A silent wish

[Athena Maloya Mathimæus]

Det var efterhånden ved at blive temmelig sent. Athena havde sneget sig ud via vinduet – nøjagtig som da hun havde været lille og primært at for at Evan ikke skulle finde ud af det. Han havde ladet hende være meget alene, ikke at det gjorde hende noget som sådan, men han efterlod hende alene med sine tanker, og dem havde hun frygtelig mange af i øjeblikket. Efterhånden var det et par dage siden hun var kommet tilbage til Imandra, og selvom hun elskede at være der så havde hun nu taget færden til Dvasias, velvidende om at hun var tæt på sit oprindelige hjem. Sulten var begyndt at trænge sig på, det havde hun særligt mærket under den træning hun endelig fik lov til at gennemfører, selv på trods af at hun stadig lignede noget der var løgn. Marvalo city lyste op under den mørke nattehimmel. Hun stoppede op for et øjeblik var bygrænsen og betragtede det smukke lys der lod hende sidde tilbage med en følelse af det velkendte, selv på trods af at hun igen var på vej ud på dybt vand. Det smertede hende at gøre hvad hun var nødt til, men samtidig var hun overbevist om at det nok skulle blive lettere med tiden, hun var bare nødt til at gøre det til en vane hvis hun ville danne sig en karrierer og efterhånden var hun ved at være gammel nok til det. Hun lod hånden stryge igennem de blonde lokker, lod et mindre suk bryde sine læber før hun trådte ind i byen. Bordellet lå ikke langt derfra, hun sank ikke så lavt som at tage til horehuset, og hun vidste jo at Zacharias arbejdede på stedet, hun havde vel ikke rigtigt noget at frygte? For en sikkerhedsskyld bar hun en mindre kniv på sig skjult under kjolen, hun gik ikke ud uden at være beskyttet, den form for magtesløshed hun havde følt ved Valerio, nægtede hun at stifte bekendtskab med igen. Hun svingede roligt rundt om hjørnet og betragtede det hyggelige stenhus der lyste op. Der var ingen voldelige lyde som der ellers plejede at forekomme ved horehuset, der var en naturlig ro over det. Lidt tøvende endte hun med at skubbe døren op. Nysgerrigheden havde allerede fyldt hende, hvilket tydeligt fremkom af de grønne øjne der spejdede ind i lokalet. Der var en sofagruppe hvor en middelalderene kvinde sad og nød et glas rødvin. Der var ingen prostituerede der rendte rundt om benene på hinanden, det virkede faktisk næsten som et meget hyggeligt hus, med levende lys over det hele hvilket i den grad appellerede til hende. Lidt lettet lod hun læberne spille i et stille og dog forvirret smil, før hun valgte at træde ind og lod døren glide i bag hende. Høflig som hun var og af ren og skær vane rettede hun lidt på kjolen.. hun brød sig ikke om at gå i dem, men det virkede bare mest naturligt med henblik på at hun skulle være sammen med en mand, også selvom hun på ingen måde havde lyst. Med langsomme skridt søgte hun lidt længere ind i det varme lokale uden rigtigt at vide hvad hun skulle gøre herfra. Pengene havde hun med sig, hun havde gemt lidt, også selvom de færreste vidste det, mest til nødstilfælde, men det kunne man vel også kalde dette?

[Deleted]

