Just another job

[Deleted]

. Det var allerede aftenen efter at Dominique var ankommet til Manjarno, at hun havde fået arbejde inde på en af byens kroer. Gårsdagens druk havde hun allerede lagt bag sig, så hun i stedet kunne fordybe sig i den service hun var blevet betalt for. Som sommeren var trådt i kraft for alvor, var det endnu lyst udenfor, selvom klokken var gået hen og blevet en del. Den gamle hyggelige kro var blevet linet op med borde med tilhørende stole til, hvor de grænsede op til den scene der var blevet lavet i et af hjørner, så flest mulige kunne følge med i showet. Som sædvanlig havde Dominique fået et værelse i betaling, hvor hun havde siddet og gjort sig klar i timen optil. De vilde brune hår syntes vildere end normalt, som der var kommet ekstra volumen i det, hvilket så godt ud til de lgrønne og energiske øjne. Gammel syntes hun bestemt ikke at se ud, ej heller opføre sig. Tøjet var det velkendte tøj hun brugte, når hun skulle udføre shows, hvor det blot var et lille skørt, så hendes bevægelser ikke kunne blive hæmmet, hvor hendes bryst dertil var dækket af forskellige tykke læderremme. Huden var derfor temmelig nøgen, hvilket gjorde at man kunne se hendes lidt atypiske veltrænede krop, der bar en solbrun kulør, samt den store tatovering der sad langs hendes ene side, der viste de racer hun tilhørte.

En banken lød let på hendes dør, hvilket indikerede hende i at det var tid til at arbejde. Ganske fattet tog hun fat i to lange stave, hvor hun fulgte med krofatteren ned i selve kroen. Ved publikums første syn af den unge kvinde, kunne hun tydeligt mærke de glubske blikke fra mændene, hvor kvinderne så lidt mere forarget til. Alt det forsvandt i det øjeblik hun gjorde to lette bevægelser med armene, så stavene svingede rundt, imens en flamme på hver sin stav sprang frem og indhyldede den slanke krop i varme og om flammer. Begejstringen var tydelig efter den lille overraskelse, hvor der også blev klappet af hende. Let på tå bevægede hun sig dansende omkring, som hun fik opvisningen til at se ganske simpel og yndefuld ud. Flammerne cirkulerede også lystigt omkring hende, hvor de var faretruende, skønt hun ikke udviste nogen tegn på smerte. Intet gjorde de hende, som de nærmere sagt bare var en forlængelse af hende, men det var ikke noget tilskuerne ville tænke videre over. Som hun dansede omkring, gled hun ind i sin egen verden af ro og ynde, skønt hun aldrig tabte kontakten til det begejstrede publikum, som de udfordrende og varme øjne søgte omkring dem.

[Deleted]

