Out for a walk..?

[Deleted]

Solen stod endnu højt på himlen, skønt det var ved at være sent på eftermiddagen, det havde dog ingen betydning for beboerne i Ityrial, eftersom det var sommer. Folk befandt sig endnu parken, hvor nogle tilmed havde tændt bål for at lave snobrød og riste andet mad over bålet, hvilket var noget man sagtens kunne lugte på afstand. Det havde været varmt hele dagen, hvor det endnu var lunt, hvilket gjorde det perfekt til en spadseretur igennem den enorme park, som lå centralt placeret i Manjarnos hovedstad. Selv Konstantin nød af varmen fra solen, skønt han var et af mørkets væsner. Det var dog et smukt syn med den nedadgående sol, der bemalede alle de flotte rødlige, orange og gullige nuancer i horisonten, skønt det af og til var svært at se for bare træer, der var frodige og tilmed nogle med udskudte blomster. Folk i parken lavede alskens fra mad, til leg og nogle sågar trænede. Konstantin selv havde dog ingen planer, der skulle udføres i parken, da han faktisk kun skød genvej igennem den, for at komme tilbage til hestevognen, som ventede på ham. Han havde kort været på det store marked, for at søge noget ganske specielt ud, som han også havde gemt væk i sin jakkes inderlomme, så det ikke var synligt. En lille genstand han skulle bruge til sine forretninger hjemme i Dvasias. Han var blevet genindsat som Hertug, hvor han havde mistet stillingen efter at være afgået i døden, det ville så sige at han havde snydt døden og var genopstået, selvom det lille ’sidespring’ havde kostet ham mere eller mindre alt, hvor han også havde kæmpet for at få det tilbage – som nu også var lykkedes ham. Hans skridt var målbevidste og dog langsomme, da han ikke så nogen grund til at skulle skynde sig, eftersom det var det mest perfekte vejr, som man kunne bede om sådan en perfekt sommerdag, hvor himlen tilmed havde været skyfri hele dagen. Han bar et fint tøj som han normalt gjorde når han var ude blandt pøblen, hvilket bestod af nogle flotte sorte fløjlsbukser, en hvid skjorte med en sort habitjakke udenpå. Slips bar han dog ikke, eftersom det var noget han kun bar til finere lejligheder. Varmt var det skam at gå rundt i, specielt fordi det var de mørke farver han yndede at bruge, dog ændrede det ikke på at han ville finde det upassende at gå rundt i andet, når han faktisk havde været i byen for forretningens skyld. Kort lod han sin ene hånd stryge igennem de mørke lokker, der lagde sig fint tilbage, hvor de mørke øjne, der i øjeblikket bar et mere rødligt skær fra solens belysning, søgte over terrænet for at se på de flotte omgivelser.

[Deleted]

Den yngre dreng der stod Jericho kiggede på ham med store øjne, som han fiskede et par mønter op af en lomme fra hans løse bukser og plantede de få mønter i håndfladen af drengen. Jericho gav ham et let smil, og rakte brevet i sin anden hånd ud, og drengen tog imod det. "Jeg skal nok aflevere det straks!" sagde drengen, før han løb af sted og efterlod Jericho alene ved et stort springvand. Han benyttede sig tit af budbringere når han skulle have noget afleveret, selvom han sommetider tvivlede på om det var klogt. Han løftede blikket mod himlen, og lod et lille suk ud. Varmen havde gået ham på i dag, som den bagte. Folkene omkring ham så dog ud til at nyde det, men de havde heller ikke den samme kontakt til det kolde som ham. Det var ikke længe siden han kom til byen her, og han havde ikke planer om at blive her længe. Han stolede ikke meget på folk i Manjarno, og havde nok god grund til det. Det værste han vidste var mørket, og alle dets tilhængere, og bare tanken om det fik ham til at gnide tænderne mod hinanden.

Han vendte sig mod springvandet bag ham, og kiggede ned i vandet, og lod en finger løbe over springvandets kant. Han havde en smule lyst til bare at hoppe i for at køle af, men det ville være yderest fjollet. Han havde jo selv et slags omdømme at holde, og at plaske rundt i muligvis beskidte springvand ville ikke hjælpe på det. Han tog sin hånd op til sin pande og tørrede noget af sveden af sin pande, og sukkede let igen. "Forbandede varme.." sagde han med en lav stemme.