Selvom det var ved at være temmelig sent, så var det i de sene aftentimer og nætterne med, at Bordellet mest blev opsøgt, så selvfølgelig var det nu at de alle sammen var oppe. Ledet af Leonardo som selvfølgelig formåede at passe frygtelig godt på dem som han havde til at bo her. Caleb var ganske vidst en af de nyere, men selv han var faldet umådelig godt til ro på et sted som det her, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans del. Efter mødet med Liya, kniven som var kommet flyvende, og at han havde ligget og direkte kæmpet for sit liv, så havde han valgt at vente lidt med hans fremtidige færd til Procias’ land, selvom han agtet at krydse den grænse på et tidspunkt, og specielt efter at han havde stiftet bekendtskab med denne kvinde. Han tænkte meget på hende, også fordi at han faktisk var bekymret for hende, så var hun udenfor hans land og ret til at han kunne gøre noget som helst ved det, og det var en tanke som han efterhånden bare måtte finde sig i.
Lige nu var Caleb en af de ledige, selvom han ikke var bange for at tage sin tjørn, så var han jo nødsaget til at vente på at folk faktisk ville.. have ham. Han var ikke den som stillede de største krav, for det vidste han godt, at han ikke fik noget ud af. Selv var han iklædt finere tøj, også fordi at det jo faktisk var et fint sted, hvor alle faktisk formåede at acceptere hinanden, og med en langt større respekt end det som så mange ellers regnede det for at være, så var det noget som faktisk passede ham ganske fint. Den unge kvinde som kom ind, fangede hurtigt hans interesse, som han kom fra en af de mange lange gange, oplyst af det smukke lys. Svagt trak han på smilebåndet. I det store og hele, så var det bare tydeligt for ham, at hun var ny her, også med den måde som hun gik frem på, selvom det nu ikke gjorde den største forskel for hans vedkommende. Hovedet søgte let på sned, som han roligt søgte mod hendes skikkelse. Hans skjorte var en anelse åben og stikket fra kniven var synlig i form af et temmelig grimt ar, også selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til. Han måtte jo trods alt bare vænne sig til, at det var sådan at det hele måtte være. Han kunne nu godt lide det, også fordi at det slet ikke var det samme som Horehuset, og det havde han prøvet – ikke noget som han kunne anbefale, det var der ingen tvivl om! ”Kan jeg hjælpe dig, unge frøken?” spurgte han med en rolig stemme. Der var mange andre mænd til stede, også selvom han nu ikke sagde noget til det, da selv andre havde fået øje på hende, så afventede de alle sammen deres tur, også hvis hun fandt noget andet som måtte falde hende mere i smag eller interessen, så var det en respekt som de alle viste hinanden, hvilket var noget som han faktisk godt kunne lide. Her faldt ingen hinanden over fødderne. Han betragtede hende med et tydeligt sensuelt glimt i øjet. Det var ham jo trods alt bare en vane. ”Første tur her?” spurgte han med et let charmerende smil.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena så forvirret frem for sig. Omgivelserne var på ingen måde som hun havde forventet, taget i betragtning af hvad der skete bag de lukkede døre. Hvor var de egentlig? Hun undrede sig.. én gang før havde hun været på horehuset af ren og skær nysgerrig, og der var man jo end ikke i tvivl om hvem som arbejdede der, det havde slet ikke været så fornemt som dette og baglokalerne lå lige ud til, så man kunne høre alt hvad der foregik.. den eneste lyd her var faklernes lidt iltre flammer der varmede lokalet. Med bankede hjerte trådte hun ind uden rigtigt at vide hvor hun befandt sig eller om hun i det hele taget var gået rigtigt. Hun fugtede læberne med tungespidsen og strøg en blond lok bag øret, og spejdede omkring i håb muligvis at se en velkendt skikkelse, hun vidste jo at Zacharias måtte være der et sted, også selvom hun ikke rigtigt ønskede at lade nogle vide at hun var her. Lidt nervøst strøg hun sin arm, som hun plejede at gøre det når hun ikke følte sig tryg i miljøet, og lige nu var hun bare forbandet usikker. De funklende, grønne øjne faldt mod den mandlige skikkelse der nærmede sig hende. Hendes hjerte sprang et slag over, han var en virkelig flot ung mand, desuden var det sensuelle glimt i hans øjne slet ikke til at tage fejl af. De rosa læber bredtes i et varmt men lidt nervøst smil.. hvordan pokker begik man sig på et sådanne sted? Hun så ned over ham, undersøge ham lidt nysgerrigt, og selvom det måske var en mindre detalje lagde hun allerede mærke til arret bag skjorten hvilket af en eller anden grund vækkede en form for.. nysgerrighed i hende. Måske hun tændte på ar og mærker? Det karakteriserede lidt en stærk mand i hendes øjne. ”Det.. ved jeg ikke endnu. Jeg leder efter lidt.. selskab for natten?” endte hun med en lidt dæmpet stemme, hun var jo flov ved tanken, det var virkelig at synke dybt, at bryde alle sine principper, men hun havde ikke rigtigt noget valg. Hans ord lod en rødmen træde frem i dit blege kinder. Hun så forlegent ned. ”Er det så tydeligt?” spurgte hun roligt. Den forvirrede mine sagde vidst lidt det hele, hun var ikke krævende.. den eneste grund til hun reelt befandt sig der var fordi hun skulle mættes, og hun vidste at hun ikke kunne hægte sig ved Evan til tid og evighed, før eller siden måtte hun give slip, og hvis hun først kunne gøre dette til en normal del af sit liv, så ville det vel ske meget af sig selv? Hun rettede en smule på kjolen og hævede langsomt blikkende mod ham. Det charmerende smil var hun slet ikke i tvivl om smeltede pigehjerter. Af en prostitueret at være var han dog pænt klædt, havde hun ikke været klar over hvad han var fra før af, så havde hun nok aldrig rigtigt gættet det, den anonymitet kunne hun godt lide, det var lidt et sikkerhedsnet. ”Jeg ved ikke rigtigt hvordan det her fungere,” erkendte hun dæmpet, vel også som opfordring til at han skulle råde og vejlede hende lidt, hun havde trods alt ingen idé om noget som helst!

[Deleted]

