A silent wish

[Deleted]

Elias var efterhånden vant til at det var den frygtelig mindskede risiko for at blive syg, som sørgede for at folk kom hertil, så det at det var ukendt for denne kvinde, var noget som et sted forundrede ham. Hun var ganske vidst ung, men da ikke ung nok til at være ukendt med hvad det intime kunne forårsage? Han skulle nødigt blande sig, for det var slet ikke en del af hans arbejde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han sendte hende et let smil, som han roligt nikkede. Hun gik herfra lige så frisk og rask som da hun kom, og det var noget som han turde garantere for hende! ”Det er slet ikke noget som du skal tænke på. Det kan jeg love dig for,” endte han ganske sigende, som han roligt betragtede sig af hende, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn på nogen måde. Tungen strøg han let over sine læber, som han betragtede sig af hende. Så smuk en kvinde burde ikke have det største problem med at finde en mand som vil elske hende, men.. ja, igen så skulle han ikke blande sig, om det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. Nervøs var hun, hvilket han kunne se tydeligt i hendes øjne. Han ønskede at dette var noget som hun skulle kunne nyde, mindst lige så meget som det han selv ville. Han nød faktisk af sit arbejde, hvilket afspejlede sig, når han lå i med kvinderne – og mændene når det endelig skete, for han nød det intime nærvær, og han lagde så sandelig heller ikke skjul på det. ”Det her sted er en tryghed for mig. Jeg kan bestemt ikke anbefale Horehuset.. Bare alene ordet ligger negativt i munden på mig, som det gør for mange andre. Jeg har det godt her, og det er vel også det vigtigste? Jeg ved at det ganske vel ikke er en situation som du kan sætte dig ind i, min kære.. Men jeg kan love dig for, at jeg skal gøre hvad jeg kan, for at opfylde dine ønsker. Det er trods alt hvad jeg er her for..” På soveværelset kunne han udstråle en selvtillid som han bestemt ikke kunne vise udenfor, udelukkende fordi at her vidste han hvad han skulle gøre, og han vidste, at det også var noget som han var god til!
At forvandle sig til denne Evan, en ganske ukendt mand for ham, var tydeligt for ham, var en mand som hun vægtede frygtelig højt. Det var næsten som.. det sultne blik var erstattet af en længsel, som han tydeligt også kunne mærke, i og med at hun strøg hans kind. Hovedet lod han søge mod den, hvor smilet svagt bredte sig på hans læber. Han hævede hånden og strøg den lige så over hendes. ”Godt,” endte han dæmpet. Han vidste ganske vidst ikke hvem manden var, eller hvordan han var på soveværelset, men hun havde bedt om den mand, og at han skulle være mild, og så måtte det jo trods alt være noget som han måtte gøre, så godt som det nu var ham menneskelig muligt! Han ønskede bestemt ikke at hun skulle have ondt! Tvært imod! ”Kom med..” endte han dæmpet, som han roligt lod hænderne glide mod hendes hofter, idet han roligt og varsomt førte hende i retningen af sengen, som han roligt lagde hende ned i. Han kunne skam godt følge hende i hendes spil!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde aldrig gættet sig til at sygdomme kunne forekomme på et sådanne sted, den slags havde hun aldrig hørt om før. Et sted skabte det en mindre uro i det indre, for kunne Valerio overhovedet bærer sådan noget? Han var jo praktisk talt død. Det bedste ved det hele var næsten at Caleb ikke rejste spørgsmål, dette foregik helt og aldeles efter hendes hoved, men hun havde trods alt også betalt prisen for det. ”Det.. det glæder mig kun, jeg var slet ikke klar over at den slags kunne forekomme,” erkendte hun ærligt og sendte ham et lidt undskyldende smil. Hun hadede at være uvidende, men hun havde jo aldrig haft mulighed for hverken at læse sig til svarene, eller for den sags skyld selv at erfarer det, Evan havde givet hende en snak for nogle år tilbage omkring den slags, men hun havde været flov og han havde været kortfattet, der var ikke rigtigt kommet noget brugbart ud af det. Måske det ikke ville være svært for hende at finde sig en mand, men hun ville ikke nøjes, det havde hun allerede gjort nok med Valerio, det havde været både skamfuldt og smertefuldt, det gjorde hun ikke igen! Desuden så var der kun en mand der faktisk havde revet i hende på den måde, og det var en som hun aldrig ville komme nær. Smuk følte hun sig ikke, ikke efter de mange ar og mærker hun var bærer af, desuden havde hun en ringe selvtillid. Dette var heller ikke noget som skulle trækkes ud, tværtimod det var noget som bare skulle overståes, hvilket hun heller ikke lagde skjul på! Nysgerrigt lyttede hun til hans ord. Det var ikke fordi at det interesserede hende, men hun vidste at det var relevant eftersom at hun var nødt til at gøre dette frem over og temmelig ofte endda, hvis horehuset ikke var noget, så ville hun end ikke forsøge, desuden havde selv Zacharias snakket godt om dette sted, og ham stolede hun på. De grønne øjne gled i hans som hun betragtede det varme ansigt. ”Jeg vil gerne tro det. Selv har jeg aldrig været på horehuset, og jeg ville skam helst også være fri for at befinde mig her, men det er om ikke andet så slemt som jeg har regnet med. Det er helt sikkert det vigtigste, jeg er slet ikke i tvivl om at du er her for mig,” medgav hun blot med et ligegyldigt nik, hun ville nødig gøre det til noget specielt. Stædigheden forandredes dog lidt i takt med at han gjorde. De grønne øjne blødte mere op, hendes hjerte slog hårdere, men det var vidst både en blanding af den længsel hun følte og så tanken om at hun vidste det var forkert. Kinden lagde hun mod hans varme og dog ru hånd. Lige der havde han ramt rigtigt, det føltes bedre end hun havde regnet med, det var som om at han fjernede samvittigheden over at dette var uretfærdigt overfor Evan. Hendes øjne udstrålede længsel frem for sult, det var en lidt.. mærkværdig følelse. Langsomt bakkede hun tilbage mod sengen og lod sig roligt glide ned i den bløde madras, kun for at trække ham med sig. Måske hun ikke var erfaren men det grundlæggende kunne hun da finde ud af, desuden ville hun gerne have ham tæt. Blikket gled ned over hans overkrop, hvor hun endnu var i stand til at se ind under skjorten. ”Lad arret blive,” bad hun stilfærdigt. Evan var ikke fuldendt, han havde ar, det vidste hun uden at have set ham.. ellers var det bare hendes forestilling af ham, men det var godt nok for hende.

