke! Han kunne ikke se hvad han havde gjort forkert, for.. det havde jo bare været en dum middag! Han havde ikke fået noget at spise hele dagen, så ja, han havde takket ja, for han havde virkelig været frygtelig sulten! Og så ville han også bevise at ingen skulle have nogen påvirkning af ham, som gjorde at han ændrede adfærd! Aleksandra var måske lidt mere end en gammel bekendt, men i hans øjne var hun ikke andet end en gammel bekendt, som han ikke just gad have en dybere kontakt med, for det ville da kun ende galt! Desuden så havde han det helt fint med det som han stod med i hænderne indtil videre, for han havde sin drømmekvinde og han havde fået sit job tilbage, så hvad mere kunne han ønske sig? Intet! At hun så skulle begynde at køre på ham, det gjorde ham direkte forarget! Han bed tænderne let sammen. ”Gider du godt holde op?! Jeg har ikke gjort noget galt! Jeg havde ikke fået noget at spise hele dagen, så ja, jeg var sulten og var blevet inviteret til middag, jeg kom hjem direkte bagefter! Hvad pokker er dit problem?! Må jeg nu ikke engang gøre mit job som forretningsmand, bare fordi jeg handler med en kvinde?” Hun var jo simpelthen direkte tosset! Måske han altid havde været kvindeglad, men selv han kunne finde ud af at holde sig til en enkelt og det var præcis hvad han havde gjort og havde tænkt sig at fortsætte med! Han kunne vitterligt ikke se hvad problemet var! Hun havde ikke mistet ham og han havde ikke været hende utro, hvorfor dog køre den længere ud?
Stormen der hvilede udenfor, var slet ikke noget som Konstantin tog sig af. Blæsten var kraftigt, som det øsede ned, og selvfølgelig lagde han mærke til det, for han blev drivvåd, men han nægtede bare at lade hende gå. Han havde ikke gjort noget forkert og det måtte hun finde sig i! Desuden så ville han heller ikke have at hun var ude i dette vejr, samt hun havde fået revet hele sin arm op og mon ikke såret var blevet værre nu? ”Malisha for pokker! Jeg har IKKE været dig utro! Og jeg har ikke fået muligheden for at snakke med dig, eftersom det er første gang jeg ser dig i to dage! Men nu hvor vi er ved det, så kan jeg jo fortælle at grunden til at jeg er sent hjemme i dag, er fordi jeg var til audiens hos kongen og jeg har fået min stilling tilbage igen, men det er du vel ligeglad med, for den eneste du tænker på er dig selv! Og du skal bestemt ikke tale om hemmeligheder, for du fortæller mig ikke noget som helst omkring hvad du går og laver!” svarede han i en anklagende tone, hvor han også var nød til at hæve stemmen for at hun ville kunne høre ham for blæsten. Hvorfor han skulle lade hende være forstod han heller ikke, for hun kunne jo bare slå ørene ud og høre på ham at han ikke havde været hende utro, men det troede hun vel ikke på? Tanken gjorde ondt og ikke mindst irriterede ham! ”Så hvad vil du? Ophæve trolovelsen på grund af noget som ikke er sket?” spurgte han sagte og i en langt mere vred tone.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha var bange, og tanken og frygten for at miste ham, var virkelig tydelig i hende, også selvom det bestemt heller ikke var noget som hun ligefrem ønskede skulle frem bare sådan uden videre, også selvom det faktisk gjorde ondt selv på hende, men det var jo selvfølgelig ikke noget som han kunne se! At han ikke kunne se, at hun faktisk følte sig truet, når han var omkring andre kvinder, så var det da bestemt ikke hende som var snæversynet, men faktisk ham! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang, også selvom tårerne blev skjult af blæsten og regnen som piskede direkte mod hende, og gjorde hende direkte gennemblødt, så var det slet ikke noget som rørte hende på nogen som helst måde overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Næverne knyttede hun igen, også selvom det virkelig gjorde ondt at gøre det! ”Du har ingen anelse om hvad det egentlig er du har gjort, er du?” endte hun ganske kortfattet og med en næsten skuffet tone. At råbe og skrige, var slet ikke noget som hun følte at hun pludselig have energien til, for hun havde brugt så meget af den til at rende rundt og være sur, som det hun var lige nu, og det var jo ikke ligefrem fordi at det var noget som nogen af dem fik det mindste ud af, af den grund! Han placerede hende i en situation, hvor hun ikke længere følte sig sikker, og det var slet ikke noget som hun brød sig om!
Stormen buldrede, også selvom det næsten ikke var noget som Malisha i det hele taget lagde mærke til, for hun ville bare ud, og det var slet ikke noget som kunne ske hurtigt nok for hendes vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun begyndte at fryse, også selvom hun var for vred og for hidsig, til overhovedet at lægge mærke til det. At han havde fået sin stilling tilbage, var selvfølgelig en tanke som hun virkelig godt kunne lide, også fordi at hun vidste hvor meget det betød for ham, men så vred som hun følte sig, så var det slet ikke noget som hun kunne sige det mindste til af den grund, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun himlede med øjnene. ”I uger har jeg været nødt til at passe på mig selv og tage mig af arbejdet, som det faktisk er krævet af mig som en leder, Konstantin! Ja, undskyld, at jeg ikke falder indenfor definitionen af den ’perfekte trolovede’ for det er jeg virkelig ikke! Tillykke med din stilling! Hvad mere vil du have mig til at sige?!” hvæsede hun fast. Hvem var det nu som var egocentrisk? Det var bestemt ikke hende, hvilket bestemt heller ikke var noget som sagde så lidt, for hun vidste godt, at hun havde en irriterende tendens til at være det, men lige nu var det virkelig hans skyld! Det var hans skyld, at hun var blevet så usikker! Armen holdt hun tæt ind mod sig, som hun bare.. gik i retningen af haven, også selvom tøj og det hele allerede klæbede til hendes hud af den storm som stod lige over dem, selvom hun ikke bed sig mærke i det, for hun havde virkelig bare brug for luft nu! Og det fik hun ved at komme væk fra ham!