Folk tog som regel fejl af bordellet, for det var faktisk et fint og fornemt sted at være. Jovist gik langt de fleste penge til Lenoardo, men de fik hvad de skulle bruge, de fik tøj på kroppen, tag over hovedet og andet som de havde brug for, hvilket var grunden til at Caleb havde sagt ja til at blive her. Han vendte blikket sigende mod den unge kvinde som netop havde valgt at gøre sin entré, selvom det var tydeligt for ham, at det ikke ligefrem var en kendt her, men en ganske ny, hvilket var noget som skulle bydes velkommen på selv den bedste måde! Måske han måtte tænke med det lille hoved, men det kom jo så igen helt an på hvad kunden ønskede af dem. Selv var han vant til de lidt mere hårde typer efterhånden, også fordi at han kunne forandre sig lige efter deres fantasi, hvilket selvfølgelig var noget som passede langt de fleste udmærket!
Calebs læber formede sig ud i det typiske charmerende smil, for hvis det var selskab som hun ønskede for natten, så var hun selvfølgelig kommet det helt rette sted hen! ”I så fald, så kan jeg fortælle Dem, at De er kommet til det rette sted, unge frøken,” endte han ganske sigende, som han roligt betragtede sig af hende. Det var jo ikke ligefrem fordi at det var en løgn som sådan, men det var nu bare sådan at det var. Arret var ikke noget som han ønskede at skænke en tanke, for.. det havde et sted kostet ham et kommende venskab med Liya, for hun havde været bange, men ikke desto mindre, så agtet han at komme til Procias engang, og det var ham et mål at finde hendes hjem, så han kunne overraske hende på døren! Denne unge kvinde sagde ham ikke just noget, hvor det heller ikke rigtigt gik op for ham, at det faktisk måtte være Zacharias’ storesøster, for det var ikke meget man så til den kære familie, så det var skam heller ikke noget som han direkte ønskede at blande sig i, om det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han sendte hende et overbærende smil. ”Det er ikke ligefrem fordi jeg vil påstå at du skjuler usikkerheden.. Tag det roligt.. slap lidt af.. Vi er alle her professionelle..” forsøgte han med en opmuntrende tone. Selvom man ikke ligefrem kunne sige, at hans liv var synderlig meget at råbe hurra for, så var det noget som han selvfølgelig ønskede at gøre så godt som muligt, på trods af det som han havde haft at slås med. Han lod hovedet søge let på sned. Hun var meget usikker, hvilket han godt kunne se på hende. ”Du vælger den fyr.. eller kvinde for den sags skyld, som du finder mest tiltrækkende, eller som lever mest op til dine forventninger og de føre dig med til værelset, hvor du kan fortælle helt præcist hvordan du vil have det.. Ingen råb, ingen skrig.. Alt foregår ganske stille her,” forklarede han med et stille smil. Hendes uvidenhed morede ham direkte, selvom han ikke viste det oplagt, for han ønskede ikke at gøre hende sur eller utilfreds – specielt fordi at hun kunne være hans kommende kunde her! Han var bagud med betaling, også på grund af hans sygeforløb. Der var grænser for hvad selv Leonardo fandt sig i, og det vidste han.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde i den grad taget fejl af bordellet, i og med hun havde vidst hvad det var, så havde hun anset det lidt for at være det samme som horehuset, hun have leet af Zacharias når han havde forsøgt at forklare hende hvilket anstændigt sted det måtte være, og nu hvor hun så det med egen øjne måtte hun jo nok bøje sig, han havde ret. Der var ingen der faldt over fødderne på dem, de få mænd der var i lokalet kastede et kort blik mod hende, men de nærmede sig ikke, måske fordi at Caleb stod ved siden af? Hun lod blikket søge fra hans og ned mod det lille åbne stykke i skjorten.. han var kommet galt af sted, hun kunne se lidt af noget hun havde en forestilling om var et langt ar. Hun strøg hånden gennem sit hår og nikkede stilfærdigt. ”Ja det var lige før jeg var kommet i tvivl,” medgav hun med et stille smil, det var jo ikke løgn, der var så pænt og hyggeligt, hun havde aldrig gættet at det var et bordel! Nysgerrigt søgte blikket omkring, hun ville gerne udforske stedet, men samtidig forsøgte hun at holde sig til det hun var kommet for, nemlig at blive mættet, krydse grænsen mellem rigtigt og forkert, kun hvis hun formåede at gøre det ville tilværelsen være tålelig med tanken om at hun måtte gøre det for resten af sit liv. Det sensuelle glimt havde meldt sig i de klare grønne øjne, han havde en langt stærkere udstråling end det som hun selv havde, og han rev i hende, selvom tanken var skræmmende. Med et lidt forlegent smil lod Athena igen blikket langsomt glide mod ham. At de alle var professionelle vidste hun godt, men tanken gjorde hende stadig utryg, hun følte stadig at hun var tvunget til at krydse en grænse som tog en del af hendes person. ”Den er desværre ikke let at skjule.. jeg er udmærket klar over at alle er professionelle, men jeg må erkende at jeg ikke er vant til denne slags,” hun kunne vel være ærlig overfor ham, han lod jo til at ville hjælpe så hvorfor ikke sikre sig at hun fik en som tilpassede sig de behov som hun nu engang havde? Det var ikke fordi at hun havde de bedste erfaringer med det intime nærvær fra før af, og denne gang ville hun sikre sig at hun havde en mand, der var i stand til at udvise forsigtighed. Athena nikkede en smule forstående af hans ord, nu begyndte hun om ikke andet at fatte hvad det drejede sig om, et sted trak hun vel også bare tiden ud i forsøget på at undgå det uundgåelige? Hun tog en dyb indånding for at tage sig lidt sammen igen. ”Så hvis jeg.. finder Dem tiltrækkende, hvor skal jeg så aflevere min betaling?” spurgte hun med et hævet øjenbryn og dog et lille smil på læberne, han var trods alt en flot mand.. stærk, han var veltrænet det kunne hun godt lide, men samtidig var der noget varmt over ham der fra førte øjeblik havde tiltrukket hende. ”Det var dog et behageligt miljø,” medgav hun lidt overrasket, for det havde på ingen måde været det havde hun havde forventet sig af det hele. Den uvidenhed hun havde når det kom til dette var svær at skjule, et sted så hadede hun tanken ikke kun fordi det havde været en smertefuld affære de gange hun havde prøvet det, men også fordi at hun ikke ønskede at ødelægge sin idé om at dette var specielt.. Evan kunne hun ikke få, så hun måtte bare gøre hvad der blev krævet af hende!

[Deleted]

Mange tog fejl af bordellet, selvom det nu ikke var noget som Caleb ønskede at blande sig i. Han havde oplevet Horehuset, hvor det direkte var misbrug uden lige, hvor det her, faktisk var en stund, som man var i stand til at nyde sig af, man kunne hygge sig med, og det var i sig selv, noget som faktisk havde en temmelig stor betydning, selv for ham. Respekten her, var en ganske anden, end det som man fandt alle mulige andre steder, så selvfølgelig var det her sted at foretrække! Selvom lønnen på sigt måske ikke var den bedste, men de blev taget om, og det var en tanke som han selv godt kunne lide. Han sendte hende et overbærende smil. Ny var hun så sandelig, og selvfølgelig ønskede han at hjælpe hende igennem det, så hun kunne få en god oplevelse ud af det. Det var jo trods alt det som fik dem til at komme tilbage, og så var forretningen jo trods alt i gang. Han nikkede og sendte hende et let overbærende smil. ”Du er ikke den eneste. Vi har flere som kommer og går, udelukkende fordi de tror de går forkert,” endte han ganske sigende, for det var jo trods alt ikke engang en løgn som sådan. Tungen strøg han let over læberne, som han lod hovedet søge let på sned, uden at se væk fra hende igen. Det sensuelle glimt var nu og da en del af ham, og en del af ham, som han slet ikke var i stand til at skjule på nogen som helst måde overhovedet. ”Det er vores job, at sørge for at du får en rigtig god oplevelse ud af det, frøken.. Du er måske ikke vant til det, men.. det kommer,” endte han ganske sandfærdigt. De andre fyre holdt afstand, udelukkende fordi at det var ham som var kommet først, også selvom alle selvfølgelig ønskede at have så mange kunder som det var dem muligt, også for at stille Leonardo tilfreds. Hendes ord var noget som kun fik ham til at trække tydeligt på smilebåndet, og som intet andet. ”Hvis det er mig, du ønsker for aftenen og natten med, om nødvendigt.. Så afleverer du betalingen ved mig.. Jeg giver dig en aften taget ud af din fantasi – bogstavelig talt, og giver den videre til min chef,” forklarede han ærligt. Betalingen skulle på plads, før han kunne gøre noget som helst, også for ikke at yde gratis tjenester, for det var slet ikke noget som han fik det mindste ud af! Andet end en sur chef om ikke andet, og det var slet ikke noget som han ønskede sig! ”Det er det så sandelig.. Hvis det er mig du ønsker for i aften, kan jeg tilbyde en lille rundvisning? Hvis det hjælper lidt på din tryghed?” spurgte han sagte, som han roligt betragtede sig af hende. Lige hvad hun gik med af tanker, frustrationer, og ikke mindst fantasi, vidste han dog ikke, men en ting var han dog temmelig sikker på; Han kunne opfylde det hele, hvis det var det som hun ønskede sig!

