A silent wish

[Athena Maloya Mathimæus]

… De mange stød havde bragt Athena tættere og tættere på en kant hun aldrig rigtigt havde været tæt på før på samme måde, og det sidste støn endte med at bryde hendes læber ved det endelige stød han gjorde og som skete dybt i hende. Når hun havde sagt at han skulle være blid, så var det noget ahn havde holdt hele vejen igennem, også selvom rykkene var blevet mere faste hen af vejen, det var stadig ikke i nærheden af noget der måtte minde om smerte. Athena havde klamret sig til ham, mest for at holde fast i tanken om at han var Evan, men jo længere de var kommet jo mere havde tanken svigtet, for i det indre havde hun også haft den tanke at det ikke var noget som Caleb ønskede at gøre, også selvom hun havde valgt at lade det ligge. Langsomt slap hun taget om ham. Man kunne ikke se at kroppen var dækket i sved eftersom hun endnu var påklædt, men kjolen klistrede sig til hendes fine hud. Hun var stadig temmelig forpustet. Blikket stirrede op i loftet som han trak sig ud og i stedet lagde sig ved siden af hende. Hun samlede benene, mens hun roligt lagde sig op på siden kun for at betragte ham. Det påvirkede hende at have været så tæt på en mand, men hun bed det i sig for hun ønskede slet ikke at give Caleb et forkert billede af det hele, for det havde faktisk været en langt bedre oplevelse end hun havde forestillet sig, det havde jo faktisk været virkelig behageligt. Samtidig følte hun sig virkelig.. lettet der var ingen smerte at føle i det hele taget. De blonde lokker gled over det slanke kraveben, han lå oven på hendes trusser og hun kunne ikke blive for længe, men hun ville gerne lige komme sig, desuden ville hun heller ikke give ham indtrykket af at han var et stykke ubrugeligt legetøj, hun havde selv følt sig ligesådan og det var forfærdeligt. Som han rakte hånden ud mod hendes kind, valgte hun at rykke en smule tættere på ham, han var trods alt stadig Evan også selvom det aldrig ville blive ham. ”Meget bedre, det var virkelig rart. Tusind tak,” hviskede hun stille og rakte sig frem kun for at kysse hans kind. Hun var taknemmelig det måtte hun erkende. Hun lagde sig roligt på maven, og strøg hånden langs hans kind. ”Du må godt tage din egen form, Caleb. Evan var mere fordi at.. han som regel har en beroligende effekt på mig, og jeg er ikke god til det intime nærvær, erkendte hun lidt dæmpet. Det var vel tydeligt at hun havde været ude for nogle ubehagelige ting med henblik på det intime, ellers ville hun aldrig reagere på den måde. ”Tak for at lytte til mit ønske, det var faktisk.. en bedre oplevelse end jeg havde forventet,” fortsatte hun og sendte ham et lidt forlegent smil. Han havde vel også andre kunder end hende? Hun vidste faktisk ikke helt hvad hun skulle gøre nu, men hun nægtede bare at gå på den måde selvom hun havde travlt, Evan havde ingen idé om hvor hun var, og han ville komme efter hende når først det gik op for hende at hun var væk, så godt kendte hun ham om ikke andet.

[Deleted]

