Post by Deleted on Jul 27, 2012 22:13:23 GMT 1
Det var så småt noget tid siden, at Jesse omsider havde fundet vejen tilbage til Procias. Efter flere måneders hårdt slid og slæb for at krydse landende uden at blive set af for mange. Hvis hans slave herre kom på sporet af ham ville han måske let blive indhentet. og en engel med lænkede vinger var ikke så nem at misse i fuld offentlighed. Han havde spist det han kunne finde så han havde haft det hårdt under vinteren. Men nu var det heldigvis sommer og der var kommet bær og andet lækkert i naturen. Han havde valgt stadig at holde sig til det skjulte og havde gået i nogle dages tid i skoven nu. Han gik langs bækken. Han havde lige nu sat sig for at få et hvil og lige skylle sig lidt og drikke. Plukke lidt bær og frugt som han kunne sidde og spise i ro og mag. Han følte sig mere tryg her i sit hjemland, men ja hans vinger var stadig lænkede og måske kom de aldrig fri? Han frygtede han skulle leve sådan resten af sit liv. Men i det mindste var han sluppet fri af sit fangeskab og kunne måske redde det der var tilbage af hans liv? Så enten med frie vinger eller ej. Han kunne jo alligevel ikke flyve og det var nok for sent at lære nu hvor han var voksen?
Han sukkede og slog noget af det kolde vand i ansigtet og havde ikke følt sig så ren i lang tid! Han kunne få både blod og skidt af, men sørgede for at drikke først så han ikke drak beskidt vand. Selvom det var han vant til. Han satte sig med fødderne i det kølige vand og lænede sig mod en sten og slappede af i kroppen. Han kunne rejse meget mere afslappet nu hvor han var kommet over muren. Han turde rejse mere i dagens lys og han kunne vove sig forbi de mindre landsbyer. Men han havde ikke gået ind i nogen. Det var stadig for risikabelt. Og han hadede når folk så på ham og han ville næppe falde ind i mængden. Han holdt sig til det skjulte, men i mindre format. Han anede ikke hvor han skulle søge hen. Han anede ikke hvad der var 'hjem'. Hvor hans slags hørte til. Han måtte vel bare se om han mødte nogen eller noget der vækkede nogle minder i hans hukommelse som kunne guide ham lidt nærmere.
Han sukkede og slog noget af det kolde vand i ansigtet og havde ikke følt sig så ren i lang tid! Han kunne få både blod og skidt af, men sørgede for at drikke først så han ikke drak beskidt vand. Selvom det var han vant til. Han satte sig med fødderne i det kølige vand og lænede sig mod en sten og slappede af i kroppen. Han kunne rejse meget mere afslappet nu hvor han var kommet over muren. Han turde rejse mere i dagens lys og han kunne vove sig forbi de mindre landsbyer. Men han havde ikke gået ind i nogen. Det var stadig for risikabelt. Og han hadede når folk så på ham og han ville næppe falde ind i mængden. Han holdt sig til det skjulte, men i mindre format. Han anede ikke hvor han skulle søge hen. Han anede ikke hvad der var 'hjem'. Hvor hans slags hørte til. Han måtte vel bare se om han mødte nogen eller noget der vækkede nogle minder i hans hukommelse som kunne guide ham lidt nærmere.