[Deleted]

Caleb så ikke nogen grund til at skulle være noget andet end ærlig overfor hende, også fordi at det var noget som hun selvfølgelig havde krav på, når hun kom på sådan et sted som det her. Det var tydeligt at se at hun var ny indenfor det, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende. Ikke fordi at han ønskede at blande sig i det, om det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende, men ikke desto mindre, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han nikkede med et stille smil på læben. ”Man bliver klogere for hver dag der går,” endte han med et stille smil på læben. Selvfølgelig ønskede han ikke at køre for meget rundt i det, om det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende, også fordi at det jo selvfølgelig var en af de mange ulemper ved et sted som det her, men Enrico var forbi temmelig ofte, og de blev kigget igennem alle sammen hver gang, og til nu havde han faktisk sluppet for sygdom, hvilket var noget som han havde det ganske fint med!
At forvandle sig til denne Evan, var tydeligt at se, var en mand som havde betydning for Athena. Tydeligt at det var en mand, som hun ikke kunne få i det virkelige liv, og hvis det var en tanke som gav hende en ro i sindet igennem dette, så var det selvfølgelig også noget som gjorde sit. Hun var ikke den kvinde som havde sat sig de største krav til ham, og så kunne han sagtens godt møde hende lidt på midten hvad dette angik, uden at skulle tage merpris for det. ”Det sted er bestemt heller ikke et sted jeg vil ønske at høre om din tilstedeværelse.. Hverken kunde eller… ansat bliver behandlet særlig godt,” endte han ganske sigende ”Så må jeg passe på dig her,” endte han med en ganske sigende stemme, og med et stille smil på læben. Han ønskede faktisk kun at hun skulle opleve det som en god ting, for ikke at glemme, at han slet ikke ønskede at se hende stresse igennem det, og hvis denne Evan kunne give hende den ro, så var det selvfølgelig også det værd!
Caleb fulgte hende roligt op i sengen, hvor han lod hende tage ham i betragtning. Han vidste ganske vidst ikke hvordan Evan så ud under tøjet, så han måtte jo et sted gætte sig lidt frem, og så håbe, at han ramte lidt rigtigt om ikke andet. At hans grimme ar skulle blive, var ikke noget som han havde forståelse for, men hvis det var et ønske, så skulle han selvfølgelig efterkomme det så godt som det nu var ham muligt! Han lod hånden roligt stryge fra hendes side, og let over hendes lår. ”Som du ønsker,” endte han med et stille smil på læben. Han kyssede roligt hendes pande. Han kunne forestille sig, at hun ønskede det intime med denne mand.. Denne Evan, og det var noget som han havde det fint med. Han regnede bestemt ikke med at det havde noget med ham som person at gøre. Han var jo bare et led til at folk kunne få tingene som de gerne ville have dem.

[Athena Maloya Mathimæus]

Det var rart faktisk at komme på et sådanne sted hvor man faktisk gik sandheden skænket, det værdsatte hun frygtelig højt. Når det var sagt så havde hun ikke planer om at blive længe også fordi hun havde sneget sig væk fra Evan efter endnu et skænderi. Det var underligt at ligge med 'ham' netop efter et skænderi.. hvad han ikke vidste det havde han ikke ondt af, og så lang tid han aldrig ville vide af dette, så kunne hun godt få lov til at mætte sig bare denne ene gang, det skulle jo gøres og smerten kunne hun konkludere var direkte ulidelig. Måske man blev klogere, men dette ville hun selvfølgelig gerne have vidst, ikke fordi hun ville tænke på det, han havde jo netop lovet at hun ville slippe for den slags. ”Det ved jeg.. under alle omstændigheder så er jeg glad for at det ikke er noget jeg skal tænke på i så fald,” hun sendte ham et stille smil. Det var lettere nu hvor han stod overfor hende i en velkendt skikkelse, og en som hun tydeligt var tryg ved. Evan ville næppe være sukkersød på dette punkt, ikke at hun vidste hvordan han var i sengen, så tæt var hun desværre aldrig kommet på ham, men så hård som han var i hverdagen så tvivlede hun på at han kunne være blid.. tanken vækkede lidt frygten for smerten, men hun huskede igen at manden ikke var Evan.. smerten ville nok være det værd. Alt i alt virkede Caleb som en tilfreds mand, hvilket havde en god effekt på kunderne. Det at han var tryg ved omgivelserne og det han lavede, det smittede lidt af på hende. Det var ikke fordi hun selv havde sat særlig store krav til ham, men den velkendte skikkelse gjorde hende rolig, så havde hun kun bedt ham om at være blid og hurtig, for hun ville ikke trække det ud, et sted havde hun slet ikke lyst til at nyde det, man kunne sige at det var den måde hun straffede sig selv på og samtidig forsøgte at bevare lidt af sin værdighed, den dag hun kunne give sig hen til en mand havde hun stadig noget at give, hun kunne give sig selv held og holdet, det ville hun ikke gøre med en prostitueret også selvom hun nu godt kunne lide ham, ”Det vil jeg huske. Så må jeg hellere gøre dette til mit stamsted,” medgav hun med et stille smil. Det at han ville passe på hende varmede hende et sted kun også fordi hun ikke hørte det fra Calebs læber men derimod fra Evans. Hun lod sig fører med sig hen i sengen, lagde sig i den behagelige madras der faktisk fik hende til at slappe af. Armene lagde hun stille omkring hans nakke. Noget i hende skreg at det var forkert, men hun var nødt til at ignorere det. Athena selv havde ikke selv nogen idé om hvordan Evan så ud under tøjet, han havde aldrig blottet sig for hende på den måde, men lige arrene.. det var en del af hendes egen fantasi. ”Meget bedre,” endte hun med et tilfredst smil. Hans hånds vandren følte hun tydeligt hvilket kun fik varmen til at blusse i hende. Hjertet sprang et slag over. Det var et sted behageligt, og et andet sted frygtelig forkert, men under alle omstændigheder vækkede det hvad end hun var, og det var svært ikke at nyde det bare en smule særligt nu hvor sulten havde trængt sig på!

