A mental breakdown

[Deleted]

Zacharias havde været klar over i frygtelig mange år, at livet var uretfærdigt. Det var allerede så småt gået op for ham, da han havde mistet sin mor, og nu hvor hans far måtte være væk, så var det en tanke som kun var gået op for ham endnu en gang, selvom det ikke just var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han vendte blikket direkte i retningen af Evan endnu en gang. Manden var god, hvilket han vidste, men alligevel så følte han på ingen måder, at det var retfærdigt, det som var sket på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han kneb øjnene direkte fast sammen, som han igen vendte blikket direkte i retningen af ham. ”Det gik op for mig allerede da jeg mistede min mor, Evan. Livet har aldrig været retfærdigt ved hverken mig eller min kære storesøster. Vi har altid haft vores at slås med,” endte han ganske kortfattet, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Jovist havde det måske været en anelse nemmere for ham, men af den grund, så ville han ikke ligefrem vove at påstå at det havde været helt nemt, men han havde da om ikke andet forsøgt! Desuden havde han også bedt Jared flere gange om at give Athena en chance! Han vendte blikket væk fra ham igen. Tanken om det som var sket, var virkelig grusom nok i sig selv!
At Athena følte sig alene, var næsten noget som efterlod ham med den ringe samvittighed, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Blikket gled direkte i jorden, næsten som det pludselig var ham som skammede sig. Han tørrede hurtigt sine tåre væk, og rystede på hovedet. ”Det tager tid.. Det kommer til at tage forbandet lang tid, Evan. Han var for pokker da det sidste som vi begge havde..!” Han havde aldrig været sur på Athena for det som var sket, selvom det måske var svært at sætte sig i, for han havde klandret hende, men selv for ham, så havde det jo været så dejlig nemt! Han vendte blikket stille mod ham endnu en gang, som han svagt måtte bide sig i læben. Han var jo nødt til at gøre noget ved det af den grund. Armene søgte omkring hans egen krop og med en tydelig sitren. Det var virkelig ikke en behagelig situation at sidde i, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Mange siger hun ligner mor på det punkt,” begyndte han dæmpet. Ikke fordi at han så nogen skam i det, for deres mor havde været smuk – det havde han hørt far sige, når han endelig havde snakket om hende, selvom det var noget som i sig selv, faktisk skete temmelig sjældent, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han trak vejret dybt. ”Hun kommer aldrig til at snakke med mig.. Hun kommer aldrig til at opsøge mig..” endte han dæmpet. Han kendte jo sin søster!

[Deleted]

Evan ønskede selvfølgelig at hjælpe dem begge, hvis det var noget som de ønskede at tage imod vel at mærke, for han kunne godt forestille sig, at det var noget som tog dem tid. Zacharias kendte han ikke nær så godt, som han havde kendskab til Athena, men hvis knægten ville det, så skulle det vel nok komme? Desuden havde han nu også det brev fra Jared som han var nødsaget til at finde et eller andet sted, men det var noget som han nok skulle tage. Alle ting til sin tid, og lige nu kunne han ikke prioritere det, når der var andre som havde mere brug for ham. Selvfølgelig var det en tanke som direkte irriterede ham, men han kunne jo ikke ligefrem gøre noget som helst ved det af den grund, hvilket næsten var det værste af det hele, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Udmærket. I så fald, så ved du godt hvad jeg mener, ikke?” endte han ganske kortfattet. Knægten var vant til det uretfærdige i livet, og selv han måtte erkende, at børnene virkelig havde oplevet mere modgang, end det som godt måtte være i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Tungen strøg han let over sine læber. Hvad der var sket, var jo tydeligt, og derfor var det heller ikke noget som han ønskede at uddybe yderligere. Athena havde handlet som han ønskede at hun skulle, og selv det var noget som han var tilfreds med, uanset hvor hårdt det så end skulle vise sig at være i den anden ende, men der var jo ikke ligefrem noget som han kunne gøre ved det som sådan af den grund, var der? Jared var jo også som en bror for ham.
Evan ønskede hellere at vreden skulle vendes mod ham, kontra en mand som ikke var i stand til at svare for sig, for han vidste at Jared havde handlet som han havde fundet rigtigt, og de havde jo alle håbet at knægten ville være hurtigere fremme, end det som han havde været! Svagt trak han på smilebåndet. ”I har stadig hinanden.. Det er noget som I begge burde værdsætte mere end det som I tilsyneladende gør,” endte han ganske kortfattet, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Det var syn at det var så galt mellem dem, som det var i forvejen, det var der ingen tvivl om overhovedet. Han nikkede med et stille smil på læben. Evan havde jo skam haft fin kendskab til deres kære mor. ”Jeg tror ikke det er gået op for jer, hvor meget I begge ligner jeres forældre,” endte han ganske sigende. Hovedet lod han søge let på sned. ”Hun ønsker ikke mig tæt på lige nu.. Jeg kan altid forsøge at få hende af sted.. Du kender hende.. stædig som et æsel,” endte han ganske sigende. De var nødt til at snakke!