[Athena Maloya Mathimæus]

Det forundrede slet ikke Athena hvis mange tog fejl af bordellet, det lignede jo slet ikke et bordel, og hun kunne ikke skue en eneste person der lignede en prostitueret. Efterhånden begyndte hun at forstå hvordan Zacharias kunne holde det ud, han var jo en glad mand, det kunne hun fornemme på ham, selvom hun selv afskyede tanken om at han levede for at tilfredsstille andre. Hvordan det fungerede her havde hun ikke rigtigt noget begreb om, hun vidste at de ansatte tjente ringe med penge, Zacharias sparede jo op af de få ører han fik, men tilgengæld fik de alt hvad de skulle bruge på dette sted, selv tøj og han gik altid flot klædt. De nysgerrige grønne øjne betragtede Caleb. Han var en flot mand, og det sensuelle glimt i hans øje fortalte hende jo kun, at han nok var der af samme grund som så mange andre af deres væsen, måske det lød dumt, men hun følte næsten at det retfærdiggjorde det at hun var her. Hun nikkede forstående og foldede høfligt hænderne foran sig, ja hun anså ham for at være ligeværdig. ”Det forundre mig ikke.. Er man vant til at se horehuset, så er dette sted jo ligefrem himlen,” svarede hun med et stille smil og betragtede ham op under sine bryn, hun følte sig ret lille ved at stå her velvidende om hvad hun var i gang med. Athena strøg en blond lok bag øret og hævede hovedet en smule. Selvfølgelig var de der for at give hende en god oplevelse, der skulle ikke meget til taget i betragtning af hvad hun var vant til. ”Det er det faktum at det er jeres job, der gør det mere.. problematisk for mit vedkommende, ser du jeg er ikke opdraget som de fleste andre af vores art, men du har sikkert ret, det er bare til det bliver en del af vanen,” medgav hun med lidt tungt hjerte, hun brød sig slet ikke om at gøre det til en vane uden for følelserne, far havde jo altid gået meget op i at det skulle være noget særligt. Hun lyttede nøje til hans ord og forsøgte at se det hele lidt for sig. Hun ønskede ikke at bruge aftenen på at finde den rigtige, det ville aldrig føltes rigtigt alligevel, hun kunne ikke se hvorfor han ikke skulle kunne gøre det, han var trods alt virkelig flot. Hun ragede ned under kjolen og løsgjorde den godt tunge pose.. ja hun havde gemt de penge hun havde fået gennem årenes løb, desuden havde hun taget en del med sig fra Valerio. ”Meget vel.. jeg håber at der er nok for en nat. Jeg er ikke i tvivl om at du vil gøre dit bedste, men jeg må advare dig.. jeg er en meget svær kvinde at tilfredsstille,” erkendte hun ærligt og sendte ham et lidt varmt smil, i forsøget på at skjule den usikkerhed hun sad inde med. Posen rakte hun frem mod ham som tydeligt tegn til at han skulle tage imod betalingen. Selvfølgelig ydede de ikke gratis tjenester, det havde hun hele tiden vidst, og den opsparing havde været til noget større.. men ja, hendes liv var vel vigtigere? Hun rystede på hovedet. ”Det er pænt af dig, Sir, men jeg det ville kun trække tiden uden, jeg er usikker nok fra før af,” erkendte hun lidt dæmpet. Det lå vel egentlig mere i at hun ikke ønskede at støde på Zacharias mens hun var her, også selvom hun ikke kunne vide om han var hjemme hos far, hun tog om ikke andet ikke chancen!

[Deleted]

