Back to the beginning

[Deleted]

Når det kom til Sonic, så gik Ilaria slet ikke op i retfærdighed! Han var bare så dejlig nem at give skylden, også fordi at han havde haft det forhold til deres datter, som han havde haft, hvilket var noget som hun helt klart kunne se på med den største jalousi, som man overhovedet kunne tænke sig til! Hun havde aldrig været en født mor, så det at trække sig væk fra dem og bare.. lade dem om tingene, havde bare været så fristende, også selvom hun vidste, at det var noget som kun gjorde ondt værre, men hun havde forsøgt, og det havde kun været noget som om at hun ikke kunne gøre de ting rigtigt, for hun gjorde det jo altid forkert! Hun vendte blikket direkte vredt mod ham ved hans ord. At bruge Jacqueline mod ham, gjorde hun ikke med vilje, men det var et fælles ømt punkt de havde, og det var specielt der at hun havde brug for hjælp til at få det bearbejdet, hvilket nok ikke ville blive muligt for hende, før Jacqueline kom til Dvasias, så de kunne skænke hende en ordentlig begravelse, for det var noget som hun følte at de skyldte hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Og lige nu så var det, det faktum at han var der, ikke det meget bedre! ”Betvivler du virkelig min kærlighed til min egen datter, Sonic?” vrissede hun direkte fast. Det var slet ikke noget som hun ville stå der og lægge øre til!
Ilaria kunne slet ikke forstå hvorfor Sonic ikke bare kunne lade hende være, for hun havde aldrig bedt ham om at opsøge hende! Tvært imod, så havde hun jo faktisk bedt ham om det modsatte! Han gjorde hende så vred, at hun følte for at græde, og så var det virkelig også slemt! At han så skulle stå foran hende og spille kæk, gjorde det ikke ligefrem bedre, for det var en tanke som ganske enkelt pissede hende af, og var slet ikke noget som hun fandt sig i på nogen som helst måde overhovedet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, for den tanke ene og alene, gjorde hende direkte vred og ikke mindst rasende! ”Udmærket, så forstå det..” endte hun sammenbidt. At slå til ham, var noget som han kun havde fortjent, sådan som han prikkede til hende, hvilket var en tanke som gjorde hende direkte rasende! Det var slet ikke noget som hun fandt sig i! At han så var hurtig reagerede med døren denne gang, gjorde det ikke ligefrem bedre, og specielt ikke, da han valgte at træde ind i hendes lille værelse. Ganske vidst langt fra hvad hun var vant til fra hendes tid i Procias, hvor der nu kun var en skænk, et skab og en seng. Ikke den luksus som hun var vant til – langt fra. Hænderne knyttede hun ganske fast, som kroppen begyndte at ryste – igen af ren og skær vrede og raseri, for han gjorde det jo ikke ligefrem nemt for hende! ”Jeg er ligeglad!” Hun vendte sig direkte mod ham og med den direkte vrede mine, også selvom øjnene var endt.. blanke. ”Jeg vil ikke se dig! Jeg vil ikke have dig som en del af mit liv, så skrid!” udbrød hun vredt.

[Deleted]

At Ilaria brugte deres datter imod Sonic, som hun vidste at han havde elsket højere end noget andet, var virkelig usselt! Hans datter havde betydet alt for ham! Han havde elsket hende og at hun var sur på ham og gav ham skylden for hendes død, var på ingen måder retfærdigt, når hun vidste hvor hårdt det tog på ham! For det burde hun vide uden at han havde sagt det til hende, netop fordi hun vidste hvilket fantastisk forhold han havde haft til hende! Det gjorde ondt at vide at han var skyld i hendes død også fordi han næsten selv så det på den måde. Han havde ikke været der til at beskytte hende, han havde ikke passet på hende, han havde bare ladet hende ligge og tanken om at hun var død over det, knuste ham virkelig! At hun så skulle bruge det imod ham, gjorde det på ingen måder bedre, for hvor havde hun været? Jo hun havde været her og været ham utro, imens både han og deres datter var døde! Han viste dog ingen følelse, men fortsat så direkte udtryksløst på hende, selvom det var tegn nok til at det ikke var et emne han kunne lide. Og han vidste at hun heller ikke selv brød sig om det. ”Nej, det gør jeg ikke Ilaria. For jeg ved at selvom du hadede at være mor og aldrig har ønsket det, så har du elsket hende, du har forsøgt, som enhver anden mor ville gøre,” svarede han sandfærdigt. Han ønskede ikke at bruge Jacqueline imod Ilaria, når han vidste at tøsen også var et ømt punkt mod hende, men det var næsten bare noget han gjorde i forsvar, når hun selv brugte tøsen imod ham, for det gjorde ligeså ondt!
Sonic erkendte gerne at han havde fortjent hendes lussing, for han havde været kæk, hvilket han faktisk havde forsøgt at undgå, netop fordi han vidste hvor let han kunne hidse hende op med sine bemærkninger, men han havde ikke kunnet lade vær, også fordi hun havde skiftet til tøj, hvilket jo måtte betyde at hun ikke ville have ham til at se hende på den måde og det beviste kun at hun ikke var ligeglad. Han valgte dog at træde ind på hendes værelse denne gang, selvom han blev stående ved døren, som han havde lukket bag sig. Han betragtede hende, hvor han kunne se at hendes øjne var blevet helt blanke, ikke just fordi det gjorde det bedre. Hendes ord gjorde ondt, selvom han ikke lod det vises på ydersiden, da han blev stående med en rolig mine. ”Jeg ved godt at du hader mig og at du er sur på mig, men.. jeg har brug for at tale med dig,” svarede han denne gang alvorligt, hvor han næsten kunne fornemme hvordan hendes svar ville blive; hun var ligeglad, han skulle bare skride af helvedet til. Sådan var hun jo altid, når hun var hidsig. Nu kunne hun i hvert fald ikke gå nogen vegne, for han stod ved døren, og der var ingen vinduer eller andre døre, så hun var faktisk tvunget til at lytte på ham, hvilket han havde det helt fint med! Han var nød til at snakke med hende, ellers så blev han selv sindssyg.

