Seperate ways..?

[Deleted]

Solen var kun ved at stå op, som de langt om længe nåede frem til Marvalo Mansion. Selv stedet her, havde virkelig forandret sig siden Faith og Kimeya var gået bort, go det var noget som så tydeligt kunne fornemmes! Svagt bed Evan sig i læben. Bare alene tanken om at Jared måtte befinde sig på den anden side af disse høje murer, var en tanke som gjorde ham en smule hidsig, men ikke noget som han sagde noget til. Han havde ikke sagt så meget som et eneste ord til Athena på vejen, også fordi at det vel også var for det bedste? Det var jo trods alt heller ikke fordi at han ønskede at prikke til hende, når han vidste at hun var derude, hvor det var svært nok for hende at styre tingene i udgangspunktet, hvilket faktisk bekymrede ham.
Evan stoppede hesten ved at trække i tøjlerne, da de langt om længe måtte komme ind forbi de store mure. Den gamle beskyttelse over stedet her, var forsvundet som Kimeya var gået bort, så selv ikke fjenderne havde noget at frygte. At Jared så ikke kunne se hvad hans datter måtte brænde inde med, var slet ikke noget som Evan kunne forstå, for tøsen kunne virkelig ikke skjule noget som helst! Han vendte blikket mod Athena og med et svagt smil på læben. Han var der for hende, og selvfølgelig ønskede han, at det var det som hun skulle vide, det var helt sikkert! Han strøg hesten roligt over mulen, også selvom han ikke gjorde noget yderligere for at binde den fast til noget, for han regnede ikke med at hans tur her ville vare i lang tid. Så godt kendte han vel også Jared?
Evan vendte sig sigende mod Athena, også selvom de ikke havde sagt et ord til hinanden, så kunne de sagtens kommunikere af den grund. ”Gå du bare ind, Athena.. Så skal jeg finde din far,” endte han stilfærdigt og med en ganske sigende mine, også selvom han ikke fortrak så meget som en eneste følelse endnu, andet end den samme utilfredshed som han havde gjort mere eller mindre siden han var stået op. Han trak vejret dybt og strækkede den dovne krop og endte med at gå op til fordøren. Han kendte manden nok til at han nærmest.. undlod at banke på, men bare trådte indenfor. Det skulle gerne gøres hurtigt, specielt med samtalen, og desuden kendte han Jared nok til at vide at manden var vågen. Han kunne i hvert fald høre at Zacharias var vågen, så det var ikke ligefrem noget som gjorde det helt uaktuelt for dem. Han trak svagt på smilebåndet, som han roligt fik den frakkelignende kappe af sine skuldre og hang den op på stumtjeneren som stod lige ved døren. Han kunne skam godt se, at det var ved at være lang tid siden, at han havde været der. ”Jared..? Er du oppe?” endte han med en sigende og hævet stemme.

[Athena Maloya Mathimæus]

Jo tættere de var kommet på Marvalo city, jo større en knude havde Athena fået i maven. Solopgangen havde været smuk at overvære, og det lod faktisk til at det ville blive en pæn dag selv i Dvasias. Hun undrede sig lidt over hvor stor forskel der kunne være blot fra Imandra hvor det altid var koldt og så til Dvasias. Hun havde ikke sagt så meget som et ord til Evan på vejen, i stedet havde hun nydt den kølige vind, der beroligende, havde strøget hendes kind og tvunget hende til at falde en smule ned igen, og glemme lidt den vrede som hun sad med.
De blonde okker hang efterhånden godt uglet omkring hende, som følge af den hastighed de havde rejst med. Nu hvor solen var stået op, havde hun det efterhånden også varmt, kappen hun bar var trods alt temmelig tyk. Lyden af hove var efterhånden blevet direkte søvndyssende for hendes vedkommende, det var jo ikke fordi hun havde fået hverken hvilet eller sovet særlig meget de sidste par dage, og det var noget hun mærkede sig af nu. Kort lod Athena blikket glide mod Evan med et næsten længselsfuldt blik, hun vidste at han ikke så det, det hele gik så hurtigt. Marvalo Mansion kom til syne, hvilket hurtigt trak i hendes opmærksomhed i stedet for. Hjertet sprang et slag over, i samme øjeblik hun tvang Hera, den smukke hoppe til at sæte farten lidt ned nu hvor de kom tættere på byen. Marvalo Mansion var ikke langt derfra. Hun hoppede ned og førte i stedet den smukke hoppe med sig hen mod den lille stald omme bagved. Hun vidste at Evan kom lige bag hende, men hun sagde stadig ikke noget. Blidt stoppede hun op foran en af de mindre båse, og strøg blidt Hera over mulen. Måske det ikke var hendes hest, men hun følte det til dels, udelukkende fordi hun havde reddet hende til for ham, og nemt havde det ikke været!
Uden at slippe hende, lod hun de grønne øjne søge mod Evan og nikkede roligt. ”Gå du bare ind, jeg tager mig lidt af hestene imens. Det har været en lang tur for dem også,” endte hun stille. Athena blev rolig af at være omkring de fleste dyr og i særdeleshed heste, hun elskede Hera. Lidt vand ville de nok godt kunne bruge, og hun kunne jo altid strigle dem, deres snak ville nok tage mere end bare lige et par timer. ”"Kald hvis du får brug for mig,” kaldte hun efter ham, og fulgte ham med blikket ud af laden. Vreden var at sporer i hans øjne, hun vidste at bølgerne ville komme til at gå højt derinde, for far havde ikke tænkt sig at give sig uden videre. Roligt gav hun sig til at fjerne sadlen, bare så de ville kunne nyde følelsen af frihed for en stund, Evan skulle jo hjem igen, hvad hun ikke kunne finde ud af var hvordan han ville få Hera med sig tilbage. Hun ville virkelig komme til at savne hende. Et suk forlod hendes læber. Hun lænede sig ind mod den smukke hoppe, nærmest i forsøget på at omfavne hende. ”Det skal nok gå alt sammen. Jeg henter noget vand,” hviskede hun blidt, og slap Hera, kun for at begive sig bort stalden, og i stedet forsøge at finde lidt vand og måske en gulerod eller to, hun kunne jo ikke vide om det var sidste gang.. Valerio havde vel også heste? Hun skød tanken fra sig, og strøg i stedet mod huset for at finde vand.

//Midlertidig out.