[Deleted]

Caleb så ikke nogen grund til at være andet end ærlig overfor hende, for det skulle da bare mangle. Det ville være hans skyld, hvis hun gik syg herfra, og det var slet ikke noget som han ønskede, om det var noget som han selvfølgelig kunne modstå, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han vendte blikket ganske sigende mod hende, som han stod der i den skikkelse som hun havde bedt ham om at indtage. Manden var ganske vidst ukendt for ham, men ikke desto mindre, så var det ikke noget som han kunne eller ville sige noget til af den grund. ”Og det skal du ikke,” lovede han oprigtigt, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han lod hovedet søge let på sned. Så lang tid det passede til hendes fantasi, så var han en tilfreds mand. Han regnede selv ikke med at opleve den kærlighed, som man hørte så mange snakke om derude, for den som han havde, var på ingen måder af den kaliber som man kunne opnå, selvom det næsten var det som gjorde det mange gange værre for hans vedkommende, for det gjorde ham faktisk en anelse trist, at det skulle være sådan, men der var vel ikke ligefrem noget som han kunne gøre ved det? Han var faktisk glad for at være hvor han var, og det var bestemt heller ikke noget so han var bange for at erkende for hende af den grund, for det var vel bare hans lod i livet? At skulle leve for at tjene andre i den forstand, at de kunne gå tilfredse fra et sted.. efterlade ham som havde han været et legetøj, og komme tilbage igen, når lysterne blev slemme nok? Det var måske ikke et værdigt liv, men det var nu det som han havde at tage sig til af den grund, og han kunne jo ikke ligefrem gøre noget videre ved det. ”Du siger det jo næsten med en negativ klang,” påpegede han med et skævt smil.
At få Athena til sengs, var ikke det sværeste, og som sagt, så havde han også lovet hende, at han skulle være forsigtig. Han ønskede kun at efterkomme hendes ønsker, og hvis det indebar, at han skulle tage det med ro, så var det bestemt heller ikke noget som han var bange for, på nogen som helst måde overhovedet. Han sendte hende et stille smil, for han kunne da slet ikke lade være. Hvis arene var en del af hendes fantasi, så skulle han nok lade dem være. Han lukkede øjnene let, som han vendte blikket mod hende. ”Vil du have flere?” spurgte han sigende, tydeligt henvendt til hans ene ar, for han kunne sagtens skænke sig selv flere, hvis det var noget som gjorde det bedre. Hånden gled roligt over hendes lår. Han ønskede at hun skulle være med ham hele vejen, da det var hendes ønsker som han gjorde sit for at opfylde og ikke noget andet. Hånden og to enkelte fingre strøg let over hendes inderlår. Han vidste ganske vidst ikke hvem denne Evan var, men af en mand med hårdt ydre, så måtte han vel være lidt bestemt på soveværelset? Han kunne ikke lige forestille sig andet! ”Sig til hvis det går for hurtigt..” hviskede han mod hendes øre, som han skænkede hende kind et let kys.

[Athena Maloya Mathimæus]