[Deleted]

Sonic havde altid haft et utrolig godt forhold til Jacqueline, hvor deres lille pige, også havde lukket ham ind allerede med det samme. Der havde bare ikke været plads til dem begge to i den lille piges hjerte, også selvom det var noget som gjorde vanvittig ondt for hende overhovedet at tænke på, så var det noget som hun.. vel forsøgte at slå sig til ro med nu, for uanset hvad hun havde gjort, så havde det jo været uden effekt, også selvom det var en tanke som kun måtte frustrere hende som intet andet! Hun vendte blikket direkte mod ham. Hun havde virkelig forsøgt at komme ind over muren og finde deres lille pige, også selvom det havde været fuldkommen umuligt for hende, så havde hun virkelig forsøgt, så det var bestemt ikke fordi at hun ikke havde elsket hende, for det havde hun så sandelig! Med en moders kærlighed, selvom den ikke var taget såvel godt imod af den grund, så var det noget som alligevel gjorde ondt selv på hende. ”Jeg har hadet og foragtet den moderrolle siden jeg fandt ud af at jeg var gravid, Sonic! Og du ved at jeg aldrig blev accepteret af hende!” endte hun med en direkte hvislende stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke.
Den lussing havde Sonic i den grad fortjent, og det var der ingen tvivl om! Desuden føles det virkelig godt, at vide at hun havde slået ham, for det var noget som hun virkelig havde haft brug for! At han så skulle gå ind på hendes værelse, lukke døren og faktisk blokke den for hende, så hun ikke kom nogen steder, var bestemt heller ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hende på nogen måde, for den tanke gjorde hende kun mere hidsig! Hun hadede at føle sig så forbandet indelukket, som det hun gjorde i denne stund! Hun rystede fast på hovedet, for hun ville ikke snakke med ham, og nu måtte han da efterhånden forstå det! ”Forstå det dog! Jeg gider IKKE snakke med dig!” nærmest råbte hun, for det var en tanke som virkelig var ved at gå hende ekstremt på nerverne! Hele hendes krop sitrede som aldrig nogensinde før, det var der ingen tvivl om overhovedet! Det var sjældent at hun var så vred som hun følte sig i denne stund, og det var også derfor at hun rystede så meget som hun gjorde, for hun var slet ikke vant til at være så vred og samtidig være så indelukket! ”Jeg mener det Sonic.. Jeg mener det, når jeg siger, at du skal skride ud af mit liv, og så lade mig være!” hvislede hun med en iskold stemme. Hele rummet var koldt, og det var et sted, hvor hun måtte finde styrken i form af kulde og mørke, og det var ikke noget som han skulle have lov til at ødelægge. En tåre trillede varsomt ned af hendes kind, også selvom hun ikke ligefrem kunne gøre noget ved det ellers, og det var noget som kun gjorde det værre for hende. ”Forsvind..” mumlede hun fast, som hun igen stillede sig med ryggen til ham. Hun var virkelig vred, og han skulle ikke have lov til at påvirke hende på den måde, hvis hun kunne blive fri for det!

[Deleted]

Sonic vidste godt at Ilaria altid havde været jaloux på hans gode forhold til deres datter, hvor han godt forstod hvorfor hun bare opgav, for.. sådan var hun jo bare som person. Han havde dog lovet hende at hjælpe hende, hvilket han også havde gjort, men de havde aldrig rigtig nået særlig langt, da de var kommet op at skændes, hvor hun var søgt væk og i den tid, så havde soldaterne indtaget hans hjem og taget ham med sig, så de havde aldrig nået at give det en ordentlig chance og nu var det for sent. Det var heller ikke fordi han ønskede at bruge tøsen imod hende, for han vidste udmærket godt at Ilaria havde elsket Jacqueline, selvom hun godt nok selv havde sagt at hun havde hadet tøsen, men det var kun fordi hun havde været så frustreret og det behøvede hun slet ikke at forklare ham, for han vidste det allerede! Han rynkede let brynene til hendes ord, da han godt kunne fornemme savnet og sorgen i Ilaria, hvilket gav ham helt lyst til at slå armene omkring hende og støtte hende og trøste hende, selvom han tog sig selv i det og blev stående uden at røre hende. ”Hey.. du skal slet ikke forklare dig Ilaria, jeg ved det godt. Du elskede hende, og du forsøgte, Jacqueline havde intet imod dig Ilaria, hun skulle bare lære at det ikke kun var far der var der, men også mor. Vi.. nåede jo bare aldrig så langt,” svarede han roligt, selvom de sidste ord blev udtalt langt mere dæmpet fordi det gik ham på.
Sonic havde uden tvivl fortjent lussingen, hvilket han også godt selv vidste, for han skulle ikke have kommet med bemærkningen, men hun kendte ham jo godt nok til at vide at han ikke havde kunnet lade vær, det ændrede så ikke på at han havde ødelagt det hele, selvom han var sikker på at han havde ødelagt det hele ved bare at dukke op, men.. han var nød til at tale med hende, om mange ting. Det gjorde ondt at vide at hun ikke ville tale med ham, at hun ikke ville lytte til ham, at hun ikke ville have ham i sit liv, selvom han også vidste at hun var vred og derfor talte i vrede, men det ændrede dog ikke på at ordene gjorde ondt af den grund, for et sted mente hun det vel? Han lagde godt mærke til tåren der gled ned over hendes kind, hvilket gav ham lyst til at trøste hende igen, selvom han også denne gang blev stående ved døren, uden at han gjorde noget i en kort stund. Han vidste ikke hvordan han skulle bryde isen uden at gøre hende sur, selvom det at være kæk ikke just virkede, og det vidste han godt. Han tog varsomt to skridt mod hende, hvor han rynkede brynene ganske let. ”Ilaria.. jeg ønsker ingen strid med dig. Og du behøver ikke snakke med mig, vil du ikke nok bare.. lytte? Lyt til mig,” bad han i en mere dæmpet tone, hvor han næsten forsigtigt lagde en hånd mod hendes ene skulder, som han klemte ganske blidt og dog nænsomt omkring. Han ønskede ikke at gøre hende mere sur, eller rasende, han ville bare have at hun skulle lytte, „jeg skal nok gå bagefter.”