Nu hvor Caleb havde oplevet hvordan det var og hvordan det foregik på Horehuset, var han bestemt ikke i tvivl om, hvad han måtte foretrække, og han kunne faktisk godt lide, at det hele foregik på den måde som det gjorde. Jovist tog Leonardo langt størstedelen af indkomsten, også selvom han vidste hvad det gik til, og det var noget som han faktisk havde det ganske fint med. Han vendte blikket sigende mod hende. At Zacharias var hendes bror, var slet ikke en familielighed som han kunne se lige på stående fod, trods selvom.. den var der vel af den grund? Han sendte hende et let og overbærende smil. Der var ikke nogen grund til at være pinligt forarget eller usikker, for han skulle nok hjælpe hende igennem hendes første gang, hvis det var det som hun ønskede selvfølgelig, for der var mange andre mænd som ligeså, også måtte vente på tur. ”Ud fra egne erfaringer, kan jeg fortælle Dem, at det her i sandhed er Himmel,” påpegede han med det samme smil på læben, for han mente det skam. Han ville ikke tilbage til Horehuset, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for, det var der ingen tvivl om!
At denne kvinde ikke var opdraget som en typisk del af deres race, sagde Caleb nu heller ikke noget til, for med tiden, så blev man vel også vant til de afvigere som var rundt forbi? Efterhånden turde han jo næsten påstå at han havde set det hele, selvom det nu heller ikke var noget som i bund og grund, vedkom sig hende. ”Det skal nok komme, det er jeg overbevist om at det nok skal,” tilføjede han, også mest for at muntre hende en smule op, for der var i sandhed ikke nogen grund til at være så usikker. At det så var ham som hun ønskede for i aften, sagde han nu ikke noget til, hvor han roligt tog imod den pose penge som hun lod falde i hånden. Ud fra vægten, kunne han allerede nu konkludere, at de var ægte, og det var noget som passede ham ganske udmærket. Han nikkede roligt til hendes ord endnu en gang. ”Det er mere end rigeligt,” forsikrede han hende, som han lod hovedet søge let mod den anden side. Han lod de mørke øjne søge direkte til hendes ansigt. Smuk var hun, og af hvad han kunne fornemme, så var hun heller ikke særlig gammel, så det at hun skulle være.. direkte tvunget til at søge hertil, var jo et sted næsten en skam, selv set i hans øjne, men det var nu bare sådan at det var. Loddet havde aldrig været med deres slags, og der havde ikke rigtigt været nogen endnu, som havde fundet ud af, hvordan man skulle tackle det. Han nikkede forståelsesfuldt. ”Jeg forstår.. Kom med mig,” opfordrede han roligt, som han hævede hånden og strøg den mod hendes ene skulder, som han gav hende et tydeligt tegn til at hun skulle følge med ham nedover gangen. ”Desuden behøver De ikke kalde mig for Sir.. Jeg er til Deres tjeneste.. De kan blot kalde mig Caleb,” endte han sigende, som han roligt sendte hende et smil, da han førte hende ned af gangen af værelser, kun for at føre hende til hans eget, hvor han roligt åbnede døren, og afventede at hun trådte indenfor.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde ikke den mest fjerne idé om hvordan tingene foregik på horehuset, hun havde været der en enkelt gang, men ikke i en søgen efter noget, blot af ren og skær nysgerrighed. Bordellet var slet ikke som hun havde forestillet sig, det var svært at se hvem der arbejdede her og hvem som kom som gæster, Caleb stod jo foran hende, klædt anstændigt og forholdsvist pænt taget i betragtning af det hele, det imponerede hende en smule. Nysgerrigt lod hun de grønne øjne søge rundt i lokalet, for at undersøge detaljerne, også selvom hun hurtigt så tilbage på den flotte mand foran hende. Bevidst valgte hun ikke at nævne Zacharias overfor ham, det var slet ikke meningen at han skulle vide, at hun i det hele taget var tvunget til at opsøge stedet her. Hun hadede det også selvom hun faktisk følte sig.. bekvem i nærheden af manden foran hende.. desuden var han flot. Det overbærende smil lettede hende en smule, så følte hun sig om ikke andet så forkert som det hun ellers ville gøre. Hendes kinder bar en svag antydning af en rødmen, hun hadede at være så forfjamsket og lidt pinlig, men det var bare.. ukendt for hende det hele. ”Du har måske prøvet det andet?” spurgte hun roligt, også fordi hun ønskede at kende ham bare lidt, nu hvor hun skulle have ham så tæt på sig. Athena havde virkelig prøvet at holde sig til værdierne i den form for nærvær, men hun havde mistet dem alle efter Valerio.. nu var hun tvunget til at betale en mand for at holde hende tæt... Det var pinligt. Hun snak en klump og nikkede stille til hans ord, for han havde jo nok ret, før eller siden ville hun vel vænne sig til det. Posen med guld rakte hun ham.. de fejlede intet, de var skam ganske ægte, og det var endda ikke engang Evans, hun havde samlet sine egne gennem årene, hun havde dog ikke ligefrem håbet på at skulle spendere dem på denne måde. ”Godt.. der skulle være en god slat,” tilføjede hun med et lidt usikkert smil. Selvom Caleb var en frygtelig flot mand endda på hendes alder, så var hun slet ikke interesseret i at få ham så tæt på sig, men hun havde nu engang intet valg. Hun strøg en blond lok bag øret.. det var ikke fordi hun regnede med at gøre særlig meget ud af det.. hurtig ind hurtigt ud. Athena nikkede roligt og kastede et sidste blik rundt i lokalet, før hun roligt valgte at følge ham ned af gangene med værelserne. Hun fornemmede en masse seksuel energi omkring sig, men der var ikke så meget larm som man måske ellers havde forestillet sig. Muligvis noget magisk lydsikring forestillede hun sig, nu hvor alt andet var så fint og fornemt. ”Meget vel, Caleb.. mit navn er Athena,” præsenterede hun med et nervøst smil. Hendes hjerte bankede hårdere jo tættere de kom på. Hun stoppede op foran døren og afventede at han åbnede døren for hende. Med et stille skridt trådte hun ind.. det var hyggeligt.. igen slet ikke som hun havde forestillet sig. ”Er det.. dit værelse?” spurgte hun lidt nysgerrigt, Zacharias havde jo nævnt for hende at alle havde deres eget værelse, men hun havde ikke regnet med at de ville være så rummelige og personlige.

[Deleted]