Manjarno var ikke normalt et sted man kunne regne med at finde dæmoner og specielt ikke Moriaty. Det var faktisk kun anden eller tredje gang i sin 150.000 års levetid, at han havde sat fod i Manjarno, da han normalt ikke havde nogen videre trang til at rejse fra sit hjemland. De gange han endelig havde været i Manjarno, var det dog af ren interesse, for at se hvordan verden så ud på den anden side af grænserne, men denne gang var det noget andet der havde lokket, eller nærmere tvunget Moriaty til at forlade Peula. Peula's råd, som Moriaty var øverste medlem af, havde truffet en række vigtige beslutninger angående deres udenrigspolitik og i den anledning var Moriaty tvunget til at fungere som talsmand for sit land, for når han skulle møde de forskellige ledere. Moriaty havde dog valgt at slå sig ned i Manjarno fast og så pendle frem og tilbage mellem Procias og Dvasias, da han ikke brød sig om at være for længe ad gangen i nogen af de 2 lande. Hvorfor han ikke brød sig om Dvasias vidste han faktisk ikke, da det jo oprindeligt var der hans slægt startede, men måske havde det noget at gøre med den mangel på respekt for gamle slægter og autoriteter, der gjorde at Moriaty ikke brød sig om at være der for længe ad gangen. Procias kunne han selvfølgelig ikke lide af den simple grund, at de væsner der beboede det land, ikke ligefrem var hans kop te, så Manjarno var et godt sted at slå sig ned, da det lå mellem de to lande.
Moriaty var netop trådt ind i kroen i Manjarno's hovedstad, hvor han hurtigt fik øje på hvad der foregik oppe på en lille, relativt sjusket bygget scene, hvor en ild-danserinde stod og underholdte de besøgende på kroen. Han lukkede roligt døren til kroen og fandt et bord i et mørkt hjørne ad kroen. Det var en af de ting han måtte beundre krofatteren for, han tog hensyn til de forskellige racer der kunne komme på besøg. Der var steder i kroen der var tilegnede de mere sociale typer, hvor der samtidig var rigeligt med belysning og så var der steder som var lidt mørkere og en smule mere isoleret, hvor en mand kunne sidde og se tingene an. Da tjeneren kom forbi og spurgte om hans bestilling, bad han bare efter en øl og iagttog derefter den fyrige danserinde. Han havde aldrig været særlig bekendt med den kunstneriske udfoldelse der kaldes dans, men ud fra hans minimale kendskab til feltet, måtte han gå ud fra at hun var god. Han opdagede dog hurtigt, at hun måske havde en naturlig fordel, der måske gjorde hendes erhverv lidt lettere end hvis hun bare var et normalt menneske eller magiker. Moriaty tilhørte en stor slægt af dæmoner og hver eneste dag var han omringet af alle former for dæmoner, tilbage på Solomon øen og han kunne se og mærke på danserinden at hun tilhørte den dæmoniske race og han deducerede hurtigt, at hun måtte være ilddæmon, grundet sin naturlige omgang med ilden, men der var dog en ting der undrede ham, for han syntes han kunne mærke at hun ikke var 'ren' som man kaldte det i hans familie. I Solomon familien delte man dæmoner op i de rene og de blandede. Ikke fordi det som sådan var bedre at være ren end blandet, det afhang af ens kløgt og evne til at arbejde med det man nu har, men de rene var dæmoner som kun tilhørte ét område, som f.eks jord. De blandede var så naturligvis dæmoner der havde evner inden for flere felter, men af den bekostning, at deres evner ikke var helt lige så kraftige som hvis den var ren. Moriaty vidste dog at de blandede var farlige at kæmpe imod, da de kunne kombinere deres felter og skabe mange uforudsete forhindringer. Problemet var bare, at han ikke kunne finde ud af, hvad hun mon var blandet med, ud fra hendes dans, men han var i sandhed interesseret i danserinden, da de blandede dæmoner sjældent var nogle han mødte, da hele Solomon familien var rene dæmoner

[Deleted]