[Deleted]

Ilaria havde altid været forbandet jaloux på Sonic og Jacquelines forhold, udelukkende fordi at det havde været så tæt knyttet og så nært, at hun slet ikke kunne gøre noget for at komme ind i det, så ja, hun havde faktisk opgivet det! Jacqueline havde måske kunne mærke det og holdt sin mor på afstand, men hun havde heller aldrig været særlig begejstret for tanken om at være mor, og det var en tanke som direkte skræmte hende mere ned noget andet og det gjorde det selv den dag i dag, for det var slet ikke noget som hun ønskede at gå igennem en gang mere, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende! Tanken gjorde ganske vidst frygtelig ondt, men.. hendes egen datter havde jo aldrig accepteret hende? Og hun havde virkelig forsøgt at gøre alt hvad hun kunne, for at komme ind i Procias for at hente hende, også selvom tøsen aldrig havde været begejstret for hende, så havde det slet ikke haft nogen betydning for hende lige der. ”Hold op, Sonic.. Du ved lige så vel som mig, at hun aldrig nogensinde accepterede mig, og det var uanset hvad jeg gjorde! Jeg gjorde det aldrig godt nok!” Tanken gjorde ondt, for hun havde virkelig, virkelig forsøgt, men det havde aldrig nogensinde været godt nok, og selvfølgelig var det en tanke som gjorde forbandet ondt.
Ilaria var virkelig, virkelig vred, som hun aldrig nogensinde havde været det før, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende. Det sitrede og skælvede i hele hendes krop, også fordi at hun slet ikke kunne styre det mere, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Hun var vred, og han skulle bare holde sig langt væk fra hende, ellers ville det kun blive mange gange værre, og det ønskede hun bestemt heller ikke, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende! Ryggen vendte hun til ham, som tåren gled ned over hendes kind. Selvfølgelig var det hårdt for hende, som det også var for ham, men det var bare.. nemmere at bide det i sig for hende, selvom hun vidste, at det måske ikke ligefrem var det smarteste for hende at gøre, men det var så nemt! ”Du har ikke retten til at kræve noget som helst af mig, og du ved det godt.. Bare… forsvind..” endte hun tvært, som hun mærkede hans hånd mod sin skulder, selvom hun vred sin skulder fri, for hun ville slet ikke have ham tæt på sig! ”Du skal slet ikke røre ved mig..!” endte hun med en mere febrilsk stemme. Det var vel også først der, at det for alvor gik op for hende, at han faktisk.. var der? Hun sendte ham en direkte advarende mine. Han havde ødelagt det hele, og han skulle bestemt heller ikke have lov til at ødelægge mere end det som han allerede havde gjort, det var helt sikkert! Hun vendte blikket væk fra ham igen og stirrede ned mod sengen, som det eneste som faktisk kunne være at betragte i værelset. Før, havde hun jo slet ikke haft megen brug af værelset, hvilket jo faktisk kun var sket efter.. ja, at hun var forvist fra Procias vel?

[Deleted]

Sonic vidste godt at han havde taget en chance ved at opsøge Ilaria igen, og man kunne vel sige at han havde taget hende på sengen? Han vidste godt at hun havde bedt ham om at holde sig langt væk, men han kunne ikke, han havde været nødsaget til at snakke med hende og det var også derfor han stod der. Han ønskede ingen fejden, ingen strid, ingen krig, han ville bare sige nogle ting til hende, og han håbede naturligvis at han kunne redde bare nogle tråde ud med hende, så der kunne være plads til dem begge her i forhåbentlig i rådet, for han havde brug for noget at lave og han behøvede ikke at have noget videre med hende, som hun jo tydeligvis ikke gad ham. Deres datter var dem begge et ufatteligt ømt punkt og han vidste det såvel som hun gjorde. Det var et fælles sår de havde sammen, selvom hun nægtede at tale om det, og den eneste han ville tale med det om, var hende, men hun gad ham ikke og det frustrerede ham. Hendes ord fik ham til at se lettere vantro på hende, hvor han denne gang gik hen til hende, lagde en hånd under hendes hage, for at vende hendes blik direkte imod sig, så han kunne se hende direkte alvorligt ind i blikket. ”Det er på ingen måder sandt Ilaria! Du var hård mod tøsen fra starten af, du opgav hurtigt tingene og det var det hun kunne mærke, jeg lovede dig at jeg ville hjælpe dig med hende, og det var det som vi skulle til at gøre, kan du huske?” svarede han lettere bestemt, hvor der ikke var nogen klandring i hans stemme, men nærmere forståelse. Han ville slet ikke høre tale om at tøsen ikke kunne lide hende, for det var ikke sandt! Tøsen havde jo selv set at mor ikke havde været så slem igen, når han havde været i nærheden. Desværre nåede de bare aldrig videre, fordi alt gik galt.
At Ilaria fortsatte med at afvise Sonic, var noget som virkelig måtte frustrere ham mere end noget andet! Han ønskede bare at hun skulle lytte, men hun blev ved med at cutte ham af og det fik han det ikke bedre af! Han bed tænderne let sammen, som han trak hånden til sig igen, hvor han let slog blikket ned mod gulvet, som hun stod der med ryggen til ham. ”Ilaria.. jeg beder dig. Du er den eneste jeg nogensinde har haft, den eneste jeg nogensinde har stolet på. Uden dig.. så har jeg intet,” svarede han prøvende. Han hadede når han direkte skulle tigge og bede, men sandt var det jo og han savnede hende, han havde intet uden hende, og han var vant til hendes selskab dag ud og dag ind, og han ville give alt for at det var som før! At hun så skulle afvise ham, det gjorde forbandet ondt, når det eneste han ønskede var at hun ville lytte, og selvfølgelig at hun ville falde til ro og ikke være sur på ham hele tiden, for han ville bare gerne gøre tingene godt igen. Hun vidste at han savnede deres datter mindst lige så meget som hun selv gjorde. Han savnede alt de havde haft sammen.