[Deleted]

På trods af at det var forholdsvis tidlig morgen så var Jared stået op for flere timer siden. Det var ikke fordi han fik meget søvn, og nu hvor ungerne alligevel havde været ude af huset, så havde han haft muligheden for at opsøge en der kunne hjælpe ham med at stille sin sult Cecilaya var ligeså taget til drypstenshulerne, hun boede mere der end hun gjorde i Marvalo Mansion, ikke at det gjorde ham noget, selvom hun var blevet lettere at have med at gøre, som dagene var gået. Jared havde slået sig ned i pejsestuen, og sad i Kimeyas gamle lænestol og hvilede sig lidt. Han forstod hvorfor manden havde været så glad for den forbandede stol! Pejsen var ikke tændt, det var ikke nøvendigt med solen der stod op uden for.
Hvor Zacharias var, vidste han ikke, højest sandsynlig på bordellet, knægten var jo blevet glad for det forbandet sted, hvilket morede ham lidt. Som far så søn. Athena gik han ud fra var blevet hos Evan natten over, selvom han havde bedt hende være hjemme med det samme efter, men han bebrejdede hende ikke, Evan tog ikke rigtigt hensyn til den slags, han håbede blot at hun ville være hjemme snart. Hånden løb igennem de mørke lokker, som han tog en tår af flasken ved siden af ham. Der var mange tanker der fyldte hans sind, særlig med henblik på det ægteskab han havde fået arrangeret til Athene. Hun var en hidsig og stædig karakter, og så mindede hun ham alt for meget om hans kære Ela, ikke nok med det havde hun selv formået at tage livet af hende i sin tid. På trods af at han ikke burde bebrejde hende, så kunne han ikke lade værre, og særlig ikke i takt med at hun var blevet ældre. Han var bange for hendes skønhed, han var bange for hendes sind, og han vidste godt at han ikke kunne være den far for hende som hun fortjente, netop derfor var han glad for at hun havde haft Evan at gå til, men selv det måtte stoppe, det var hans job at sørge for at hun blev modnet og var i stand til at klare sig selv.. det var om ikke andet hvad han forsøgte at overbevise sig selv om. At døren gik op fik ham til at rynke lidt forundret på panden.
Det var enten Athena eller Zacharias, for Cecilaya ville ikke komme hjem foreløbig. At det så var Evans stemme han hørte, fik han til at slappe lidt af, også selvom han ikke havde forventet at se den mand, og så på denne tid. ”Pejsestuen,” svarede han lidt kortfattet. Der var noget ved hans tone som han ikke brød sig om, måske Evan altid havde været den alvorlige mand, men selv Jared kendte ham nok til at vide hvornår der var noget i gære. Han sukkede tungt og kæmpede sig op af den fantastisk bløde stol, for i stedet at forberede sig på at han kom ind. Armene lagde han roligt over sit bryst, han havde i den grad evne for at se macho ud når han ville. Det var efterhånden lang tid siden han havde set noget som helst til manden, men siden Faith og Kimeyas død, havde de begge haft frygtelig meget at tænke på. Tabet var noget som ligeså havde påvirket ham, og måske også han rationelle tankegang,men hvad kunne en mand dog gøre?

[Deleted]

Det var skam ikke fordi Evan klandrede Jared for de mange tanker, for han kunne skam godt forestille sig, at der gik frygtelig mange tanker igennem hans hoved, hvilket også var grunden til at han ville tage denne snak med ham, for ægteskabet mellem Athena og Valerio var virkelig en forhastet beslutning, og det burde Jared af alle mennesker vide! Han vendte blikket i retningen af Athena, som hun besluttede sig at blive lidt ude ved hestene. Hera var mere eller mindre hendes, og det var jo egentlig ikke fordi at han brugte hende til noget. At hun ville blive, forundrede ham nu heller ikke som sådan, for hun ville vel helst blive væk fra sin kære far? Han nikkede til hende, hvor et svagt smil alligevel viste sig, for det var ikke hende han var sur på. ”Jeg skal nok kalde,” endte han sigende, som han søgte op til huset. Han var temmelig sikker på at Cecilaya ikke var hjemme, for hun fandt det vel heller ikke behageligt at skulle være i nærheden af huset, uden sine forældre? Minderne var vel også over det hele? Ja, det kunne godt være at han var warlock og mentaldæmon, men han var nok mere forstående end det som de fleste andre ville have været det.
At Jared var oppe, var nu alligevel en tanke som slet ikke kom bag på ham, for manden sov jo heller aldrig! Han havde virkelig været en forandret mand siden Elas død, for det var der Evan for alvor havde bidt sig mærke i de forandringer og ændringer generelt, og det var noget som bekymrede ham, for nu var det virkelig løbet helt af sporet! Det hvilede vel nok i hans tone, at der var noget galt? Pejsestuen vidste han skam godt hvor befandt sig henne, og et sted så ønskede han vel også at fortælle det til ham ansigt til ansigt? Med rolige skridt, så endte han roligt i døren ind til pejsestuen. Selv måtte han erkende at stemningen var frygtelig anderledes, nu hvor Faith og Kimeya ikke længere var til stede, men det var ikke noget som han kunne gøre noget ved ellers. Armene gled roligt over kors, som han vendte blikket mod ham. Han lignede selv noget som var løgn, men ikke var det nyt, og specielt efter Elanyas bortgang. Det var noget som manden tydeligt havde taget hårdt på, for ikke glemme tabet af Kimeya og Faith. ”Det er godt at se dig, min gamle ven,” begyndte han roligt, for det var faktisk ord som han måtte mene, det var der så sandelig ingen tvivl om overhovedet. Han trådte roligt ind, som han lod blikket ganske kort glide i retningen af stolen. Jared havde fået en tydelig forkærlighed for den. Han vendte blikket mod ham endnu en gang. ”Jeg beklager Athenas sene hjemkomst,” tilføjede han sigende. Men i den tilstand som hun havde været, så ville han altså ikke sende hende halvvejs igennem Imandra og så Dvasias!

