Back to the beginning

[Deleted]

Sonic blev mere og mere usikker på om det havde været en fejl at gå herind igen, selvom det at hun var i chok ikke var det samme som at hun var blødt op, for han vidste godt at både hans ord, strøg og kys var kommet bag på hende, skønt det havde føltes så rigtigt! Han vidste godt at han havde svigtet ikke kun Jacqueline men også Ilaria, men hvad skulle han gøre? Hun anede slet ikke hvor stor hans skyldfølelse var, hun vidste slet ikke hvor meget han skammede sig, hvor meget han fortrød sit valg og hvor meget han ville ønske han kunne gøre tingene om, men det var jo direkte umuligt! At hun så skulle afvise ham hele tiden, det gjorde det på ingen måder bedre, for.. han følte sig virkelig så ensom og så alene som man overhovedet kunne, og han ville give hvad som helst, for at nyde bare en sidste stund med hendes selskab, om det så bare var for at sove eller ej, så ville han stadig gøre hvad som helst, for at hun bare ville bruge lidt tid på ham en sidste gang, inden han søgte væk, selvom hun vel var ligeglad med hvad han gjorde? Hun var sikkert ligeglad med om han døde på turen, og sådan som hun havde bedt ham om at gå, ville hun så overhovedet vide hvor han tog hen? Han tvivlede på det, hvor han næsten også bare følte for at gå under jorden og aldrig vise sit ansigt igen, så gjorde han vel alle den store tjeneste? Et hel land var glad for at være sluppet af med ham, det var ikke just fordi det gjorde ham noget, for han havde jo altid haft de personer han havde elsket; Ilaria og Jacqueline, hans familie, og det havde altid været nok for ham, men nu var Jacqueline død og Ilaria hadede ham, så han følte sig virkelig alene, han følte at hele verden var imod ham og det gav ham direkte kvalme!
“Jeg ville bare ønske at du ville tale med mig,” endte Sonic i en dæmpet tone, som han rynkede brynene i en mere trist mine, inden han så væk fra hende igen. Selvom de begge sad op, så sad han alligevel med en afstand, så hun ikke skulle føle sig.. overrumplet af ham, for han ønskede jo netop ikke at gøre det værre! Han ville så gerne gøre tingene godt igen! Han bed tænderne kraftigt sammen til hendes ord, da han mærkede hvordan skyldfølelsen sneg sig ind på ham. Han bed sig hårdt i underlæben, da han kunne mærke at tårerne var på vej, selvom han nægtede at blive så ynkelig og sentimental! Det var han alt for stolt og stædig til! Alligevel var det som om han ikke kunne holde dem igen, hvor han mærkede øjnene begynde at svie og vandet begynde at stige i hans øjenrande. ”Jeg ville gøre hvad som helst.. hvad som helst for at tingene var som før, for at jeg ikke havde dummet mig, for at det ikke skulle være gået så galt. Jeg vil gøre hvad som helst, for at gøre mine handlinger om, for du aner slet ikke hvor skyldig jeg føler mig. Jeg ville gøre hvad som helst for at gøre tingene godt igen, selv hvis det skulle koste mig mit eget liv,” svarede han i ikke andet end en svag hvisken, hvor han mærkede de to første tårer forlade hans øjne og stryge ned over hans kinder, selvom det fik ham til at vende blikket væk fra hende, for selvom hun græd, så skulle hun i hvert fald ikke se ham gøre det! Han løftede hånden for at tørre dem væk, inden han sukkede lydløst.

[Deleted]

Ilaria vidste ikke helt præcist hvordan pokker hun skulle reagere, og det var en tanke som virkelig kun måtte frustrere hende, for hun følte slet ikke at det var retfærdigt overfor hende, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Hun vidste at hvad han sagde, var noget som han mente, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, for hun brød sig slet ikke om at det var sådan det forholdt sig! Følelserne var der, men med det svigt som hun havde følt, så var det slet ikke noget som hun kunne eller ville lade komme til udtryk, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Et sted så ønskede hun jo selv så desperat den forståelse, som hun slet ikke følte at han kunne give hende, for hun ønskede slet ikke at have ham så tæt på, for det gjorde for ondt, og specielt med alt det som hun kunne tænke tilbage på, så var det bestemt heller ikke noget som ligefrem gjorde det meget bedre for hende, hvilket var noget som virkelig måtte irritere hende som bare pokker! Hun fandt det slet ikke retfærdigt!
Ilaria vidste godt, at hun måske burde snakke med ham, men det var slet ikke noget som hun følte sig klar nok til endnu, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Tænderne bed hun fast sammen, som hun let vendte blikket væk fra ham endnu en gang, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. ”Jeg er ikke klar til at snakke, Sonic..” forsøgte hun endnu en gang, og så roligt som det nu var hende menneskelig muligt, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt på nogen måde, og den tanke, var virkelig noget som gjorde forbandet ondt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hun sukkede dæmpet og slog armene roligt om sig, som hun vendte blikket væk fra ham, som hun så de tårer melde sig i hans øjne. Hun kunne slet ikke mindes at have set ham græde før, hvilket næsten også var noget som påvirkede hende, og det var en tanke som faktisk gjorde hende mere frustreret, end det som hun gjorde fra før af, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hendes vedkommende, det var der ingen tvivl om! ”Det bliver aldrig nogensinde som det har været, Sonic. Vi har mistet det hele.. vi har mistet alt det som vi havde, og selv familien er væk nu.. huset, livet.. alt er væk.. Uanset hvor dårlig samvittighed du har, eller hvor meget du fortryder dine valg, så har det ingen betydning.. det gør ingen forskel..” Hun endte med at rejse sig endnu en gang. Hun følte sig fanget når hun var i nærheden af ham, og det var bestemt ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for hendes del, for det gjorde ondt.. det gjorde virkelig, virkelig ondt.