Dominiqúe havde klart en fordel med at arbejde med elementet; ild, da den kom fra hendes krop og derfor ikke ville skade sig, hvor enhver anden med garanti ville blive forbrændt. Ubesværet fortsatte hun, imens stavene både blev svunget legende let bag hendes ryg, langs hendes sider, foran hende eller over hendes hoved, imens hun yndefuldt bevægede sine fødder rundt på scenen. Hovedet fik også et par kast nogle gange, hvilket resulterede i at det nøddebrune hår fløj livligt omkring. Ufatteligt mange gange havde hun gjort dette, hvor hun vel talte om århundreder, så fortrolig var hun med ilden og dansen, som der ingen fejl var i. Som minutterne gik oppe på scenen, begyndte hendes hud også at glinse let, som der blev dannet et let lag sved på hendes slanke krop. Stilfuldt begyndte hun at cirkulere rundt om sig selv, hvor hun startede med at have armene roligt sænket, så hun langsomt kunne bevæge dem op, så der blev dannet flere smukke brændende streger omkring hende. Da hun havde optrådt i det der måtte være en halv timen, lod hun sig ligeså stille sænke sig ned på knæ, imens hun kælent lod flammerne glide frem og tilbage parallelt med hende. Til slut forholdt hendes krop sig helt i ro, som hun sad på knæ på scenen. Overlegent førte hun spidsen af den ene flammende stang ind i munden, hvilket førte til nogle gisp og derefter klap fra publikummet, som hun sugede ilden ind i sig, så det forsvandt. Samtidig med det begyndte ilden fra den anden stang at smyge sig om staven for blot at fortsætte videre op ad hendes ene arm, hvor den ligeså gled ind. Med et vindende smil på læben, og de forførende grønne øjne, rejste hun sig sikkert og nejede for tilskuerne, der gav klap tilbage. "Tusind tak for Jeres opmærksomhed. Jeg håber at I har nydt showet, og fortsat vil have en god aften," sagde hun afsluttende. Fuldt ud tilfreds med sin opvisning sprang hun ned fra scenen, hvor hun først modtog nogle komplimenter fra det tilfredse publikum, inden hun svansede over til krofatteren der stod henne ved disken. "Storslået opvisning, Dominiqúe," sagde krofatteren, som hun kom. Friskt lagde Dominiqúe den ene arm om manden brede skulder, hvor hun gav den et let klem, imens hun blinkede kækt til ham, til hans forlegenhed. "Skulle det være en anden gang," svarede hun muntert tilbage. Efterfølgende spurgte krofatteren, om hun havde brug for en drink efter det krævende show, hvilket hun kun kunne nikke takkende ja til. Inden længe stod hun med et lille glas i hånden, hvor hun tog en slurk af cognacen i glasset. Som altid var det den lettere brændende fornemmelse hun først blev mødt med, men vant var hun til det, hvor hun også nød sprutten. Hendes krop var endnu lettere glinsende, hvor hun hurtigt tørrede sit ansigt i den klud hun var blevet givet. Afslappet lænede hun sig tilbage mod disken, imens hendes smaragdgrønne øjne gled over folkeskaren, der var begyndt at vende tilbage til deres tidligere gøremål, hvor de nu sad og snakkede igen, spiste eller drak.

[Deleted]

Moriaty måtte indrømme at han faktisk havde nydt forestillingen. Han undrede sig dog over at det resterende publikum syntes det var så fænomenalt og specielt, at de ligefrem udstødte chokkerede gisp, når de så at ilden forsvandt, det var som om de aldrig havde set en dæmon før. Bortset fra den undren, var han virkelig fascineret af dansen, da han ikke var vant til at se dæmoniske kræfter brugt til andet end kamp og erhvervelse af magt, dette var jo æstetik. Han var vokset op i en familie der ikke havde meget tilovers for kreativitet, da det blev set som sløsethed og tidsspild, når man i stedet kunne bruge tiden på at træne i kamp. Moriaty drak lidt mere af den kolde øl og mærkede den kølige væske køre ned ad hans strupe og gøre ham mere afslappet. Det gik hurtigt op for ham, at hun nok ikke bare var en enkeltgangs optrædende, da det både virkede som om at publikummet enten kendte hende, eller i hvert fald havde set hende op til flere gange, på grund af den snak der gik rundt omkring ved bordene om hvordan denne optræden havde været en af de bedste de havde set. Desuden opdagede Moriaty hurtigt den forbindelse der var mellem krofatteren og danserinden, da hun lagde armen rundt om manden, der dog så en smule forlegen ud. Moriaty undrede sig over om hun måske boede her fast eller boede fast i byen, da det ellers ville være underligt for en dæmon, at tage så tit til Manjarno. Han overvejede om han skulle gå op og takke for en god optræden, men han vidste ikke om det var kotume at takke for en optræden? Det var jo egentlig bare hendes arbejde og burde man takke en danserinde for at udføre sit arbejde? Desuden var han måske lidt for fin i tøjet i forhold til resten af gæsterne, siddende der i sit hverdags jakkesæt, hun ville sikkert tro han var en form for talentspejder. Han bed sin stolthed i sig og valgte at rejse sig op og gå over til danserinden, der stadig stod ved siden af krofatteren. Han gav et roligt smil og overvejede sine ord.
"Det var en yderst imponerende optræden" Sagde han og kunne hurtigt høre, at den kommentar måske var lidt for triviel og efterfulgte den hurtigt med "Jeg har aldrig set en ilddæmon bruge sine kræfter på en sådan måde. Må jeg byde på noget at drikke?" spurgte han og var mere tilfreds med den tilføjelse

