A letter from an old friend..

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Kære Jason
_________________

Jeg skriver til dig i anledning af et savn. Jeg ved godt, at der er sket meget på frygtelig kort tid, og at du har haft mange ting mellem hænderne. Det har vi vidst haft begge to, og vi har forsømt meget af det, som vi engang havde, og jeg anser det som en skam.
Jeg mindes de gamle stunder, hvor du stod der som min rygrad, den som tog mig i ørene, når jeg gjorde ting jeg ikke skulle, eller ikke kunne tage mig sammen til det. Jeg skylder dig utrolig meget, min gamle ven, men jeg har endnu en tjeneste at bede dig om…
Siddende i mit eget mørke, og mit eget helvede i hytten i skoven, hvor alt blev revet fra mig, har jeg tænkt på de forkerte ting, jeg har tænkt på alt det som var, og ikke det som er, og jeg har virkelig manglet dig til at holde mig lidt i ørene. Jeg har set et lys for enden af den mørke tunnel, men jeg er ikke i stand til at nå det, hvis du ikke er der ved min side. Silia Diamaqima kom til mig med en fortrolig hemmelighed, som jeg selvfølgelig vil dele dig, næste gang vi sidder ansigt til ansigt, i frygten for at brevet skal falde i de forkerte hænder inden.
Silia har i sandhed fået udrettet et smukt fundament for en royal familie og det kongelige arbejde. Folket viser hende en tillid som jeg sjældent har set tilfalde min egen familie, og det gør næsten ondt, at min familie ikke har været i stand til at udrette det samme, og den mulighed har hun skænket mig. Hvad jeg prøver at sige, min ven, er at jeg står som den kommende konge af riget, Procias og med Dronningen af Procias, Silia ved min side, men jeg havde et kriterium for at det skal ske, som Diamaqima ønsker det; Jeg ønsker dig ved min højre hånd, som min kongelige rådgiver.

Det kan måske komme som pludseligt, men jeg håber, at det er noget som vi kan snakke om, næste gang vi ses. Jeg ved at du har meget mellem hænderne også med henblik på mine nevøer og niecer, samt Lisas bortgang. Jeg har set meget til hendes grav og jeg har tænkt meget igennem det hele, Jason, og jeg er sikker på, at vi nok skal kunne finde en løsning som vi begge kan stile os tilfredse med i dette henseende.
Kender jeg dig ret, så sidder du med hagen i gulvet og tænker; Hvad pokker er det du tænker på, Gabriel? Men jeg ved hvad jeg vil, min ven, og jeg ved at det er en stilling som du altid har været glad for. Jeg tager vel ikke meget fejl, når jeg påstår, at det er et arbejde du føler dig hjemme i? Jeg har selvfølgelig haft mine nevøer og mine niecer oppe at vende, også i denne sag, da deres velbefindende, er noget som betyder meget for mig. Dine gamle gemakker i kældrene kan hurtigt sættes i stand, om jeg så skal gøre det hele personligt, så børnene har et sted at trække sig tilbage til. Personligt vil jeg sørge for en hejsning i form af et hjem for femlingerne på slottets private grunde, og indenfor slottets fire mure, så de kan nyde godt af solen og lyset og det gode vejr som atter en gang er hjemvendt til landet, Procias.
Min kære ven, jeg ved godt, at det er meget jeg beder dig om, men jeg er sikker på at vi nok skal finde en løsning på det hele og alt sammen.
Jeg vil afvente dit svar retur, og jeg regner med at vi mødes ansigt til ansigt for at få det hele på plads meget snart, om det er en stilling som du vil takke nej til, eller om det er en stilling som du vil tage til dig, som den retmæssige til den status.

Til vi ses igen, min gamle ven.

___________________
Gabriel

[Jason Elvana Nimanhra]