Sygdom var slet ikke noget som Athena ønskede at skænke en tanke for nu havde Caleb lovet hende at det ikke var nødvendigt. Meget af det som Evan havde fortalt hende i sin tid, var noget som hun allerede havde glemt, til dels havde hun ikke engang lyttet for det havde simpelthen været for pinligt at snakke med ham omkring, hun kunne ikke lade værre med at få billeder af ham og Diane, og det havde hun altså ikke lyst til! Lidt nysgerrigt lod hun hånden søge ned over hans overarm og betragtede ham som han lå halvt om halvt over hende. Evan var en meget bestemt mand, men om han tog det med i sengen kunne hun kun gætte sig til, det var ikke fordi hun havde lyst til at spørge ham, det ville kun rejse for mange spørgsmål efterfølgende. Det var ikke fordi hun direkte havde ment at gøre det til en negativ ting, men det var ydmygende at være tvunget til at gå på et sted som dette og bede en anden mand indtage rollen som den træner hun i sit stille sind drømte om. Et lidt undskyldende smil spillede over hendes læber. ”Undskyld, det skulle ikke lyde sådan. Jeg er bare ikke god til denne slags, jeg er bange for at jeg er en naiv romantiker, og dette lever trods ikke helt op til den slags, desuden hader jeg at bede dig om at tilfredsstille mig, ligeså meget som jeg hader at måtte ligge krop til dette for at kunne overleve,” forklarede hun roligt og sank en klump. Det var svært at tale når hun kunne føle hans hænder vandrer rundt på sin krop, men det gjorde hende faktisk bedre tilpas at snakke med ham, det var noget som hun kunne forholde sig til. Hun var ikke vant til den slags.. Valerio havde været yderst hård og konsekvent, ingen af dem havde rigtigt være afklædt, hvilket passede hende fint, hun var meget ømtålelig overfor sin nøgenhed, men af den grund tænkte hun heller ikke ligefrem på at få ham blottet. Det ene ar han havde kunne hun se et sted bag skjorten, og det var mere end nok for hende. Hun rystede på hovedet og hævede stille hånden kun for at stryge det igennem det lange hår. Hendes hjerte bankede virkelig stærkt, et sted var hun vel ligeså nervøs som havde det været sin første gang? ”Nej jeg klare mig,” svarede hun roligt. I forhold til Valerio så gik dette virkelig forbandet langsomt, han gav sig om ikke andet lige et sekund til at kærtegne hende på sin vej op, det havde Valerio satme ikke spildt sin tid med, desuden kunne hun meget hurtigt føle den lette og blide hånd i forhold til. Som hans hånd søgte op over hendes lår, måtte hun næsten per automatik sprede benene en smule så han kunne komme ordentligt til. Fingrene førte hun let til hans skjorte kun for at knappe den så meget op hun var i stand til, så hun for alvor kunne se arret som prydede hans bryst. ”Nej.. det er helt fint,” endte hun hurtigt. Det måtte heller ikke gå for langsomt, hun kunne godt lide at han tog det til sig, at hun ikke ønskede at trække det ud. Alligevel tillod sig selv at nyde tanken om Evan en smule. Fingrene lod hun stille stryge ned over hans overkrop. En smuk mand.. både Caleb og Evan selvfølgelig.. så meget måtte hun da give ham.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Caleb ønskede at trække tiden ud, hvis det slet ikke var noget som hun var interesseret i. Han ønskede tvært imod, bare at dette var noget som hun skulle være i stand til at nyde, da det lige så, også var noget som faktisk betød meget for ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han vendte blikket sigende mod hende og med et stille smil. Hun behøvede så sandelig ikke at undskylde, for det var de færreste som så på det med det syn som han gjorde – såvel som alle andre som arbejdede her, for alle som var her, levede med den ekstremt lave løn, selvom de bestemt heller ikke havde noget at skulle klage over. Det gjorde han bestemt ikke! han rystede let på hovedet. ”Du skal virkelig ikke undskylde. Det var bare hvad jeg bed mig mærke i..” Han strøg roligt hånden over hendes kind og med et stille smil på læben, for det var slet ikke fordi at det var løgn i den anden ende. ”Det kommer når man vænner sig til det.. Jeg tror nu ikke på det med rigtig og sand kærlighed, hvis jeg skal være helt ærlig.. Det er det pure opspind..” Det var nu ikke fordi at han ønskede at frarøve den unge kvinde sin drøm, hvis hun virkelig drømte om den mand som han nu havde taget form som, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke.
At ligge i sengen sammen med hende, var nu heller ikke ligefrem noget som gjorde Caleb det mindste, for det var nu alligevel kun tydeligt for ham, at hun var mere afslappet omkring ham på denne måde. Han trak let på smilebåndet, som hun begyndte at lege med hans skjorte, også selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til. Det var tydeligt, at hun heller ikke ønskede at spilde tiden. En flot mand var han, og det vidste han godt, men det var vel også den fordel som han havde her? Samtidig med at han kunne forvandle sig til den som han ønskede til at tilfredsstille selv den mest kræsne og krævende kunde, som man kunne tænke sig? Han smilede let for sig selv, som han lænede sig ned mod hende, som han roligt lod hånden ligge temmelig højt på hendes inderlår, for han kunne godt mærke, at hun havde gjort plads til ham. Han var bare nødt til at vide helt præcist hvordan hun ville have det hele, for det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde det helt nemt altid. ”Tillader du at jeg klæder dig af, kære Athena?” spurgte han dæmpet og med en næsten forførende hvisken mod hendes øre, som han roligt lod hånden søge en kende højere op, for at komme i berøring af det hellige tempel, dog kun for at pirre hende lidt. Hvis hun ønskede en forhastet omgang, så skulle den selvfølgelig også kunne nydes, og det var noget af det som han ønskede at vise hende – at han stadig selv på trods af alt det her, kunne passe på hende og give hende en yderst god oplevelse med det hele. Det var hans mission!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena vidste dette for ham blot var et arbejde, det var en måde hvorpå han kunne tjene penge og hvorpå han kunne blive mæt, han havde ingen følelser med i det. Måske det ikke burde røre hende, men det gjorde det. Hun havde betalt ham penge for at berøre hende, og selvom han virkelig forsøgte at gøre det til noget bare lidt specielt for hendes vedkommende, så vidste hun stadig ikke om hun skulle grine eller græde. Før eller siden ville hun vænne sig til dette, men hun hadede det stadig lige meget også selvom hun forholdt sig rolig.. måske endda en smule kold selv på trods af at hun var lidt mere rolig ved synet af Evan.. langsomt var tanken om at det ikke var ham, begyndt at snige sig ind i hovedet på hende, det var forkert.. mere var der ikke i det. ”Jeg ved det godt, men jeg ønsker heller ikke at håne dette sted eller dit arbejde, Caleb. Jeg er trods alt afhængig af at der er mænd som dig, der er villig til at være der for... sådan nogle som mig,” påpegede hun blot stilfærdigt. Rødmen tog til i hendes kinder, hun var lidt flovt, for det havde aldrig været meningen at fornærme ham eller noget. Det var vel efterhånden også tydeligt, at hun endnu ikke havde accepteret sit væsen? Lidt usikkert bed hun sig i den bløde underlæbe. Hun havde ikke lyst til at blive vant til den slags. ”Jeg ved det godt. Det er bare en tanke jeg skal vænne mig til. Du har sikkert ret, og du er bestemt ikke den første der har sagt det, og jeg burde nok have indset det efter mit ægteskab, men jeg er bange for at jeg inderst inde er lidt af en prinsesse,” svarede hun og sank endnu en klump. Hun gik ikke ud fra at det var et problem for ham at hun faktisk var gift? I princippet var det utroskab, men af den mere behagelige art måtte hun erkende. De ru hænder der søgte op over hendes bløde lår, var virkelig pirrende. Det var en helt anderledes følelse, det var jo faktisk.. behageligt. Blikket lod hun stille glide i, forsøgte at fortrænge det behag, men det var svært, særligt når kroppen allerede skreg på mere. Den forførende stemme mod hendes ører fik kun kroppen til at føles direkte brændende. Hun forsøgte virkelig at forestille sig Evans stemme, men det eneste hun så for sig var hans hårde blik. Den måtte hun tage sig af senere. Benene spredte hun villigt for hans hånd, som en sitren bredte sig i samme øjeblik han kom i berøring med hendes skød. Det kom hende lidt som et chok også selvom det slet ikke var på en dårlig måde! Hun sukkede stille og kom i tanke om de mange ar og mærker hun bar efter sin træning og sine kontroverser med Valerio, det var ikke noget hun ønskede at han skulle se, desuden var hun virkelig ømtålelig overfor den slags. ”Jeg foretrækker at beholde tøjet på.. hvis du kan komme til selvfølgelig,” tilføjede hun måske en smule kejtet. Hånden søge nysgerrigt hen over den nøgne hud under hans skjorte, følte sig frem hen over den lidt markerede muskulatur. En flot mand var han, den måtte hun give ham. Meget forsigtigt lagde hun armene omkring hans krop og trykkede sig en smule ind til ham, næsten med tanke om at det var Evan. Dagdrømme var vel tilladt? Dem ville han netop søge ind i!