[Deleted]

Ingen nyhed var det for Dominiqúe at optræde på denne måde med sit element, som hun havde gjort det i årtusinder. Hun havde altid haft en god kontrol over ilden, men da hun blev taget ind i et cirkus, fik hun lært at udfolde sig på en lidt anderledes måde, som hun formerede noget dødbringende til noget smukt. I cirkusset havde hun været i lang tid, hvor hun pludselig havde fået den indskydelse, at hun skulle gå solo, hvilket hun lige havde optrådt med. Solokarrieren havde hun også været i gang med i en del år, hvor hun evigt rejste fra by til by, og land til land. Derfor blev hun ikke hyret fast et bestemt sted, hvor det var mere normalt at hun blev hyret et sted en gang om måneden, så hun kunne færdes i de forskellige lande en uge ad gangen. En evig rejse var det, men det var det hun havde valgt. Hun nippede roligt til væsken i sit glas, imens hun så sig omkring og blot nød at være færdig efter en god optræden. Ganske simple var hendes dage egentlige, som hun ofte havde til op aftenen til at passe sig selv, hvor hun så havde en optræden, stærkt efterfulgt af mere afslapning. Det krævende var nok det at hun rejste fra sted til sted konstant. Dominiqúe lagde godt mærke til den fine herre der langsomt nærmede sig hende, men til at starte med skævede hun blot til ham ud gennem øjenkrogen, hvor hun først gav ham sin fulde opmærksomhed, da han henvendte sig til hende. Som han komplimenterede hendes optræden, samt sagde, at han anså det som unikt at en dæmon arbejdede med sit element på denne måde, lyste hendes smaragdgrønne øjne livligt op. "Mange tak hr. Du må bare komme og se en af mine efterfølgende optrædener," lagde hun venligt ud, inden hendes tone gik over i en drillende, hvor hun også blinkede kækt til ham. Selv var hun ikke specielt fin på den, skønt hun var smuk at se på, men hun så etikette for at være ganske overvurderet, selvomn hun skam godt kunne tage sig sammen og være lidt høflig, "Men du har ret i, at det er de færreste dæmoner der giver sig den tid at arbejde med deres element på denne måde." Ingen problemer havde hun med at gå til bekendelse, at hun var en ilddæmon, eller i hvert fald halvt, da hun skam var stolt over det, samt det var rimelig tydeligt at se, når hun optrådte på den måde, som hun nu gjorde. At han så spurgte, om han måtte købe hende en drink, smilte hun svagt, hvor hun hævede sit glas og dinglede let med det i indikation på, at hun lige havde fået et. "Jeg har, men du skal være velkommen til at byde mig på et, når jeg har drukket dette op."