[Deleted]

Med langærmede skjorte og jakke, samt bukser, der alt sammen var i den flotte mørkeblå farve, så det næsten kunne se helt sort ud, så var det også varmt at gå rundt i. Konstantin kunne sagtens mærke forskellen på nu og så tidligere på dagen, for tidligere havde det virkelig været uudholdeligt! Han havde tilmed blevet ved boderne i længere tid, hvis der havde været skygge, for det havde virkelig været varmt! Ikke nok med det så havde han nydt af hver brise der var dukket op, skønt det var ved sjældne lejligheder, når de befandt sig inde i byen, hvor husene gjorde at man gik i læ, hvilket ikke just altid var lige behageligt!
Konstantin selv havde ikke planer for at blive længere i Manjarno, da han faktisk var på vej hjem igen. Det eneste han ville var at skyde genvej igennem parken, for at komme hjem til sin herregård i Dvasias. Manjarno havde han som sådan intet imod, her kunne man møde mange typer, netop fordi landet var så neutralt som det var, hvor der både befandt sig folk fra lyset og fra mørket. Han var dog ikke en mand af mange fordomme, den eneste race han havde skabt et mindre had til, var vampyrerne, netop fordi det var en blodsuger der havde endt hans liv. Han havde altid været tilbøjelig til at handle med alle racer, selv de fra lyset, eftersom han så potentiale og forretningsmuligheder i alle racer. Han vidste at ikke mange delte hans syn, og man skulle skam ikke tage fejl af ham, for han var skam en sand warlock! Stolt af sin race og tilmed én af de ældste!
Blikket gled rundt, hvor de mørke øjne faldt på et springvand ikke så langt derfra. I denne varme, var enhver mulighed for vand og vind noget som Konstantin greb, for ellers blev det virkelig for uudholdeligt! Han satte roligt kursen mod springvandet. Det var ikke fordi han havde tænkt sig at drikke af det, men lidt vand i hovedet ville gøre godt, for lige at blive kølet lidt ned! Han satte en fod mod springvandets flade og brede kant, hvor han lænede sig ned og samlede sine ru hænder til en skål, for at fylde dem med vand, inden han plaskede lidt i ansigtet, hvor nogle dråber satte sig i hans skæg, der hvilede omkring hans mund. Hans blik skævede kort mod den mand, der sad ved springvandet, hvor han kunne fornemme på mandens aura, at han var magiker, og han vidste at der var en stor chance for at magikeren også ville kunne læse hans egen mørke aura, der afslørede at han var en warlock. Altid havde der været et mindre had mellem magiker og warlocks, hvor han måtte erkende at de fleste magikere også afviste ham, hvis han ville handle, men nu var det heller ikke den race han handlede mest med. Han kendte ikke denne mand, ej heller hans intentioner, derfor vidste han heller ikke om manden overhovedet nærede et had til hans egen race, om han ville reagere på ham, eller om han ville være ligeglad og fortsætte.. det han nu var i færd med.

[Deleted]

Jericho selv var klædt i en hvid skjorte som så støvet ud efter mange dages rejse, og ligeså den røde vest han havde på der var lukket med gyldne knapper. Han havde trukket ærmerne op til sine albuer på sin skjorte tidligere. Han havde forbandet ham selv et par gange nu for ikke at lade vesten blive ved resten af sine ting, men gjort var gjort. Han havde selv ikke nogen planer for resten af dagen, men han ville nok forlade byen ved daggry, og måtte nok snart finde et sted at overnatte. Han var lige ved at vende sig om for at gå, da han fangede en aura tæt på ham, og vendende sit blik mod manden ved springvandet, som han havde overset. Mandes aura gav ham en lille kuldegysning, trods varmen.

Manden fik ham til at føle sig en smule usikker, men holdte sig roligt i hans ansigtsudtryk, et let smil stadig på hans læber. Han mærkede at dette var en warlock, og endda en meget kraftfuld en. Meget muligt at han var stærkere end Jericho. Han forblev tavs, og studerede manden forsigtigt. Han diskuterede med sig selv inde i ham om hvad han skulle gøre, og kom ikke rigtigt op med noget svar. Han følte at han var forpligtet til at gøre noget mod denne Warlock, men det ville være et yderest dumt træk. Han tog en lille mønt op fra en lomme, og sendte den flyvene ned i vandet hvor den landede med et lille plask. Han havde set folk før gøre dette, og ønske efter noget, men ikke i Jerichos tilfælde. Han vidste at det ville se mistænkeligt ud hvis han blev ved med at glo på warlocken.

[Deleted]