[Deleted]

Caleb havde ikke troen på det ægte, for det var slet ikke noget som han havde oplevet selv. Han havde aldrig følt sig elsket af nogen – andet end at kunderne som kom her med sine lyster, for så at tage hjem igen, og det var jo trods alt sådan at hans liv gik for sig, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som han kunne gøre noget ved. Han havde måske valgt det, men han havde fundet en plads i hans liv, som han faktisk kunne leve med, og selvfølgelig var det også noget som gjorde det.. til at klare for hans vedkommende. Han vendte de mørke øjne roligt mod hende. En ung kvinde skulle selvfølgelig have sine drømme, og for hendes skyld, så håbede han at hun endte et helt andet sted end hvor han måtte være i denne stund, og så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Du behøver ikke forklare dig.. Du har det ligesom så mange andre.. Jeg.. håber for din skyld, at du ikke ender i samme situation som mig. Jeg er måske glad for at være her, men jeg ved, at det ikke er et værdigt liv,” endte han ganske dæmpet. Han havde lært at leve med det, men han var jo trods alt heller ikke kendt med andet end hvad han havde i hænderne her, og så var det jo bare sådan at det måtte være. Han sendte hende et stille smil. ”Jeg kan sagtens behandle dig som en, om du vil have det?” foreslog han roligt. Hun var jo ligesom en ung kvinde, og han ønskede bestemt heller ikke at ødelægge hendes prinsessedrømme! At hun var gift, var ikke noget som rørte ham, for det var bestemt ikke første gang han havde fat i den slags, som ikke fik nok eller det bedste på hjemmefronten. Han gjorde bare sit arbejde, og så havde han det faktisk fint med det.
At hun foretrak at have tøjet på, gjorde det selvfølgelig en anelse mere besværligt, men det var bestemt heller ikke fordi at det var umuligt for ham at leve op til. Han nikkede roligt til hende, som han kyssede hendes kind igen. ”Må jeg fjerne disse?” spurgte han roligt, som han lod hånden vandre over hendes trusser. Han gjorde ikke noget med mindre at hun gav ham lov til det. Han kunne skam sagtens gøre det uden at fjerne dem, men det ville selvfølgelig gøre det hele lidt nemmere end det som det var med dem på! Han gjorde sine bevægelser og berøringer ganske roligt, også fordi at han kunne mærke, at hun reagerede på dem, som havde hun været.. helt ny indenfor dette, ellers var det bare hendes væsen som styrede hende i denne stund, og det var nu heller ikke noget som han havde noget imod. Han trak vejret dybt, som hun direkte trykkede sig ind mod ham, også selvom han vidste at det var Evan som drev hende til de handlinger som hun gjorde i denne stund, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre eller nemmere for hans vedkommende om ikke andet. Han smilede let for sig selv, som han varsomt lod en finger søge ind på indsiden af hendes trusser, for at komme i berøring med hendes hellige tempel. Han ønskede at tirre det dyr i hende, og give hende den bedste oplevelse ved det!