[Deleted]

Konstantin kunne ikke se hvorfor Malisha reagerede som hun gjorde, for i hans øjne havde hun intet at være bange eller nervøs for. Han elskede hende, hun ejede hans hjerte og han ønskede virkelig ikke nogen anden kvinde end hende, så hun havde intet at føle sig truet over, tværtimod burde det være de andre kvinder der burde føle sig truet over Malisha. Han havde ikke været hende utro og han kunne ærligtalt ikke se hvad han skulle have gjort galt, for han var kommet hjem til hende lige efter middagen! ”Nej, jeg kan ikke se hvad jeg har gjort galt, når jeg ikke har gjort noget! Jeg så frem til at komme hjem og ligge mig ved siden af dig i sengen og snakke med dig i morgen tidlig, når du engang vågnede. Jeg har faktisk savnet dig, og så snart jeg kommer hjem hugger du hovedet af mig!” svarede han i en kortfattet og lettere vrissende tone. Han havde været i et strålende humør, som hun havde ødelagt allerede med det samme! Det var bare typisk hende! Han havde dog ikke glemt at han skulle snakke med hende angående langt mere alvorlige ting, for det var jo trods alt noget som kongen havde bedt ham om, og han havde altid støttet kongehuset, hvilket han skam ikke havde tænkt sig at stoppe med!
Den bidende blæst, den piskende regn, var alt sammen noget som gjorde Konstantins klæder våde, så de klæbede til hans muskuløse krop, hvor blæsten var med til at gøre ham kold, hvor han selv faktisk begyndte at fryse. Dråberne strøg ned over hans ansigt og hans tøj, hvor han allerede var gennemblødt, skønt de kun havde stået herude i nogle minutter. Han stod roligt stille og blinkede let til hendes ord. ”Men jeg er da ligeglad, jeg vil ikke have den perfekte hustru, jeg vil have.. dig,” svarede han stille, og dog i en hævet stemme, så hun kunne høre ham for den bidende blæst, der ruskede i træerne og tilmed måtte få ham til at vakle nogle skridt af og til, når den for alvor blev kraftigt. Som hun blot begyndte at gå, så fulgte han efter hende. ”Kom nu med indenfor Malisha, du bliver blæst omkuld herude!” svarede han stilfærdigt, som han fulgte efter hende. Man kunne høre tordenen brage og af og til se glimt fra lynene som slog ned et eller andet sted i nærheden. Han endte med at løbe op foran hende, hvor han stillede sig i vejen for hende, så hun var nødsaget til enten at stoppe op eller gå uden om ham – men i så fald så trådte han blot til den side hun ville gå til, så han fortsatte med at spærre hendes vej. ”Hvorfor skal vi overhovedet diskutere det? Jeg vil have dig og jeg har ikke været dig utro,” svarede han sandfærdigt. Han lod hovedet søge let på sned, som han løftede sin ene hånd og lagde den mod hendes kind – som allerede var kold, ligesom hans egen hånd var. ”Kom nu med indenfor igen Malisha, jeg har kun set frem til at komme hjem til dig igennem de sidste to dage, og jeg skal snakke med dig,” svarede han sandfærdigt, som han ikke tog de mørke øjne fra hendes ansigt.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

I Malishas øjne, så havde hun alverdens at være bange og nervøs for, men det var selvfølgelig ikke noget som han kunne se! Denne gang var det i den grad ikke hende som var snæversynet, men i den grad ham! Hun vendte blikket direkte mod ham. Det var bestemt ikke fordi at hun havde lyst til at stå og råbe og skrige af ham, men det var hvad hun fandt som en nødvendighed, for hvad andet skulle hun gøre? Han havde gjort noget forkert, og han kunne bare ikke se det! ”Ja det gør jeg! Og gæt hvorfor..? Du har været sammen med en anden kvinde! Sågar af den slags som tilbyder dig overnatning og middag, mens jeg skal sidde hjemme og vente på dig! Mens du sidder og smæsker i dig, sammen med en anden tøs end mig..!” Hvis det virkelig skulle være nødvendigt for hende at pensle det ud for ham, så var hun jo nødt til at gøre det, og så håbe på at han langt om længe kunne se det! En anden var kommet ham så tæt, at han havde indvilget i at spise med, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig om, og specielt ikke nu hvor de var ved at finde ud af det hele. Denne gang var det hans skyld at hun valgte at trække sig! For som det stod lige nu, så var hun slet ikke fristet til overhovedet at lade ham komme tæt på hende igen!