[Deleted]

Der var frygtelig mange ting som plagede Jared, ikke mindst efter Faith og Kimeya var gået bort, ham og Faith havde jo kendt hinanden i forbandet mange år, og han havde stået ved hendes side og guidet hende, pillet hende ned fra den høje hest, nøjagtigt som han forsøgte at gøre med Cecilaya i øjeblikket. Desuden så plagede tabet af Ela ham selv efter alle de år, han manglede hende, og tanken gjorde ham vred, for i sidste ende havde hun slet ikke ønsket ham som han havde ønsket hende, det var svært at indfinde sig med. Athena mindede frygtelig meget om hende, og det var noget som gjorde det svært for ham, hver gang hun var omkring ham så sank hans hjerte, og sådan burde det ikke være med en far og en datter. Han rejste sig og ventede roligt til Evans skikkelse endte med at vise sig i døren. Efter uger uden søvn så lignede han virkelig noget der var løgn. Håret stod ud til alle sider, men det var intet nyt, han var blevet langt mindre muskuløs på det seneste, og de mørke rander under øjnene var ikke til at skjule. Skjorten stod stadig halvåben, ikke at han gjorde noget for at skjule sig, han var mildest talt ligeglad. De mørke øjne faldt i Evans blik. Det lykkedes ham at trække en smule på smilebåndet, han havde trods alt manglet sin gamle ven. Jared trådte ham i møde og rakte hånden mod ham som en hilsen, de var trods alt mere end blot bekendte, på mange punkter følte han næsten for at kalde Evan for sin bror, de havde været sammen siden barndommen, de var opvokset samme sted, i samme miljø, og de havde hjulpet hinanden igennem det, selvom de var endt med at gå to vidt forskellige veje. ”Det er godt at se dig,” medgav han roligt. Nu hvor Evan var der kunne han næsten regne ud at Athena også var kommet hjem, hvilket glædede ham, de havde trods alt et møde med Valerio senere, manden ønskede at se sin kommende hustru og han kunne næsten gå ud fra at Athena havde det ligesådan, hun havde altid været frygtelig nysgerrig af sig. Han rystede blot på hovedet af hans ord, med et næsten kækt glimt i øjet. ”Jeg kender dig, jeg regnede ikke med at hun ville komme hjem. Er hun fuldstændig smadret, siden du har valgt at følge hende hele vejen?” spurgte han næsten med bekymring i stemmen, for selvom han måske ikke var god til at vise det, så elskede han sin datter og han bekymrede sig om hende ligeså. ”Nu har du vel ikke været for hård ved hende?” tilføjede han med et hævet øjenbryn og en lurende advarsel i hans tone. Før havde han set hende komme hjem mere eller mindre gennembanket, ude af stand til at rejse sig, men han vidste at det var for hendes eget bedste, med det temperament, så krævede hun en hvis kontrol og udmattelse, så kroppen kunne slappe af. ”Nå du gamle.. har du tid til en lille en? Lidt at starte dagen på?” uden egentlig at afvente svar havde han allerede bevæget sig mod det lille bord ved siden af Kimeyas gamle stol, hvor flasken stod. Han hældt op i det tomme glas ved siden af, før han igen trådte mod Evan og skænkede ham glasset, mens han selv tog flasken. Intet nyt i fordelingen der, desuden var han blevet afhængig af det skidt. ”Hvordan går det med dig? Holder vi fruen ud?” spurgte han lidt drillende. Det var ingen hemmelighed at han ikke brød sig om Diane, udelukkende fordi hun talte når hun ikke skulle, og det var heller intet han ville ligge skjul på.

[Deleted]

Mange tanker plagede Jared, og Evan vidste det godt, hvilket skam også var grunden til at han havde taget med Athena hjem, for han var nødt til at snakke med manden om den forhastede beslutning, med henblik på det bryllup som sikkert skulle stå meget snart. For ikke at glemme, det ikke var noget som han selv var informeret om, hvilket faktisk gjorde ham en anelse vred. Selv vidste han godt, at tabet af Elanya havde taget hårdere på manden end det som han sikkert ville vedkendes, også selvom han nu ikke kunne tage sig synderlig meget af det, for det var slet ikke noget som han ville blande sig i! Han vendte blikket mod ham, som han roligt gik sin gamle ven i møde og rakte ham hånden i en hilsen lige så. De havde været forbandet meget igennem sammen ikke mindst, for ikke at glemme, at de havde levet sammen siden de var helt små. Han rystede let på hovedet og trykkede godt om Jareds hånd. ”Jeg har været mild ved hende denne gang. Jeg lod hende sågar sove i nat, min ven,” forklarede han sandfærdigt, inden han roligt slap hans hånd og rettede sig op. Jared lignede virkelig noget som var løgn, og en som ikke havde sovet siden det tragiske bryllup som var foregået nede ved søen. Jovist havde han hørt om det, og det var skam heller ikke ligefrem en ting som han ønskede at spørge mere ind til, end det som skulle vise sig at blive nødvendigt.
Evan trak svagt på smilebåndet. Jared var ligesom han altid havde kendt ham, også selvom det nu slet ikke var noget som gjorde ham det mindste på nogen måde overhovedet! Han nikkede sigende. En lille en at starte dagen på, var der vel altid plads til? ”Nuvel.. en enkelt en, ellers slår Diane mig ihjel når jeg kommer hjem,” påpegede han sigende. Han vidste godt at Jared aldrig havde brudt sig om hans hustru, men det var nu alligevel noget som han havde lært at leve med, også igennem så frygtelig mange år. Det kom vel efterhånden bare af sig selv, når et var noget som man var blevet tvunget til i udgangspunktet. Han holdt af hende, det gjorde han virkelig, ellers havde han vel heller ikke lagt hånden over hende på den måde, som han gjorde det, og specielt hvad angik Jared? ”Det samme gamle. Jeg indrømmer gerne, at jeg måske går lidt for.. meget op i mit arbejde, frem for mit ægteskab.. Og apropos ægteskab. Jeg hørte en lille fugl synge om det i går aftes…” Han vendte blikket ganske sigende mod ham. Han havde ikke hørt noget som helst, foruden det som Athena havde fortalt ham, og han var bestemt ikke bleg for at erkende, at han faktisk var temmelig skuffet over, at Jared ikke havde fortalt ham det ansigt til ansigt. Han tog imod glasset og med et taknemmeligt nik, inden han tog en tår og vendte blikket mod ham endnu en gang. Han var en fast og ikke mindst bestemt mand. ”Er du sikker på at du har tænkt det arrangeres ægteskab igennem, Jared..?” spurgte han ganske sigende.

