0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 26, 2012 20:03:07 GMT 1
Glædes huset i Marvalo var stadig relativt nyt, placeret smak i midten af byen - fuldstændigt skamløst stort - og fyldt med en skare af både mænd og kvinder hvis højeste ønske skulle være at stille dine lyster for så lang tid dine penge rakte. Mangt en mand og kvinde havde allerede købt sig fattige her. Der var ingen skam i at være glædes pige på denne side af grænsen, selve bordellet var eddermame finansieret af selve kongehuset! Og møbelmanget var også passende for en kongelig, kirsebærtræ og velourrødt over det hele. Blød jazz musik i baggrunden og det meste af alkoholen lå i den dyre, smagfulde ende. Det var ihvertfald ikke hjemmebrygget kartoffel-vodka de solgte her. Ikke som den slags barer Blaise Flame var vant til. En knoglet næse var næsten helt nede ved glassets kant for at snuse til den dyre gyldne væske i glasset. Det lugtede bestemt heller ikke af kartoffel-vodka. Som hun stod der, med fronten mod baren og ryggen mod resten af lokalet, lignede hun lidt en mand i forhold til de andre kvinder i establishimentet. Med den knæ-lange kutte's hætte trukket op over hovedet og de maskuline, tunge, brune skin støvler som var godt slidt. Prøvende løftede hun glasset op til munden og lod lidt af den gennemsigtige væske glide ind over tungen og skar en mismodig grimasse. Det var ikke meningen vodka skulle smage behageligt! Vodka var ikke vodka hvis den ikke fik en til at hoste voldsomt efter man havde hældt den ned i halsen. Det var nok sidste gang hun stoppede ind forbi her efter en opgave. Hun havde sporret en ung knægt for en warlock familie her, for en pæn dusør og havde besluttet sig for at stoppe for lidt alkohol og muligvis et værelse for natten - med dusør pengene brændende i lommen kunne hun måske også have fundet på at købe lidt selskab, men mændene her var alt for... pæne, alt for vel polerede til hendes smag. Varmen i bordellet var ved at blive ulidelig, selv for en ild dæmon som hende, og hun slog hætten tilbage og vendte sig med ryggen mod baren for at skue ud over bordellet. Her var alt for rent og pænt til hendes smag. Skulle warlocks ikke forstille at være nogle enorme slagsbrødre? Hvor var alle bar-slagsmålene!? Hun overvejede halt om halt selv at starte et. Det havde også været alt for nemt at fange ham knøsen og slæbe ham hjem igen. Hun trængte til noget spænding så galt at det næsten kløede i hendes fingre.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 27, 2012 19:19:29 GMT 1
At besøge bordellet havde på ingen måde været øverst på Jonahs agenda for den aften, men efter at have været på farten de sidste tre dage, mente han at han kunne unde sig lidt luksus efter en udført opgave. Døren blev skubbet op, og lyden af musikken og snakken inde i glædeshuset fyldte omgående hans ører. Det var bestemt ikke hvad han ville forvente af et bordel i Dvasias, men så om igen havde han heller ikke valgt at tage dertil for kvindeligt selskab. I hvert fald ikke denne nat. Han trådte ind i lokalet og gik direkte mod baren, og først der lod han hætten falde fra hans ansigt. Den aldrende mand med det vejrbidte ansigt, iført en dublet i slidt læder og en bomuldkappe, satte sig på en af stolene ved baren og lod det trætte blik glide over udvalget. Han havde brug for noget stærkt, og guldet han havde tjent burde være mere end nok til at give ham hvad han behøvede, på trods af priserne. Han havde forstået det sådan at dette bordel var finansieret af kongehuset, og forventede at priserne passede til et sådant etablissement. Ikke desto mindre; det var så sjældent at Jonah undede sig selv lidt luksus, og han var sikker på at det ville være det værd, i det lange løb. Hans blik faldt i sidste ende på drikken kvinden et lille stykke fra ham lod til at have valgt, og han nikkede enigt med sig selv, inden han smækkede en håndfuld mønter på disken. ”Vodka. Det stærkeste I har.” Bartenderen tog grådigt imod guldet og stak Jonah et glas og en flaske. Glasset blev fyldt og flasken efterladt på disken, inden Jonah tog glassets indhold i nøje øjesyn, før han tog en tår. Det var ikke stærke sager, men det måtte være godt nok. Han var villig til at tage hvad han kunne få. Han bundede det første glas med et veltilpas suk, og fyldte glasset op igen.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 27, 2012 20:11:05 GMT 1