Selvom det blæste som bare pokker, så var det slet ikke noget som berørte Malisha på nogen måde, for så vred og så.. fortvivlet som hun pludselig følte sig, så mærkede hun sig end ikke engang at hun var ved at blive godt kold. Kroppen begyndte at skælve, også fordi at hun ikke var så stærk, men mere .. spinkel, så der skulle faktisk ikke meget til før hun faktisk begyndte at blive temmelig kold. ”Jeg er fuldstændig ligeglad, når du alligevel går til andre bag min ryg..!” endte hun med en direkte bestemt tone, som hun igen vendte sig væk fra ham, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Svagt bed hun sig i læben, som hun begyndte sin vandring til haven, også selvom hendes beklædning, og det at hun allerede var ved at blive godt koldt, var noget som virkelig måtte irritere hende som intet andet overhovedet! At han endte foran hende, var noget som omgående fik hende til at stoppe op, for det var jo ikke ligefrem fordi at han gav hende noget andet valg. Hun blev stående og uden at se ham i blikket, for det var slet ikke noget som hun kunne gøre noget ved af den grund. Hånden mod hendes kind, fik hende let til at lukke øjnene. Det var også først der, at det gik op for hende, hvor kold hun egentlig måtte være, også selvom det bestemt heller ikke var en tanke som hun brød sig meget om overhovedet! ”Du opsøger andre tøser.. Måske ikke i huset, men udenfor, så har du jo gjort det,” endte hun ganske stilfærdigt, som hun kun kort vendte blikket op mod ham. Hun havde slet ikke nogen intentioner om at gå indenfor sammen med ham, for det ville være som at give ham hvad han ville have, og det var slet ikke noget som hun var videre interesseret i! ”Jeg skal ikke ind nogen steder, Konstantin.. Jeg vil… slet ikke være i nærheden af dig lige nu.” endte hun kortfattet. Et sted selvfølgelig et forsøg på at gøre ham ondt, men også fordi at hun var… bange.

[Deleted]

Selvfølgelig kunne Konstantin godt forstå at hun ville blive vred over at han havde gjort forretning og spist middag hos hans gamle elsker, men.. hun havde ingen grund til at føle sig truet, han elskede hende og det var hende han ville være sammen med, det kunne ingen anden kvinde ødelægge! Men hun var da selv fint ved at kaste alt i jorden og ødelægge alt selv, men det måtte hun jo om, han havde ikke gjort noget forkert, og så måtte hun jo tro på ham eller ej – hvilket hun jo så tydeligvis ikke gjorde. Når hun udpenslede tingene på den måde, kunne han sådan set godt følge hendes tankegang, men hun lagde virkelig alt for meget i det! Han elskede hende og det var hende han ønskede hos sig ved sin side, så hvorfor hun skulle være så jaloux forstod han slet ikke. ”Du får det til at lyde så forfærdeligt, når du fremstiller det sådan,” mumlede han lettere utilfredst, som han let gned sin skæggede hage, „Men Malisha, der lå jo intet i det, det var en gammel bekendt der havde brug for slaver, så vi lavede forretninger og jeg fik noget at spise efter en helvedes lang tur til Atterlin, og derefter tog jeg hjem, der var ingen hygge, der skete ingenting,” tilføjede han lettere forsikrende. Hvorfor kunne hun ikke bare se det? Det irriterede ham at hun skulle være sådan! Han ønskede kun hende, hvorfor kunne hun ikke se det?
At stå udenfor i den hårde storm, var slet ikke noget som Konstantin havde regnet med, da han var kommet hjem, for der havde han faktisk haft lyst til at fejre det hele med hende, men det havde hun tydeligvis ødelagt – som altid! Hun skulle altid være utilfreds med noget, selvom han gjorde utrolig mange anstrengelser for faktisk at vise hende at han kun ville have hende og var hende tro, at hun så skulle fortsætte med at beskylde ham for at være utro, var noget som irriterede ham! ”Det var jo forretning Malisha, jeg har tilmed slaver med hjem som kan bevidne det hele!” svarede han kortfattet, hvorfor skulle hun bringe det hele op til diskussion? Han havde ikke gjort noget som helst! Det var hende der var jaloux og gjorde en kæmpe sag ud af ingenting! Han vendte blikket mod hende, som han havde stillet sig foran hende, hvor han ikke gjorde noget for at lade hende komme forbi, for han ville slet ikke have at hun skulle gå! Hun kunne vel i det mindste bare blive og snakke med ham om det? At hun ikke afviste hans strøg, var da altid noget, hvor det også glædede ham! ”Det var jo bare forretninger Malisha. Der ligger intet i det, jeg vil kun have dig,” svarede han stilfærdigt, som han ikke tog blikket fra hende. At hun slet ikke ville være i nærheden af ham, forstod han slet ikke når han fortalte hende sandheden! ”Jeg har ikke været dig utro, jeg har gjort som jeg skrev på en seddel til dig og været på forretningstur, hvor jeg har solgt nogle slaver og jeg kom hjem lige efter, hvorfor vil du sætte alt over styr for ingenting? Hvor langt vil du gå? Hæve hele trolovelsen nu hvor du er i gang?” spurgte han sagte, hvor hans blik var tydeligt skuffet.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha vidste godt, at det måske var en unfair måde at sætte tingene op på, men det var altså ikke noget som hun kunne gøre noget ved, for det var sådan at hun så det. Alene tanken om at han havde siddet alene med en kvinde – en gammel bekendt som han stod fast på, og så alene den tanke om at hun havde siddet og ventet på ham, var noget som gjorde ondt, for hun anså det bestemt heller ikke som nogen retfærdig ting, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket i den anden ende! Tanken gjorde hende faktisk temmelig ked af det, også fordi at hun vidste, at der ikke var hold i de mange tanker, men hun kunne ikke styre det af den grund. ”Så ved du hvordan jeg har det..” mumlede hun tvært, som hun igen vendte blikket væk fra ham og mod den store have som hvilede i det fjerne. Hun havde virkelig, virkelig brug for luft, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Jeg stoler ikke på det, når du siger at ud opsøger gamle bekendte, Konstantin..” mumlede hun let for sig selv, også selvom det faktisk var noget som hun mente. Det var en situation som hun ikke kunne styre eller kontrollere, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre! På nogen som helst måde overhovedet!