[Deleted]

Man kunne ikke ligefrem sige, at Athena og Zacharias havde haft medvind igennem deres liv, men det var nu end bare sådan at det måtte være. I det store og hele, så var det noget som de havde vænnet sig til – han havde om ikke andet, for han havde fået et godt forhold til sin far. Ganske vidst den samme mand som havde smækket døren i hovedet på deres mor, som et sted faktisk havde ført til hendes død, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han betragtede manden med en ganske sigende mine. Det var ikke ligefrem fordi at hans ord hjalp, selvom han vidste at han forsøgte, men.. stemningen var kvælende nok som den var i forvejen, og selv han ønskede jo ikke ligefrem at stå i det samme værelse som hans døde far! ”Kan du ikke bare lade det ligge?” endte han med en ganske kortfattet mine, som han igen vendte blikket væk fra ham. Det var bestemt ikke fordi at det var noget som gjorde det værre for ham i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han sukkede dæmpet som han tydeligt knyttede sine næver. ”Jeg kan ikke stå her mere.. Det gør ondt..” endte han med en dæmpet stemme. Det gjorde ondt at tænke på, at han pludselig ikke have sin far mere, for hvem havde han så? Athena gad ham jo heller ikke, gjorde hun?
Vreden var nok mere vendt mod ham selv, da han ikke havde været hurtig nok til at dukke op, frem for at den var vendt mod Jared. Zacharias havde bare svært ved i det hele taget at finde ud af hvordan det hele forholdt sig, og det var en tanke som faktisk gjorde forbandet ondt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Tårerne pressede sig konstant på, og det var faktisk en kamp uden lige at holde dem igen, selvom det bestemt heller ikke var nemt! Han ønskede ikke at fremstå som svag, for det var slet ikke noget som han ønskede sig! Og bestemt ikke overfor Evan! ”Jeg har gjort mange fejl vedrørende Athena, Evan, og jeg ved det godt..!” endte han med en fast tone. Det havde bare været så frygtelig nemt at klandre hende for det som var sket med deres mor, og far havde jo gjort det samme, så var det jo bare det nemmere for hans vedkommende! Han nikkede sigende. Han vidste udmærket godt at Athena var noget af det mest stædige og konfliktsky som kunne gå på to ben! ”Jeg… jeg har brug for at snakke med hende, så.. hvis du bare kan få hende i retningen af Bordellet, så.. så er det vel også fint? Jeg kan ikke være her mere.. Det gør ondt..” Han vendte blikket mod ham, som en enkelt tåre gled ned af hans kind, inden han kunne nå at gøre noget ved det. Han hadede det virkelig!

[Deleted]