[Deleted]

Det var en risiko som man måske ikke skulle løbe, at opsøge Ilaria, men så vred som hun var, så gavnede det bestemt ikke nogen af dem, at han bare dukkede op, for hun havde jo allerede sagt, at hun ikke ville have noget med ham at gøre, og det var virkelig ufatteligt, at det ikke bare var en besked som fes ind, når hun sagde det! Hun havde aldrig haft et forhold til hendes datter, også selvom det virkelig gjorde ondt, for hun havde forsøgt med alt det som hun havde, men det havde.. bare aldrig været nok, hvilket var noget som gjorde utrolig ondt selv på hendes iskolde hjerte, som endnu en gang var lagt i en blok af ren og skær is. Hånden som gled mod hendes hage, var noget som direkte vakte den evige vrede i hende, og det var bestemt heller ikke noget som gavnede hende på nuværende tidspunkt overhovedet! Ordene gjorde ondt, også fordi at det var hvad hun var overbevist omkring, for.. hun var jo ikke noget vigtigt for Jacqueline, for far havde jo altid været der, så hvorfor skulle hun da overhovedet fortsat med at blive der? ”Prøv for pokker da at se på det hele, Sonic! Du kunne altid give hende hvad hun havde brug for! Du var den som hun vendte sig til allerede fra starten af, og det er forkert..!” Igen rev hun hovedet til sig, for han skulle bestemt heller ikke have lov til at holde hende fast og være så tæt på hende! Endnu en tåre gled ned over hendes kind i ren og skær frustration, også fordi at hun ikke kunne gøre noget som helst ved det af den grund! ”Det eneste jeg kunne bruges til, var at få hende til verden..” For hende selv, var det ord som var hårde at sige, men for pokker, det var jo trods alt sandt!
Afvisningerne var noget som Sonic helt klart selv havde bedt om, om det var noget som han nu ville det eller ikke, for løgn var det ikke. Han kunne bare holde sine fingre for sig selv, for hun ønskede slet ikke at have ham så tæt på! At han så blev frustreret over det, var helt og holdent hans egen skyld, ingen tvivl om det! Hans ord var noget som kun gjorde hende vred, for.. han skulle ikke have lov! ”Find en ny, Sonic..” Hun vendte blikket mod ham. Det kunne være at han håbede, men hun nægtede at stå til model fra mere på hans side, for hun følte at hun helt klart havde taget imod mere end nok som det stod lige nu! Hun trådte væk fra ham, som han igen havde valgt at komme tættere på. ”Hold dig væk!” mumlede hun tvært og denne gang næsten febrilsk, for han måtte da bare forstå det! Næverne knyttede hun, så hun endnu en gang endte med at blive fuldstændig iskold, hvor frost og dug ,måtte lægge sig på hendes egen beklædning, så kold som hun valgte at blive, inden hun igen vendte sig mod ham igen. Denne gang mere følelsesforladt i blikket, foruden hendes øjne. ”Du kan sagtens finde en ny.. som sikkert kan tilfredsstille dig langt bedre end hvad jeg nogensinde har været i stand til..” endte hun ganske fast, også fordi at det var ord som hun faktisk mente!

[Deleted]