[Athena Maloya Mathimæus]

Det var de færreste i dette land som havde den direkte tro på ægte følelser, det hørte bestemt ikke til flertallet, hvilket Athena udmærket var klar over. Hendes far havde opdraget hende med at kroppen var noget særligt og at man skulle passe på den, det var ikke noget man skulle give til gud og hver mand, men hun havde trods alt intet andet valg. De varme følelser for Evan havde i højere grad fået hende til at tro på den slags, selvom det direkte var naivt og ikke mindst livsfarligt for det hindrede hende i at opsøge hjælpen selv når hun havde brug for det. Hun var ikke andet end en ung kvinde med alt for mange naive drømme, de skulle nok knuses i tide, en del af dem var allerede blevet det. Hun havde drømt om sit bryllup og det havde været det rene helved, hun havde drømt om sin bryllupsnat og det havde været endnu værre, hun havde drømt om et godt liv, en karrierer der var værd at prale af, og hun havde ikke fået nogle af delene, og hun var efterhånden bare begyndt at vænne sig til tanken. ”Det er naivt.. jeg tror det er vores lod at ende på et sted som dette, måske det ikke er værdigt, Caleb men husk at nogle er afhængige af dig, du redder faktisk liv ved det du gør, og selvom jeg virker utaknemmelig så er jeg skam det modsatte.. jeg er bare ikke fan af at gøre den slags med fremmede, men som sagt det er en tilvænningssag,” tilføjede hun hurtigt. Tårerne pressede sig på, mens hendes mine forblev uforandret. Tja det var vel heller ingen hemmelighed at hun elskede den mand han havde antaget form af, hun var bare ikke i stand til nogensinde at virkeliggøre drømmen foruden dette. Hans ord fik hende blot til at sende ham et smil, for det var virkelig sødt af ham. ”Som sagt tror jeg på det ægte, søde Caleb, men jeg er glad for tilbuddet,” tilføjede hun betydeligt mere afslappet. Han var en god mand det var hun ikke i tvivl om. Det var ikke fordi at Athena var stolt af sin krop, visse ting ville hun gerne have lov til at have til gode til senere. Hun nikkede stille og lettede en smule i underkroppen kun så han kunne trække dem af hende. Det andet ville jo praktisk talt blive umuligt. De blonde lokker lå spredt omkring hende. Det sitrede allerede helt ud i fingerspidserne at vide at han bevægede sig så tæt på. Lyst var ikke kærlighed.. begær var en del af den med dyriske lyster som dem hun besad og som skræmte hende.. det var ikke kærlighed. Hun blev roligt liggende under ham, og følte hvordan hans fingerspidser kun bevægede sig tættere og tættere på hendes varme skød. Hun skubbede underlivet mod hans hånd, uden selv at tænke over det, næsten desperat efter at blive berørt yderligere. Et svagt suk forlod hendes læber, tæt mod hans ører nu hvor hun lå og næstne klyngede sig til hans krop. Den ru finger som søgte ind under trussekanten fik hende til at gispe en smule forskrækket også selvom hun hurtigt faldt slapt hen under ham igen. Det føltes virkelig godt! Hovedet lagde hun ind til hans,og lod neglene borer sig en smule ned i hans skuldre på trods af at stoffet endnu dækkede dem. De stærke følelser, var hun slet ikke vant til og på sit vis var de lidt skræmmende, det kom hun ikke uden om.

[Deleted]

Caleb ønskede at passe på Athena igennem dette forløb. Hvem ved..? Hun ville måske opsøge ham senere, hvis hun fandt den tryghed sammen med ham, som hun et sted gav udtryk for at hun havde brug for, og selvfølgelig var det noget som han virkelig ønskede at give hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han havde selv ikke troen på det ægte.. Den eneste som havde vækket de følelser i ham, var en som han slet ikke var i stand til at få, og han havde ikke set hende i lang tid nu. Sidst han havde forsøgt at opsøge hende, var han blevet stoppet på slottet, for han havde slet ikke haft nogen grund til at opsøge hende, og selvfølgelig var det noget som havde gjort ham trist, men det var nu bare sådan at det var. Han kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det af den grund. Han trak svagt på smilebåndet. Andre var afhængig af folk som ham, men det var bestemt heller ikke fordi at han ligefrem drømte om at forblive her resten af hans dage, til han ikke kunne udfylde sin plads mere. ”Det her er min plads i samfundet, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Andre er måske afhængig af mig her, men.. ja, hvad så den dag jeg bliver for gammel? Jeg kan måske forandre mit udseende, men ikke det indre,” endte han ganske sigende. Ja, det var faktisk en tanke som bekymrede ham, for han vidste jo at det også ville være forbi før eller siden, og så måtte Leonardo jo trods alt finde en anden i stedet for. Han frygtede lidt at den dag skulle komme før eller siden, for han brød sig bestemt heller ikke om den!
Caleb trak let på smilebåndet, som han lod hovedet søge let på sned. Trusserne trak han roligt af hende, for at lægge dem ved hendes side på sengen. Hendes måde at reagere på, var næsten noget som morede ham, for det var tydeligt, at dette slet ikke var noget som hun var vant til. I og med at hun var gift, gik han bestemt heller ikke ud fra at hun var kendt ukendt med det, men.. det var vel en hård mand som hun vant til? Han smilede let for sig selv, som han kunne mærke hendes negle i sine skuldre, hvilket i den grad også var noget som appellerede til hans eget indre bæst, og det gjorde selv at hans lyster måtte vækkes endnu en gang! Han rullede let med skuldrene, som han måtte slippe et dæmpet suk, for han kunne bestemt heller ikke lade være med det! Han lod roligt en finger starte en lille leg med hendes nedre, uden at gøre noget yderligere. Han ville lade hende vænne sig til tanken og ikke mindst følelsen af det hele, før han ville gøre noget som helst. Han vidste skam godt hvordan han skulle mætte hende ordentlig, og selvfølgelig var det noget som han ønskede at skænke hende, nu hvor hun havde betalt ham så godt som det hun havde! ”Skal jeg trække den videre..?” spurgte han sagte, dog alligevel med en sensuel stemme direkte mod hendes øre. Han kunne da slet ikke lade være, nu hvor hun måtte vække hans eget dyriske begær!