Det var faktisk utrolig rart at komme ud i den friske luft, også selvom hun kunne mærke at det var temmelig koldt, og nu hvor hun var direkte tvunget til at stå stille, så kunne hun jo ikke ligefrem gøre noget som helst ved det af den grund! Hun vendte blikket direkte mod ham, som han nu alligevel stod overfor hende på den måde som han nu gjorde det – forhindrede hende i at komme forbi ham, og et sted så følte hun sig fanget, og det var slet ikke en fornemmelse som hun brød sig om på nogen måde! ”De vil snakke dig efter munden, Konstantin. Det kan jeg virkelig ikke bruge noget som helst til,” endte hun stilfærdigt, for løgn var det jo trods alt heller ikke, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Svagt bed hun sig i læben og vendte blikket væk fra ham. Hånden lukkede sig om det blødende sår i armen, hun rystede og skælvede, og hun kunne slet ikke finde den indre ro, som hun ellers var så god til fra før af, også fordi at det slet ikke hjalp hende at være i nærheden af ham! At han så igen skulle bringe trolovelsen på banen, var noget som et sted gjorde hende sur, for hun havde slet ikke sagt noget om at hæve den! I det tilfælde så havde hun kastet ringen efter ham, men det var nu heller ikke noget som hun havde gjort! Hun vendte de mørke øjne direkte mod ham, og denne gang direkte faretruende. ”Ved du hvad? Bare lad mig være, Konstantin..” mumlede hun fast, som hun endte med at trække hovedet til sig, og passerede ham i stedet for. Armene lukkede hun godt omkring sin egen krop, også fordi at hun var ved at blive forbandet kold, for der skulle ikke meget til med hendes lille og spinkle skikkelse, men det var ikke noget som han skulle have lov til at køre på!

[Deleted]

Når hun fremstillede det så sort og hvidt kunne Konstantin godt forstå hende, men hun glemte at han var taget af sted fordi han skulle have solgt nogle slaver, desuden så havde han slet ikke vidst at det var Aleksandra som han havde taget hjem til, så det var kommet bag på ham da han havde fundet ud af at det var hende, skønt han havde fået det hele overstået, hvilket ikke var gået helt godt. Det var dog ikke nogle detaljer han havde lyst til at fortælle Malisha, for så ville hun jo aldrig lade diskussionen ligge. Det var dog ikke løgn, når han sagde at det var en gammel bekendt, som han havde været hos, for han ville ikke lade hende gå under andre kategorier, alt hvad der var sket mellem ham og Aleksandra var fortid, hvor han kun havde lyst til at se frem af og der forestillede han sit liv med Malisha og ingen anden! At hun ikke troede på ham var noget som frustrerede ham, for så var det da klart at de skulle stå og skændes! ”Men det er jo ikke løgn! Jeg har ikke været dig utro eller gået bag din ryg! Jeg har passet mit arbejde og jeg tænkte kun på at jeg ville hjem til dig, hvilket var grunden til at jeg smuttede!” svarede han sandfærdigt og tydeligt frustreret, for det gjorde ham virkelig fortvivlet når hun ikke troede på ham! Han kunne selvfølgelig godt følge hende, men det ændrede ikke på at hun var kvinden han ønskede og at der ikke var nogen som kunne tage det fra hende. Han ville slet ikke stå herude i en kæmpe storm, hvis ikke hun betød noget for ham, for så havde han da bare ladet hende gå og være blevet indenfor, men han var langt fra ligeglad! Han ville have hende og det frustrerede ham at hun ikke kunne se det! At hun fortsatte med at komme med modargumenter irriterede ham virkelig kun! ”Jamen så lad mig vise dig det hele! Så skal du se at der ikke skete noget som helst!” svarede han tydeligt irriteret. Hvorfor kunne hun ikke bare komme til fornuft og se at han faktisk talte sandt! Han kunne ikke drømme om at gå bag hendes ryg! Han havde faktisk dårlig samvittighed over at hun havde sparet sig og han bare havde horet rundt med andre, og han ville da slet ikke give ham en dårligere smag i munden, end hvad han havde i forvejen! Hun havde tydeligt kunne læse skylden i hans blik, hvis han havde været hende utro eller gjort noget galt, men det havde han altså ikke! Som hun trådte forbi ham, greb han fast omkring hendes håndled, som et tydeligt tegn til at han ikke lod hende gå. At hun ikke truede med at bryde trolovelsen eller kastede ringen i hovedet på ham, var han glad for, og hun kunne bare forsøge på det og så blev han virkelig rasende, for han havde ikke gjort noget og hun skulle ikke ødelægge alt på grund af ingeting fordi hun var så pokkers snæversynet! ”Du kan glemme det, og så gå med mig ind igen, hvis du tror at jeg lader dig gå rundt herude alene i en storm, der nok snarere er en orkan, så tager du fejl. Du går ingen steder,” svarede han bestemt, uden at han tog blikket fra hende, hvor han heller ikke slap taget omkring hendes håndled, dog gjorde han heller ikke noget for at tvinge hende med sig, for det fandt han virkelig unødvendigt – indtil videre i hvert fald.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Det var måske ikke helt retfærdige tanker at gøre sig omkring Konstantin, men når frygten for alvor meldte sig, så var det ikke altid lige til at beherske sig og kontrollere de mange tanker, specielt når det var situationer, som hun slet ikke kunne have nogen former for kontrol over, hvilket næsten var det værste af det hele, men af den grund, så var det jo ikke ligefrem noget som hun kunne gøre ved af den grund, som det måtte stå nu. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang og med den samme kortfattede mine. Hvis hun vidste, at det havde været en gammel elskerinde som havde sendt bud efter ham, så var sagen i den grad helt anderledes, så det gjorde han nok klogt i at holde skjult for hende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Men alligevel valgte du at blive siddende i hendes hjem og tog for dig af et godt måltid, ikke? Så har du heller ikke længtes hjem til mig,” endte hun ganske kortfattet. Det kunne godt være at det var et modargument efter et modargument, men hun stolede slet ikke på det, når det ikke var situationer som hun følte, at hun havde nogen kontrol over, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det altså bare sådan at landet lå for hendes vedkommende! Hun rystede fast på hovedet. ”Jeg vil bestemt ikke se hvad det er I to har lavet..!” endte hun med en vred stemme. En ting var at det var sket, men at se det, var da slet ikke noget som kom på tale!
At det blæste, og det var noget som var mere end nok til at gøre hende syg, men det var virkelig ikke tanker som hun tænkte over på nogen måde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, for hun kunne jo ikke ligefrem gøre noget som helst ved det af den grund. Tungen strøg hun let over sine læber, som hun igen vendte blikket direkte væk fra ham endnu en gang. Han gjorde det ikke ligefrem meget bedre for hende af den grund. At han så skulle bringe trolovelsen på banen, som om at hun faktisk havde intentioner om at bryde den, var noget som direkte pissede hende af, for det var på ingen måder retfærdigt overfor hende på nogen måde overhovedet! Som hun passerede ham, og han endte med at tage omkring hendes håndled, var noget som tvang hende til at stoppe, for hun kunne jo ikke rigtigt komme videre derfra! Hun vendte blikket direkte vredt mod ham, og med den direkte faretruende mine. At det var noget som tvang hendes arm væk fra hendes krop, lod hende jo egentlig kun fryse endnu mere, og det var en tanke som kun gjorde hende direkte hidsig, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre i den anden ende! ”Du bestemmer ikke over mig, Konstantin, så du har bare at lade mig være.. Og så slip mig!” endte hun direkte vredt, idet hun forsøgte at trække armen til sig, selvom det bestemt ikke gik som hun ville! Han havde ikke noget at sige, når det kom til hende!

[Deleted]

At Malisha viste Konstantin den mistillid og nærmest angreb ham, når han var uskyldig, var slet ikke noget som han fandt sig i! Han kunne selvfølgelig godt forstå hvorfor hun var sur, når hun fremstillede det sådan, men det havde han ikke tænkt over, og han ville heller ikke give hende grunden til, hvorfor han var blevet, for så endte det da kun galt. Det var desuden også underordnet hvad han havde haft med Aleksandra, for faktum var at han elskede Malisha og var kommet over Aleksandra for mange år siden! Han havde ikke engang skænket den kvinde en tanke igennem de sidste mange år, nok ikke engang igennem det sidste århundred, men det var fuldstændig underordnet! Han var ikke overnattet der, netop fordi det ville være forkert, samt han havde ønsket sig hjem til Malisha, for han priste sig faktisk lykkelig over at han havde hende som sin trolovede og han ønskede det på ingen måder anderledes! ”Malisha.. jeg beder dig. Jeg har ikke gjort noget, jeg kom hjem med det samme efter maden. Jeg var oppe i et helt døgn, fordi jeg afslog tilbudet om en overnatning, så jeg kunne komme hjem til dig,” forsikrede han hende. Hvorfor kunne hun ikke bare tro på ham? Han fortalte hende jo sandheden! Han kunne tilmed vise hende det hele! At hun så ikke gad det og fik det til at lyde som om han havde lagt i med en anden, det gjorde ham irriteret, for han havde ikke så meget som lagt hånden på en anden kvinde! Han havde lovet hende at han ville vente på hende og det var bestemt også hvad han havde tænkt sig! Han vidste jo godt at han havde mistet hende for evigt hvis han var hende utro, der var jo netop derfor han holdt sig selv i kort snor, og så svært var det faktisk heller ikke, for tanken om at hun var hjemme, var noget som glædede ham og det var motivation nok til at holde sig fra andre tøser, at hun så ikke selv kunne se det, var alt sammen noget som gik ham på, for det gjorde ondt at hun ikke stolede på ham. ”Men vi har jo ikke lavet noget, Malisha!” fastholdt han bestemt, for løgn var det i den grad ikke! Han gav et ryk fra sig i hele kroppen, da en lyn slog ned tæt på dem, hvor regnen kun fortsatte med at piske ned, hvor han allerede var drivvåd fra top til tå. Dråberne strøg ned over hans ansigt og dryppede fra hans mørke hår, der lå helt klistret til hans maskuline ansigt, hvor selv dråberne satte sig i hans skæg omkring munden og på hagen. Han slap dog ikke taget omkring Malishas håndled, da han ikke ønskede at hun skulle gå, det var desuden også farligt at gå ude i dette vejr! Hun var såret, hun var tydeligt kold og frøs sikkert også – det gjorde han jo også selv – og hun var drivvåd, så hun ville da ligge med influenza de næste par dage, hvis ikke en hel uge, hvis hun ikke kom med ind! Han endte med at trække hende ind til sig, hvor han lagde den ene arm omkring hendes liv, imens den anden lagde sig i hendes nakke, så han kunne trykke hende helt tæt ind til sig, idet han trykkede sine læber imod hendes i et dybt og lidenskabeligt kys. Han holdt kysset i lang tid, indtil endnu et lyn slog ned ikke langt fra dem. Han vendte blikket mod hende. ”Kom nu med ind, dit stædige æsel, du bliver syg, og vi skal have syet din arm,” svarede han kortfattet, som hans blik hvilede stædigt i hendes. Han slap hende ikke! Han lod hende ikke gå! Om han så skulle trække hende med indenfor!