[Deleted]

Sonic havde elsket og værdsat alt det som han havde haft, hvilket han også altid havde forsøgt at udvise. Måske de altid var kommet op at skændes, men han havde jo altid undskyldt – selv når det ikke engang havde været hans skyld – kun for at gøre tingene gode igen. Han havde valgt at være åben overfor hendes graviditet, selvom han slet ikke var fadertypen! – kun fordi han havde vidst at det ville gøre dem til en perfekt og lykkelig lille kernefamilie. Han havde altid ønsket sig en familie og han havde nægtet at svigte Jacqueline på samme måde som hans forældre havde ham, men det var endt med at han havde svigtet sin datter værre end hvad hans forældre havde ham, og den tanke gjorde så forbandet ondt, at han snart følte lyst til at tage sit eget liv, men det fandt han jo ikke sin piges lig af, og det fik han heller ikke taget sin hævn af, men den skyldfølelse som han bar inde med, den var virkelig dræbende for ham! Ikke kun fordi han følte sig utrolig skyldig overfor Jacqueline, men også fordi han følte sig skyldig over Ilaria, han vidste godt at hans handlinger havde taget alt fra hende, selvom han var glad for at hun havde været ude af huset på det tidspunkt, for det havde da om ikke andet så reddet hendes liv, men havde hun været der, havde hun kunnet tage Jacqueline med sig og så havde de begge to måske overlevet, hvilket var en tanke der frustrerede ham! Han kunne ikke engang huske hvad de var kommet op at skændes over, kun at hun var søgt ud og aldrig kommet tilbage igen, hvor han også havde ledt efter hende i de følgende dage, fordi han var blevet bekymret, og før han vidste af det, så var soldaterne brudt ind i hans hjem og havde tvunget ham med sig, hvor de havde bagbundet ham og taget en sæk over hovedet på ham, inden han var gået igennem et rent helvede.
At Ilaria ikke var klar til at snakke, var noget som et sted lettede Sonic, selvfølgelig foretrak han at hun ville snakke med ham, men sådan som hun fortalte det, så lød det alligevel til at hun gerne ville snakke med ham, men bare ikke følte sig klar til det, og det var vel en god ting? For så afviste hun ham da ikke helt. ”Okay..” endte han dæmpet. Han ønskede jo heller ikke at tvinge hende til at snakke og åbne hjertet for ham, da han vidste at det krævede tid, men han ville da foretrække at hun åbnede lidt op for ham frem for at lukke fuldstændig af for ham, skønt det nøjagtig var det som han var bange for, hvis han gik ud af den dør uden at gøre tingene bare lidt gode, for han var virkelig bange for at miste hende helt, så han aldrig kom til at snakke med hende igen.
Det at græde, var slet ikke noget som Sonic brød sig om. Han havde faktisk fældet tårer af sit tab, for hans datter havde virkelig betydet alverdens for ham, og selv det at Ilaria var så sur på ham, gjorde ondt. Men det var noget han gjorde når han var alene og da slet ikke sammen med andre! Og selvom han måske var en kærlig mand over for Ilaria og altid havde været det, så brød han sig bestemt heller ikke om at græde over for hende! Han ville slet ikke have at hun skulle se ham så.. ynkelig! Han vendte også blikket væk, hvor han bed sig i den bløde underlæbe, som et forsøg på at stoppe tårerne og tænke på noget andet. Han snøftede næsten fast som forsøgte han at tage sig sammen, skønt han dog ikke så på hende. Hendes ord gjorde det dog ikke just bedre for ham. ”Jeg ved godt at det ikke gør nogen forskel Ilaria. Men jeg ønsker ikke at du skal hade mig, jeg ønsker ikke at du skal være sur på mig, for den skyldfølelse slår mig ihjel. Du er den eneste jeg nogensinde har haft, den eneste jeg har tilbage. Om du vil det eller ej, så er du min familie. Og at du er her, men nægter at vedkendes mig.. det gør ondt. Uden dig, har jeg intet tilbage,” svarede han dæmpet, hvor tårerne endnu engang meldte sig, selvom han denne gang holdt dem inde, så de ikke faldt, skønt hans øjne var tårefyldte.

[Deleted]

Ilaria følte sig slet ikke klar til at snakke med Sonic endnu, hvilket egentlig kun var en tanke som han burde vænne sig til, for det var noget som virkelig kom til at age tid, så.. måske at det bare var det bedste, at han søgte væk, så hun kunne få noget ro til hovedet, tænke tingene igennem, og så var hun klar en anden gang, hvis de skulle ende med at støde på hinanden igen? Nu vidste han jo trods alt også hvor hendes værelse var, hvilket et sted var en tanke som irriterede hende, for hun fandt det slet ikke retfærdigt, nu hvor det var det sted som hun havde, og så var det slet ikke et sted som hun ønskede at finde ham, for det var virkelig hårdt nok som det var. Lige nu kunne hun kun se frem til at Camille igen ville kigge forbi, for den trøstende favn som hun kunne tilbyde, var virkelig noget som hun kunne bruge efterhånden, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende! Hun vendte blikket væk fra ham endnu en gang. At han forstod at hun ikke var klar, var da virkelig også bare på tide, for det kunne da ikke være så svært at forstå! Hun havde brug for at tænke tingene igennem, få noget af det bearbejdet, for selv det her, var noget som hun tog hårdt på, selvom det måske ikke så sådan ud udefra, men det var jo anderledes når man kendte hende, hvilket hun vidste, at han gjorde, og det gjorde det bestemt heller ikke bedre!
Ilaria havde aldrig nogensinde set Sonic græde for øjnene af hende, selvom hun virkelig forsøgte at bide det i sig, så måtte det jo bare være sådan at det måtte være i den anden ende. Ingenting var som de havde været før, og det var ikke noget som han kunne få hende til, for hun nægtede virkelig at reagere på det! Svagt bed hun tænderne sammen og vendte blikket væk fra ham, som hun havde rejst sig og stod med ryggen til ham, for hun ville slet ikke se ham, når han havde det på den måde! Hun trak vejret dybt, selvom det virkelig føles som hun endnu måtte trække vejret i faste og små stød, hvilket bestemt heller ikke ligefrem gjorde det meget bedre for hende af den grund. Tårerne fortsatte sit fald nedover hendes kinder, hvilket var noget som hun virkelig forsøgte at holde igen, og helst så meget som det nu var hende muligt! ”Jeg er ikke din familie mere, Sonic.. Løfterne gik til døden skulle skille os, og bare til din orientering..” Denne gang vendte hun sig mod ham, også selvom hendes øjne næsten var røde af tårer, så forsøgte hun virkelig at bide det i sig! ”så har den skilt os.. Du blev hentet.. mistede hovedet af hvad jeg kunne høre.. Du har endnu din mor.. Tag hjem til hende.. giv mig noget luft, så... så kan vi vel snakke om det senere?” forsøgte hun. Ja, hun ønskede faktisk at få ham lidt på afstand, for hun var nødt til at finde ud af det hele, og det var bestemt ikke nemt for hende, når han var så tæt på hende, det var der ingen tvivl om. Hun var bare nødt til at tænkte tingene igennem, og det var ikke nemt med ham der!