Det var skam ikke fordi at Evan ikke havde forståelse for Zacharias, for det havde han faktisk. Han kunne godt forestille sig, at det gjorde frygtelig ondt at se sin egen far ligge i sengen på den måde, velvidende om det som egentlig var sket – eller var ved at ske, en det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han betragtede ham med en ganske sigende mine, også selvom det var tydeligt at end ikke Zacharias havde lyst til at snakke om det i den anden ende, så det var jo ikke ligefrem noget som forundrede ham. Lige der var det jo tydeligt, hvor meget de egentlig måtte lignede hinanden, og den lighed var i sig selv, næsten skræmmende! Han sagde dog ikke noget til det. ”Selvfølgelig,” endte han stilfærdigt, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han vendte blikket ganske kort i retningen af sengen igen. Selv han følte knuden sidde i brystet, og det var jo ikke ligefrem fordi at det gjorde det meget bedre for hans vedkommende, men.. det var vel bare at forsøge, ikke sandt? ”Udmærket, så kom.. Vi går ind på kontoret. Jeg har noget som jeg skal have fundet alligevel,” endte han med en stilfærdig mine. Jared havde jo gjort det tydeligt, at der lå et brev der til ham. Lige hvad der måtte stå i det, vidste han så ikke, og et sted så var han vel næsten.. bange ofr at finde ud af det? Selvom det selvfølgelig ikke var noget som han sagde højt!
Zacharias og Athena havde brug for hinanden, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne gøre noget ved, andet end selvfølgelig at hjælpe dem en smule på vej. ”Det glæder mig, at du i det mindste er klar over det,” endte han ganske kortfattet, for løgn var det jo trods alt heller ikke i den anden ende. Han endte med at vende ryggen til, også som et tydeligt tegn til at knægten skulle følge med, for de kunne jo altid fortsætte snakken, hvis det var noget som han ville det, i den anden ende? ”Jeg kan ikke sige direkte med sikkerhed, om jeg i det hele taget kan få hende af sted, og jeg kan bestemt ikke love dig for at hun søger mod Bordellet. Du kender hende, Zacharias.. Det bliver bestemt ikke nemt,” endte han ganske sigende, som han igen vendte blikket direkte mod ham igen, ved at skæve over sin ene skulder. Tungen strøg han let over sine læber med en tænkende mine, som han kom ind på kontoret. Det lignede sig selv med papirer absolut over det hele! Typisk Jared! ”Jared for fanden..” mumlede han med en tydelig utilfredshed i minen, idet han søgte hen til skrivebordet og gennemsøgte det efter bedste mening, for at finde det brev som skulle være adresseret til ham, for det måtte jo være der et eller andet sted!

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi at Zacharias ønskede at diskutere det yderligere, for han vidste skam godt, at han ikke kunne uddebatere Evan bare sådan uden videre, hvilket næsten var det værste af det hele, når det endelig skulle komme til stykket. At manden indvilget i at holde mund, var ikke ligefrem noget som gjorde ham det mindste som sådan, for det var nu bare en tanke som han havde det fint med. Han ønskede ikke at skændes om det, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. Han vendte blikket ned mod gulvet. Selv var det en kamp ikke at skulle vende blikket i retningen af Jared som lå der, men han ønskede virkelig ikke at se mere på manden end det som han ellers kunne blive fri for, for han vidste skam godt, at hans kære far, slet ikke kom igen. Det var vel heller ikke hans ønske, siden han var gået.. fredfyldt i døden, som Evan så fint havde sagt det? ”… Jamen..?” endte han dæmpet, som han vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Han sukkede næsten opgivende, som han let himlede med øjnene. Det var da utroligt! ”Hvad pokker vil du på mandens kontor?” endte han næsten irriteret. Han ønskede bestemt heller ikke at der skulle rodes rundt i Jareds ejendele, for han vidste jo godt, hvor ømtålig manden havde været over det sted!
Zacharias søgte roligt efter, for når det kom til Evan, så var han ikke ligefrem en mand som han ønskede at sige imod, om det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Svagt bed han sig i læben. Armene søgte over kors. At komme ud af lokalet hvori Jared måtte ligge, var virkelig en glæde uden lige, men det var egentlig slet ikke fordi at han ønskede at blive tilbage i huset! Minder var over det hele, også fordi at de jo faktisk havde boet der igennem temmelig mange år nu. Han mærkede endnu knuden i hans mave. ”Hun har aldrig været nem at have med at gøre. Hun var også en massiv mundfuld for mor,” forklarede han dæmpet. Han havde ikke tal på hvor mange gange hun havde fået mor til at handle som hun ville, og.. manden som havde fået hende tilbage over muren dengang hun stak af, sad vel stadig i spjældet? Svagt trak han på smilebåndet. Jared var et rodehoved, og det havde han så sandelig også altid været! ”Det er… var far,” forklarede han sigende, som han selv trådte ind. Han kunne stadig forestille sig manden sidde og svede over en bunke pergamenter og dokumenter, men det var nu bare sådan at det var i den anden ende. ”Hvad er det du leder efter..?” endte han dæmpet. Selv han var jo en anelse nysgerrig, og hvis det var en måde hvorpå han kunne abstrahere lidt, så var det i den grad også det værd!