[Deleted]

Moriaty var ikke vant til at kontakte andre personer da han i Peula var mere end efterspurgt, men ude for Peula's grænser var det kun få der kendte til hans familie og endnu færre der vidste hvem han var som politiker og det brød han sig ikke om, det han i 150.000 år, var vant til at folk kendte ham på gaden, men et eller andet sted var det meget sjovt og spændende at prøve at være anonym, selvom det var svært at skulle handle som almindelige folk, hvilket måske også afspejlede sig i hans sociale evner, da de måske var lidt anderledes end andres. Han var dog positivt overrasket over at hun svarede med en entusiasme han ikke havde forventet, han havde regnet med at han havde fået en lille sidehentydning, men hun virkede oprigtig glad for komplimentet. Han måtte dog indrømme at han var lidt flov over at hans deducerende evner havde fejlet ham lidt, da han ikke havde opfattet, at hun allerede stod med noget at drikke, hvilket fik ham til at ligne lidt en tumpe. Han smilte til hende og overvejede hvad han kunne gøre for at holde samtalen kørende
"Det vil jeg så stærkt overveje" sagde han, selvom det nok ikke ville blive lige så ofte som resten af de besøgende på kroen, da der var langt fra Peula, men han havde virkelig tænkt sig at tage herud og måske se om der var andre former for kreativ udfoldelse, når det kommer til dæmoniske kræfter. Han rødmede lidt over kommentaren om hendes allerede fyldte glas.
"du siger bare til" sagde han halvflovt og valgte at gå tilbage i sit hjørne og drikke lidt mere af sin øl. Han hadede situationer hvor han ikke var sikker og var i kontrol, specielt fordi hans element krævede at han skulle være fast og stærk, hvilket han bestemt ikke havde været i den tidligere situation. *Jeg burde bare holde mig til kamp og politik, det er da noget jeg har forstand på* tænkte han og kiggede igen ud over de besøgende i kroen. Han kunne se at de fleste var mænd og enkelte af dem havde taget deres kvinder med og han kunne se på deres tøj og deres manerer, at de enten kom fra den laverestående klasse eller mellemklassen, hvilket bestemt ikke var personer Moriaty var vant til at omgås, det var også derfor at han havde bestilt det dyreste værelse, som samtidig var lidt mere isoleret fra de andre værelser, så han ikke behøvede at omgås med de andre gæster.

[Deleted]

Overrasket blev Dominiqúe over hans væremåde, da han var fint klædt på, som om han skulle ud og gøre forretninger, hvilket ofte betød en selvsikker mand. Det kunne også bare være, at han ikke var vant til at omgås kvinder, samt det faktum, at hun havde en meget frembrusende personlighed. Det så i hvert fald ud til, at han blev mere forlegen end krofatteren, hvilket også morede hende. At han ikke havde ventet på en positiv reaktion efter hans lille kompliment, var noget hun ikke kunne forstå sig på, da hun selv tænkte, at alle og enhver ville blive glade, hvis de fik lidt ros med på vejen. Hun forblev dog i ro, imens hun smilte venligt til ham, da hun heller ikke havde lyst til helt at ødelægge mandens selvværd, selvom det forekom hende sjovt. Om han ville komme til at se endnu en af hendes optrædener, kunne hun ikke sige, men det var muligt, hvis han boede her og hun kom tilbage, hvilket hun nok gjorde. Rart ville det også være, hvis folk havde lyst til at se hende gentagende gange, selvom der måske ikke var den største variation i længden. "Jeg skal nok sige til," lovede hun roligt, hvor hun også trak lidt mere på smilebåndet, som hun så hvordan hans kinder var begyndt at udvikle en rødlig farve. Sjældent var det, at hun så let fik fuldvoksne mænd til at rødme, men når det skete, så havde hun også sagt og gjort noget lidt andet end dette her. Hun fulgte ham morende med øjnene, som han søgte i ly hos sin plads igen, hvor hun smilende måtte tage en tår af sit glas. Hun valgte dog ikke bare at følge efter, hvor hun i stedet forlod krostuen og søgte op på sit værelse i nogle minutter. Som hun kom derop, vaskede hun sig hurtigt for sveden på kroppen, så hun så lidt mere ordentlig ud. Det udfordrende tøj skiftede hun også halvt ud, som hun beholdte lædertoppen på, men valgte at skifte nederdelen ud med et par lange brune bukser, som tegn på at hun var færdig med at arbejde. Alt imens hun havde gjort sig klar igen, havde hun drukket af sin cognac, så da hun kom ned i krostuen igen, kunne hun ikke lade være med at gå over i Moriatys retning, hvor hun smækkede det tomme glas på bordet, hvorefter hun slangede sig over på stolen ved hans side. "Så er jeg klar til en ny omgang," sagde hun muntert og smilede let til ham.