[Deleted]

Om Ilaria havde ment sine ord som at hun gerne ville snakke med Sonic bare ikke nu, eller om hun mente dem som at hun slet ikke gad snakke med ham overhovedet og aldrig ville blive klar til det, var han faktisk usikker på, selvom han da klart ville foretrække den første, for han ville gerne have at de kunne snakke sammen, ellers ville han da blive fuldstændig ensom. Han havde brug for at komme væk, væk fra alt, også hende, selvom han allerede nu måtte længtes efter hende og savne hende, for selvom de sad der i samme rum, så føltes det som om hun var flere hundred kilometer væk fra ham, kun fordi hun fortsatte med at afvise ham. Han ønskede dog ikke at gøre tingene til en større sag ved at blive ved med at presse på, for det vidste han udmærket godt at han ikke fik noget ud af. Hun havde brug for tid, og selvom han ikke var meget for at gå, så var det måske også hvad han selv havde brug for; at komme væk og få tingene tænkt igennem. Det der gjorde mest ondt, var hun sagde at de ikke længere var familie, selvom det måske var rigtigt, da de ikke længere var gift, men følelserne var der jo stadig! Han mærkede endnu en tåre glide lydløst ned over hans kind, selvom hun stod med ryggen til ham, så hun kunne ikke se det, før den var væk. Øjnene var stadig våde og tårefyldte, hvor hans blik var endt lettere tomt. Det gjorde ondt når hun var sådan overfor ham, specielt fordi hans følelser stadig var stå store for hende, og han kunne ikke give slip på hende, hvilket han et sted også nægtede, for hun var hans eneste ene! Det kunne han ikke bare give slip på! Han skævede kun svagt mod hende, da hun vendte sig om, selvom han så mod hendes ben og ikke hendes ansigt. Han havde intet at sige, for det var tydeligvis et dødt løb. Hun var ligeglad, hun afviste ham og det ville aldrig blive som før, selvom den tanke gjorde mere ondt end noget andet. Han opfangede næsten slet ikke hendes ord, da de første havde slået ham ud, hvor tankerne begyndte at kværne i hans hoved. Han burde måske gøre sig selv en tjeneste og komme over hende, men hvordan skulle han kunne det? Han elskede hende, hun var den første person han nogensinde havde elsket og stolet på, den første han havde åbnet sig fuldstændig op overfor, og nu ville hun slet ikke vedkendes ham? Han trak vejret lettere lydløst, dog dirrende, hvor han blot stirrede i gulvet uden at sige noget. Han burde vel bare gå? Han gad heller ikke at hun skulle se ham sådan, også fordi han selv følte sig ynkelig, når han direkte skulle sidde og græde og det gad han da slet ikke foran hende! Hun skulle ikke have nogen grund til at ydmyge ham mere! Han endte med at rejse sig, hvor han gik over mod døren uden at han hverken sagde noget eller så mod hende, for han havde fattet det. Det var slut og hun var ligeglad, så så han ingen grund til at forstyrre mere og gøre tingene værre, som tydeligvis var det eneste han kunne, hvilket gjorde ondt. Han ønskede brændende at gøre det godt igen, men hun gad ikke engang give ham chancen, hun cuttede blot fuldstændig af. Denne gang var han næsten ligeglad med om hun stoppede ham eller ej, for han havde næsten kun fortrudt at han var kommet ind igen, for det var også kun blevet være for ham selv.

[Deleted]