[Deleted]

Evan ønskede ikke at diskutere det, hvis det slet ikke var noget som Zacharias var interesseret i, i den anden ende, for det var slet ikke noget som nogen af dem, ville få det mindste ud af, men det var nu bare sådan at det var. At komme lidt ud af lokalet, var måske noget som ville gøre det nemmere og ikke mindst bedre for dem begge, for selv han brød sig slet ikke om at stå der. Han græd indvendig, selvom det nu slet ikke var noget som han ønskede at lukke ud, om det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. Han ønskede slet ikke at fremstå som svag, om det var noget som han ellers ville blive fri for i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, når det endelig skulle komme til stykket. Han betragtede knægten med en ganske sigende mine. Så langt var de faktisk enig, selvom han stod fast på, at det som var sket med familien, slet ikke var noget som burde være sket af den grund, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt for nogen af dem. De havde bestemt ikke haft gode odds, og selv han var ked af, at det var sådan at det skulle gå for sig.
At betræde mandens kontor, gjorde det kun tydeligt for Evan, at manden ikke havde forandret sig det mindste på nogen måde! Ikke fordi at det var noget som gjorde ham det mindste, for.. visse ting forblev vel bare bedre uændret? Han smilede let for sig selv, som han let rystede på hovedet. ”Din far har ikke ændret sig, fra vi var unge.. Han har altid været et forbandet rodehoved, men det her.. det tager virkelig kagen,” endte han ganske sigende, også selvom det var noget som han i den grad også måtte mene! Han trak vejret dybt. ”Jeg har ikke haft megen kendskab til hende, fra før Jared tog over.. Hvordan var hun da hun var lille, Zacharias?” spurgte han sagte, dog alligevel med en naturlig nysgerrighed, for han var jo faktisk nysgerrig af sig! Han hævede blikket fra skrivebordet, hvor han havde taget pladsen i mandens stol. En stol som han faktisk sad ganske godt i. Han rynkede let på næsen, også selvom det var med en tydelig utilfredshed. Han skulle have fundet det brev, og han vidste jo trods alt også at det måtte ligge her et eller andet sted! Men det var nu bare sådan a det måttevære i den anden ende. ”Din far skulle efter sigende, have efterladt mig et vigtigt brev.. Men at finde det her i det her rod, bliver næppe det nemmeste,” endte han ganske kortfattet. Hvis drengen kunne sige ham, hvor han eventuelt kunne finde det, så var det noget som han ville være ganske godt tilfreds med, for det var vigtigt!

[Deleted]

Det hjalp allerede Zacharias meget at komme ud af det lokale hvori Jared måtte være, også selvom minderne hvilede voldsomt i stort set hele huset. Uanset hvor han så hen, så kunne han nærmest se og ikke mindst fornemme på sig, at der var minder omkring hans kære far, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Nu var han jo lidt nødsaget til at fremstå som manden i familien, og passe på sin søster, også selvom han ikke ligefrem regnede med, at det var noget som hun ville lade ham gøre det, selvom det selvfølgelig i sig selv, var en tanke som gjorde ham en anelse trist, for selvfølgelig ønskede han at passe på hans søster, også fordi at det jo faktisk var det sidste som han havde nu! At hele kontoret var et endevendt rod, hvis system kun var noget som Jared kunne finde ud af, var egentlig ikke noget som forundrede ham på nogen måde, for han kunne faktisk godt se det hele for sig. Svagt måtte et smil alligevel finde vejen frem til hans læber. ”Jeg erkender gerne, at jeg ikke har svært ved at se det for mig..” Selv valgte han at stille sig tæt ved væggen, men ikke nært nok til at røre ved noget som helst, for det var i sig selv, faktisk temmelig besværligt, for han ønskede slet ikke at komme i kontakt med noget som havde tilhørt hans far!
At Evan spurgte ind til fortiden, var noget som fik Zacharias direkte til at vende blikket mod ham. Hvor pokker skulle han starte?! Det var jo ikke ligefrem lidt Athena havde lavet igennem livet, og i den grad heller ikke dengang hun havde været lille! Han sukkede tungt. Fortiden generelt var ham et ømt punkt, også fordi at han havde svært ved i det hele taget at huske hvordan hans egen mor så ud. ”Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, må jeg indrømme.. Hun har lavet frygtelig meget.. både mod mor, men også af stædighed, når det ikke gik som hun ville. Jeg.. jeg kan jo godt se nu hvad det var mor forsøgte på, men.. det var bare så nemt at få hende til andet.. Det fandt Athena hurtigt ud af i hvert fald,” begyndte han med en ærlig stemme, som han vendte blikket mod ham. At han ledte efter et brev, var noget som let fik ham til at rynke på panden. Det lignede slet ikke Jared at skrive lange breve, for han havde altid været en mand af ord, og ikke skrift. ”Kig i den aflåste skuffe.. Hvis det er vigtigt, så plejede han at låse det inde der..” endte han dæmpet, også selvom han slet ikke rørte sig det mindste, for han havde jo slet ikke lyst til at røre ved noget af det, for det var ham alt sammen et minde om hans far, og han var i den grad en mand som ville forblive savnet, det var der bestemt ikke nogen tvivl om!