[Deleted]

Moriaty hadede virkelig ikke at være i kontrol, derfor havde han fast besluttet sig for at være mere stålsat hvis hun overhovedet kom hen til ham igen. Kvinder havde ganske rigtigt, ikke været en stor del af Moriaty's liv. De kvinder han kendte var forskellige former for familie, men han havde intet særligt kendskab til andre kvinder, da han havde haft så travlt de sidste mange tusinde år. Han havde aldrig haft en kone eller en kæreste, dels fordi han havde så travlt som han havde, men også fordi han havde svært ved at forstille sig en kvinde der kunne give ham nok modspil til at holde ham interesseret over længere tid. Hvis han skulle have en kvinde, skulle det være en der var fuld af mysterier og som aldrig rigtig ville blive 'erobret' der skulle altid være noget modstand. Han kiggede sig rundt og så at danserinden i det udfordrende tøj var gået op ad trappen til værelserne, hvilket fik ham til at puste lidt mere ud. Han rejste sig og gik over til krofatteren og købte en hel flaske cognac og satte sig tilbage til bordet og tog et glas. Der gik dog ikke længe før han så danserinden komme ned igen, dog med den forskel at hun nu havde almindelige bukser på, der dog så ud til at side stramt på hende, men hun havde stadig lædertoppen på, som han måtte indrømme klædte hende. Da hun kastede sig i stolen ved siden af ham og sagde at hun var klar til noget at drikke. Han smågrinte mere selvsikkert og måtte indrømme, at det var længe siden han havde set en sådan energi i en ung dæmon. Han kaldte på fatteren der kom med et glas, hvorefter han fyldte den med cognac.
"Hyggeligt du dumpede forbi" Sagde han med et mere kækt smil. "Moriaty" sagde han mere selvsikkert end han havde gjort, da han henvendte sig til hende før og rakte sin hånd ud til hende, uden at nævne hans efternavn, da det sikkert alligevel ikke ville blive genkendt i disse egne og selv hvis det gjorde, var han ikke interesseret i at blive genkendt på et sådan sted, da det ikke skulle blive almen kendt, at Moriaty sad alene på en kro og drak for sig selv.

[Deleted]

. Som Dominique kom dumpende igen, kunne hun tydeligt mærke en forandring hos manden, som det virkede at han havde fået lidt mere selvtillid i de minutter hun havde været væk. Hun forholdte sig dog rimelig afslappet selv, som hun brugte stolens ryglæn til at glide tilbage, imens hun lagde benene over kors. At han også lo over hendes entusiasme, gjorde hende intet, hvor hun blot smilede igen. Ung var hun nu ikke helt, men hendes personlighed var ufatteligt afslappet og ungdommelig, som hun mere eller mindre var frisk på alt. Hans energi ville hun også prøve at puffe lidt op, som hun ikke havde lyst til noget stramt og alvorligt i aften. Det var fyraften, og hun skulle more sig! "Jeg kunne ikke lade være," svarede hun muntert igen, imens hun ganske kort skævede til glasset, som han fyldte op til hende. Hun havde også allerede set, at han havde fået fremskaffet sig en cognac i mellemtiden, hvilket kun passede perfekt til hende. Hun var dog ikke en sart drikker, som hun mere eller mindre var vant til at få serveret det hele for sig. Hun havde også været vant til at leve et liv omkring mænd, så hun drak nu også de lidt hårdere drikke, hvor kvinder normalt ville have noget lyst og let. Da manden præsenterede sig, tog hun høfligt imod hans hånd, som hun gav et let tryk med sin egen lille fine en. "Hyggeligt at møde dig, Moriaty. Mit navn er Dominique," præsenterede hun sig selv, hvorefter hun roligt slap hans hånd. Som hun var kommet ned og sidde, og de sad i mere rolige forhold, begyndte hun at lægge mærke til hans træk. Det mørke hår, skægget, de maskuline ansigtstræk. Han så ganske velklædt ud, hvor kroens andre gæster bare var iklædt i deres ganske normale hverdagstøj. Fin så ham ud, men hans talemåde havde endnu ikke indikeret hende i den retning. Hun måtte dog indrømme, at hun bedst kunne lide at omgås middelklassen eller de lidt laverstående, eftersm overklassen og adelige var lidt for finde på den, efter hendes mening. Hun var nu heller ikke selv blevet født ind i noget ekstraordinært, så det kunne meget vel være derfor. "Nå Moriaty.. Er det mit fantastiske show der har bragt dig til kroen her, eller er det virkelig pga andre årsager?"