Et sted var Ilaria faktisk glad for at Sonic var kommet ind igen, for de havde da fået snakket lidt, også selvom hendes afvisninger ikke havde stoppet, for hun mente det faktisk, når hun sagde, at det ikke kunne blive dem igen, men selv en som hende, havde faktisk brug for tid, og selvfølgelig var det noget som hun ønskede at give ham muligheden for, for hun var vel næppe den eneste som skulle tænke en masse ting igennem? At han så slet ikke svarede hende, gjorde det kun tydeligt, at ordene havde ramt ham, også selvom det jo var sandt? De var ikke familie længere, også fordi at løfterne ikke længere holdt, udelukkende fordi at de ikke længere var gift, da han jo havde været død. Selv for hende, var det noget af det som havde gjort mest ondt, også selvom hun ikke ligefrem kunne gøre noget ved det som det stod nu. Så vred som hun havde været, så var det svært for hende, i det hele taget at skulle give slip på, bare sådan uden videre, det var der ingen tvivl om, men også fordi at hun var hvad mange ville kalde for langtidsvred, også selvom det ikke var noget som hun gjorde med vilje!
Ilaria vendte blikket mod ham, ved at skæve over sin ene skulder, som han endelig søgte mod døren igen. Måske at han endelig forstod, at hun ikke var klar til at snakke med ham om de ting endnu, for hun var nødt til at gøre noget med den vrede, og i det tilfælde, at han faktisk søgte hjem til sin mor, så vidste hun jo trods alt også hvor han var henne, i tilfælde af.. at hun muligvis skulle være klar til at snakke, uden at have set skyggen af ham? Selv sagde hun ikke så meget som et eneste ord, for.. hvad skulle hun da sige? Det var jo ikke noget som hun ville få det mindste ud af, af den grund, og det vidste hun godt. hun kunne bare ikke se, hvorfor at han skulle lægge pres på hende, som det stod nu, for det fik han da slet ikke noget som helst ud af i den anden ende! Næverne lukkede hun fast omkring sine overarme, som hun blev stående og bare betragtede sig af ham. Han var ked af det, og han var knust, hvilket faktisk også måtte efterlade hende med en ringe samvittighed, men lige her, var selv hun nødt til at tænke bare lidt egoistisk, for det hjalp hende slet ikke at haste sig igennem det her, for det var noget som hun slet ikke kom over bare sådan! Tungen strøg hun let over overlæben, som hun blev stående og uden at rokke så meget som en muskel. ”Vi snakker senere,” endte hun ganske sigende, også fordi at hun faktisk var usikker på, om han overhovedet havde hørt hende, men også for at gøre det klart for ham, at hun faktisk havde tænkt sig at snakke med ham om det, når det kom så langt, selvom det hele afhang af hvornår hun selv var klar nok til at kunne gøre noget ved det, for det var ikke bare noget som hun blev bare sådan uden videre, og det måtte han jo bare lære at acceptere! Hun brugte ekstremt lang tid på at slå sig til ro med tingene!

[Deleted]

Det frustrerede Sonic at Ilaria havde så let ved at give slip på det hele, for det virkede som om at ægteskabet og hendes liv med ham i Procias slet ikke havde betydet noget for hende overhovedet. Tanken gjorde specielt ondt, fordi han selv ikke var klar til at give slip eller overhovedet havde lyst til at gøre det! Han anså hende som sin eneste ene, de var som skabt for hinanden, men når hun ikke engang delte den mening, ja.. hvad betød han så overhovedet for hende? Det var slet ikke det at hun havde brug for tid, som gik ham på, for det ville han hellere end gerne give hende! Han ville give hende al den tid hun havde brug for, så længe hun kunne tilgive ham for hans handlinger og fejl. Han ville give alt for det! Det var det at hun var så afvisende, det at hun gav slip på alt som havde han aldrig betydet noget for hende, der direkte.. knuste ham. Han havde kun fortrudt at han var gået ind igen, for selvom hun måske ikke direkte havde råbt af ham, så havde hun alligevel kun efterladt ham mere knust end han havde været i forvejen, selvom det måske var fint nok at få det på det rene. Han vidste ikke om han kunne blive så knust at han ikke fandt hende det værd og gav slip på hende, eller om hans følelser ville dø ud, for hun havde virkelig påvirket ham og hans hjerte utrolig meget i den tid de havde været sammen, han følte jo at hans indre flamme kun brændte takket være hende, han levede på grund af hende, skulle han nu dø af sorg på grund af hende og hendes ord? Tanken var næsten ironisk.
Sonic så end ikke på hende, da han gik forbi hende med de langsomme og næsten bedrøvede skridt, han så næsten ikke engang noget, da tankerne opfyldte hans hoved. Han var virkelig hjerteknust, og han vidste ikke om det nogensinde ville blive healet igen, da han slet ikke vidste hvordan han skulle få tingene bearbejdet, når han ikke havde nogen at tale med. Han var alene, han havde ingen, han havde mistet sin familie, sit hjem, han var bare.. ingenting. Han stoppede let op ved døren, da hun sagde at de snakkede senere, hvor han blot stirrede intetsigende ind i døren, som han havde lagt hånden mod dørhåndtaget. Han tvivlede på at det at han var ked af det og knust overhovedet betød noget for hende, for han betød vel intet for hende mere? Hvorfor hun så overhovedet ville snakke med ham igen, forstod han heller ikke, når hun gang på gang havde sagt at hun ikke gad have noget som helst med ham at gøre og aldrig gad se ham igen, samt hun tilmed ønskede ham død. Hvad betød han så overhovedet? Han bed tænderne sammen, som han mærkede endnu en tåre glide ned over hans kind, selvom han blot stod uanfægtet af det og stirrede ind i døren. ”Hvorfor dog? Du ville blive henrykt hvis jeg døde..” Hans stemme var intet andet end en hvisken, så man ikke kunne høre den grødede stemme. Han overvejede næsten at planlægge en selvmordsmission til Procias, så han faktisk kunne dø en gang for alle, for når alt kom til alt, hvem ville så overhovedet savne ham? Selv Ilaria ville vel føle sig lettet over at han ikke ville kunne plage hende igen?

