The same?

[Deleted]

At knægten allerede var blevet frygtelig ivrig, var noget som direkte måtte more Evan, for det var tydeligt, at det var en beslutning som han havde taget med hjertet, og det var så sandelig også det som han var ganske tilfreds med, for det var mere end det som han kunne bede om. Han lod hovedet søge let på sned og uden at tage blikket fra ham på noget tidspunkt. Reglerne var faktisk ikke så mange, men de var faste, og det samme med rammerne som han ville sætte, men dog af den grund, så ville der stadig være mulighed for at knægten kunne trække sig, være lidt for sig selv, hvis det var det som han ville, for det var jo et sted også et menneskeligt behov, at man ville være i stand til at trække sig. ”Det glæder mig.. Jeg må erkende, at jeg selv er en kende.. spændt på at se hvad det kan udvikle sig til,” endte han ganske sandfærdigt, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende, om det var noget som man nu ville det i den anden ende.
Evan rejste sig roligt, da det også var gjort tydeligt for ham, at knægten var færdig med at spise, så de kunne komme videre, var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hovedet lod han søge let på sned, som han vendte blikket mod knægten som han rakte hånden mod ham, så de kunne komme videre, for han ville faktisk gerne selv videre nu! ”Det kan godt være, men jeg skal være sikker på, at du ikke bliver væk for mig her.. Folkemængden tager kun til nu,” endte han ganske kortfattet. Det kunne godt være, at han var i stand til at gå selv, for det i sig selv, var slet ikke noget som han betvivlede på nogen måde, og specielt nu hvor han vidste at knægten havde boet på gaden, i det som vel var igennem flere år? Ikke fordi at det var noget som rørte ham det mindste som sådan. Han trykkede let omkring hans hånd, som han havde fået fat i den. Han fnøs ganske let. ”Jeg tror du har lært, at det ikke er mig, som du skal stjæle fra igen,” endte han ganske sigende mine, som han kort vendte blikket mod ham igen. Han forlod roligt kroen, så de kunne komme ud på gaden igen. Med Zacharys hånd i sin egen, så var han samtidig også sikker på at knægten var med ham, som han førte ham ned mod udkanten af gaden, hvor der stod flere heste tøjret fast. Han smilede let til sig selv. ”Vi tager turen hjem på hesteryg.. Det kommer til at tage et godt stykke tid, så.. hold du bare fast i mig..” endte han ganske stilfærdigt endnu en gang. Han fik sin mørke hest fri af stakittet som han stod bundet til, sammen med en række andre, inden han vendte sig mod knægten ved sin side. Han sendte ham en sigende mine. ”Op med dig..” Han tog fat omkring knægten, hvor han hjalp ham op på hesten, så de kunne komme videre. Han selv satte sig bag knægten, tog fat om tøjlerne og fik hesten i gang og i retningen af Imandra, så de kunne komme hjem. Det hele skulle nok vise sig at blive yderst interessant!

/Out

[Deleted]

Nu hvor de faktisk skulle til at videre, så var det noget som faktisk gjorde Zachary en anelse usikker, mest fordi han aldrig havde været uden for Manjarno og hvis det nu skulle gå galt, så havde han kun sig selv. Her kendte han i det mindste er par folk, det gjorde han jo slet ikke i de andre lande, da han slet ikke havde været udenfor Ityrial. Han måtte jo bare stole på Evan og håbe at det faktisk ville gå vel, for ellers ville han nok være lidt fortabt i et fremmed land, som han slet ikke kendte til. Selv i Ityrial kendte han jo nærmest hver en gade og hele byen som sin egen bukselomme, men nu skulle han et helt nyt sted hen og den tanke var en anelse skræmmende. Han måtte dog finde modet frem og holde humøret højt, for han ville jo faktisk gerne med! At Evan så bare tog fat i Zachs hånd, var noget som fik ham til at forsøge at rive den til sig, for det gad han da slet ikke at være med til! ”Jeg bliver ikke væk! Jeg kender byen!” svarede han stædigt, skønt han måtte opgive forsøget at komme fri, eftersom han ikke var nær så stærk som Evan selv, da han jo trods alt kun var en lille dreng. Derfor blev han også tvunget til at gå med Evan, selvom han følte sig som en dum lille irettesat snotunge, og det var han altså ikke! Han kunne fint klare sig selv og følge med, for måske han var blind, men derfor kunne han godt se af den grund! At de så kom hen til en hest, var noget som gjorde ham langt mere bleg i ansigtet. ”Men..” Han nåede end ikke at sige mere før han var blevet sat op, hvor han direkte måtte gribe fat i det som han kunne komme til af hår på hesten, for han var slet ikke vant til at ride eller at skulle være et sted hvor hans fødder ikke kunne nå jorden! For så var han jo helt blind! Han så med fødderne og de vibrationer der blev udsendt fra jorden, når ting berørte den, derfor kunne han se på en anden måde, men dette brød han sig slet ikke om! Han fik dog slet ikke kommet med nogen indvendinger før de var af sted, hvor han allerede var på vej ind i et nyt liv.

//Out