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha kunne virkelig ikke have de situationer, som hun ikke kunne have kontrol over, hvilket faktisk var noget som han havde ødelagt for hende, udelukkende fordi at hun ikke var der, hun kunne ikke markere hvad hun følte var hans, og det at han var væk fra hende og sammen med andre tøser, når hun vidste, at han havde en svaghed for det kvindelige køn, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! hun vendte blikket direkte mod ham. Hun havde siddet og ventet på ham, hvor han ikke engang var dukket op, så hun var gået på arbejde, for at abstrahere sine tanker fra det som ellers fyldte så meget i hende, for hun havde virkelig meget at skulle tænke på! ”Og alligevel, så ved du, at jeg sidder hjemme og venter på dig, og du tillader dig alligevel at sætte dig ned og spise med en anden kvinde!” endte hun med en tydelig frustreret stemme. Kunne han da ikke bare se, at det slet ikke var noget som hun brød sig om? At det faktisk var en tanke som direkte måtte skræmme hende, og det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der ingen tvivl om! Hun brød sig slet ikke om ikke at have kontrol over tingene, og han gjorde det kun værre, udelukkende fordi at han faktisk havde den betydning for hende, som han havde! Hun vendte sig væk fra ham igen. Det var bestemt ikke fordi at han skulle snakke til hende! ”En masse som du bestemt ikke skulle have gjort..” mumlede hun tvært. Hun ville slet ikke snakke om det!
At det stormede som bare pokker, og endda med lyn og torden, som faktisk var et faktum som Malisha aldrig havde været meget for, men lige nu var hun så.. vred, bange og frustreret, at hun knapt nok lagde mærke til det. At hun var ved at blive temmelig kold, og ikke var i stand til at finde nogen former for varme, var end ikke noget som hun kunne gøre noget ved, for det var end ikke en tanke som slog hende ind på nogen måde. At han så ikke ville slippe hende, var noget som efterlod hende med en direkte vrede uden lige, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun nåede knapt nok at åbne munden, før hun blev revet direkte ind i hans favn, med hånden hvilende mod hendes baghoved og læberne nærmest tvunget sammen i et kys. Et sted bragte det hende en varme, men tanken om at denne.. kvinde måske kunne have været tæt på dem, var noget som efterlod hende med en væmmelse uden lige, for hun havde i den grad allerede delt ham med alt for mange! Lynet fik hende hastigt til at trække sig, nu hvor hun kunne tænke bare en smule mere klart, hvor hun vendte blikket direkte mod ham. Hun rystede på hovedet, som hun igen forsøgte at trække sig. Den frie hånd lagde hun mod hans bryst, idet hun forsøgte at skubbe ham fra sig. Hun havde slet ikke lyst til at søge ind, og da slet ikke med ham, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende! ”Slip mig, Konstantin,” advarede hun med en næsten skælvende stemme. Hun var jo trods alt iskold!

[Deleted]

Konstantin forstod godt at Malisha var sur, hvis hun havde siddet hjemme og ventet på ham, men han havde skrevet en besked om at han først ville komme hjem sent om aftenen, netop fordi han vidste at det var en lang tur til Atterlin, den lå i den anden side af landet, helt i udkanten faktisk, og når man havde folk med til fods, så var det på ingen måder noget som gik hurtigt! Han var kommet hjem tidligt om morgenen, hvor hun allerede var stået op, så han gik ud fra at hun havde arbejdet. Til tider vidste han jo heller ikke hvornår hun kom hjem, fordi arbejdet trak ud, den ene aften havde han jo også siddet oppe til langt ud på natten, fordi han havde ventet på hende, så det kunne hun da umuligt være sur over! ”Jeg vidste ikke at du sad hjemme, Malisha! Jeg lagde en besked, at jeg nok ville komme meget sent hjem, så jeg gik ud fra at du selv ville tage på arbejde, i stedet for at sidde her og vente på mig, det ligner dig desuden heller ikke just,” svarede han kortfattet, hvor hans mørke øjne hvilede køligt på hende. Det irriterede ham at hun skulle være sådan, når han havde gjort alt! Han havde lagt en besked, han var tilmed kommet hjem i stedet for at overnatte der – hvilket alligevel aldrig ville være blevet til noget – og han havde ikke været hende utro, så hvorfor hun skulle lægge så meget i det, vidste han ikke, men det var klart irriterende! ”Hvorfor skal du være så jaloux?! Jeg har ikke gjort noget for pokker, så slå dog ørerne ud!” vrissede han irriteret. Hun havde ingen grund til at frygte noget som helst, for han ville jo kun have hende! Han havde ikke været hende utro og det ville hun da klart have vidst, hvis det endelig var tilfældet, for så ville han da ikke engang kunne se hende i øjnene, men han var altså uskyldig!