[Deleted]

Måske det arrangerede ægteskab var forhastet, men det havde slået Jared, at han var nødt til at sikre sig et værdigt liv for hans lille prinsesse, og selvom det var tåbeligt at stole på en forbandet blodsuger, så var han en desperat mand. De færreste ville kunne håndtere Athena, det var trods alt kun Evan der nogensinde havde udvist tålmodighed når det kom til hende, men ham kunne han trods alt ikke rigtigt give hende til, så han måtte finde andre alternativer. Han havde altid været fan af den slags, på trods at han aldrig selv var blevet givet væk, men det var ikke altid man selv kunne vælge livets veje, og nu hvor dæmonerne var i vanskeligheder med henblik på warlockerne, så havde han en glimrende mulighed for at fører sin race frem, så selvfølgelig ville han gøre hvad han kunne. Selvom Jared virkelig var påvirket af de mange tab og hverdagens problemer, så havde han aldrig ændret sig. Han var stadig den samme mand, med det kække smil på læben og et glimt i øjet, også selvom intet af det i sandhed var oprigtigt mere. Ikke siden han havde mistet både Ela og Faith. Jared trykkede fast hans hånd før han roligt slap ham, og nikkede. ”Det var alligevel utroligt, jeg tror dog hun havde brug for søvnen,” påpegede han. Selv han havde jo bidt sig fast i at tøsen knap sov, og hun spiste heller ikke synderligt meget mere, men hvad pokker skulle han gøre ved det? Den følelse af afmagt var også noget der drev ham til at ligge den byrde på en andens skulder, også selvom Valerio næppe manglede arbejde.
Jared havde bestemt ikke tænkt sig at tage nej for et nej, nu hvor Evan endelig havde fundet tid til at kigge forbi. Han morede sig dog lidt ved tanken om hvor vred Diane ville blive hvis han kom hjem lettere påvirket, også selvom der skulle en hel del til. ”Åh ja, det har sine fordele at være en fri mand. Den eneste strigle der fortæller mig hvad jeg skal gøre og ikke gøre, er stort set aldrig hjemme,” svarede han lidt selvtilfreds, også selvom det ikke var løgn. Cecilaya var den eneste der hundsede med ham, og hun var ret ligeglad med hvor meget han drak, røg eller væltede sig i kvinder. Jared brød sig virkelig ikke om Diane, og det var noget han kørte på, selvom han godt vidste at Evan holdt frygtelig meget af hende, han havde respekt for deres ægteskab, han havde om ikke anden nogle, mens han selv sov alene i en frygtelig stor seng foruden når han havde brug for at blive mættet. Hans ord kom dog lidt bag på ham. Han havde regnet med at Athena ville nævne det for manden, for han havde fuldstændig glemt det. ”Det ville jeg også gøre hvis mit arbejde var mere interessant end min hustru,” endte han lidt sigende og dog stadig drilsk. Han rakte ham glasset, tog en slurk af flasken og følte hjertet synke lidt. ”Med en lille fugl, går jeg ud fra at du mener Athena? Jeg beklager at jeg ikke selv har nået at tage den snak op med dig, jeg har været i mangel på tid,” erkendte han roligt. Han var ikke meget for at give sin datter væk, men hvilket andet valg havde han egentlig? ”Det har jeg, selvfølgelig. Det er på tide at hun bliver voksen, på tide at hun kommer ud på egne ben, hun kan ikke være afhængig af du og jeg for altid. På denne måde, vinder både dæmonerne, jeg, Valerio, Manjarno, Athena, jeg selv og til dels dig,” svarede han roligt. Det var trods alt ikke løgn.. eller.. den eneste han selvfølgelig var bekymret for var Athena, han vidste at hun havde taget det hårdt, men ja, det var nu engang livet.

[Deleted]

Evan følte et sted at han havde svigtet lidt, men med det som var sket for landene på frygtelig kort tid, så havde selv han haft temmelig meget om ørene, så det var vel ikke noget som kunne komme bag på nogle som sådan? Imandra havde fået en ny konge, og med den konge, så skulle han jo trods alt også vise, at han var en mand som han kunne stole på, og med det i Dvasias og Manjarno, ja, sågar i Procias, så var der jo ændringer mere eller mindre alle steder, så selvfølgelig var det ikke en nem ting for nogle af dem, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Jared havde aldrig brudt sig om Diane, men Evan var nu glad for hende, og det havde han været igennem forbandet mange år. Ja, det kom vel lidt af sig selv, når det var et ægteskab som selv ikke han havde haft nogle magter over som sådan, for det havde ha ikke, og han kunne ikke gøre noget ved det, og som det stod nu; Så havde han så sandelig heller ikke nogle intentioner om det. Han nikkede til Jareds ord. ”Hun kom sent i seng i går aftes, min ven. Vi havde os en meget alvorlig snak. Hun spurgte ind til mit ægteskab og forhold til Diane,” forklarede han sigende. Han havde altid været ærlig overfor manden, ikke bare på grund af respekten, men også det venskab som havde været mellem dem, og som han bestemt heller ikke ønskede, skulle gå itu!
Svagt trak Evan på smilebåndet. Cecilaya var stort set aldrig hjemme, hvilket han var klar over, men han var nu alligevel glad for Diane, for det var et selskab om aftenen og natten, og selvfølgelig var det noget som han tog til sig. Han nikkede. ”Måske du ser fordelene, men jeg personligt, foretrækker en at tage i favnen om natten.. Desuden åbner Diane ikke munden og siger hvad jeg skal, andet end når det bliver for sent, og jeg har brug for hvilen,” påpegede han sandfærdigt. Han var nu glad nok for at Diane beviste for ham, at han faktisk kunne bruges, for ikke at glemme, at hun viste den bekymring for ham, for det var det som han havde brug for. Jared var hård ved Diane, selvom han nu heller ikke gjorde noget ved det. Det var jo trods alt ham som skulle leve med hende, og ikke Jared.
Evan vendte blikket frygtelig lyttende mod Jared. Han ville egentlig gerne vide grunden til og hvorfor han havde valgt Valerio af alle mennesker han overhovedet kunne komme i nærheden af! Han trak vejret dybt. ”Jeg er bange for, du gør dig en forhastet konklusion hvad angår Valerio, min ven.. Du ved hvad manden er kendt for, og hvad der skete den aften,” påpegede han sigende. ”Jeg er bange for, at jeg ikke kan følge dig. Jovist skal hun blive voksen og stå på egne ben, men hvordan er det ægteskab en sejr for dæmonerne? For mig, er det ingen sejr med en indstillet træning.. Hun er endnu ikke klar til at stå med det hele i hænderne på egen hånd, Jared, og så Valerio?” Han rynkede brynene næsten i en bekymret mine. Han ønskede selvfølgelig ikke at gøre Jared vred eller noget lignende, men Valerio var på ingen måder manden for Athena!