[Deleted]

Han havde en tydelig fornemmelse af at hun ikke tilhørte overklassen, men nu var Manjarno heller ikke ligefrem kendt for at have særlig mange aristokrater. Han måtte indrømme at hun virkede meget tiltrækkende på ham, da hun netop var lidt anderledes og ikke lige så stram i betrækket som de personer han ellers var vant til at omgås, men indtil videre var han bare interesseret i at finde ud af lidt mere om hende. Da hun introducerede sig selv trykkede han let hendes hånd og syntes efterhånden at han havde let mistanke om hvad hendes andet felt var, ud over ilden. Han syntes han kunne ænse noget jord dæmon over hende, ligesom ham selv. Han smilte lidt da hun spurgte ind til hvorfor han havde besøgt kroen, da det var tydeligt at han ikke ligefrem var en del af stamgæsterne.
"Jeg er kun kommet for at se dig optræde" sagde han kækt, selvom han godt vidste at han allerede havde afsløret sig selv, da han tidligere havde sagt at han aldrig havde set en ilddæmon bruge sine evner på den måde, men han kunne da lige så godt forsøge at være lidt afslappet og forsøge at joke lidt rundt.
"Nej jeg er kommet hertil pga en forretningsrejse. For at være ærlig er det her kun anden eller tredje gang jeg har besøgt Manjarno, så jeg er ikke særlig stærk i hvor alle tingene ligger. Jeg fandt denne kro og tænkte jeg kunne overnatte her, da jeg først skal videre til Procias om 3 dage og jeg er ikke særlig glad for at skulle overnatte dér, så indtil da, bliver jeg her." sagde han uden at udpensle hvad han lavede, da det egentlig også var irrelevant. Moriaty var dog ikke typen der fortalte alt for meget om sig selv, da han egentlig mere var interesseret i hvem han talte med, men selvfølgelig fungerede det klassiske dou ou des princip også når man er social, man skal give noget for at modtage noget. Moriaty tog en ordenlig slurk af sit glas og genfyldte sit glas. Moriaty havde altid været en stor fan af alkohol, dog uden at blive alkoholiker, han kunne bare godt lide at det fik ham til at slappe af og glemme arbejde og pligter for en kort stund. Han smilte til hende og studerede forsigtigt hendes udseende. Hun var bestemt en tiltrækkende kvinde. Han fjernede dog hurtigt blikket for ikke at virke uhøflig.
"Jeg undrede mig over en ting, da jeg så dig optræde. Du fremstod selvfølgelig meget sensuel i din dans, hvilket fik mig til at undre mig over, om du ikke ofte får problemer med gæster der vil mere end bare at kigge?" spurgte han, men var ikke i tvivl om at hun var i stand til at forsvare sig selv, men det gjorde det jo ikke mindre irriterende