Horehuset var en tid som Caleb slet ikke ønskede at skænke en tanke, for det var jo ikke ligefrem hvad man kunne beskrive som en god tid for hans vedkommende! Han vendte blikket mod hende, som han svagt trak på smilebåndet. Langt de fleste her på stedet var kendte ansigter på Horeshuet, men havde valgt – ligesom ham selv, Bordellet frem for det sted, for her blev de om ikke andet anset som værdige mennesker, og det var en tanke som han faktisk havde det ganske fint med i det store og hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Jeg var der i årevis, for der var ikke andet. Jeg vil næsten sige, at stedet her, faktisk har.. ja, reddet mit liv set i den forstand,” endte han med et skævt smil, for løgn var det faktisk heller ikke i hans øjne. Folk respekterede ham langt bedre her, end det som de gjorde mange andre steder, og det var faktisk i sig selv en tanke, som han godt kunne lide, for det var ikke mindst lettende, også for hans eget vedkommende. Tungen strøg han let over læberne. At det var Zacharias søster, var slet ikke noget som han vidste, for de lignede ikke hinanden som sådan – nok snarer slet ikke! Han nikkede sigende, som han roligt lukkede næven godt om posen. ”Udmærket,” endte han ganske sigende. Han kunne alene ud fra vægten allerede nu konkludere at de var ægte nok, og pengene skulle Leonardo nok få når tiden var inde for det, og de igen sås. Manden vidste jo at han ikke tog pengene og skjulte dem, men faktisk var en reel medarbejder og gjorde sit arbejde ordentligt, hvilket selvfølgelig var noget som han ønskede at vise på dem åder som han faktisk kunne!
Caleb førte roligt Athena med sig ned af gangen. At hun ikke ville spilde tiden, havde han skam respekten for, og lige i aften, så kunne hun få ham til hvad hun ville have, hvis det var noget som gav hende en langt større tryghed ved det her, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han vendte blikket mod hende endnu en gang. ”Det er mig et smukt navn til en smuk kvinde. En glæde at møde dig,” endte han ganske sigende. Han rettede let på skjorten, også for at skjule arret en smule, for han var ikke videre stolt af det, men om ikke andet, så var det ikke fordi at han kunne gøre noget ved det. Han kunne vel bare være glad for at han i det hele taget var i live? Han smilede let for sig selv, som hun kommenterede hans værelse. Hun var i den grad helt ny indenfor det her, hvilket faktisk var noget som morede ham lidt. ”Det er mit værelse ja.. Mine ejendele og.. mit klædeskab.. mit det hele, er vel hvad man vil sige,” endte han med et skævt smil, som han vendte blikket mod hende. Han lukkede roligt døren og lagde hendes pose med penge i en lille skål som hvilede på hans kommode. Han betragtede hende roligt. ”Hvad kan jeg gøre for dig?”

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena måtte give Caleb at han havde et smil som uden tvivl kunne smelte pigehjerte – hendes eget deriblandt hvis det havde været fordi det allerede tilhørte en anden, der desværre ikke var i stand til at leve op til det. Hun bebrejdede ham ikke, ringen på hans finger, løfterne til far og det faktum at han var hendes lærer, kom mellem dem, og der var ikke meget at gøre ved det. Athena nikkede forstående til hans ord. Horehuset havde bestemt ikke et godt ry, men det var til helt andre penge, de var langt dyrere på dette sted, det vidste hun godt, men ja.. de penge havde hun sparet op til nødstilfælde, og det kunne man vel godt kalde dette, eftersom det ville tage hendes liv at lade være. ”Det kan jeg forestille mig, stedet her er forholdsvis nyt så vidt jeg husker. I forhold til horehuset vel og mærke,” tilføjede hun roligt. Ja hun var nysgerrig af natur, og eftersom hun havde betalt så store sum penge, så regnede hun bestemt med at få nysgerrigheden stillet, sammen med lysterne. Zacharias havde hun slet ikke tæntk sig at bringe på banen i øjeblikket, det ville ikke gavne det mindste, også selvom det var noget af det som gjorde hende nysgerrig, hun var jo bekymret for sin kære bror, og hun ville bare gerne have at han havde det godt, på trods af det arbejde han var nødt til at udfører, og som hun aldrig havde været særlig meget for. Nu begyndte hun om ikke andet at forstå, hvorfor så mange af deres væsen, endte på et sted som dette, hun tvivlede dog på at Evan nogensinde ville så meget som lade hende overveje det, taget i betragtning af hvad han havde trænet hende til. Hun lod hånden glide igennem de blonde lokker, og lod nysgerrigt, de grønne øjne søge rundt i lokalerne. Det var hyggeligt, mere varm end det man kunne have forventet af en mand.. et eller andet sted var det trygt, også selvom det var underligt. I det store og det hele, havde Athena slet ikke en idé om hvad hun havde betalt for, for hende var det bare noget som skulle overståes, og samtidig ville hun gøre hvad som helst for at få Valerios spor fjernet også selvom hun helst ville have det gjort af Evan.. desværre var det ingen mulighed. En smule sikker trådte hun helt ind i lokalet og vendte sig mod ham. Hun foldede hænderne foran sig også selvom hun fumlede en smule. Hun lod hovedet glide på sned og smilede overbærende. Hun havde betalt ham for at sige det, så det var ikke ord hun tog til sig som sådan. ”Tak, Caleb. Æren er skam helt på min side,” tilføjede hun roligt. Høflighed havde hun skam lært sig, og hun bar respekten for ham også på trods af hans erhverv. Hun nikkede forstående. ”Det er hyggeligt.. varmt taget i betragtning af hvad jeg havde forestillet mig,” erkendte hun med et lille nik. Ja et sted så trak hun vel tiden på grund af den knude hun havde i sin mave? Hun slap et svagt suk og og så på ham.. men ikke i øjnene. ”Det.. jeg.. jeg skal bare mættes.. det er intet du skal gøre noget stort ud af, jeg tror du har fundet ud af at jeg ikke er her med min gode vilje, mit eneste krav er at du er blid” hun så ingen grund til at lyve for ham, det var ikke noget hun ønskede, det skulle virkelig bare overståes!

[Deleted]