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi at det var nemt for Ilaria at give slip på det, for.. det havde hun slet ikke gjort i det store og hele, men mere lagt det på is, også fordi at det var noget som var hende en nødvendighed uden lige! Hun kunne ikke selv fortsætte med at holde fast i det, vel vidende om at det ikke ville føre til noget som helst, for det svigt, var mere end det som hun lige kunne have med at gøre lige nu. Hun havde brug for tid, og det var noget som nok skulle komme før eller siden, hvis han da ikke lagde pres på hende om ikke andet, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre som det stod lige nu! Svagt bed hun sig i læben, for han gjorde det med vilje, hvilket allerede nu var noget som var ved at gå op for hende, som det måtte være lige nu. Hun rystede stille på hovedet. Tanken gjorde ondt, også fordi at hun kendte ham godt nok til at vide, at den tavshed, slet ikke var noget som man skulle tage nemt på, for det var noget som i sig selv, betød at han tog lige så hårdt på det, men hun havde vel bare… nemmere ved at skjule det, end det som så mange andre havde?
Ilaria fulgte Sonics retning og vandring mod døren, også selvom den bedrøvede gang, alligevel rørte ved hendes hjerte, selvom det i sig selv, faktisk var noget som gjorde hende direkte sur, for han bad selv om det, nu hvor han havde valgt at søge ind til hende og faktisk lægge armen om hende! Hun mente det, når hun sagde at han skulle gå, for den afstand, ville vel heller ikke være så farligt igen? Hun ville få muligheden for at tænke det hele igennem, og han havde vel også brug for det samme, hvilket hun nu heller ikke kunne se det forkerte i. Hans ord var noget som kun gjorde hende direkte vred, for det var slet ikke noget som hjalp hende på nogen måde overhovedet! Endnu en gang stillede hun sig med ryggen til ham. Hvorfor skulle han gøre det der mod hende? Det var slet ikke noget som hun så på som en fair handling! Hun bad ham jo kun om at søge væk, så de kunne arbejde lidt med det hver for sig! Tårerne hvilede stadig i hendes øjenkrog, selvom det bestemt heller ikke ligefrem gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. ”Du har hørt, hvad jeg havde at sige, så gå…” mumlede hun denne gang med en mere fast tone, for nu bad han da virkelig om det! Det der ynkelige, var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, for et var en tanke som faktisk kun gjorde hende direkte irriteret! Endnu en gang satte hun sig ned på sengen, nu hvor han havde taget vandringen hen til døren, hvor hun denne gang vendte blikket direkte fast i retningen af ham, for det gjorde hende kun vred, at han tog det på den måde. ”Smut hjem til din mor,” endte hun med en næsten fast tone. Nu bad han da virkelig om det!

[Deleted]

Ilaria havde virkelig formået at såre Sonic denne gang, hvor han virkelig følte sig knust som aldrig før. Måske meget af det var sandt af det hun sagde, men han følte virkelig at hun havde direkte let ved at kaste alt bort, alt det som han selv stadig holdt så stramt fast i, fordi det havde været hans lykkeligste stund og det ville intet og ingen kunne erstatte nogensinde! Han havde fået smagen af lykken og tanken om at han aldrig ville føle sådan igen, det.. det gjorde ham helt opgivende. Han så slet ikke nogen grund til at skulle leve, for det han havde levet for havde han mistet. Han havde jo ingen grund til at være her længere, for hvad så hvis han fik taget sin hævn over ham selv og hans datter? Hvad så hvis han fik brændt hele Procias ned til grunden så det aldrig ville blomstre igen? Det ville jo ikke gøre ham lykkelig! Det ville kun efterlade ham med et kæmpe tomrum, det samme tomrum som han følte i øjeblikket, for faktum var at det aldrig ville gå væk! Det føltes i hvert fald ikke sådan, så knust som han var i øjeblikket. Han kunne dog ikke gøre for at han pludselig var blevet så bedrøvet, men det føltes bare som om hun havde stukket en kniv i hans bryst og sprættet det op for at rive hans hjerte og livsgnist ud, hvor han virkelig følte sig.. tom. Han så ingen grund til at skulle fortælle hende hvor han tog hen, for hun havde da kun gjort det tydeligt at hun var skide ligeglad med ham! At hun så skulle tage den faste tone i brug overfor ham igen, irriterede ham direkte grænseløst, hvor hun gav ham helt lyst til at slå hende igen! Han blev dog stående ved døren, imens hans hånds greb omkring dørhåndtaget kun blev strammere, imens han rømmede sig ganske let. ”Næh. Jeg tager til Procias og planlægger en selvmordsmission, og så kan du jo sidde her og juble, når du får nyheden om min rigtige død,” svarede han i en langt mere kølig tone. Hun havde kun bevist for ham at han og det de havde haft sammen ikke betød en skid for hende, også så let hun havde ved at give slip på det hele, og det havde intet at gøre med at hun havde brug for tid, for det ville han hellere end gerne give hende! Men det kunne jo være fuldstændig ligegyldigt, når hun alligevel bare valgte at kaste alt bort. Som hun selv havde sagt; der var ikke mere at komme efter, hvorfor skulle han så overhovedet gide komme tilbage nogensinde igen? Eller fortælle hende hvor han tog hen? Så skulle hun da slet ikke bekymre sig om det, selvom han tvivlede på at hun overhovedet kunne bekymre sig for ham igen, for hun var tilmed ligeglad med at hun havde knust hans hjerte og trådt på det og kun blev ved med at tvære det ud! Tanken gjorde ham naturligvis ked af det, men det gjorde ham virkelig også vred! Han vidste slet ikke hvorfor hun overhovedet ville tale med ham senere, for hun havde jo selv sagt at det var dødt, at der ikke var mere at komme efter, så hvad pokker ville hun tale med ham om?

[Deleted]