Blaise spidsede øre da der ankom en ny mand til baren, ham her så en del mere upoleret ud end resten af selskabet, så hun besluttede sig for at rykke et sæde over så hun kom til at sidde på hans højre side. "En mand efter mit hjerte," kommenterede hun og løftede sit eget glas af selv samme vodka som skål, bartenderen havde ikke ladet en flaske stå ved hende - hvilket var smart nok tænkt af ham. Hvis han havde efterladt den, havde hun snuppet den og var løbet - engang tyv, altid tyv. "Hvad bringer end mand som dig på disse kanter? Andet end halv nøgne damer.." Spurgte hun og tilføjede så ved nærmere eftertanke; "Eller mænd. Hvis det er det du lyster." Den unge ild dæmon havde aldrig givet meget for høflig tiltale, aldrig i sit liv havde hun kaldt nogen 'de' eller 'sir'. Hun mente generelt at der ikke var nogen i den her lusede verden der var en skid bedre end hende på bunden, så hun kunne lige så godt tiltale alle som var de det. Hendes brune øjne hvilede spillende på manden, det strålede næsten ud af hendes kattevenlige smil at hun havde kedet sig og nu fundet noget at underholde sig med, så hun havde ikke tænkt sig sådan lige at lade ham slippe. Selvom nogen af de damer der var til leje så surt på hende, hvis den mand endte i seng med hende, ville hun have stortset taget en nats løn ud af hånden på dem. Men Blaise ignorerede dem fuldstændig, de var luft for hende nu.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 27, 2012 21:02:06 GMT 1
Lyden af stemmen der tydeligt brød igennem baggrundsstøjen trak i Jonahs opmærksomhed, og han vendte blikket mod kvinden i tide til at se hende løfte sit glas. En muskel trak i hans mundvige og formede et skævt smil, idet han løftede sit eget glas i en lignende hilsen. ”Du må have et gammelt hjerte.” indskød han med et spøgefuldt glimt i øjet. I og for sig havde han levet bemærkelsesværdigt længe for et menneske, når man tog tidsperioden i betragtning. Han tog endnu en tår af sit glas, og bed nok en mental kommentar på dens kvalitet i sig, mens han overvejede hendes spørgsmål. ”Et behov for lidt luksus før jeg vender tilbage til min vante dagligdag. Det har intet at gøre med hverken kvinderne eller mændene her.” tilføjede han med en mat latter. Udmattelsen var til at læse i ansigtet på ham, og det havde ikke noget at gøre med hans alder. Han havde brugt de sidste par dage på at udføre en opgave der var ham givet af en mand fra Dvasias’ hovedstad, og det var først nu for nyligt at han havde været i stand til at aflevere målets hoved til hans arbejdsgiver. Med guldet i lommen, synes han at han fortjente lidt luksus. ”Måske et behov for et værelse for natten, inden jeg rider videre. Hvad med dig selv?” Han kastede et kort blik ned af hende. ”Du ser ikke ud som kvinderne der arbejder her.” Nok en gang trak en muskel i hans mundvige. Kvinden overfor ham så mere hård i huden ud end glædespigerne i lokalet, der alle var kønne ting, men alt for kønne efter hans eget blik. Skulle han først have noget med kvinder at gøre, foretrak han en der kunne slå lidt fra sig, og i værste fald tåle et slag. Ikke at Jonah var meget for at udøve vold overfor kvinder, men hvis det var nødvendigt, var det nødvendigt. ”Jeg er Jonah.” tilføjede han til sidst.
|
|