Post by Deleted on Jul 28, 2012 14:58:30 GMT 1
Ilosonic var bestemt ikke ene om at gøre hende forvirret, der skulle ikke så meget til, med den manglende søvn og alt for få måltider. Nu kunne hun godt se, at hun ganske simpelt var nødt til at trække sig for et par timer, og få slappet lidt af, lade tankerne flyde så hun ville være i stand til at se lidt klarere på det hele, måske endda få noget søvn hvis det skulle vise sig muligt. Blikket tog hun fra Sonic og betragtede i stedet den ru væg foran hende, der glinsede under hulens fugt. Ifølge hende var dette, det smukkeste sted i hele hulen, hun boede også langt mere her end hun gjorde i Marvalo mansion, det havde Jared mere eller mindre indtaget sammen med ungerne. Når det til til Sonic så var det måske fuldkommen skørt, men hun overvejede faktisk at drage nytte af ham, også fordi hun så vidt muligt forsøgte at være retfærdig, og hvad han havde lavet i Procias, havde jo intet med Appolyon at gøre. ”Det er klart. Ingen bryder sig om folk der kan søge ind i deres sind.. ethvert menneskeligt sind er skyldigt,” påpegede hun lidt sigende. Der var hun heller ingen undtagelse, og hun var en kvinde med mange skeletter i skabet. Den drillende tone fik kun hendes læber til at spille ud i et lille smil. ”Det er jeg ikke i tvivl om, Sonic, jeg over at jeg om ikke andet vil overveje det,” svarede hun og nikkede mod ham i gensidig respekt. Cecilaya var ikke i tvivl om at han kunne klare sig selv, måske endda bedre end hun kunne, taget i betragtning af at han var vant til det, men hun var hans leder, og hun ønskede ham som en dæmon det bedste. ”Det ved jeg du kan, men ja.. en leder er tvunget til at gøre brug af standardsætninger,” påpegede hun selv en smule drilsk, også selvom det overraskede hende, det var sjældent hun i det hele taget lod den side komme til syne bag. Omgående tvang hun blikket tilbage i alvorlige folder og rømmede sig lidt. Hvad angik ham og Ilaria så valgte hun denne gang ikke at kommentere på det, for hun havde talt med kvinden og hun vidste at det ikke var et udsagn som hun ville sige sig enig i. ”Jeg har ingen intentioner om at spilde de evner du har, Sonic, men om det bliver en del af mit råd eller om det bliver noget andet, kan jeg endnu ikke sige.” hun rettede ryggen og rykkede sig igen væk fra væggen. Han var ikke en mand der spildte sin tid.. eller hendes for den sags skyld, og det var hun ret taknemmelig for, det var jo ikke fordi hun havde meget af den fra før. Hun nikkede blot rolig mod ham. ”Jeg vil råde dig til at søge lidt omkring. Udforske stedet og samfundet. Gå ikke for langt væk, jeg finder dig igen når jeg har taget en beslutning.. eller sender dig en besked,” tilføjede hun roligt. Hun fulgte ham med blikket ned af gangen, før hun selv besluttede sig for at det nok var ved at være på tide at finde lidt hvile.. se om ikke hun kunne redde nogle tråde ud. Selv valgte hun roligt at den modsatte vej af den snævre gang mod sin hule.
//Out
//Out