Ilaria havde denne gang forsøgt at møde Sonic på halvvejen, selvom det var tydeligt, at han slet ikke var tilfreds med det. Måske at hun havde sået ham med ordene, så var det jo ikke ligefrem noget som hun kunne gøre noget ved af den grund, det var der ingen tvivl om, også selvom hun virkelig forsøgte. Selv hun brændt inde med meget vred, som hun havde fået lov til at lukke ud i øjeblikket, og det var noget som hun faktisk kunne takke ham for. Hun havde såret ham, som han i den grad også havde såret hende, men hun reagerede da tydeligt på en lidt anden måde, end det som han gjorde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun havde brug for tid til at tænke tingene igennem, hun havde brug for tid til at få det bearbejdet, før hun for alvor følte at hun kunne sidde overfor ham og bare.. tage det som det nu måtte komme, for det var ikke bare noget som hun gjorde, for at gøre det, for hun var ikke typen som bare kunne sætte sig ned og snakke, hvilket han var klar over!
At Sonic blev stående ved døren, var noget som faktisk irriterede Ilaria grænseløst og som intet andet overhovedet! Hun følte slet ikke at dette var noget som hun havde fortjent, og den tanke alene, var noget som faktisk gjorde hende direkte ked af det. Hans ord var noget som slog kraftigt, også selvom det slet ikke var noget som hun skulle bestemme! Næverne knyttede hun fast, som hun vendte blikket ned mod sine lår, alt imens hun talte til ti i det indre, for nu blev hun jo bare hidsig igen, og det var alt sammen hans skyld! Han var da bare.. ynkelig! Den Sonic som hun kendte, ville give hende den tid som hun havde brug for, og taget det derfra! Ikke bare søge til Procias for at miste livet igen! Havde han ikke mere rygrad end det?! Hun vendte blikket mod ham endnu en gang. ”Jeg er ked af, at din henrettelse, frarøvede dig din rygrad, Sonic.. Så tag til Procias, hvis det er det du vil, som du siger, så kan jeg være ligeglad.. Så skrid!” endte hun med en direkte vred tone, for den tanke alene, var faktisk noget som pissede hende direkte af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, for det var jo heller ikke ligefrem noget som gjorde det et hak bedre for hende, det var der ingen tvivl om! Tårerne hvilede stadig i hendes øjenkroge, hvilket hun nu heller ikke kunne se bort fra, selvom hun virkelig forsøgte, men det var jo bare som om at han slet ikke forstod sig på hende, og det gjorde hende altså kun direkte frustreret, for det var slet ikke noget som hun følte at hun havde fortjent, og den tanke alene, var noget som gjorde hende direkte vred, som intet andet overhovedet! Hun vendte blikket væk fra ham igen, som tårerne fortsatte ned af hendes kinder. Det gjorde ondt, at han ikke bare… kunne i mødekomme hendes ønske for en gangs skyld! Det gjorde faktisk ondt!

[Deleted]

Ilaria forvirrede virkelig Sonic, for det ene øjeblik sagde hun at hun ønskede ham død, det næste at han skulle skride ud af hendes liv, så sagde hun at han skulle lade hende være og gå, og pludselig ville hun snakke med ham. Han vidste slet ikke hvad han skulle forholde sig til, når hun skiftede mening som hun skiftede undertøj! Hun havde knust ham, men han var næsten glad for at hun gjorde ham irriteret, for så blev han nemlig for stædig til at ville lade tårerne falde og så mandede han sig også mere op end at være et ynkeligt skvat der tudede over et tab! – selvom det vel egentlig var forståeligt nok? Han var næsten ligeglad med at han gjorde hende sur eller ej, for resultatet var blevet det samme uanset hvad; en afvisning! Hun havde såret ham, som han aldrig havde været såret før, hvor han aldrig direkte havde været knust, og han begyndte næsten at fortryde at han overhovedet havde åbnet sit hjerte for hende i udgangspunktet, for hun blev ved med at knuse det og træde på det, og han kunne slet ikke have den følelse det efterlod ham med, for det slog ham virkelig ihjel! Han havde åbnet døren en anelse, da han havde været ved at gå ud, indtil hun havde udtalt sine ord, hvor han direkte endte med at hamre døren i, så det gav et højt og ordentlig smæld fra sig, som sikkert kunne høres igennem hele gangen. Han vendte sig mod hende med et direkte advarende blik. Hun skulle på ingen måde tirre ham! ”Ja, for ved du hvad? Jeg kom tilbage for din skyld! Jeg kom tilbage, fordi jeg troede at du havde reddet vores datter, og at jeg stadig ville have en familie, men det har du alt sammen ødelagt! Hvad har jeg overhovedet betydet for dig, når du så let som ingenting, kan kaste alt det vi har haft sammen bort, som havde det været en ting?!” spurgte han i en langt mere vred og dog krævende tone. Han mærkede sin kropstemperatur stige igen, hvor han følte for at brænde hendes ’fristed’ ned til grunden, ligesom det blev mere og mere fristende at tage hendes liv igen! Han skulle bare sætte en voldsom ild op foran døren og så ville hun dø af røgforgiftning, fordi hun ikke ville kunne flygte nogen steder hen! Han knyttede næverne og bed tænderne kraftigt sammen, mest fordi han ønskede at falde til ro, så han netop ikke skulle handle i vrede som han havde gjort sidste gang, men det var svært, når hun direkte knuste ham og kastede alt bort på den måde, som havde han kun været en genstand for hende, for det var præcis sådan hun fik ham til at føle! Det gjorde ham vred at hun bare uden videre kunne kaste det bort, også fordi han næsten kunne tro på at hun kun havde taget med ham for at udnytte ham og hans magt, for selv dét ville kunne ligne hende! Han havde blotlagt sit hjerte for hende og det eneste hun havde gjort var at dolke ham i det! Det var på ingen måder retfærdigt! Desuden så ville han sikkert ikke engang nå til Procias, for han ville med garanti være død af det knuste hjerte inden da! – alt sammen på grund af hende!

[Deleted]