Konstantin var med garanti ikke den eneste som var generet over varmen og derfor følte han sig heller ikke uhumsk, ved at plaske lidt vand i hovedet fra springvandet, skønt det ganske vidst ikke var det reneste vand, men selv han var sikker på at han ikke var den første, denne varme dag. Der lå ganske vidst mange forskellige mønter nede i springvandet, nogle af større værdi end andre, selvom det næsten ville være umoralsk at tage mønterne op, for i samlet stand ville det faktisk give en god sum penge. Det var så ikke fordi at Konstantin ikke havde nok i sin egen formue, for det havde han skam, så disse mønter ville næppe gøre den store forskel. Han kunne dog forestille sig at andre for eksempelvis fattige kunne finde på at tage mønterne op og bruge dem på et godt måltid mad.
At magikeren havde genkendt Konstantin til at være warlock, ville ikke forundre ham, eftersom han jo selv havde gjort det samme ved manden. Han vidste godt at forholdet mellem warlocks og magikere var meget anspændt, fordi de var to af samme race, der var gået hver sin vej. De var begge magikyndige, men arbejdede på hver sin side af balancen, hvilket gjorde dem til ærkerivaler og nemesis, samt hadet mellem dem altid havde eksisteret, hvor han også godt vidste at det kunne gå hen og blive et grumt møde, hvis én af dem besluttede sig for at gøre det første angreb. Han vidste ikke hvor god magikeren var, men han så på ingen måde ung ud, så han tvivlede på at han var en nybegynder, da energien fra manden var langt kraftigere, derfor ville han heller ikke undervurdere ham, for det kunne gå hen og blive hans egen undergang. Han lod hånden glide over sit ansigt for at fjerne dråberne fra ansigtet, hvor de mørke øjne kort studerede sig af manden, da han godt lagde mærke til at han næsten blev overvåget. Han kunne heller ikke lade vær med kort at betragte manden med skepsis i blikket, da han kastede en mønt ned i springvandet, selvom han næsten tvivlede på at manden gjorde sig et ønske, for han virkede mere opmærksom på Konstantin frem for på møntet, selvom øjnene måske ikke hvilede på ham. Han strøg kort tungen over sine rosenrøde læber, som et morende og dog sigende smil gled over hans læber. ”Er det så nu, vi skal udkæmpe en dødsduel til fare for alle her i parken?” spurgte han direkte, da han næsten kunne fornemme at manden sad inde med samme tanker om ham selv; ville der blive et angreb eller ej.

[Deleted]

En sølle mønt var ikke et stort tab for Jericho. Hans afdøde familie var velhavende, og tilfældigvis havde formuen endt i hænderne på ham som familien omkring ham døde af alderdom. Han brugte ikke selv særlig mange penge, så den store sum havde været ret overvældende for ham. De havde været utroligt brugbare måtte han indrømme, og hvis han ikke havde fået dem ville han nok ikke se ud som i dag. Han havde altid haft en dybt had overfor Warlocks og deres sorte magi spyttede han på. Han havde en stor lyst til at prøve at nedlægge denne Warlock, men ikke her midt i det offentlige, det kunne jo komme til at gå udover en uskyldig! Han rystede let på hovedet af tanken.

Han kiggede pludselig op da manden talte, og følte sig lettere irriteret over han kunne gennemskue ham, eller gættede heldigt. Han smilede dog bare tilbage til manden, et kækt smil. "Idéen om at sejre over Dem er fristende må jeg sige, men dog.. Det ville være en skam hvis nogle uskyldige blev sårede, man ved jo aldrig med jer og jeres stygge tanker.." svarede han med en vis rolighed i stemmen, før han kiggede omkring området kort før han lagde øjnene på manden igen. Hans aura irriterede ham stadig, og han kunne mærke at han blev en smule vred. Han havde lyst til at gå i aktion mod denne Warlock, men han var I den her forbandede park. Hvis de befandt sig et andet sted ville tanken om at tøve slet ikke komme op.

[Deleted]

Hvad denne mand kunne finde på, anede Konstantin ikke. Han selv var en sofistikeret mand, der ikke just bar nogen fordomme som sådan. Han vidste dog godt at det ikke var alle som havde samme syn som ham selv, og han vidste at warlockernes had til magikerne, som omvendt, var et had der havde været der i utrolig mange år.. hvis ikke for evigt. Han selv følte ingen irritation over at manden var magiker, eller hans lyse aura og energi, for magikeren var ikke den eneste lyse race, som befandt sig her i landet, eller her i parken for den sags skyld, hvor han tilmed kunne mærke, at han selv heller ikke var det eneste mørke væsen. Han kunne dog ikke sige hvordan manden selv havde det med tanken om at han stod overfor sin nemesis og ærkefjende, hvilket også var grunden til at Konstantin selv var påpasselig, for han skulle nødig ende med at blive angrebet, hvis han skulle vende ryggen til.
Magikerens ord fik Konstantin til at fnyse en anelse. Ham besejrer ham? Som om det ville ske! Skulle det endelig komme til kamp, så ville han i hvert fald give alt hvad han havde og så lagde han ikke fingrene imellem! Det kække smil, gjorde ham dog ingen forskel, hvor et lettere kynisk smil gled over hans egne rosenrøde læber. ”Jer?” gentog han sigende, hvor han hævede et let øjenbryn, „der er vidst én der har store fordomme overfor mørket?” Det var der jo intet nyt i, ligesom han vidste at mange fra mørket også bar fordomme overfor lysets racer, så man kunne jo sige at begge sider var lige gode om det. Han rettede sig mere op, efter at have fået tørret vandet væk fra ansigtet, skønt det stadig var fugtigt, og hans hænder med. ”Men hvis De tror at De kan besejre mig, så må jeg desværre skuffe Dem,” svarede han tydeligt selvsikkert igen, hvor det kyniske smil kun bredte sig yderligere, „og angående de ’uskyldige’, så er jeg sikker på at de er kloge nok til at fjerne sig, hvis det endelig skulle gå galt. Ellers er det jo bare en skam.” Måske en anelse kynisk holdning, men når alt kom til alt, så var han jo trods alt en mørkets mand og stolt warlock.