Kære Gabriel
______________

Jeg må ærligt erkende at jeg blev overrasket over at hører fra dig i det hele taget. Jeg ved at skyggernes skumle mørke har plaget os begge i den seneste tid. Det savn du føler er i allerhøjeste grad gengældt min ven, du har fulgt mig i tykt og tyndt, været mit en loyal støtte som jeg har været din. Måske jeg var din rygrad engang, men selv du er blevet en moden mand, selvom jeg havde mine tvivl om hvor vidt det nogensinde ville ske.. når det er sagt, kan jeg kun takke dig for selv at have groet mig den samme rygrad, og for det ved du at jeg er dig dybt taknemmelig.
Der var mange ting jeg ville ønske at jeg havde været i stand til at dele med dig, i den seneste tid. Jeg kan blandt andet skænke dig den henrivende nyhed at Marius igen er ved livet, i en fremmede krop, men med nøjagtigt tåbelige sind. Vi talte om at bringe lidt af de gamle dage tilbage, blot du, ham og jeg, det kunne vi nok alle have brug for, og i særdeleshed du som sidder i dit lukkede lille mørke, blandt vægge der rummer minder – jeg kender følelsen.
Mens jeg sidder og skriver dette, må jeg nøje overveje mine ord. Når det kommer til landets fremtid var jeg på ingen måde i tvivl om at Silia Diamaqima ville være det rette valg, hun er i sandhed sin fars datter, magen til intelligent, ung kvinde skal man lede længe efter. Jeg har hørt om hendes planer, og jeg har allerede tilkendegivet min holdning når det kommer til de mange kreative tiltag, i tilfælde af at hun endnu ikke har delt det med dig, min ven, så vil jeg lade dig vide at jeg står hende i ryggen.
Når det er sagt så forekom det mig som en overraskelse, med blandede følelser, at vide at du igen indtager tronen i Procias. Jeg stoler på dine kompetencer og dine evner, min ven, andet vil jeg aldrig vove og påstå, men jeg kan frygte om din mentale tilstand kan holde til et sådanne pres, du kender det jo og desuden er du så sikker på at et ægteskab med en Diamaqima ville være det rette? Jeg ønsker hverken at tvivle dig ellers vores elskede Dronning, jeg ønsker blot at vide mig sikker på, at du ved hvad du er ved at gå ind til. Hvad angår stillingen som kongelig rådgiver, så er jeg ikke i tvivl om at du har gjort dig mange tanker, det er en konklusion jeg drager fra de nedskrevne ord. Du ved at den stilling lå mig nær mit hjerte, og ikke nok med det så har jeg været din højre hånd, loyale ven og rådgiver i frygtelig lang tid, og på trods af mit pressede rum så agter jeg at stå ved din side, i tilfælde af at du skal stå som landets store konge.

Som du selv pænt nævner, så kommer dette frygtelig pludseligt selv for mig, jeg havde ikke regnet med at Silia ville vælge dig af alle, også selvom jeg er sikker på at hun ikke kommer til at fortryde sit valg det mindste. Efter tabet af Lisa, er mine børn min højeste prioritet, hvilket umuligt kan forundre dig, og dette er hårde tider. Når det er sagt så har jeg på ingen måde behov for din lange prædiken – den kan du gemme til den smukke Phoebe, jeg tog mit valg i samme øjeblik du løftede sløret for Procias' fremtid. Det kræver selvfølgelig at der er plads til alle mine afkom, både de som hører til i lyset, men også de som et tvunget ind i skygger, og helst uden at jeg skal frygte for at de jages af de munke der allerede næsten har formået at fratage mig min søn og min svigerdatter.
Kan du sikre mig dette og min sædvanlige gemak i kælderen, samt adgang til føde uden at jagt bliver nødvendig, så ved du at du har min fulde støtte, den har du altid haft og den vil du altid have. På mine børns vegne vil det desuden være den en ærer ligeså at støtte kongeparret, der har givet dem et trygt sted og et hjem.
Jeg har desuden et sidste krav.. eller nærmere en forespørgsel. Det forholder sig på den måde at Marius og jeg forsøger at forbedre Yasmya Domináz' levestandart, særlig nu hvor hendes søn er tilbage. Det er mit ønske at der er plads til hende på det prægtige slot, så hun vil være i stand til at brødføde sig selv og sin søn uden skam malet i sine uskyldige øjne. Du ved hvilken betydning den unge kvinde har for mig, så jeg beder i mit stille sind.

Jeg takker inderligt for at du endelig tog kontakt til mig, min ven, og jeg håber inderligt på en snar genforening.
Til vi ses

______________
Jason

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Kære Jason
__________

Det varmer mit hjerte, at læse brevet, som du lige har sendt mig. Jeg har altid været dig en tro støtte og været dig en loyal ven, selvom meget har holdt mig fra at holde stand, hvilket jeg virkelig er ked af. Jeg føler jeg skylder dig for den tid jeg har været fraværende. De mørke skygger har været tunge, og de har sløret mine øjne, og først nu, er sløret løftet, og jeg føler atter jeg kan se. Jeg kan se hvad jeg har misset, jeg kan se hvad jeg burde have set for længe siden, og jeg ønsker at gøre noget ved det.
Har Marius fået en chance mere? Det er en nyhed som kun kan bringe et smil tilbage på mine læber. Med henblik på det forslag, så lyder det som en fantastisk god idé. Jeg tror det vil gavne os alle sammen at komme lidt sammen igen, ligesom vi gjorde før i tiden. Jeg kan stadig mindes de mange ting med et smil, de mange aftener på kroerne, med latter og smil. Ja, jeg kunne godt bruge det, så hvis du ser ham, må du give ham hånden fra mig, og sige, at vi skal finde en dag, for jeg har brug for at komme lidt væk fra fortidens lænke og se lidt frem igen. Jeg har brug for at se Jer begge to.