Ilaria kunne virkelig ikke se hvad det svære var i, at hun virkelig ønskede en mulighed for at tænke tingene igennem, og så snakke med ham på et senere tidspunkt, også fordi at det var noget som hun virkelig havde brug for efterhånden, selvom det var tydeligt, at han virkelig var såret og ked af det, selvom det nu ikke ligefrem var noget som hun kunne gøre noget ved lige nu, hvilket han selv var udenom! Hun havde bedt om tid, og kunne han ikke give hende det, jamen så kunne de jo ikke gøre noget som helst ved det, hvad end om det var noget som han ville det eller ikke, for hun ønskede ikke bare at kyle det hele i jorden, når det var noget som hun havde nydt så voldsomt godt af, igennem de år som de havde tilbragt sammen, for det var jo efterhånden også løbet op i nogle stykker! At han valgte at smække døren så kraftigt i, gav hende næsten et chok, hvor hun vendte blikket direkte vredt mod ham, for det der, var absolut ikke nødvendigt! Hun kneb øjnene fast sammen, for nu gjorde han hende jo kun sur igen, og det var slet ikke noget som hjalp dem på nogen måde overhovedet! ”Jeg kunne ikke komme ind, og jeg kan love dig for, at jeg virkelig forsøgte!” endte hun med en direkte hvæsen, som hun havde valgt at rejse sig og vendte sig direkte mod hans skikkelse.
Det kunne godt være, at Sonic kunne tage hendes liv med lethed, men det var slet ikke noget som hun regnede med at han kunne få sig selv til, hvilket var noget som hun havde det ganske fint med i det store og hele. Næverne knyttede hun, for det gjorde altså ondt, at han ikke bare kunne forstå hvad det var hun prøvede at sige til ham! Det var da heller ikke underligt, at det aldrig gik dem imellem, for han forstod hende jo for pokker da heller aldrig! ”Du ved slet ikke hvordan jeg har det, eller hvordan jeg har tacklet det hele! Det eneste jeg beder om, er for pokker da tid! Er det så svært at forstå?!” endte hun med en vred mine, for det var vel heller ikke underligt, at det var noget som faktisk gjorde hende tosset? At han ikke bare kunne fatte det, og helst uden at smide hende op mod muren med kniven for struben, for det var jo for pokker da det som hun følte, at han gjorde, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, for hun forsøgte virkelig! Denne gang var det hende som endte med at gå direkte mod ham. Ville han tage til Procias, så skulle hun endelig ikke stoppe ham, så måtte hun jo bare bearbejde det på andre måder, og med hans død oveni! ”Jeg skal så sandelig ikke bestemme hvad du skal og hvad du ikke skal, og hvis du fortryder din handling så bittert, så gør noget ved det, i stedet for at gå rundt og ynke, Sonic! Du viser for pokker da ikke nogen rygrad!” endte hun med en tydelig frustreret tone. Det her, var bestemt ikke den mand som hun havde giftet sig med!

[Deleted]

Det gjorde Sonic sur at hun direkte skulle knuse det sidste af hans hjerte, for så at tage en fast tone i brug overfor ham, for det sidste hun skulle var da at kommandere rundt med ham, for så blev han først rasende! Hvilket han allerede var på vej til, sådan som hun fortsatte med at håne ham, hvor han næsten uden at tænke over det, havde smækket døren i, så det havde givet et højt rabalder. Han prustede næsten arrigt som en tyr, som han vendte sig mod hende med sorgen erstattet med vrede. Hvis der var nogen der vidste hvordan man satte hans pis i kog, så var det da i den grad hende! Det var dog ikke fordi han gad til at skændes med hende igen, for det gjorde kun tingene værre og han havde slet ikke ønsket at skændes med hende i udgangspunktet, men det var bestemt ikke let, når hun direkte satte hans pis i kog på den måde! Han var ilddæmon, der skulle ikke meget til for at vække hans vrede, hvis man først ramte rigtigt, og det vidste hun jo udmærket godt hvordan man gjorde. ”Gider du lade det emne ligge? For hvis det ikke skulle være røget ind på lystavlen, så har jeg fattet at du forsøgte! Pointen var, at jeg i min sidste stund, da jeg så ud over pøblen i Apterta City, inden jeg skulle halshugges, kun tænkte på dig og Jacqueline! I var hele min verden! Og det har jeg på ingen måder givet slip på! For så ussel er jeg ikke, for i betød ALT for mig!” svarede han direkte fast, som han hævede tonen, hvor han denne gang bebrejdede hende for at smide alt i jorden, for det var præcis det som han var sur over! Hun var bare en.. dum og snæversynet gås! At hun så skulle fortsætte med at bruge den nedladende tone og tale til ham som var han dum som en dør, gjorde ham virkelig rasende, hvor han tilmed slog opgivende ud med armene. ”Wow, du er simpelthen så tungnem som man kan blive! Din snæversynede … tøs! Jeg hørte dig udmærket godt begge gange, du sagde du har brug for tid, og ved du hvad? Det har jeg accepteret! Det vil jeg hellere end gerne give dig! Kan du fatte det?!” Han knyttede næverne, som han virkelig var ved at se rødt igen. At hun så skulle rejse sig og gå imod ham, fik ham til at sende hende en direkte advarende mine, for hvis hun slog ham, var han næsten bange for at han ville slå det tidobbelte igen. Det at hun fortsatte med at kalde ham for ynkelig og uden rygrad, var noget som kun gjorde ham langt mere vred og i takt med hans vrede steg hans kropstemperatur også. Han stod og stirrede på hende med opspilede øjne af ren vrede, hvor han næsten kunne ligne en arrig tyr der skulle til at gå til angreb. ”Du har knust mit hjerte, hvor du lige så godt kunne have taget min kniv, sprætte mit bryst op og rive mit hjerte ud for at træde på det, for det er præcis hvad du har gjort! Du aner ikke hvilken betydning du har for mig, hvad jeg ville gå igennem for din skyld, og du er så hjerteløs, at du uden problemer kan kaste alt bort, som vi har haft sammen, præcis som du kastede din vielsesring fra dig![/color]” vrissede han i en vred og kølig tone.