[Deleted]

Selv for Evan, måtte han erkende, at det gjorde godt, at komme lidt væk fra Jared, også selvom han vidste, at han ikke kunne lade manden blive liggende der på sengen. Cecilaya var han nødt til at give besked, for han regnede bestemt ikke med at det var noget som kvinden måtte tage let på, men de var jo nødt til at gøre noget ved det, og ikke mindst stå til regnskab. At komme ind på kontoret, var ligefrem noget som var tydeligt måtte sprudle af minder omkring manden, hvor det vel også var tydeligt, at det var et lokale som manden tilbragte umådelig meget tid i? Ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, så var det nu bare sådan at det var. Han vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang, hvor smilet måtte brede sig en anelse på hans læber. ”Jeg kunne give dig frygtelig mange historier om den mand og hans rod, Zacharias.. Det ville tage mig en hel aften. Han var hvad man i den grad vil definere som en typisk mand,” endte han alligevel med en let morende stemme. Det var ikke engang en historie som han behøvede at pynte på, for han mente det faktisk, og selvfølgelig var det noget af det bedste af det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet!
At der var mange historier omkring Athena, var egentlig ikke noget som forundrede Evan, men af den grund, så var han faktisk temmelig nysgerrig af sig, og han ønskede jo faktisk også at lære tøsen bare lidt at kende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Han vendte blikket mod knægten som han begyndte. Elanya havde altid gået op i at være en god mor for sine mange børn, selvom det bestemt ikke var noget som man kunne sige, var lykkes hende, men hun havde forsøgt og hatten af for det. Han nikkede mod ham igen. ”Jeg kunne godt forestille mig, at hun var først ude mentalt.. Uden kontrol vel at mærke.. Det var en skam at det skulle gå sådan til med jeres mor.. Fortæl mig.. hvilke historier omkring den kære Athena, kan du byde på?” spurgte han roligt, som han vendte blikket mod skrivebordsskuffen. Det kunne selvfølgelig ligne Jared at låse den slags ting af vejen, så det var noget som han selvfølgelig var nødt til at få tjekket, det var da helt sikkert! Med hans egen magi, så åbnede han roligt skuffen og begyndte ar rode den igennem. Brevet fandt han som noget af det øverste. Han ville dog ikke læse det her.. ikke nu, og ikke under disse omstændigheder, så langt tid at knægten var der. ”Perfekt,” endte han sigende, som han lagde det i inderlommen og vendte sig mod Zacharias igen. Han var knust.. det stod jo tydeligt i den unge mands blik.

[Deleted]

At blive distraheret ved at snakke om lidt andre ting, var selvfølgelig noget som hjalp Zacharias en hel del, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han trak svagt på smilebåndet. Far havde været et kæmpe rodehoved i al den tid som han kunne huske, og det havde bare aldrig nogensinde forandret sig i den ene eller den anden retning, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han trak vejret dybt og nikkede så, hvor smilet alligevel var at se på hans læber. Han kunne jo slet ikke lade være! Han rystede stille på hovedet. ”Jeg lytter gerne.. Det er trods alt de ting som manden aldrig nogensinde har delt med os.. Han vidste vel at det var et.. problemområde..?” endte han dæmpet. At snakke om manden i datid, var faktisk en tanke som var svær i det hele taget at acceptere på sit led, for nu havde han jo kendt manden siden han havde været ganske lille, en det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke.
Zacharias havde faktisk ikke noget imod at snakke om Athena, for han havde frygtelig mange historier hvad den kvinde angik! Måske at det selv var historier som hun måske ikke ville vedkendes, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han trak vejret dybt og nikkede. ”Hun var først ude med det.. Hun fandt jo hurtigt ud af, at hun kunne manipulere med mor og få hende til hvad som helst.. I dag kan jeg godt se, at det er hvad der slog hende ihjel.. Hun fik jo aldrig nogensinde hvile.. jo.. når Jason var der i tide og utide,” endte han dæmpet. Selv havde han jo for pokker ikke engang nogen anelse om hvornår han havde fødselsdag, for det kunne han da ikke huske, og det var jo som sådan ikke rigtigt fejret siden de havde været små. Han vendte blikket mod manden som tydeligt havde fundet hvad han havde søgt.. Så kunne det være, at han snart kunne komme hjemover igen? Han havde nemlig slet ikke lyst til at være her, for det var bestemt heller ikke ligefrem noget som sagde så lidt, for det havde været hans hjem mere eller mindre siden han havde været lille. ”Godt.. nu har du fundet det som du har søgt efter.. Kan jeg så få lov til at søge videre..?” spurgte han sigende, som han vendte blikket mod ham. Han kunne kun lige skimte ham bag al papirarbejdet. Det lignede virkelig far at lade bunkerne ligge, men det viste jo også at han havde haft det hårdt.. Bunkerne plejede bestemt ikke at være så store, så meget vidste han da om ikke andet!