Stormen som hærgede omkring dem, var noget som havde gjort Konstantin våd fra top til tå allerede med det samme, hvor den bidende blæst, var så kold at han faktisk frøs. Hans egen krop var begyndt at skælve, hvor selv hans tænder klaprede, for varmt var det virkelig ikke på nogen måde! Regnen dryppede fra hans hår og skæg, selvom han ikke tog sig af det, da hans opmærksomhed hvilede på Malisha. Han nægtede at lade hende gå, hvilket også var grunden til at han ikke slap hende. Kysset var næsten et desperat forsøg på at vise hende at han kun ønskede hende, selvom hun tilsyneladende var ligeglad, eftersom hun forsøgte at skubbe ham væk. Han slap hende ikke, men holdt stadig armene omkring hende, så hun ikke kunne gå nogen steder. ”N-nej! Jeg har i-ikke gjort noget g-galt! Du er bare stædig! Og du s-skal med indenfor! Inden du b-bliver syg!” svarede han i samme skælvende tone som hende, hvor hans kæbe var blevet så kold at han knap kunne snakke. Hvorfor skulle hun også være så stædig? Han nægtede dog at lade hende gå! Han slap taget omkring hendes krop, hvor han derimod tog omkring begge hendes hænder. ”Kom med ind.” Denne gang var hans tone næsten bedende, for det kunne ikke passe at hun skulle flippe ud over ingenting! Desuden så var hun jo lige så kold som ham selv!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha var virkelig bange for at miste ham, og det gjorde hende egentlig kun mere frustreret, at han ikke kunne se det! Hun havde for en gangs skyld lagt arbejdet fra sig, ventet hjemme på ham, også selvom hun vidste, at han var sent hjemme, men det var slet ikke det som gjorde udfaldet for hendes vedkommende, men tanken om at han havde siddet og spist middag med en anden kvinde, frem for hende, for det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre! Hun var typen som slet ikke kunne klare at tænke for meget, for det resulterede som regel kun i de værst tænkelige scenarier, og det var slet ikke noget som hun kunne gøre for af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. ”Jeg tillod mig at lægge arbejdet til side og vente på dig, selvom jeg vidste, at du ville være sent hjemme, Konstantin. Men du vælger i stedet for at nyde en middag med en anden kvinde. Jeg tvivler stærkt på, at du i det hele taget har skænket mig så meget som en eneste tanke i det henseende!” endte hun med en direkte hvislende stemme. Tanken gjorde ondt, men det var den tanke som hun gjorde sig, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der ikke nogen tvivl om det på videre sigt, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At han så direkte tog den tone i brug overfor hende, var en tanke som gjorde hende direkte hidsig! ”Du kan bare smutte tilbage til dullen, hvis jeg er så stort et problem for dig!” hvæsede hun direkte faretruende. Hun var virkelig ved at blive vred!
Malisha var allerede ved at være frygtelig kold, selvom det nu heller ikke var en tilstand som hun tog sig af som sådan, for hun ønskede slet ikke ind eller i nærheden af ham som det stod lige nu! Nej, hun ville langt hellere bare være fri, hvis det var en mulighed for hende! Hun rystede og skælvede, selvom det slet ikke var noget som hun ønskede at bide sig mærke i, men nu hvor hun alligevel sad der, så var det ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun kneb øjnene fast sammen og med den tydelige kortfattede mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Som han tog omkring hendes hænder, selvom det slet ikke gjorde den største forskel for hendes vedkommende. Hun rystede fast på hovedet, som hun igen forsøgte at rive hænderne til sig. Hun havde slet ikke nogen intentioner om at skulle søge indenfor og ikke med ham! ”S-slip mig..” endte hun med en ganske kortfattet stemme, som hun igen vendte blikket væk fra ham. Han gjorde hende vred og frustreret, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have lige nu, og det at han ikke bare kunne.. acceptere det, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for han gjorde hende virkelig vred!