Caleb havde aldrig været meget for dette, men det var nu og da hans levevej og det var den levestil som han nu havde, for.. han kendte ikke til andet, og her vidste han at han i det mindste kunne gøre det rigtigt, for dette var bestemt også noget af det som han havde bedst styr på, men det var vel heller ikke noget at sige til? Han var jo trods alt det væsen som han var, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans eget vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han vendte sig roligt mod hende. At hun blev liggende ved hans side, var nu noget som han faktisk godt kunne lide, for det var noget som langt de færreste ville, da de egentlig bare ønskede at rejse sig og komme derfra så hurtigt som muligt, men det var nu bare sådan at det var. At hun lagde sig tæt ind mod ham, takkede ham og endda kyssede hans kind, var slet ikke noget som han kunne sige sig at være vant til, men han forsøgte da at.. nyde af det, for det gjorde han skam også. Han trak svagt på smilebåndet. ”Så lidt, Athena.. Det har været en sand fornøjelse,” endte han dæmpet. Ved hendes ord, så lod han udseendet som Evan gå lidt i sig selv igen, hvor han blev liggende i sengen ved siden af hende, som hans sande jeg. Han betragtede hende sigende. At manden havde en betydning for hende, var han skam slet ikke i tvivl om, sådan som hun havde reageret på det hele, men så lang tid, at der var noget omkring hende, som kunne skænke hende den ro i sindet, når hun var tvunget til at handle som hun havde gjort lige her, så var det selvfølgelig også noget som gjorde sit for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Så lang tid at du føler dig tryg på det, så skal du vide at du altid kan komme til mig,” endte han ganske sigende. At have en fast kunde, var skam ikke noget som han havde noget imod, og det var jo heller ikke fordi at hun satte de mest urimelige krav, som man overhovedet kunne tænke sig, for det gjorde hun da på ingen måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Han betragtede hende med en ganske sigende mine, som han roligt lod hånden stryge hendes kind, som hun alligevel bare blev liggende ved siden af ham. Han havde bevist for hende, at det var noget som man faktisk var i stand til at nyde, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, også for hans vedkommende, for han havde i den grad også nydt det lige så! ”Det er jeg glad for at du siger.. Så ved jeg, at jeg gjorde det rigtigt,” endte han med en ganske dæmpet stemme, for han mente det skam. Han havde nydt det, og det var så sandelig også noget som han ønskede at hun skulle vide! Hovedet lod han søge let på sned, som han lå og betragtede sig af hende. Han var slet ikke vant til at kunderne bare blev liggende der!

[Athena Maloya Mathimæus]

Det var bestemt ikke fordi at Caleb ikke var god til det han gjorde, men under alle omstændigheder brød Athena sig ikke om tanken om, at han ikke kunne lide det. Ingen burde føle sig tvunget til at sælge sin krop, uanset hvor godt man havde det på pågældende sted. På trods af at hun var opdraget dvasiansk, så havde hendes kære mor i den grad nået at præge hende med lidt fra lyset, når det var sagt så var det jo faktisk sin far, hun havde det romantiske syn fra, for han var gået meget op i at hun skulle passe på sig selv.. han havde så ødelagt det i samme øjeblik han havde giftet hende bort til Valerio. Havde det ikke været for ham, så havde dette slet ikke været nødvendigt endnu. Athena kunne ikke blive længe, men hun forsøgte virkelig at vise ham, at hun var taknemmelig, at hun ikke havde ønsket at udnytte ham, for det ville hun slet ikke høre tale om, han skulle føle sig noget værd, ikke kun fordi han kunne tilfredsstille hende men også fordi han faktisk havde reddet hendes liv. På trods af at han atter blev sin egen skikkelse, blev hun liggende tæt ind til ham, med den bløde hånd der blidt strøg over hans kind. Hun var ikke dum, hun vidste at det var ord han skulle give hende, men hun valgte ikke at kommentere det. ”Jeg kan ikke blive, min.. far ved ikke at jeg er stukket af, og jeg vil nødig have at han finder mig her,” erkendte hun med et stille grin, for det var ingen løgn, og det ville han vel forstå? Evan var ganske vidst ikke hendes far, men det ville stadig ikke blive kønt hvis han først endte med at stå her! Hun nikkede stilfærdigt og satte sig op i sengen kun for at strække sig en smule. Det var meget bedre nu hvor smerten ikke længere fulgte hende hvor end hun gik. ”Det gør det lidt bedre. Jeg er bare glad for at du var blid, du skal ikke regne med at det er sidste gang jeg er kommet, det er jo desværre noget som skal gøres jævnligt, og jeg tvivler på at jeg får noget bedre,” erkendte hun og sendte ham et stille smil. Det var et kæmpe kompliment til ham, og hun følte sig tryg hvilket næsten var det vigtigste. Måske hun ikke havde været ham hengiven, men af den grund så havde hun jo faktisk nydt det, hun havde følt begær for første gang i sit liv, og det var en stærk følelse som til dels skræmte hende, men hvor var det fantastisk at få det ud! Athena så over sin skulder og betragtede ham. Han var en flot mand, og han var på hendes alder, det burde være mænd som ham hun faldt for, ikke gamle og skæggede som Evan, men hvad pokker kunne hun gøre? ”Du gjorde det helt rigtige, Caleb. Jeg er glad for at jeg kom til dig,” kort bukkede hun sig ned og plantede et stille kys på hans kind, før hun atter trak sig og endte med at rejse sig fra sengen. Kjolen klistrede stadig til hende, det var rart ikke at have ondt, lettelsen kunne ses stråle langt ud af de grønne øjne. ”Jeg må gå, jeg lover dig at vi ses før du ved af det. Pas nu på dig selv, og dine grænser man kan alt for hurtigt miste sig selv, og det ønsker jeg ikke for dig,” endte hun med et stille smil, før hun roligt strøg mod døren. Trusserne skænkede hun slet ikke en tanke, hun var ikke vant til kjolen, men det var jo bare rart. Hun åbnede roligt døren og trådte ud på den lange gang, før hun atter lod døren glide i bag sig, for at give manden lidt privatliv. Det var på tide at komme hjem før Evan selv ville forsøge at finde hende!