[Deleted]

Jred havde såvel som Evan forsømt deres kære venskab for en stund, men der var heller ikke mere at gøre ved det, med henblik på alle de ting der var hændt det sidste stykke tid. Der var sket så meget i alle lande, og særligt omkring ham, i Dvasias, og særlig nu hvor han næsten havde mere travlt end at sikre sig at Cecilaya ikke gjorde noget dumt, end han havde med familien, selv Zacharias var blevet skubbet lidt i baggrunden. Når det kom til arrangerede ægteskaber så var Evan og Diane jo et klassisk eksempel. De havde lært at leve med deres liv og med hinanden og han vidste godt at Evan holdt frygtelig meget af kvinden, og selvom han måske var lidt hård ved hende, så nærede han den største respekt for deres ægteskab og i det store og det hele også for Diane, udelukkende fordi hun var en del af det. Han kunne kun håbe at ægteskabet mellem Athena og Valerio ville være ligeså succesfuldt, selvom det var lidt af en chancen at stole på den mand. Jared lyttede roligt til hans ord, der skulle jo faktisk meget til at hidse ham op, og så lang tid Evan froholdt sig rolig havde han tænkt sig at gøre det samme. Han nikkede stilfærdigt. ”Det forundre mig, hun har aldrig spurgt om den slags,” erkendte han og rynkede lidt på panden. Tøsen havde for pokker da ikke engang turde spørge ind til ham og hendes mor, så det kom virkelig bag på ham. Når det kom til Evan så nærede Jared den fulde tillid til ham, for han vidste at manden ikke havde tænkt sig at skænke ham en løgn, det havde han aldrig før gjort, så hvorfor øre det nu? Det var også grunden til at han værdsatte mandens mening på den måde han gjorde. Jared trak svagt på skuldrene og forgav at være ligeglad selvom han faktisk var enig. Han manglede at holde nogle i favnen, han manglede selskab i løbet af dagen, på trods af at han var blevet så vant til at at være alene. ”Det er en ting. Jeg fortrækker at vælte mig i kvinderne i stedet for,” svarede han lidt kækt. Måske det alt sammen lød som de søde liv, men det var heller ingen hemmelighed at Jared altid havde hadet at skulle opsøge en kvinde, for at kunne blive mættet, og han havde altid fortrukket at have en fast.
Jared forstod udmærket at Evan mente at det hele var forhastet, og han lyttede skam til hans mening. Roligt gjorde han gestus mod den hyggelige, sofagruppe der stod så de kunne sætte sig mer behageligt. Selv gled han igen ned i Kimeyas gamle stol og satte sig til rette. Lidt træt tog han sig til hovedet. Evan kendte Athena frygtelig godt, og han forstod godt hans bekymring, til dels rejste han jo selv spørgsmål ved om det var den rette til at gøre. ”Jeg ved hvad han gjorde.. Men hvis Destiny kunne skænke ham en chance og give ham plads som kongelig rådgiver, så må der være noget troværdigt over ham,” svarede han lidt sigende, og tog en slurk af flasken. ”Valerio har kontakt til vampyrerne, Evan. Lige nu har vi ikke brug for flere fjender en warlockerne. Jeg beder dig ikke om at indstille træningen, men afvænne hende med den stille og roligt, hun kan ikke fortsætte resten af sit liv. Desuden var jeg nødt til at finde en mand som jeg ved har tålmodighed til hende, hun kan være lidt af en mundfuld, jeg er udmærket klar over at det er lidt af en chance, og hvis du har et bedre bud på hvem det kunne være, så skal du være velkommen,” bød han roligt. Han havde ikke set andre muligheder, og at Valerio var et desperat valg, vidste han udmærket godt.

[Deleted]

Venskabet var forsømt ligesom så meget andet, og selv nu hvor der skete frygtelig meget også indenfor dæmonerne, så var der stadig forbandet mange ting som man skulle tage stilling til, også selvom Evan selvfølgelig støttede Cecilaya i de valg som hun nu tog, også fordi at hun vidste at Jared havde haft sit inde at vende i de situationer, når det endelig skete om ikke andet. Han havde selv ikke nogen grund til at hidse sig op, og han kendte Jared nok til at vide, at der normalt skule meget til, før manden ville hidse sig op, så selvfølgelig var det ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han vendte blikket roligt i retningen af ham endnu en gang. Athena havde spurgt ind til ham og Dianes ægteskab, vel også fordi at det var arrangeret? Han hævede hånden og lod den let falde mod Jareds skulder. Athens forhold havde aldrig været det bedste til Jared, og det vidste han godt, også selvom han vidste, at det ikke var noget som han fik det mindste ud af at blande sig i, og det ønskede han heller ikke. ”Forundre det dig, at hun spørger andre til råds, som befinder sig i den samme situation, som hun skal til igennem, min ven?” spurgte han sigende. Han ønskede ikke at bekymre manden mere end hvad godt var, for han havde nok på sine skuldre som det måtte være i forvejen. Han tog en tår igen og sænkede så endelig glasset. Han himlede let med øjnene og rystede på hovedet. ”Enhver ung ungkarls drøm, min ven.. Du burde måske se dig om efter noget mere.. fast,” endte han ganske sandfærdigt, også fordi at det faktisk var ord som han måtte mene.
Evan nikkede taknemmeligt til Jareds gestus mod sofagruppen, som han uden at tøve, tog plads i, hvor han så til at manden tog plads i Kimeyas stol. Mere eller mindre havde Jared indtaget huset her, selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til. Det var sjældent at han gav udtryk for en bekymring, men i denne stund, så kunne han bestemt heller ikke lade være med det, for det var virkelige en forhastet beslutning! ”Der kan være troværdighed at finde i det blodsugende bæst, men finder du nok troværdighed til at tiltro ham med din egen datter..?” spurgte han stadig roligt. Han ønskede ikke at hidse sig op, for det vidste han udmærket godt, at han ikke fik noget ud af, og selvfølgelig ønskede han at undgå det, så længe, at det nu skulle vise sig at være menneskelig muligt for ham! Han satte sig roligt tilbage i sofaen, som han havde sat glasset på bordet foran ham i stedet for. Han vendte de mørke øjne mod ham. ”Jeg kan godt sætte mig i din tankegang, Jared, men er det en rigtig beslutning med henblik på Athena? Vampyrerne kan vi vinde over på vores side, på en anden måde, end at lade din datter indgå i et arrangeret ægteskab. Du kender til deres natur og kan du vide dig sikker på, at han vil behandle Athena godt..?” spurgte han sagte. Ja, han var frygtelig bekymret for Athenas fremtid. ”Jeg kan sagtens cutte i træningen, men hun er endnu ikke klar til at give fuldendt slip på den endnu. Vi har stadig lang vej at gå. Hun er ikke færdig, før hun har fået mig ned med nakken..” Han trak let på smilebåndet ved tanken alene. Der var frygtelig lang vej endnu. ”Umiddelbart har jeg ikke noget alternativ med henblik på en mand, men lad hende tage hjem til mit sted.. lad mig fuldføre den træning som du pålagde mig da hun var 4 år gammel, og brug tiden til at finde den rette til hende,” foreslog han sagte. Det lød langt mere fornuftigt!