Måske det havde været en chance – og en dum en – at opsøge Ilaria, men hvis Sonic ikke gjorde det, så fik han jo aldrig muligheden for at tale med hende, så fik han aldrig lov til at rette op på sine fejl og gøre det godt igen, så han måtte jo bare finde sig i hendes vrede og fjendtlighed, det var jo heller ikke første gang de skændtes, det havde sjovt nok været hverdag for dem, og alligevel kunne han kun huske deres ægteskab som ren lykke, for det var præcis hvad det havde været for hans vedkommende. At hun selv var så hård mod sig selv, forstod han slet ikke at hun kunne, selvom han funderede over om hun måske følte skyld over Jacquelines død? Det ville vel være normalt? Det gjorde han jo også selv. At hun rev hovedet til sig, fik ham til at se lettere irriteret mod hende, skønt han ikke gjorde noget ved det, for han ville heller ikke tvinge hende til noget, og han havde fattet at hun var sur på ham. ”Ilaria! Du er alt for hård ved dig selv! Og ikke mindst uretfærdig!” svarede han kortfattet, hvordan hun kunne overbevise sig selv om det, var jo direkte tosset, for sådan havde det slet ikke været! At hun så sagde at hun kun havde været brugt til at få hende til verden, kom direkte bag på ham, for.. det var jo på ingen måder sandt! At han direkte skulle stå og forsvare hende, havde han ikke regnet med, men han fandt det ikke fair at hun skulle være sådan over for sig selv, når tabet tyngede hende så meget, så fandt hun da aldrig nogen ro! ”Det er jo løgn..! Det var meningen vi begge skulle opdrage hende, lære hende alle de ting, ingen anden kunne, træne hende og der ville kun du kunne lære hende iselementet! Du er alt for hård ved dig selv, ingen af os fik chancen,” svarede han lettere stædigt. Det gjorde ondt at hun nu var væk og de slet ikke fik gjort noget bedre.
Det frustrerede Sonic at hun konstant skulle være sur på ham og afvise ham, hvor han vitterligt ikke kunne se hvad han havde gjort galt! Hun klandrede ham måske for Jacquelines død, men de vidste begge at det ikke var tilfældet! Og i så fald så var han lige så meget skyldig som Ilaria var! Men han havde jo aldrig nogensinde gjort hende noget! De havde ganske vidst skændtes, men det havde jo bare været normalt, de var hinandens modsætninger, hinandens nemesis, det var klart der kom problemer med automatisk, men de havde altid i sidste ende elsket hinanden og det ville han slet ikke benægte, selvom han vidste at hun gjorde, dumme tøs! At hun sagde at han skulle finde en ny, fik ham til at fnyse kortfattet. ”Åh tro mig Ilaria, jeg har forsøgt, jeg har forsøgt at gøre alt for at komme over dig og glemme dig, jeg har forsøgt med utrolig mange kvinder, men sjovt nok, hver gang jeg forsøger bare at nærme mig dem, så ser jeg netop dig for mig, er du klar over for frustrerende det er?!” svarede han direkte og lettere køligt. Han havde forsøgt at glemme hende, hvilket han også ville ønske at han kunne, men det var bare utrolig meget lettere sagt end gjort! At hun blev så kold at hendes tøj fik frost og dug på sig, tog han sig ikke af, selvom han holdt en anelse afstand til hende, da han vidste at hun var vred. Han rynkede let på brynene til hendes sidste ord. En der var bedre end hende? Han rystede let på hovedet med vantro. ”Hvad?! Sig mig, tror du jeg har været utilfreds med dig??” spurgte han kortfattet og lettere forfærdet.

[Deleted]

Det var ikke ligefrem det bedste at opsøge Ilaria sådan som hun havde det lige nu! Og nu med tabet af Jacqueline, så var det faktisk dejlig nemt at klandre sig selv, og være så hård ved sig selv, som det hun var lige nu, for hvorfor skulle hun da ikke være det? Hun havde aldrig været den fødte eller den perfekte mor, og det ville hun sikkert aldrig nogensinde blive! Hun havde i den grad lært det på den hårde måde, for selvom hun havde været knyttet til sin lille datter, så havde det aldrig været gengældt fra hendes side af, og det havde gjort ondt, så var det jo også bare… nemmest at trække sig væk fra dem, og så lade de to om det hele, for det havde jo været den perfekte lille kernefamilie som hun ikke havde følt at hun havde været en del af, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun kneb øjnene fast sammen, som hun vendte blikket direkte vred mod ham igen. ”Det er ren og skær sandhed.. Du har jo selv set det! Jeg kunne aldrig trøste hende når hun græd, hun ville til dig, så snart hun så dig.. Hvad har jeg været brugt til, andet end at bære hende igennem svangerskabet og føde hende, da det var tid?” spurgte hun med en ganske kortfattet tone. Et sted så var det vel også bare.. lige meget nu? Tøsen var død, og de ville aldrig have fået muligheden for at oplære hende og være stolt af hende, selvom det var noget som hun havde været siden start! ”Du har opdraget hende, Sonic, og ikke jeg..” påpegede hun sigende. Ordene var hårde for hende at sige.. frygtelig hårde, men det var jo sandhed!
Ilaria var virkelig på et kogepunkt, så han skulle virkelig bare lade hende være, for han fik bestemt ikke noget ud af alt det andet! Hun vendte blikket direkte vredt mod ham endnu en gang, hvor hun fast kneb øjnene sammen. Hvis det stod til hende, så kylede hun ham ud i hoved og røv, for hun ville slet ikke have ham der, for hun følte sig virkelig fanget! Og hun brød sig slet ikke om den tanke overhovedet! ”Jeg er fuldstændig ligeglad! Så gør dog noget ved det! Jeg vil ikke se dig!” endte hun med en fast tone. At han havde prøvet at komme videre, var jo et skridt i den rigtige retning! Utroligt nok at han kunne finde ud af det! At blive dækket i frost, var kun fordi at hun var nødt til at lægge sig selv på is, for ikke at gøre noget som hun vidste, at hun ville fortryde i den anden ende, men så vred og så ked af det som hun var på en gang, så skulle han bare ikke tæt på hende, for han gjorde virkelig kun det hele så meget værre for hende, og nemt var det da ikke! Hun fnøs fast af ham, som hun lagde armene direkte over kors og med blikket væk fra ham. ”Jeg ved ikke hvad du har været, og ikke har været med mig igennem vores tid sammen, men jeg gider ikke at se dig.. forsvind..” mumlede hun igen med en direkte tvær stemme. Han måtte da snart forstå det!

[Deleted]