//Out.

[Deleted]

Caleb havde aldrig været særlig begejstret for dette, også selvom han et sted slet ikke forstod hvorfor det var noget som han havde ladet hende vide, for det var jo tydeligt, at det havde påvirket hende i den ene eller den anden retning, også selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han var jo et sted bange for, at det var noget som havde skræmt hende væk fra ham, også selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han sendte hende et let og stille smil, for han havde virkelig forsøgt at efterkomme hendes ønske, hvor han virkelig havde forsøgt at være så mild som det nu havde været ham muligt! Uanset hvad, så var han slet ikke vant til at kunderne blev liggende, og han kunne selv næsten gætte sig til at hun havde bedre at give sig til, end at blive liggende der, hvor hun lå, og det var noget som han selvfølgelig også vidste. Han nikkede forståelsesfuldt, også selvom det strålede langt ud af hende, at det var en løgn. ”Jeg forstår.. Det er næppe her en far ønsker at finde sin datter,” endte han med et stille smil på læben. Ikke fordi at han ønskede at køre rundt i det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hovedet lod han søge let på sned, som han tog imod hendes kys til hans kind, som hun havde valgt at rejse sig op igen, for det var slet ikke noget som gjorde ham det mindste overhovedet. ”Det vælger jeg at tage som et kompliment, Athena.. Det glæder mig, at jeg kunne vise dig at.. det faktisk er noget som man kan nyde,” endte han med et stille smil på læben. Han lod hende roligt rejse sig fra sengen, idet han selv valgte at blive liggende. Han havde selv brug for at komme sig lidt efterhånden, også fordi at han havde været i gang stort set hele aftenen, så nu havde han vel også fortjent en lille pause? Han rystede let på hovedet. Dette var og blev hans lod i livet, og han regnede bestemt heller ikke med at det ville forandre sig i den ene eller den anden retning, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Nu ved du hvor jeg bor.. Du skal bare komme, når du har brug for det en anden gang, Athena,” endte han ganske sigende, som han så til at hun forlod værelset. Hun havde fået hvad hun havde brug for, og var nu på vej videre, også selvom det ikke var noget som han sagde noget til, for det var jo efterhånden hvad han var vant til trods alt. ”Pas på dig selv, Athena..” Et sted var hans ord næsten udtalt som havde det været en form for bekymring, idet hun forlod ham. Han sukkede dæmpet og rejste sig op. Hendes trusser fjernede han roligt, hvor han lagde dem hen i en bunke med glemt tøj, som han havde kastet i det ene hjørne. Ja, hvad skulle han da bruge det til?

//Out