[Athena Maloya Mathimæus]

Trygheden havde Athena mere eller mindre allerede fundet med ham, taget i betragtning af hvad hun ellers havde kunnet forvente. Hun havde aldrig været typen der gik til flere forskellige, og på trods af sit ægteskab kunne hun aldrig finde på, at komme så tæt på sin ægtemand, det havde hun prøvet mere end en gang og det var blevet værre for hver gang. Det var rart at stå overfor en mand som faktisk tog hende alvorligt når hun bad ham om at være blid. Den eneste mand der havde formået at rokke noget i hende var den mand som lå foran hende. Alene af den grund følte hun et begær blandet med længsel nu hvor hun faktisk endelig fik muligheden for at komme ham tæt også selvom det aldrig ville blive rigtigt.. Caleb ville aldrig blive Evan – desværre. Måske han ikke ville kunne gøre dette til den dag han ville gå bort, men uanset hvad så var folk som hende afhængig af folk som ham, og hun ønskede hverken at se ham eller sin egen bror på et sådanne sted, men hvad kunne man gøre? ”Det jeg.. der er aldrig noget som er for sent Ev.. Caleb undskyld.. Hvis dette ikke er det som du ønsker at bruge dit liv på, så lad være,” svarede hun stilfærdigt. Ja hun bekymrede sig lidt om ham, de var trods alt på vej til at skulle være temmelig intime, og nu hvor der ikke var nogle romantiske følelser involveret, så kunne hun vel i det mindste behandle ham som en ven? Det andet gjorde det kun mere akavet og svært end det allerede var, også selvom lysten langsomt var begyndt at fortrængte fornuften til fordel for begæret, og ikke mindst længslen efter den mand som hun aldrig ville kunne holde så tæt uanset hvor meget hun ønskede det. Trusserne lod hun langsomt forlade de slanke ben. Selvom hun endnu var iklædt en kjole så følte hun sig nøgen og blottet, det var lidt skræmmende, ikke en følelse hun brød sig synderlig meget om, for hende var dette virkelig en meget intim ting. Den stille leg for de nedre dele var noget som kun fik lysten til at blusse mere end hun havde regnet med. Hun slap et halvvejst støn mod hans ører og kun neglene borer sig dybere ned i hans skuldre, et sted for bare at have et eller andet at holde fast i. Fornuften endte mere og mere fortrængt, hvilket gjorde det lettere for hende at give sig hen til. Så overrasket hun blev over hans kærtegn, så sagde det kun lidt om at hun ikke var vant til den slags på trods af at hun var gift og havde fået taget sin uskyld for alt for lang tid siden.. selvom det havde været rædselsfuldt havde hun næsten mere ondt af Zacharias, som havde mistet den på et sted som dette, hendes havde om ikke andet været ærligt. Den sensuelle hvisken mod hendes ører fik hende kun til at trykke sig mere mod ham. Hun havde reageret positivt på hans kærtegn og tanken skræmte hende faktisk.. Hun nikkede stille. ”Ja..” hviskede hun i et dæmpet suk. Hun forsøgte at bide det i sig men det var så godt som umuligt, for hvad end han gjorde, var det faktisk.. dejligt. Underlivet skubbede hun mod hans hånd, næsten i en stille bøn, de kunne ligeså godt få det gjort mens hendes krop og sind var indstillet på det.

[Deleted]

Caleb vidste, at han før eller siden ville blive for gammel til det her, og så ville han blive erstattet. Ja, det var en hård verden måske, men han kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det. Han brød sig i det hele taget slet ikke om at skulle indrømme det, men et sted, så følte han virkelig at han kunne åbne op uden at blive hånet eller nedgjort for det, men ikke desto mindre, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han betragtede hende sigende, idet han roligt rystede på hovedet igen. ”Hvis det var så nemt, så havde jeg nok også gjort det.. Det her er skam et glimrende alternativ, selvom.. ja, jeg savner vel noget fast.. at have en at søge til, selvom det heller ikke lige er mit lod. Desuden.. hvem vil dog have en som mig? Som har gjort det her i årevis, været millioner tætte… Det har mistet lidt gnisten for mig,” erkendte han ærligt. Han var ikke meget for det med venner, for han vidste faktisk ikke rigtigt hvordan man var en, eller hvad det skulle indebære helt præcist. Han var det væsen som han var, og det ar noget som faktisk ødelagde temmelig meget for ham, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Den tanke i sig selv, gjorde ondt, og han ønskede bestemt heller ikke at kaste alle hans negative tanker over på hende, for det var bestemt heller ikke noget som nogen af dem fik det mindste ud af! Det var han faktisk ked af.
At se Athena så påvirket af hvad han kunne skænke hende, var næsten chokerende for Caleb, for han var jo knapt nok kommet i gang! Hun var gift, så han vidste at hun ikke var jomfru, og selvfølgelig så ønskede han at vente på at hun var klar til at trække den videre, før han gjorde noget som helst. Dette var virkelig den mest enkle opgave som han nogensinde havde stået overfor! At hun havde været tæt på at kalde ham for Evan, indikerede kun at det var en mand som hun virkelig måtte holde af, selvom det nu ikke var noget som han ville blande sig i. Han nikkede med et stille smil, hvor han fik åbnet sine bukser med sin frie hånd, så han kunne få dem bakset lidt ned, og derfor få blottet sit eget underliv, som selv tydeligt var påvirket af hvad hun gjorde selv ved ham. Han tog roligt pladsen mellem hendes ben, idet han vendte blikket mod hende – hvad hun kunne se, var Evan og det vidste han godt, så var det noget som han måtte bide i sig. Hun ønskede mere.. Det stod jo og lyste direkte ud af hendes øjne, og så ville han bestemt heller ikke holde hende på pinebænken længere end det som måtte være højest nødvendigt! Med en varsom bevægelse, så valgte han at forene deres kroppe, også selvom han var så blid som det nu var ham menneskelig muligt, eftersom det havde været hendes ønske til ham. Han blev værende for en kort stund, idet han startede et tempo op, kun for at sætte i gang den intime akt…