Stedet her var på ingen måder noget som kunne sammenlignes med Horehuset, hvilket Caleb vidste, for han havde været begge steder. Lønnen her var direkte ringe i forhold til, men de forhold som han levede under her, var det som gjorde det hele værd. De blev tjekket regelmæssigt for sygdomme, de blev opvartet med tøj, et værelse og ikke mindst god mad, så han var bestemt ikke den som skulle brokke sig på nogen måde overhovedet. Han vendte blikket mod hende og med et stille smil på læben, hvor han nikkede. ”Det er temmelig nyt ja, men.. nok det lidt dyrere end hvad Horehuset er, men jeg kan forsikre dig at du kan gå herfra, uden følger af sygdomme eller andet stads,” endte han med et stille smil. Løgn var det jo trods alt heller ikke, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At hun turde stille spørgsmål, sagde han ikke noget til. Hun havde jo trods alt betalt for hans tjenester, og hvis det ville bringe hende en form for ro at få stillet den nysgerrighed, så var det skam også noget som han havde det fint med.
Æren var skam på Calebs side, også selvom det bestemt heller ikke var fordi at hun var hans kunde for i aften, men fordi at han faktisk mente det. Det var selv rart for ham, at skulle møde andre og ikke mindst ukendte, og vide, at han var den som skulle vise dem denne verden, og at den ikke var så slem, som så mange andre ville fremstille det som. Han nikkede med et stille smil på læben og uden at slippe hende med øjnene. Hun var ung, hvilket han tydeligt kunne se, og at hun var sulten, var noget som han så tydeligt kunne se i hendes øjne, så det var ikke ligefrem noget som han ønskede at trække for langt ud. Personligt vidste han godt, hvad det betød og hvad det kunne indebære for en sensuel dæmon at forblive sulten, og det var skam heller ikke noget som han ønskede at udsætte hende for, om det var noget som han ellers kunne blive fri for. ”Man vænner sig hurtigt til det, Athena.. Jeg har måske ikke mange ting her, men.. ja, det er et sted jeg skal tilbringe min tid på når jeg har fri, og når jeg er på arbejde,” endte han ganske sigende, som han vendte blikket mod hendes smukke ansigt. Han hævede hånden og strøg hendes kind. At han skulle være blid, kunne han selvfølgelig godt være. Bare at hun bad ham om det, indikerede at hun havde oplevet det modsatte. Et sted en tanke som gjorde ondt, selv på ham, for han fandt det slet ikke retfærdigt. Ikke mod så ungt et individ. ”Hvis det er dit eneste krav, så skal jeg nok opfylde det.. I så fald, så lad mig tilbyde en anden tjeneste.. Jeg har en.. evne til at skænke folk den mand.. eller kvinde for den sags skyld, som de ønsker at dele stunden med.. Er der en speciel mand i dit liv, som du ønsker at tilbringe den med..?” spurgte han. Det eneste som han havde brug for, var et billede eller en beskrivelse, og så skulle han nok efterkomme det så godt som muligt. Det var meningen hun skulle slappe af, og nyde det, specielt hvis det kun var for at mætte den sensuel dæmon.

[Athena Maloya Mathimæus]

Zacharias havde altid givet udtryk for at han var tilfreds med dette sted, og Athena havde ikke rigtigt forstået hvorfor – før nu vel og mærke. Det var faktisk slet ikke så ringe, som hun havde forestillet sig, selv Caleb virkede jo til at være ganske tilfreds med stedet. Måske hun selv burde skænke det hele en tanke? Hun kunne jo ikke blive hjemme hos far, ikke så lang tid han var så villig efter at få hende ud. Hun slog tanken fra sig, udelukkende fordi det ikke var det rette tidspunkt til den form for tanker. Athena rynkede en smule uforstående på panden. ”Sygdomme? Hvilke sygdomme?” spurgte hun direkte forundret, det var trods alt aldrig en snak hun havde fået af nogle og hun havde aldrig hørt om at man kunne få sygdomme på sådanne stedet.
Det var på ingen måde fordi at Athena var stolt af at være kunde der, i det store og det hele havde hun helst været fri, men efter sit bryllup med Valerio, så var hun tvunget til at tage ansvar for sig selv. Begæret og smerten der til tider fulgte med, skræmte hende stadig lidt, hun vidste jo næsten ikke hvad hun gik ind til, men alt der var mere blidt end Valerio var godt. Hendes nervøsitet afspejlede sig vel også forholdsvis tydeligt? På trods af det guld hun havde betalt i frygtelig store mængder endda, så kom hun ikke med hverken store eller urimelig krag, det synes hun om ikke andet ikke selv. Hun nikkede forstående og fumlede en smule med fingrene. ”Jeg synes nu ellers her er forholdsvis hyggeligt. Personligt synes jeg at de varme farver og den enkelte indretning giver et mere.. trygt miljø,” erkendte hun, og endte med for første gang at sende ham et stille smil. Det var ikke fordi hun var hverken sur eller noget som helst, men hun var ked af at hun var tvunget til at betale sig til dette, til at en mand ville berøre hende, hun havde en hvis stolthed og den var såret, hun fandt det ydmygende, og det var svært at ligge skjul på. Blikket lod hun tilfalde ham i samme øjeblik han lagde hånden mod hendes kind. Hun lagde stille hovedet på sned, næsten som forsøgte hun at søge det. Hans ord gjorde hende en hel del mere opmærksom. Blikket lod hun glide ned af ham.. ”Formskifter? spurgte hun lidt mere nysgerrigt. Af en eller anden grund var Evan hurtigt dukket op i hendes tanker, men hun tøvede et øjeblik for.. det kunne hun vel ikke? Det ville være frygtelig forkert af hende! For et kort øjeblik så hun det for sig.. at det var Evan der strøg hendes kind på den måde, og tanken fik hende til at skælve. De grønne øjne søgte hans, mens hun nikkede stille. ”Der.. der er faktisk en. Men du må ikke stille spørgsmål og jeg beder dig inderligt om at lade det blive mellem dig og mig,” endte hun dæmpet, næsten i frygt for at nogle ville høre dem. Hånden lagde hun blidt mod hans kind, med fingerspidserne der berørte hans tinding, kun for at lade ham se et billede af Evan.. Hvis hun endelig skulle gøre det, så kunne hun vel ligeså godt gøre det til en god oplevelse? ”Hans navn er Evan.. Han er min træner og mere behøver du ikke at vide,” forklarede hun roligt. Hendes hjerte bankede faktisk en smule hurtigere, hun elskede tanken om endelig at komme så tæt på ham, også selvom det blot var fantasi.