[Deleted]

Dæmonerne havde fået frygtelig meget at se til og dermed havde Jared det samme. Det var ikke meget han fik set til Evan hvilket han faktisk fandt trist, men hver ting til sin tid vel? Når alt dette var overstået, så håbede han om ikke andet på at de kunne finde ind i den gamle rytme, måske komme ud og morer sig lidt, væk fra det utal af bekymringer de måtte dele i forhold til Cecilaya og deres race. En anden ting der bekymrede Jared var trods alt Marvalo Mansion, han turde ikke at tage derfra, han havde lovet at vogte om Cecilaya, men han brød sig ej heller om at sætte sine egne børn i farer, ved at leve så tæt på et mekka af warlocker, og slet ikke nu hvor huset ikke længere var unger magisk beskyttelse, det var faldet i samme øjeblik Kimeya var faldet. Selvom det måske var naturligt at spørge en til råds som havde prøvet det, men det forundrede stadig Jared, at Athena havde bevæget sig ind på noget mere privat, hun var jo næsten mere professionel end det som Evan var, med andre ord så vidste han godt, at han havde formået at gøre hende usikker. ”Selvfølgelig ikke. Hun plejer blot at være mere professionel end selv du, min ven, og det siger ikke lidt,” svarede han med en lidt sigende mine. Måske forholdet til Athena ikke var det bedste, udelukkende fordi han var bange for at være for tæt på hende, men han elskede virkelig sin datter, som enhver anden far ville gøre det, og han var glad for at selv Evan havde tænkt sig at give sin mening til kende. Hvad angik Valerio så var det måske en chance at stole på ham, men han han nærede tilliden til at manden ville tage sig godt af hans datter, og han havde tilsyneladende ikke fundet sin mage, så hvorfor skulle ikke også de kunne lærer at leve med hinanden som Evan og Diane have gjort det? Jared bleve en smule stram i minen ved hans kommentar. Han ville ikke lede efter noget fast. Han havde mistet Malena, en kvinde som havde været ham hengiven, og ikke nok med at han havde mistet Ela, hun ville slet ikke have ham, det var en afvisning som selv havde sat spor i ham, han var jo ikke vant til den slags. ”Det ved du godt jeg ikke kan,” påpegede han lidt kortfattet.
Efterhånden kunne man vel godt sige at Marvalo Mansion var hans, Cecilaya var der aldrig, og han forstod hende godt, der var frygtelig mange minder, og stedet... var jo ikke rigtigt det samme uden Faith og Kimeya. Han endte med at sukke direkte opgivende og himlede med øjnene, dog uden at hidse sig op. ”Jeg har tiltro til at han vil beskytte hende med de midler han har. Jeg tror ikke at han vil være en ringe ægtemand, desuden ved du selv at hun er lidt af en mundfuld.” Jared beholdt flasken i sin hånd og tog en stor slurk før han ligeså satte den fra sig og lod blikket glide i Evans. ”Jeg tror at det ville være godt for Athena at komme lidt væk, få en smag på det liv der uanset lurer rundt om hjørnet, jeg frygter at hun er blevet for afhængig af dig, Evan. På denne måde er der blot en ekstra.. fordel i at indgå netop det ægteskab,” svarede han og trak svagt på skuldrene. Hans ord fik ham til at trække let på smilebåndet. ”Både du og jeg ved at der skal en hel del til, og som sagt ønsker jeg ikke at fjerne hende helt fra træningen, men hun er afhængig af den, Evan. Det kan hun ikke være resten af sine dage,” påpegede han roligt. Smilet falmede, minen faldt tilbage i direkte alvorlige folder. ”Lade dig færdiggøre det? Det kan tage år, Evan, hun kan ikke være ved dig i alt den tid, det vil ej heller være godt for hende, hun vil ikke altid at have dig at vende tilbage til. Med mindre du har et bedre forslag, er jeg bange for jeg er nødt til at gennemfører den nuværende plan,” endte han og nikkede beslutsomt.

[Deleted]