[Deleted]

Det var tydeligt for Ilaria, at Sonic slet ikke havde fået ind, hvad pokker det var, at hun havde forsøgt at fortælle ham, for nu var han ved at blive vred, og det var noget som samtidig også var noget som kørte hende frygtelig, frygtelig op, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Tanken gjorde direkte ondt, også fordi at hun ikke rigtigt kunne gøre noget ved det, for han var jo så forbandet snæversynet, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hende! At det sidste han havde tænkt på, før hovedet var røget af, var hende og Jacqueline, var slet ikke hvad hun havde regnet med at høre, hvilket var noget som omgående gjorde hende direkte tavs. Hun vidste skam godt, at de havde haft en uendelig stor betydning for hende, men ikke at det var i den formaning at de var det sidste som.. han havde tænkt på. Det var ikke fordi at det efterlod hende med den ringe samvittighed, men det gjorde hende.. lettet at vide, selvom hun følte sig svigtet, som aldrig nogensinde før, det var helt sikkert! ”Det kan godt være, at vi betød alt for dig, men det er ikke hvad jeg mærker lige nu, Sonic.. Kald mig tungnem, kald mig hvad du vil, bare du forlader mit værelse!” Selv havde hun kun det her sted at være, for alt det andet var jo.. væk.. mistet, ligesom resten af hendes liv, og det var virkelig noget af det værste af det hele, det var der bestemt heller ikke nogen grund til i den anden ende!
At temperaturen var steget, var noget som hastigt fik Ilaria til at bakke i stedet for, også fordi at det var noget som faktisk gjorde ondt, for hun kunne slet ikke have med varme at gøre! Tænderne bed hun fast sammen, som hun knyttede næverne ganske fast. At han så skulle råbe af hende igen, gjorde jo lige så hende ked af det. Selvom hun ikke nåede at svare igen, før han igen åbnede munden, hvor hun lukkede den igen ved hans sidste ord, hvilket var dem som klart slog hårdest. Det var skam ikke fordi at det var nemt for hende, men hun var nødt til at gøre det, uden at tænke for meget over det, hvis det var noget som hun ellers selv kunne blive fri for! Tårerne samlede sig for alvor i hendes øjne, hvor de stille begyndte at trille igen, hvor hun vendte blikket let væk fra ham igen, for det var virkelig noget af det værste som han kunne fortælle hende! ”Gå Sonic… Og bed mig ikke om at sige det en gang til..” Hun vendte blikket igen mod ham, også selvom det var de eneste ord som faktisk forlod hendes læber, for dette var slet ikke noget som hun magtede at stå og lytte til, for det var slet ikke noget som hun fandt retfærdigt! Hun havde brug for tid, brug for muligheden til at tænke igennem tingene og så kunne de snakke om det senere! ”Hvis jeg er så hjerteløs, så forsvind.. Tag du til Procias, sæt dit liv på spil.. Hvem ved, så har Jacqueline da nogle at være sammen med,” endte hun ganske kortfattet og med en tydelig frustreret stemme. Han gjorde det på ingen måder nemt for hende, og det var bare ikke retfærdigt!

[Deleted]

Sonic havde det faktisk fint med at hun ikke havde afvist ham helt, men havde sagt hun ville tale med ham senere, når hun engang var klar til det, for det kunne han sagtens acceptere, men det var det at hun direkte smed alt i jorden, alt det som han holdt af og elskede, hvor hun direkte havde valgt at knuse hans hjerte, og det gjorde forbandet ondt, selvom det at hun så skulle tale hånende og nedladende til ham klart var det der satte prikken over i’et! Hvad han ikke alt havde gjort for hendes skyld og hvad havde hun nogensinde gjort for ham?! Været ham utro og kasseret ham! Og med alt det hun havde fyret af, så blev han næsten i tvivl om hun overhovedet havde elsket ham, for han betød tydeligvis ikke en skid for hende længere! Hun skulle desuden slet ikke appellere endnu mere til hans skyldfølelse, for det gjorde ham direkte stiktosset! Han holdt næsten vejret af ren og skær vrede, hvor hans ansigt begyndte at antage en mere rødlig farve, ligesom hans øjne, som hun fortsatte med at tale, for hun gjorde kun alting værre! Han gad ikke engang stå og råbe af hende, men hun bad fandme selv om det! Det var heller ikke fordi han gad kalde hende alt muligt, for han gad ikke synke ned på det niveau, men når hun selv talte til ham som var han dum som en dør, det gjorde ham virkelig rasende! Hun stod og ynkede over at hun havde mistet alt, men det var sgu da hende selv der kastede alt i jorden! Hvis der var nogen der havde mistet alt, så var det ham, netop på grund af hende! Hun var ikke den eneste der var blevet svigtet, for hun havde også svigtet ham! At hun så nævnte deres datters navn igen, fik ham direkte til at se rødt, hvor han vendte sig om mod døren og direkte hamrede sin knytnæve ind i døren tre gange, som ville han slå den igennem, imens han kom med et højt brøl, selvom det hele kun var for at han ikke skulle slå hende, for så tilgav han da aldrig sig selv! Han trak vejret i dybe og næsten forpustede stød, hvor han mærkede hvordan det sitrede i hans knytnæve, som han også havde revet huden op ved de tre slag, selvom han ikke tog sig af det. Han ville desuden også langt hellere føle den fysiske smerte frem for den psykiske som gav ham kvalme og kunne tage livet af ham. Han vendte sig om mod hende med et vredt blik, hvor han begyndte at gå imod hende med næsten faretruende og dog langsomme skridt. ”Jeg har altid givet dig alt! Jeg har altid gjort alt for dig! Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har reddet din røv og ofret min egen! Og hvad har du givet mig i gengæld? Du var mig utro, imens jeg blev korsfæstet, sultet, ydmyget og halshugget! Og det eneste JEG tænkte på, var dig og Jacqueline!! Du er stædig og du er skide snæversynet, og du har svigtet mig mindst ligeså meget som jeg har svigtet dig, hvis du ikke har gjort mere, for det er ikke mig der smider alt i gulvet! Det er DIG! Og selvom du knuser mit hjerte, selvom du håner mig, og taler nedladende til mig, som var jeg snotdumt barn, så skal du bestemt ikke tro at det ændrer noget, for jeg elsker dig stadig ligeså højt, om du så har fortjent det eller ej! Og det er noget som DU må acceptere!” svarede han i samme vrede tone, hvor han stillede sig foran hende og så hende direkte ind i blikket.