Jeg frygtede for den reaktion min ven, men jeg har brug for din støtte og jeg har brug for min rygrad endnu en gang. Silia Diamaqima er den rette til opgaven, så der har du og min kære moder gjort et fortræffeligt valg. Jeg betvivler ikke, at hun er hvad landet Procias har brug for, og selv så ungt et individ, så har hun kompetencer som overgår selv mine egne. I sandhed sine forældres datter, men selv hun har brug for en mand ved sin side, og der er det ønsket af mig, at jeg skal stå.
Jeg har brug for din støtte, min ven, og jeg ved at den stilling ligger dig nært til hjerte, og det kunne ikke falde mig ind, at skulle skænke den til andre end dig, min gamle ven. Et ægteskab er ikke den bedste beslutning på længere sigt, men tiden her på slottet er knap, hun har brug for støtten og hjælpen i form af en ægtemand, og efter mit eget tragiske tab af forlovede og lille søn, så har hun taget mit hjerte med sig i graven. Jeg regner ikke med at opsøge kærligheden igen, og Silia regner ikke med muligheden for at skulle opleve det samme. Som hun selv har sagt mig, så ved hun, at hun ikke vil finde sand kærlighed som dronning af Procias, og jeg tilkendegiver min egen forståelse for hende, hvilket hun ved.

Jeg har gjort mig utrolig mange overvejelser hvad mit valg angår, min ven, hvilket jeg håber at du kan se. Efter de tragiske hændelser som har ramt os begge, så forundre det mig ikke, at mine nevøer og niecer er blevet til din førsteprioritet, og jeg ønsker selvfølgelig at skænke dem alle den rum og den plads som de har brug for, også så de kan have deres fader i nærheden.
Jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at imødekomme dine krav, som ej vises som uretfærdige min ven. Jeg skal etablere det hurtigst muligt, så mine nevøer og niecer kan tilvænne sig følelsen af at leve indenfor slottets mure, og uden at føle sig fanget eller bundet af stedet her, for det er ej meningen eller min hensigt hvad angår min forespørgsel. Hvad angår Yasmya og Jacques, så kan jeg forsikre dig, at vi arbejder på at finde ud af hvor munkene er fra, samt hvem og hvad de er, så det ikke skal gentage sig igen. Jeg ønsker ikke at det skal ske for flere, for det har allerede krævet nok ofre.
Jeg vidste at jeg kunne regne med dig, min ven, og det varmer mit hjerte, at vide, at selv med alt det som er hændt os begge, så er det ikke gået helt i sig selv.
Hvad Yasmya angår, så skal hun være velkommen her på Castle of Light med et retfærdigt arbejde til en retskaffen løn, så hun kan brødføde hende selv og sin lille dreng. Jeg er sikker på at vi nok skal finde en plads til hende på holdet her.

Til vi ses igen, min ven – til forhåbentlig gode stunder igennem Apterta Citys gader.

__________
Gabriel

[Jason Elvana Nimanhra]

Kære Gabriel
____________

Det varmer mig ganske vidst at vide at det ikke har været din hensigt at tage afstand fra vores varme venskab, men jeg har hele tiden været klar over hvor meget du slås med i øjeblikket, og jeg ønsker at du ligger den ringe samvittighed bort, den slags kan vi altid drøfte under et senere møde. Jeg er kun glad for at du endelig ser samme lys for enden af tunellen som alle andre gør efterhånden – meget af det kan vi takke vores smukke dronning for.
Hvad angår Marius så var det en overraskelse der ramte os begge, men vi er blevet enige om at vi vil tage en aften i byen, og jeg synes helt bestemt at du skal komme med, det kunne også være rart for dig at komme lidt bort fra skovens ro går jeg næsten ud fra? Jeg er desuden sikker på at han ser frem til igen at hilse på dig igen.

Hvad angår dit forslag, så er jeg bange for hvad du havde forventet? Jeg forlod tronen af en grund, og jeg må erkende at jeg en ekstra gang måtte overveje hvor vidt det var noget som jeg kunne deltage i, men som du selv nævner.. jeg har altid været din rygrad, min ven og det agter jeg at blive ved med at være, nogle skal jo holde enden op på dig, ikke sandt? Du ved at det eneste krav jeg sætter er at der kan være plads til mine børn, dine nevøer og niecer og at de kan være sikre, selv når jeg ikke har mulighed for at se til dem, det er et krævende job at holde dig i ørerne, jeg kan kun håbe at Silia kan give mig en hjælpende hånd med det. Når det er sagt så er jeg ikke i tvivl om at hun vil gøre en god dronning, selv landets borgere er blevet mindre skeptiske, hun formår endnu at imponere mig. På samme måde ved jeg at hun bliver en god hustru selv på trods at du ikke elsker hende som hun ikke elsker dig, jeg er blot bekymret for hvor vidt et ægteskab mellem du og hende ville være holdbart, set med de øjne at hun er ung og du er endnu sårbar, er du klar til at ligge dig ved siden af en anden kvinde? Jeg ønsker ikke at så tvivl i dig, min ven, men jeg er nødt til at sikre mig på dine vegne, jeg ønsker kun jer begge det bedste.

Selvom jeg i øjeblikket bander og svovler over dig, Gabriel.. så ved du hvor du har mig, og du ved jeg altid vil stå dig bi. Mit eneste ønske er at der kan være plads til os alle, og at mit arbejde kan være forholdsvis diskret i forhold til Procias' borgere, jeg er ej synderlig populær blandt befolkningen. Jeg vil i så fald tage mig en snak med Yasmya, hun vil være jer til stor gavn, det kan jeg love dig, du bliver ikke ked af det!

________
Jason