At Ilaria var så hård og uretfærdig ved sig selv, var noget som faktisk kom bag på Sonic. Han kunne dog godt høre at hun klandrede sig selv, og skulle han være ærlig? Selvom han var sur over visse ting hun havde gjort, så ønskede han hende på ingen måder noget ondt, og det bekymrede ham, når hun var sådan over for sig selv, for hun ville da ødelægge sig selv, ved at leve i skam resten af sine dage, det kunne han ikke tillade! Han vidste godt at Ilaria altid havde været god til at opgive tingene, men hun måtte jo heller ikke glemme at han til sidst havde forsøgt at hjælpe hende, hvor de havde forsøgt at være to om tingene, og begge være der, sammen med Jacqueline, så tøsen kunne se at de begge var der for hende. De havde dog aldrig nået særlig langt, for de var som altid kommet op at skændes, hvor hun var gået ud af døren og aldrig kom tilbage igen, hvor han var blevet hentet af soldaterne og henrettet. Hvis nogen havde fejlet, så var det da mindst lige meget dem begge og ikke kun én af dem, derfor gjorde det også ondt når hun klandrede ham for deres datters død. Han kneb øjnene fast sammen til hendes ord. Hvordan hun overhovedet kunne sige sådan, det gjorde ham helt forarget! ”Du var min højtelskede hustru, som jeg ville dø for, du var den perfekte mor til mit barn, og jeg har aldrig, aldrig ønsket nogen anden kvinde i dit sted! Ligegyldigt hvor mange gange du opgav og satte arbejdet over på mine skuldre, ligegyldigt hvor mange gange du skubbede mig ud af sengen om natten for at trøste den skrigende pige, så har jeg kun ønsket dig, og det var præcis det som Jacqueline ville have lært, hvis ikke det havde været for sent,” svarede han lettere bestemt. ”Jeg lovede dig jo, at jeg ville hjælpe dig, og det var også sådan det var gået, hvis ikke alt bare.. blev stoppet brat, som det gjorde!” fastholdt han i samme stædige tone. Han ville slet ikke høre andet!
Måske det var dumt at opsøge Ilaria, men hvis ikke Sonic gjorde det, så ville han aldrig få det bedre, han var nød til at snakke med hende, selvom det ikke just hjalp, når hun konstant var sur på ham og afviste ham, for ellers fik han ikke reddet nogen af trådene ud, som han ønskede. Han ville have at der skulle være plads til dem begge, uden at de skulle føle sig generet af hinanden, for han ønskede ikke at belaste hende, men hvis han ikke snakkede med hende, så kom de jo ingen vegne! Han himlede let med øjnene til hendes ord, som hun blot fortsatte med at afvise ham. Han holdt sig dog på afstand og gik ikke tættere på, da han alligevel respekterede hendes grænser. ”Er du virkelig ligeglad med alt det jeg har gjort for dig? Alt det vi har været igennem sammen? Alt hvad jeg har ofret for din skyld? Betyder det virkelig ingenting for dig?” spurgte han i en lettere kølig tone, hvor han betragtede hende med samme stædige blik. Alt hvad de ikke havde været igennem og så var hun bare direkte hjerteløs og ligeglad? Hvis det var sandt, så havde hun i hvert fald kun udnyttet ham på grund af hans titel og penge, og ikke elsket ham!

[Deleted]

Ilaria klandrede sig selv for utrolig mange ting, som hun ikke just kunne gøre noget ved af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være. At han så skulle tage hende direkte i forsvar, var en tanke som kun gjorde hende endnu mere vred, for det var slet ikke hvad hun ville have! Hun ville ikke have ham til at stå og føre hende i forsvar, for hun vidste jo at det hun sagde, var sandt! Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme ganske kortfattede mine i ansigtet atter en gang. Hun kneb øjnene direkte advarende sammen, som hun endte med at fnyse direkte. ”Jeg er fuldstændig ligeglad, med hvordan du ser på det! Jeg var din højtelskede hustru, og ja, du har gjort mange ting for mig, men prøv da for pokker at se på mig og Jacqueline! Hun kunne ikke døje mig, hun kunne ikke klare synet af mig eller min nærhed, hvis du ikke var der, for hun ville ikke have mig tæt på!” endte hun med en direkte vred tone. Jacqueline havde jo kun skreget højere når hun havde været i nærheden af hende, og hun havde virkelig forsøgt at gøre noget ved det, for det var bestemt ikke fordi at det havde været nemt for hende at hoppe ind i den rolle som mor, for der lignede hun vel bare.. isdæmonerne frygtelig meget? For det var slet ikke noget som lå til dem naturligt, også selvom hun virkelig havde forsøgt, kun for at gøre ham tilfreds! ”Jeg bar hende igennem svangerskabet og jeg fødte hende, og det er det eneste hun har kunne bruge mig til..” afsluttede hun fast. Hun ville slet ikke diskutere det med ham!
At Sonic befandt sig på hendes værelse, var slet ikke noget som hun brød sig om på nogen måde, for det var virkelig at komme lidt for tæt på hende, og tættere end det som hun ville have! At han så ville snakke med hende, var slet ikke noget som hun var interesseret i, for hun kunne ikke se hvad han ville snakke med hende om, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at dette var noget som nogen af dem fik noget ud af. Hun kogte virkelig, og hun fandt det umuligt at falde til ro, så snart han var der, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hende på nogen måde i det hele taget! ”Fortid er fortid, Sonic.. Kom videre,” svarede hun ganske kortfattet, for hun mente det! Hun vendte sig endnu en gang i retningen af ham. Hvad han i det hele taget ønskede at få ud af det her, var svært for hende, overhovedet at forstå, for det gav slet ikke nogen mening for hende! ”Jeg forstår ikke hvorfor pokker du har valgt at opsøge mig her, for ingen af os har fået noget ud af det.. Forsvind Sonic.. Jeg vil ikke se skyggen af dig, hvis jeg kan blive fri..!” Jovist betød det alt sammen meget for hende, for hun havde følt sig elsket for første gang i hendes liv, også selvom det hele havde taget en drastisk ændring, og det var svært for hende at håndtere!