[Athena Maloya Mathimæus]

Alderdommen ville før eller siden indhente ham som den gjorde med alle andre og Athena begyndte faktisk at få lidt ondt af ham. Det var tydeligt at han ikke brød sig om at leve på denne måde, og hun forstod ham udmærket godt. Tanken gav hende en klump i halsen, for hun var jo netop kun med at tvinge ham til at gøre noget som han egentlig ikke havde lyst til, og den tanke brød hun sig ikke om, hun havde jo været der. For et kort øjeblik overvejede hun rent faktisk at stoppe ham, men hun kunne ikke få sig selv til det. Det andet gjorde forfærdelig ondt, det var ikke til at koncentrere sig med, desuden var de nået så langt og han var i stand til at tage form som Evan, der var ikke mange af hans slags derude. ”Det er så nemt, Caleb. Man skal ikke gøre noget man ikke har lyst til og jeg er frygtelig ked af at jeg tvinger dig til det samme nu, men jeg har så ondt.. jeg kan ikke stoppe nu. Jeg ved at der er en derude der kan finde plads i sit hjerte til dig, du er en god mand, og jeg er virkelig, virkelig ked af at være en del af dette,” undskyldte hun næsten skamfuldt. Ingen af dem brød sig om at gøre dette, tanken gjorde et sted ondt, og det gjorde det svært for hende at koncentrere sig. Athena var påvirket af hans kærtegn, hun var ikke vant til at blive kælet for, desuden gjorde nervøsiteten også sit, der skulle ikke meget til for at vække lysten i et dyr så sultent som hendes, det sagde vel også lidt om hvor langt hun faktisk havde trukket den før hun var kommet? Hun klamrede sig til hans krop, forsøgte at hele sit sind at forestille sig at det var Evan også selvom fantasien til dels måtte svigte. Øjnene fyldtes med tårer.. hun var glad for at Caleb lå begravet mod hende selv så han ikke var i stand til at se det. Måske kroppen nød hvad han gjorde ved hende, men hendes hjerte fandt det forkert på alle tænkelige måder. En tårer trillede ned af den blege kind. Diskret tørrede hun den bort og skubbede underlivet lidt tættere mod hans hånd, mens hun næsten fremtvang et mindre suk. Det var svært at koncentrere sig når Evan var det eneste der hjemsøgte hendes tanker og så det faktum at Caleb ikke brød sig om at gøre dette. Ud af øjenkrogen fornemmede hun hvordan han selv blotlagde sit underliv. Man kunne vel et sted sige at det skræmte hende lidt? Hun var vant til smerte og brutalitet. Det sitrede i fingerspidserne. Hun holdt vejret, mest for at undgå at klynke når han trængte ind, men smerten kom aldrig, det kom meget bag på hende. Langsomt faldt hun en smule til ro under ham, mens et suk brød hendes læber. Det var faktisk ikke.. en så slem følelse lige pludselig. Mentalt hadede hun det, men rent fysisk var det slet ikke så skidt! Benene foldede hun om hans hofter kun for at holde ham på plads. Lysten lyste hende langt ud af øjnene, selv på trods af at hun på sit vis var både bange for forarget over det hun følte. Hånden strøg hun atter igennem de lange lokker, mens hun endte med at falde helt til ro under hende nu hvor det gik op for hende at der ikke kom nogen slem smerte. Næsten naturligt endte kroppen med at følge det rolige tempo som han satte igen og som havde sin tydelige effekt på hende..

[Deleted]

Caleb havde aldrig været meget for det, selvom han forsøgte at vænne sig til det, og det var noget som han efterhånden var. Han kunne som regel skjule det hele bag et smil, få det overstået og så gå videre, for det andet, var slet ikke noget som nogen af dem ville få det mindste ud af, og så meget vidste han udmærket godt, for det var ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre af den grund. Han ønskede slet ikke at snakke om det, også fordi at det jo var hans job, og han havde jo faktisk noget som han var god til, og det burde han vel egentlig også være glad for? ”Bare lad det ligge..” endte han dæmpet. Han havde skam selv tilbudt det, og hvis det ikke var fordi at han havde lyst, så havde han heller ikke tilbudt sig selv som den første, ligesom han havde gjort det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Selv han følte dyret rive i ham, ønskede at trække den mod enden, og det var bestemt heller ikke noget som han kunne skjule på nogen måde! Deres kroppe fik han forenet som havde de været to elskende, idet han satte akten i gang…

… Det sidste stød gjorde han med en fast og kraftig bevægelse, idet at det dybe støn på ingen måder kunne skjules. Varsomt trak han sig ud af hende, som han lagde sig ned ved hendes side. Kroppen var dækket af sved, som den tydeligt også måtte dirre alene ved tanken om hvad der var sket. Svagt trak han let på smilebåndet, som han lagde sig ved hendes side. Han kunne slet ikke få sig til andet, også fordi at.. han ville have at hun skulle have en god oplevelse med det, og det var noget som han selvfølgelig stod fuldkommen fast på, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han hævede hånden som han strøg den mod hendes kind. Han lignede jo trods alt stadig Evan. ”Har du det bedre nu?” spurgte han sagte. Han havde været så blid som han overhovedet kunne være, også fordi at det havde været et krav som hun havde sat, og selvfølgelig var det noget som han skulle tage hensyn til, selvom han faktisk var vant til det modsatte, for det var jo trods alt Dvasias, men selv han kunne lide at opleve lidt anderledes end hvad han plejede at gøre det, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende. Tungen strøg han roligt mod hans læber, som han lagde hovedet stille ned mod sin pude. Pludselig var det ham som følte sig træt, efter en frygtelig lang arbejdsdag, for det var virkelig, virkelig trættende og langt mere end det som folk flest sikkert ville gå og tro på!