De havde alle sammen fået en masse at se til, og Evan vidste det godt. selvfølgelig håbede han, at det hele ville ændre sig, når det hele fik en anelse mere ro på. Der var mange ting som havde forandret sig, og det var noget som i den grad også måtte omhandle dem alle sammen, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for ham på nogen måde. Han vendte blikket sigende mod ham. Athena skulle til at stå i den samme situation som ham selv – i et ægteskab som man ikke selv havde haft magten over, en situation som man ikke bare kunne vende ryggen til, og selvfølgelig ønskede han at hjælpe hende. Han var jo nærmest som familie for hende, også fordi at Jared ikke ligefrem kunne siges, at være der for hende, selvom det nu heller ikke ligefrem gjorde det meget bedre for hende af den grund. ”Det er ikke altid nemt at være alvorlig i nærheden af dig, min ven,” påpegede han med et drilsk glimt i øjet. Han havde vel lidt for stor vane med at falde til ro og bare.. have det sjovt, når han endelig var i nærheden af ham? ”Situationen bekymre Athena. Jeg vil bare spørge ind til, hvor meget du har forberedt hende på det, og hvor meget hun har indstillet sig efter det..?” spurgte han sigende.
Evan vidste godt at tabet af Malena havde ramt ham, ligeså det med Elanya, men han kunne jo ikke sidde og ynke dag og ud dag ind. Han var jo nødt til at gøre et eller andet ved det! Han nikkede sigende mod ham. ”Jeg anbefaler det bare som en ven, Jared.. du burde finde dig noget fast, i stedet for.. det andet her,” endte han sigende. Det var vel heller ikke fordi at han satte det bedste eksempel for hans børn?
Evan var nu ganske tilfreds med at de faktisk kunne sidde og bare snakke om tingene og snakke det igennem, for han kunne godt mærke at det blev lyttet til, og selvfølgelig var det noget som glædede ham! Valerio var ikke ligefrem den mand som han ønskede at skænke Athena til. Den mand havde måske mulighederne og troværdigheden indenfor arbejde, men noget så privat og intimt som et ægteskab, var i den grad en helt anden sag! ”Jeg stoler på ham i det kongelige henseende og med henblik på det kongelige og royale arbejde, men stoler du virkelig nok på ham, til at du vil lægge din datters hjerte og liv i hans hænder..?” spurgte han sagte. Han ønskede ikke at gøre det til en stor diskussion, for det vidste han skam godt, at han ikke fik det mindste ud af, selvom det ikke ligefrem var noget som hjalp ham af den grund. Jared var allerede fast besluttet, det var noget som han tydeligt kunne høre, og det var noget som alligevel gjorde ham direkte frustreret. Han tænkte for pokker da ikke engang på hans datters bedste! ”Jeg beklager, men de… såkaldte fordele, kan jeg desværre ikke se,” endte han en kende mere kortfattet. Tanken gjorde ham et sted direkte irriteret. ”Du vælger at indstille den, ved at sende hende til Manjarno, Jared.. og du ved det.. Hun er endnu ikke klar til at slippe den træning helt. Det tager år for hende at tage kontrollen over sig, og du så og du ved hvad det førte til, da hun var lille.. hun kan ikke kontrollere det selv, endnu.” Det var ikke hans mening at bringe Elanya på banen på den måde, men det var for at danne sig en pointe! ”Du er bange for at du er nødt til at gennemføre det? Jeg vil råde dig til at tænke mere på din datters ve og vel, frem for at placere hende ved en blodsuger i et andet land.. Kan du i det hele taget få hende længere hjemmefra?” tilføjede han ganske sigende.

[Deleted]

Jared håbede i det store og det hele at der snart ville falde mere ro over tingene, for det var begrænset selv hvor meget han kunne holde til. Han ønskede at være der for børnene, og han ønskede at være der for Cecilaya, men han ønskede også at have tiden til at blive mæt og til at få en ordnetlig nats søvn og det havde han slet ikke fordi tiden! Et sted håbede han vel også at det ville blive nemmere når Athena kom ud? Måske hun var usikker på situationen, alt andet ville være underligt, men han så ingen anden udvej end at gifte hende bort, det var ikke altid man var så heldig selv at kunne vælge sin partner, lige der var Evan jo et glimrende eksempel, men Jared vidste at han var glad for det liv han havde, så hvorfor skulle Athena ikke også kunne blive det? Hun smilte kækt også selvom det var en hvis træthed over det. ”Det kan der være noget om,” medgav han stilfærdigt. Han måtte desværre nok erkende at han ikke havde talt meget med Athena om det, han havde mere eller mindre.. blot fortalt hende om sin beslutning og om hvordan det blev. Han trak lidt svagt på skuldrene. ”Vi har ikke snakket synderlig meget om det, jeg ved at hun er urolig, men jeg tror det er en naturlig reaktion, netop fordi hun skal stå på egne ben,” påpegede han.. næsten som forsøgte han at undskylde det lidt for sig selv. Han vidste jo godt at han ikke havde nogen reel grund til at gifte sin datter bort, og han vidste ligeså at et ægteskab var mere end midlertidigt, det ville være noget hun skulle leve under resten af sit liv, han skulle være forsigtig.
Hvad angik hans eget kærlighedsliv, så var det ikke noget han havde tænkt sig at dele med Evan. Det var ikke fordi han sad og ynkede over sig selv, men han var ikke typen der forelskede sig, det var kun sket to gange, og nu havde han affundet sig med at skulle være alene, han havde affundet sig med at det kun var ham og børnene nu. ”Du af alle burde vide, at det ikke er noget jeg kan gøre uden videre. Det kommer når det kommer og hvis det kommer,” svarede han med en tone der lukkede af for yderligere diskussion, det ville være dumt. Børnene lagde desuden aldrig mærke til noget, for han tog aldrig nogle med hjem. Det var tydeligt at Evan ikke var enig i at Athena skulle giftes med Valerio, og Jared værdsatte skam hans mening, men nu var han begyndt at blive irriteret, det var jo ikke hans beslutning! ”Det gør jeg. Hendes hjerte er uberørt, og jeg tvivler på at hun nogensinde vil elske Valerio, som jeg tvivler på at han nogensinde vil elske hende, det er ikke det, det handler om. Jeg er nødt til at have i baghovedet, at det ikke er normalt at det sensuelle dyr i hende, endnu ikke er blevet udløst, og det sker før eller siden. Jeg ønsker at hun har en mand der ligeså kan hjælpe hende igennem det, derfor hastværk,” lige det var jo rent faktisk sandt, men det var også noget af det eneste, og desværre lod det til at Evan vidste det. Træt tog han sig til hovedet, han brød sig ikke om den skarpe tone. Det at han bragte Ela på banen gjorde ham stiv i minen. ”Jeg ved udmærket hvad der skete dengang hun var lille, manden er en vampyr, det er begrænset hvilken skade hun kan gøre. Desuden.. hvis du ikke er villig til at rejse for det, så finder jeg hende en ny træner, det skal du slet ikke bekymre dig om, min ven,” svarede han lidt kortfattet, det skulle ikke være for det, han skulle nok sørge for sin datters træning. ”Jeg kan ikke se hvad du hentyder til, Evan? Jeg lover dig for at jeg tænker på min datters ve og vel, og jeg tror bare ikke det er godt for hende at være i nærheden af dig konstant. Som sagt.. Med mindre du har et bedre bud, så gennemfører jeg dette,” endte han direkte irriteret og ikke mindst bestemt, det andet fandt han sig ikke i!