[Deleted]

Det var faktisk ikke fordi Sonic ønskede at tage Ilaria i forsvar, for han mente at hun havde fortjent at føle skam, sådan som hun bare var gået ud af døren og aldrig kommet hjem igen, hvor han tilmed havde været bekymret for hende i flere dage, lige indtil vagterne havde stormet hans hjem! Alligevel kunne han ikke lade vær, for han fandt det ikke retfærdigt at hun kørte sådan på sig selv, og da slet ikke når deres lille pige var død. Han vidste godt at Ilaria havde ret, at tøsen ikke havde brudt sig særlig meget om sin mor, men det havde også kun været fordi hun havde kastet den lille pige fra sig og det havde pigen jo tydeligt kunne mærke, hvor far altid havde været den der havde taget sig af hende, passet på hende og leget med hende. Han fnøs let til hendes ord og rystede lettere benægtende på hovedet. Et sted forsvarede han hende vel også fordi han ikke ønskede at hun skulle besudle hans lykkeligste minder. Tiden i Procias, havde klart været de lykkeligste dage i hans liv, hvilket de nok altid ville være, for intet blev som før og det gjorde ondt, tanken om at han skulle leve så miserabelt resten af sit liv, var heller ikke sjovt at tænke på. Han kneb øjnene let sammen. ”Men det var det som vi ville have ændret på! Hun ville have lært at elske dig, se og vide at du var lige så god ved hende, som jeg var,” svarede han bestemt, hvor han slet ikke gad diskutere det med hende, for der ændrede han bestemt ikke holdning! Deres lille pige ville have elsket deres mor, og det skulle han nok have bevist for tøsen!
Det gjorde ondt at Ilaria afviste Sonic på den måde, selvom han kendte hende godt nok til at vide, at det var normalt. Sådan var hun altid overfor ham, selvom han var bange for at han ikke kunne gøre tingene godt denne gang. At hun ikke direkte svarede på hans spørgsmål, fik ham til at trække ganske let på smilebåndet, for så vidste han at hun ikke var ligeglad, selvom han også kendte hende godt nok til at vide at hun havde elsket ham, elsket deres datter og elsket sit liv, for han vidste at hun havde været lykkelig, og det kunne hun benægte så meget hun ville, men han kendte sandheden! Han fnøs let til hendes ord. ”Du forstår ikke? Nej, det er klart du ikke forstår, når du ikke engang gider give mig chancen for at forklare mig!” svarede han lettere irriteret, for det irriterede ham hun ikke engang gad bruge to minutter på bare at høre på ham! Han kunne for længst have været ude af døren igen, hvis hun bare gad lytte til ham, stædige kvindemenneske! Han himlede let med øjnene, som han gik mod døren, skønt han endte med at stoppe op. Det kunne ikke passe at han ikke kunne få lov til at forklare sig! Han vendte blikket kortfattet imod hende. ”Vil du virkelig være sur på mig resten af livet?” spurgte han i samme kortfattede tone.

[Deleted]

Ilaria var måske lidt for god til at være hård ved sig selv, men igen så det at være hård og brutal, så var det jo noget som alligevel bare faldt hende.. naturligt. Hun vendte blikket direkte mod ham. Han skulle bestemt ikke tage hende i forsvar, når det var den sandhed som hun fandt i det hele, og det var ikke noget som han bare kunne gå hen og ændre, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Næverne knyttede hun ganske fast. At han bare ikke kunne lade hende være, var bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for hende, for hun ville slet ikke se ham, og det måtte han jo for pokker da bare forstå! ”Det er uanset for sent, og hun kunne ikke bruge mig, Sonic! Hun er død og borte, og jeg var bare aldrig nogensinde god nok!” endte hun med en fast tone. Det var selv ord som gjorde ondt for hende overhovedet at sige, for hun følte virkelig at hun havde forsøgt, men det havde bare ikke været godt nok, og det var næsten det som måtte være det værste af det hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Igen vendte hun blikket væk fra ham, som en tåre trillede ned af hendes kind. Det gjorde ondt, og hun havde bare ikke nogen anelse om hvordan pokker hun skulle få de ting bearbejdet, for det var noget som krævede ting af hende, som hun ikke rigtigt vidste!
Afvisningen var noget som faldt naturligt for Ilaria, for hun ønskede bestemt heller ikke at opleve smerte igen, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for, også fordi at det var noget som gjorde så forbandet ondt, og det havde hun nu lært på den hårde måde! At han så alligevel valgte at søge mod døren, var bestemt heller ikke noget som gjorde hende noget, hvor hun kort skævede mod ham ved at stirre over sin egen skulder. Det sitrede i hende af ren og skær vrede. Hun havde endnu ikke fundet ud af hvorfor pokker han var dukket op, og kun for at snakke om Jacqueline? Hvorfor snakke om deres afdøde datter? Det var slet ikke noget som gav nogen mening for hende på nogen som helst måde overhovedet! ”Hvad pokker er der at forklare Sonic? Din henrettelse kostede mig mit liv i Procias, og vores datters liv, kun fordi at jeg ikke havde nogen mulighed for at passere den skide mur!” endte hun med en fast tone, som hun igen vendte sig mod ham. Det glinsede tydeligt i hendes øjne af tårer, også selvom hun virkelig forsøgte at holde dem i sig, for han skulle slet ikke have lov til at se dem, hvis det var noget som hun kunne blive fri for! Tårer ville hun aldrig nogensinde fælde for ham! Det var noget som hun kun gjorde, når hun var alene! Frosten lagde sig, som han bevægede sig væk fra hende, og hellere mod døren, for det var bestemt ikke noget som hun havde det mindste imod! Jo længere væk fra hende, jo bedre! ”Hvorfor ikke?” endte hun med et kort skuldertræk. I hendes øjne, så var det lige præcis hvad han havde fortjent!