[Deleted]

Det var slet ikke fordi Konstantin gad diskutere det hele med hende, for det fik de da intet ud af alligevel! Han elskede hende, han havde lovet hende at vente på hende, og så beskyldte hun ham for at være hende utro? Den tanke gjorde ham virkelig rasende! Og alligevel så gjorde det også ondt at hun troede sådan om ham, for der lå ikke just nogen tillid i det, og her havde han virkelig gjort sig umage og holdt sig i kort snor, for ligeglad var han altså ikke! ”Du vælger at blive hjemme på en dag, hvor jeg søger ud på arbejde og kommer sent hjem? Det er da tosset! Desuden så havde jeg ikke fået noget at spise hele dagen, så havde du været i mit sted, så havde du haft det på præcis samme måde!” svarede han kortfattet, hvor han ikke tog blikket fra hende på noget tidspunkt. Han kunne selvfølgelig godt se det fra hendes perspektiv, specielt det at han havde siddet hos sin gamle elsker og fået en middag, for havde rollerne været byttet om, så havde han nok også selv haft en mistanke, men alligevel! Han følte intet for nogen anden kvinde, der var kun Malisha og det var han virkelig dybt tilfreds med! Han himlede med øjnene og slog opgivende ud med begge arme, som han rystede på hovedet. ”Jeg har jo ingen anden Malisha! Jeg ser ingen anden, jeg skal ikke engang hjem til hende igen! Der er kun dig..” svarede han sandfærdigt og tydeligt bestemt, hvorfor kunne hun ikke bare forstå det? Det irriterede ham at hun slet ikke troede på ham, for hun havde ingen grund til at vise ham den mistillid! Han havde aldrig løjet for hende! Han havde aldrig haft noget at skjule for hende, for det havde han aldrig haft en grund til, så hvorfor skulle det være anderledes nu?
At hun virkelig ville væk, forstod Konstantin slet ikke, for han havde jo ikke gjort noget! Det var direkte tåbeligt af hende at reagere som hun gjorde, for hun var da alt for dramatisk og overreagerede virkelig! Han var uskyldig og hun fortsatte blot med at køre rundt i tingene, hvilket der ikke var nogen grund til. Selvom han holdt omkring hendes hænder, så kunne han tydeligt mærke hvordan hans krop rystede, hvor selv hans hænder skælvede en anelse. ”Men du b-bliver syg. Du skal ikke være ude i d-denne s-storm!” svarede han lettere bestemt, som han bakkede et skridt tilbage mod huset og trak i hendes arme som tegn til at hun skulle følge efter ham. Hun skulle også have syet sit sår sammen igen på hendes arm, for det blødte jo stadig! ”Kom nu med ind.. du behøver ikke t-tale til mig, bare lad mig sy dit sår og så s-sover du i sengen og jeg på sofaen,” tilføjede han i samme tone. Han ville ikke have at hun rendt rundt ude i denne bidende storm, for det kunne da kun ende galt! Som endnu et lyn slog ned, gav det et gib i hans krop, da det bragede højt, fordi de var tæt på. Tænderne bed han kraftigt sammen selvom de stadig klaprede på grund af kulden. ”Jeg vil kun have dig. Jeg lovede at vente, hvilket jeg har gjort og stadig vil,” svarede han dæmpet, som han ikke tog blikket fra hende.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha stod fast på, at hendes måde at reagere på, var fuldt ud retfærdigt, også fordi at det var sådan hun havde det! Hun kunne bestemt ikke tåle at tænke tingene igennem, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, for han gjorde det bestemt heller ikke bedre for hende af den grund! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang, for hans modargumenter var slet ikke noget som holdt vand! Næverne knyttede hun, også selvom hun kunne mærke det hele vejen op i den sårede arm, og nu var det jo kun hans skyld, at det blødte på den måde, som det gjorde og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre på nogen som helst måde overhovedet! ”Åh ja? Jeg har i det mindste sparet mig til den mand jeg er trolovet med! I forhold til visse andre!” endte hun med en direkte hvislende stemme, for den tanke i sig selv, var noget som gjorde hende direkte vred og rasende. Hun havde ikke været tæt på nogen som helst, velvidende om at han havde hygget sig med den ene kvinde efter den anden. Var det i det hele taget underligt, at hun ikke kunne tage hans mange løfter seriøst?! Næverne knyttede hun ganske fast, som hun igen vendte blikket væk fra ham. Det gjorde ikke nogen forskel for hendes vedkommende, om der i det hele taget var sket noget eller ej, men tanken om at der havde været andre kvinder i hans nærhed, i situationer som hun ikke havde kontrol på, var virkelig slemt nok som det var i forvejen! ”Skaden er allerede sket, Konstantin..” mumlede hun tvært. Det måtte da gå op for ham før eller siden?
Stormen tog kun mere og mere til, og det kom kun tættere og tættere på, hvilket i den grad godt var noget som Malisha kunne mærke. Allerede nu var hun ved at være gennemkold, men hun havde bestemt ikke ligefrem regnet med at han ville følge med hende ud i det! Hun vendte blikket direkte mod ham. At han fortsatte forsøgte med sine forhandlinger, var nu ikke ligefrem noget som kom bag på hende som sådan, også selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som hun sagde noget til af den grund, men så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Som han trak sig et skridt bagud, var hun næsten tvunget til at følge med, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var med hendes vilje! ”J-jeg kan godt k-klare m-mig selv, Konstantin..” begyndte hun ganske kortfattet. At der slog endnu et kraftigt lyn ned, kun tættere på, fik det til at gibbe helt i hende, for hun havde aldrig brudt sig om lyn og torden! Lige der var hun vel.. feminin et sted? Tænderne bed hun kraftigt sammen, som hun kort vendte blikket i retningen af himlen igen, også selvom regnen piskede så meget, at det næsten var umuligt for hende i det hele taget at se noget som helst. ”Slip mig..” endte hun langt mere.. bedende. Hun brød sig slet ikke om det vejr, men heller ikke det faktum, at hun skulle være så tæt på ham, for det var bestemt ikke noget som gjorde det meget bedre for hende!