[Deleted]

Caleb var faktisk frygtelig glad for stedet her, også fordi at han følte at han blev.. accepteret for det væsen han var, og det var bestemt ikke noget som han var vant til, så det var en god ting. Han betragtede hende ganske sigende, som hun forundret måtte spørge ind til følger af sygdomme. Han rynkede let på næsen. Det var deriblandt en grund til at stedet her var så populært som det nu var, for folk vidste at de kunne komme og gå friske – og det samme med dem som skulle udøve tjenesterne selvfølgelig. ”Ja..? Ved den form for.. intimt nærvær, kan det hænde at man bliver syg.. Det kan jeg trygt garantere dig for, ikke sker her,” endte han med et stille smil på læben. Han kunne garantere hende, at det hele alt i alt, faktisk var noget som hun bare kunne lægge sig tilbage og nyde af, og derefter tage hjem, uden nogen direkte synlige spor efter det ene og det andet fra hans side af, vel at mærke.
Stedet her, var måske ikke hvad man normalt ville beskrive som noget hen af dette, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han lod hovedet søge let på sned, hvor han roligt nikkede til hende. Han kunne skam godt følge hende i hendes tankegang. ”Du er ikke den eneste som har det sådan. Jeg kan godt lide at jeg kan føle at det er.. mit og ikke bare et værelse som jeg skal være i. Du er i trygge hænder her sammen med mig.. Jeg skal nok passe på dig, og hjælpe dig igennem det hele..” lovede han oprigtigt. Hun var ikke kendt med dette miljø, hvilket allerede var gjort tydeligt for ham, og derfor ønskede han vel også at give hende en god oplevelse ud af det, også selvom han vidste, at det bestemt ikke var noget som direkte kunne siges, at være nemt for hendes vedkommende. At hun gættede sig ind til hans race, fik ham svagt til at trække på smilebåndet, hvor han nikkede. ”Lige præcis,” endte han sigende, som han lod hovedet søge let og stille på sned, for løgn var det jo trods alt ikke ligefrem, men det var nu bare sådan at det måtte være når det endelig skulle komme til stykket i den anden ende. Hånden som hun lagde mod hans kind, og med fingrene mod hans tinding, fik ham let til at vende blikket mod hende. Evan så han klart og tydeligt i hans hoved, hvor han svagt trak på smilebåndet igen. ”Din hemmelighed er tryg hos mig..” Han blinkede let til hende, som han roligt slap hende. I og med, at hun jo trods alt var en kunde her, så ønskede han selvfølgelig at hun skulle gå derfra tilfreds! Hans hår blev længere og mørkere, samt hans krop begyndte at ændre sin form. Hans øjne blev mørkere og kroppen endte langt mere markeret. Nu hvor hun ikke havde vist ham billedet uden tøj på, så måtte han vel bare.. prøve sig frem? Hovedet lod han søge let på sned, hvor smilet svagt bredte sig, som han stod der som Evan – i egen høje person. ”Bedre?” spurgte han med et let smil på læben. Hvis det var hvad der skulle til, for at give hende en god oplevelse, så gjorde han det selv med den største glæde!

[Athena Maloya Mathimæus]

Følgerne af den form for intimitet var slet ikke noget som Athena havde kendskab til, hun var lidt forundret over at han i det hele taget valgte at bringe det på banen, men selvfølgelig var hun glad for, hvis hun kunne slippe for den slags, det havde hun slet ikke tid til! Forundret holdt hun det slanke øjenbryn hævet og lod det langsomt falde mens hun nikkede mere forstående. Det var vel ingen hemmelighed at hun var uerfaren inden for den slags? ”Kan det? Hmm der kan man jo bare se. Jeg er om ikke andet glad for at det ikke er noget jeg skal bekymre mig om i så fald,” endte hun og sendte ham faktisk et stille smil. Jo så rolig som han var og ikke mindst hensysnfuld, så var det langt lettere for hende at slappe af, velvidende om det uundgåelige, hun var her trods alt fordi hun havde ondt, det havde kostet hende hele sin opsparing, men forhåbentligt ville det være det værd? Hun sank en klump. Et sted følte hun også nervøsiteten, næsten som var det hendes første gang om igen. Den havde trods alt heller ikke været meget at prale af, og tanken nagede hende endnu, det var spor der skulle fjernes så hurtigt som muligt. Hun fugtede blidt læberne med tungespidsen og lod hånden løbe igennem de blonde lokker. Lige der havde de om ikke andet en ens tankegang! ”Det kan jeg godt forstå. Jeg kan forestille sig, at når man skal tilbringe så meget tid med arbejde, så er det rart at være i et trygt miljø? Sådan tror jeg selv jeg ville have det i hvert fald. Jeg er slet ikke i tvivl om at du vil tage god hånd om mig, Caleb, så lang tid du er blid, så forlanger jeg ikke mere,” svarede hun med det stille smil på læben. Han lod faktisk tila t ville tage varer om de behov hun sad inde med, også selvom hun et sted godt vidste at det var en del af hans arbejde. Det var stadig ydmygende at skulle betale en mand for at røre hende, men det var om ikke andet bedre end alternativet. Ud fra hans ord havde det ikke været svært at gætte hans race.. man kunne vel roligt sige at heldet var faldet for hendes fødder i aften? Hendes hjerte slog nervøse slag ved tanken om at hun faktisk kunne være sammen Evan.. på en måde. Hånden lod hun stille falde efter at have givet ham det billede hun ønskede sig. Den tanke ville om ikke andet gøre hende mere rolig ved det hele, for i virkeligheden havde hun vel ønsket at det var ham som skulle tage hende tæt? Det havde hun gjort allerede på sin bryllupsnat, der var en grund til at hun var blevet så frustreret ved tanken om at han bare.. fandt sig i tanken om at hun var sammen med Valerio, et sted havde hun vel håbet på at han ville stille sig på bagbenene, også selvom hun havde vidst bedre? Tanken slog hun fra sig, og så nysgerrigt til mens hans forandrede sig for hendes øjne. Hun måbede svagt, det var svært at lade være. Det var måske forkert på alle måder, men hvad Evan ikke vidste havde han vel heller ikke ondt af? Hun stirrede ind i de velkendte øjne og lod blikket løbe vurderende ned over ham, et sted med.. tårer i øjnene? Det indikerede kun at det var noget som faktisk betød noget for hende, men hun vidste at den mand var uopnåelig for hende. Langsomt hævede hun hånden og strøg hans kind med direkte længsel. ”Meget bedre,” bekræftede hun roligt.