[Deleted]

Sonic forstod godt at Ilaria var hård mod sig selv, for sådan reagerede han jo også selv. Han var sur på sig selv, fordi han ikke havde været i stand til at beskytte sin lille pige og redde hende, selvom han heller ikke vidste hvad han skulle have gjort anderledes. Han var blevet taget på sengen ude af stand til at gøre noget, men han følte sig egoistisk fordi han selv havde taget den eliksir og ikke givet den til Jacqueline, hvor han aldrig ville tilgive sig selv for at have svigtet sin elskede datter, så der forstod han udmærket godt Ilarias reaktion. Han brød sig bare ikke om at hun skulle være så hård ved sig selv, når hun ikke kunne gøre det om. Han lagde godt mærke til tåren, der trillede ned af hendes kind, hvor han roligt nærmede sig hende. ”Ilaria.. du var blevet en fantastisk mor, hvis vi havde fået chancen,” svarede han dæmpet, som han løftede hånden og strøg hendes tåre væk, inden han trak hånden til sig igen, „du må ikke tro noget andet. Og du burde ikke være så hård ved dig selv.” Det bekymrede ham at hun var sådan, for hvis hun var lige så nedbrudt som ham selv, så var det jo slet ikke godt! Det frustrerede ham også at hun ikke ville tale med ham om det, for det var jo trods alt et fælles ømt punkt de havde, derfor kunne de også kun hjælpe hinanden. Men hun nægtede simpelthen og han vidste ærligtalt ikke hvad han så skulle gøre.
Hånden strøg kort over dørhåndtaget, som Sonic var kommet hen til døren, hvor han kort så tilbage mod Ilaria, hvor han lagde mærke til at hendes øjne glinsede på grund af de tårer hun holdt tilbage. Det gjorde ondt at hun hadede ham så meget. ”Hvis du var blevet hjemme, så havde tøsen overlevet, du valgte selv at gå ud af den dør, så det er din egen skyld hun er død,” svarede han køligt, som hun igen gav ham skylden for deres datters død, men der var han lige så skyldig som hun selv var. Han rystede let på hovedet af hende, som han selv mærkede vreden, der var ved at komme frem, skønt han nægtede at bryde ud i vrede som han havde gjort sidst. Han gad ikke synke så dybt som hende selv. Han så kort tænkende ned i gulvet, som han overvejede sine ord, hvor han strøg tungen over de rosenrøde læber, inden han vendte blikket mod hende igen. ”Jeg kom desuden ikke for at diskutere fortiden, jeg kom fordi jeg ved du er sur på mig, og jeg håbede jeg kunne redde bare nogle tråde ud, så der var plads til os begge her. Jeg har snakket med Cecilaya, og jeg ønsker en plads i rådet, for at få noget at lave, for at få distraheret tankerne, og jeg ønskede din accept, jeg siger ikke vi skal arbejde sammen, jeg siger ikke at vi overhovedet skal tale sammen, men at der skal være plads til os begge, så du kan leve dit liv og jeg kan leve mit,” svarede han kortfattet, uden at han tog blikket fra hende. Han kendte hende allerede nok til at hun ville sige det samme som altid; at hun var ligeglad, at hun droppede rådet, hvis han kom ind, for sådan var hun bare! Barnlig!

[Deleted]

Ilaria var hård ved sig selv, og det var egentlig ikke noget som hun var med vilje! Det som dog gjorde hende mest vred, var faktisk at han var der, og Jacqueline ikke var, for et eller andet havde han gjort, for at komme tilbage, og at det så ikke var noget som tilfaldt deres lille datter, var ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hende. Hun var vred, go så lukkede hun ned, hvilket han allerede vidste det! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Hun havde båret tøsen i 9 måneder og født hende, og det var det som hun havde været brugbar til, hvor det var far som havde været favoritten allerede fra start af, hvilket havde skubbet hende ud af billedet, hvilket faktisk var noget som gjorde ondt, men hun havde accepteret det! At han igen kom hende i møde, berørte hendes kind og fjernede tåren, satte en frygtelig tydelig sitren i hende, et sted af ubehag og så.. alligevel ikke. Hun vidste det ikke helt, men han skulle bare ikke have lov! ”Prøv at se det bare lidt fra min side, Sonic.:” endte hun med en næsten.. bedende hvislende stemme. Det frustrerede hende, at han ikke bare kunne se det! Måske at hun var hård ved sig selv, men det var virkelig kun fortjent, for hun fortjente det! ”Hun har skreget uafbrudt bare ved synet af mig, når du ikke var der omkring mig.. Jeg kan heller ikke have at du skulle holde hånden over mig hele tiden. Jeg bliver aldrig en god mor, og jeg gør aldrig de fejl igen,” endte hun med en kortfattet stemme, og han måtte bare tage at leve med det, samt acceptere det!
Ilaria var præget af en direkte vrede uden lige, og tanken om at han var der, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende på nogen måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hans ord gjorde hende direkte vred. ”Hvad der end bragte dig tilbage, burde have gjort det samme med Jacqueline..” mumlede hun tvært, også fordi at det var sandt! Hun havde på ingen måder fortjent det som var blevet hende tildelt, og den tanke alene, var næsten det som var det værste, for i hendes øjne, så havde han virkelig efterladt deres datter på et sted, som hun slet ikke burde være alene; I dødsriget. Ikke så lille en skabning! Hans ord var ikke just noget som gjorde det bedre for hende, for hun havde slet ikke lyst til at han var i nærheden af hende, hvilket næsten var det værste af det hele, ingen tvivl om det! ”Hvilke tråde havde du virkelig regnet med at kunne rede ud, Sonic?” spurgte hun vredt, som hun igen hævede hænderne og tørrede dem hastigt over sine våde kinder. Han stod der og rev kun op i hendes mange sår, og det gjorde hende direkte vred og voldsomt forarget! ”Gør hvad du vil, jeg skal endelig ikke stoppe dig. Bliv en del af rådet, hvis det er det du vil, men så trækker jeg mig.. Rådet er et samarbejde, Sonic, så vi kan ikke undgå hinanden der! Og ved du hvad? Jeg tåler ikke synet af dig..” vrissede hun direkte kortfattet. Måske udtalt i vrede, men et sted, så var det faktisk også ord som hun mente. Tanken om ham, gjorde hende rasende!