[Deleted]

Evan frygtede for at Jared virkelig forsøgte at ’skræmme’ sin datter væk, og det synes han bestemt heller ikke var retfærdigt. Han holdt selv forbandet meget af Athena, næsten som havde hun været hans egen datter – den datter som han aldrig nogensinde havde fået og aldrig havde haft, og det at Jared ikke kunne se det, var noget som et sted også gjorde ham mere frustreret end det som godt måtte være i den anden ende. Han vendte blikket sigende mod ham endnu en gang. Han nikkede ganske sigende. En af de få som i sandhed formåede at lade hans parader falde, var helt klart Jared, og et sted så var det faktisk også rart. ”Netop.. Jeg tror ikke engang du ved hvor alvorlig jeg faktisk kan være..” påpegede han sigende, og med et let smil på læben, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende. Jared kunne jo trods alt ikke se det! Han trak vejret dybt. Det var faktisk svært nok ikke at ende med at hidse sig op, for det var noget som bare lå mere naturligt til ham. ”Jeg vil næsten råde dig til at forklare hende hvorfor, og hvad der skal ske, og ikke bare hvorfor det er en beslutning som du har taget, min ven,” endte han ganske sigende.
At nævne Elanya, vidste Evan skam godt, var et skud i blinde, og noget som han virkelig skulle være forsigtig med, men det var egentlig kun for at få en pointe frem, også selvom mandens reaktion, sagde ham det hele; Han var på ingen måder kommet over tabet af Elanya. ”Hvorfor vælge en mand med hastværk, når du kan vente, og sikkert finde en som hun faktisk kan lære at elske, Jared? Er din datters ve og vel, samt lykke ikke noget af det vigtigste? Jeg ved godt, at jeg sikkert bliver betragtet som et pragteksemplar i det tilfælde, men jeg vidste og kendte da om ikke andet til hvem jeg skulle giftes med, og endda med en dæmon, ligesom mig selv,” påpegede han ganske stilfærdigt. Han tænkte jo slet ikke på Athenas ve og vel! Ja, hun kunne måske ikke gøre den største skade på Valerio – mentalt om ikke andet, men der var sgu da så mange andre på slottet! ”Jeg har ikke noget imod at foretage rejsen til Manjarno, Jared. Den tager mig ikke mere end et par minutter, og du ved det godt..” mumlede han spidst. Lykke til, med at finde en ny træner til Athenas temperament, for han vidste skam godt, at det ikke var noget som man bare lige gjorde, det var helt sikkert!
Jared var ved at blive irriteret, og det kunne Evan mærke, selvom det nu heller ikke var noget som han tog sig af. Han havde altid været ærlig over for Jared, og dette var bestemt ikke noget undtag på nogen måde, for han ønskede at vise manden hvordan han selv så på det hele! ”Det er ikke Athenas ve og vel, at blive smidt længere væk fra den eneste familie som hun har, Jared, og du ved det. Du har meget at tænke på måske, men din egen datter, har altid været din sidsteprioritet. Hun er næsten som en datter for mig.. den som jeg aldrig har haft, og selv oplever jeg, at folk på gaden spørger om hun er min yngste. Ser du hende overhovedet? Jeg tror snarere at det her er til dit ve og vel, frem for Athenas,” endte han en kende spidst.

[Deleted]

Jared havde slet ikke overvejet det faktum at han kunne ende med at skræmme Athena væk, det var jo slet ikke meningen. Problemet var at så lang tid hun befandt sig i hjemmet, så kunne han ikke holde fokus, han var konstant bekymret for hende, samtidig kunne han ikke lade værre med at bebrejde hende selvom det var forkert, hun havde været så lille, men han kunne ikke bare lade være. Desuden var han bekymret for den sensuelle dæmon i hende, han ønskede ikke at hun skulle gå på runde, både fordi det var hans datter men igen også fordi hun mindede han frygtelig meget om sin mor, han ville jo bare beskytte hende mod alt det, og det var der vel heller intet forkert i? Roligt lod han hånden slippe panden og greb igen om flasken, kun for at lade den varme væske varme hans gane. ”Jeg har svært ved at se det for mig,” erkendte han lidt mere træt, ude af stand til at være drillende, nu hvor han havde fået en hel del stof til eftertanke. Nu hvor Evan var begyndt at hidse sig lidt op, så var det virkelig svært for ham ikke at gøre det samme. ”Jeg skal nok tage en snak med hende. Jeg er sikker på at hun vil forstå,” tilføjede han lidt naivt måske. Hvordan skulle man fortælle en ung pige, at han havde tænkt sig at give hende til en mand for livet, som aldrig vil komme til elske hende som omvendt? Hun havde jo altid været lidt af en prinsesse. At nævne Ela var i den grad et ømt punkt hvilket han ikke lagde skjul på, det gjorde ham langt mere anspændt end som så, men han forstod om ikke andet hvad han forsøgte at sige. ”Fordi det ikke er op til mig at afgøre hvem hun vil elske eller ikke elske, men jeg kan ikke vente meget længere med henblik på den sensuelle dæmon vel og mærke. Det vigtigste for mig er at vide, at hun har en at gå til, og hun har før givet udtryk for at hun ikke ønsker at komme i nærheden af bordellet. Hun vil møde, Valerio, og jeg vil lytte til hendes holdning når først de har mødt hinanden. Jeg er sikker på at de vil kunne få noget godt ud af det, selvom de måske ikke kan elske hinanden,” svarede han selv lidt spidst. Han vidste jo godt at manden havde ret, Valerio var slet ikke en mand for Athena, men der var ikke meget andet han kunne gøre, det var sådan det blev. ”Det ved jeg godt, det løb blot som var det et kæmpe problem, og det skal ikke være for det,” påpegede han roligt. Jared vidste godt at Evan var stolt af de ting han havde udrettet med Athena, derfor forundrede det ham ikke, at manden ikke var meget for at skulle lade hende få sig en ny træner. Han havde altid værdsat Evans ærlighed, men de ord var mere end det han kunne håndtere. Han rejste sig i en kraftig forsvarsposition, han nægtede at høre på den slags! Han var stolt af sin datter, og Evan skulle ikke have lov til at tage hende fra ham! ”Athena har aldrig været min sidsteprioritet. Tværtimod! Jeg gør ligeså meget dette for hende som for mig selv. At du så er kommet for tæt på hende, og anser hende for at være en datter er ikke mit problem, det bekræfter kun for mig at jeg har ret i, at det ville være godt for hende at komme væk,” endte han med en mere hævet stemme, også for at indikere at grænsen var nået! ”Jeg tror du skal gå,” påpegede han direkte spidst. Faderollen var virkelig det værste man kunne angribe, det var der ingen tvivl om!