[Deleted]

Evan trak svagt på smilebåndet. Jared havde altid haft et problem med rod. Dengang de havde været små, havde det været ham og Malena som havde ryddet op efter ham. Selvom det den dag i dag, selvfølgelig var noget som han kunne se tilbage på med et smil, for det havde selv gjort ham forbandet struktureret, selvom det nok var sådan noget som virkelig kunne pisse Athena af i længden, for han gik yderst meget op i at tingene blev set fra deres bedste side, så det hele skulle se ordentlig ud! ”Det er frygtelig mange og lange historier omkring din far, knægt.. Men ja.. Jeg tror han altid har været vis om at det har været et problemområde for ham, for han har altid forsøgt at skjule det.. såsom her,” forklarede han ganske ærligt, for løgn var det jo ikke ligefrem i den anden ende.
At Athena havde været hurtigst ude med det mentale, forekom nu ikke som nogen overraskelse for Evan, for han havde set hvordan hun havde taget det hele, også da han havde fået hende i hus og var startet med træning. Det havde virkelig været ude af kontrol, så han kunne godt forestille sig, at Elanya havde fået sit pas påskrevet! At Jason havde været i billedet, var noget som fik ham til at rynke lidt på næsen, for det var ikke just noget som han havde regnet med. ”Har Jason opsøgt hende? Så… nej, er du sikker? Manden burde have hjulpet hende i stedet for at hun var endt i graven som hun er nu.. Der kan man bare se.. Den kære Jason slår rødder vidt omkring..” endte han ganske sigende, for det var jo ikke ligefrem fordi at det var en løgn som sådan i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det så endelig skulle komme til stykket. At knægten bare gerne ville videre, var noget som han faktisk godt kunne forstå, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, men han skulle nu heller ikke blande sig, om det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. Han nikkede ganske sigende til ham. ”Jeg skal endelig ikke opholde dig, Zacharias.. Jeg kan forestille mig, at det er hårdt nok som det er i forvejen, har jeg ikke ret..?” endte han med en dæmpet stemme, som han igen lod blikket søge i retningen af hans skikkelse. Tungen strøg han roligt over hans læber, som han lod armene søge over kors. Brevet skulle han læse når han kom hjem, også selvom hans førsteprioritet selvfølgelig var at få Athena i sikkerhed og få hende mentalt til ro igen, også selvom han vidste, at det nok var lettere sagt end gjort, men det var vel bare at gøre det så godt som det nu var ham muligt? Det var ikke ligefrem en nem opgave som han var efterladt med!

[Deleted]

At Jared altid havde haft sine problemområder, var bestemt ikke noget som kom meget bag på Zacharias, også fordi at det var noget som han lige kunne se for sig, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han trak svagt på smilebåndet, hvor han nikkede til hans ord. ”Han har forsøgt at skjule det i hvert fald.. Holdt det på hans kontor, men jeg ved at han havde det svært til sidst.. Han har haft svært ved at samle sig om.. generelt bare småting.. Jeg skulle have set faresignalerne..” endte han med en dæmpet stemme. Det var noget som et sted kun gjorde tingene meget værre for hans vedkommende, også fordi at det nu var hans tur til at finde ud af en tilstedeværelse uden forældre, og han skulle stå som manden i huset, også selvom han end ikke havde nogen anelse om Athena i det hele taget gad ham, men det var nu bare sådan at det var i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke i den anden ende.
At Evan havde fundet hvad han ville have, var han selvfølgelig glad for, men alene den tanke om at det var det sidste nedskrevne fra hans fars side af, og at det ikke var til ham, eller til Athena, var virkelig noget som efterlod ham med en knude i maven som intet andet overhovedet, for det var bestemt heller ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han nikkede. ”Jason kiggede forbi i tide og utide.. Det var ham som lærte os at læse lidt.. og skrive. Mig om ikke andet.. Det er ikke just Athenas kop the.. Mor sov altid når han var på besøg,” fortalte han sigende. Igen kunne han se sig i bakspejlet og blive klog på det af den grund, og igen var det jo signaler som han ikke havde set før nu. ”Med Athena i huset, så var der altid gang i den.. Hun er løbet væk flere gange.. Den ene gang endte hun i Manjarno.. En engel eller noget sådan, fandt hende.. Han kom i fangekælderen.. tiltalt for børnekidnapning..” Et sted var tanken jo ganske vidst morende, selvom det nu heller ikke var noget som han just kunne sige, eller gøre noget ved af den grund, men det var nu bare sådan at det var. At han kunne få lov til at gå, var selvfølgelig en tanke som glædede ham! ”Du vil hilse hende fra mig.. ikke? Og bede hende om at opsøge mig. Jeg vil gerne snakke om det her,” endte han dæmpet, som han gik hen for at tage manden i hånden. ”Pas på hende, Evan..” bad han dæmpet, inden han forlod huset og søgte så langt væk fra Marvalo Mansion som han overhovedet kunne komme.

//Out

[Deleted]

Zacharias klandrede virkelig sig selv for alt for mange ting, hvilket Evan udmærket godt kunne se, så det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre af den grund, for det gjorde det bestemt heller ikke, det var der ingen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Blikket gled direkte mod ham endnu en gang. Det havde været en kamp uden lige for dem begge, hvilket han udmærket godt kunne høre, og det var faktisk en tanke som efterlod ham direkte med en dårlig smag i munden, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. ”Jeg er sikker på at Jared selv har set dem, men ikke har ønsket den redning, Zacharias. Du skal ikke klandre dig selv for det,” endte han sigende, også fordi at det var ord som han faktisk måtte mene! Han ville slet ikke høre at knægten skulle påtage sig den endelige skyld, specielt når han ikke havde haft noget med det at gøre!
At Elanya havde sovet og hvilet når Jason havde været på besøg, var bestemt ikke noget som kom bag på Evan, for Athena havde åbenbart været en kæmpe mundfuld.. Men i det store og hele, så vidste de jo også godt, at det var noget som ville gå galt med Zacharias også med tiden. Han nikkede tydeligt med en forståelsesfuld mine, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hans følgende ord omkring Athenas rejse hjemmefra, var noget som direkte morede ham, og ikke mindst at det havde kostet et væsen en tur i fangekælderen med de tiltaler, så var det kun noget som gjorde det hele endnu mere sjovt for hans vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! ”Tja, hvad skal jeg sige? Hun har altid været lidt af en eventyrer.. Det kan jeg da fornemme,” endte han direkte morende, for det var jo ikke ligefrem nogen løgn, var det det? At knægten gerne ville hjem, sagde han nu heller ikke noget til, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han tog roligt omkring knægtens hånd, som han trykkede ganske let. ”Jeg skal gøre mit bedste.. Og har du brug for det, så kom til Imandra,” endte han ganske sigende, som han så til at knægten søgte ud og søgte tilbage til Bordellet – ville han gå ud fra om ikke andet. Han sukkede dæmpet, som han selv endte med at rejse sig. Han kunne jo lige så godt få Athena med sig hjem og tage sig af det næste når det kom så langt! Han kom hurtigt tilbage i pejsestuen, hvor han kunne se at Athena endnu måtte ligge der. Svagt trak han på smilebåndet. ”Smuk har du dog altid været, min kære.. En skam du ikke selv kan se det..” endte han med en dæmpet stemme. Han tog roligt omkring hendes skulder og hendes knæhaser, idet han trak hende op i armene, kun for at forsvinde med hende – for at få hende med sig hjem til Imandra. Han skulle nok få ryddet op efter Jared. Det gjorde han jo stort set altid!

//Out