Im Dying...

[Deleted]

Han var glad for at havde blevet plejet hos hende i så lang tid og havde da til tider prøvet at ligge lidt and på hende med komplementer eller med blikket for lidt at lure sig ind på hende, få hende til at føle sig eftertragtet hvilket han syntes hun var, hos ham altså. Han havde lidt med vilje ikke villet gå så meget endnu for han ville gerne være hos hende så længe han kunne, men i dag skulle det dog være, for han skulle jo nødigt have at hun blev irriteret på ham direkte. Han strittede lidt imod men til sidst overgav sig da hun kaldte ham for kylling, hvor han så rejste sig stille op. Han rystede måske en smule i benene men han stod, og han kunne gå lige så stille. Han havde også begyndt på at bevæge armene lidt rundt for at bevæge dem dagligt så musklerne også blev rørt en smule, og havde til tider taget buen op og trukket i strengen så den også blev brugt godt, og så han ikke kom til at halte for meget i formen med at holde en bue. Han gik stille og en smule rystende ud til naturen hvor solen i starten blændede han totalt, men stille blev øjnene vant til solen og han kunne se igen med sit gode elver blik. Skoven var enlig ret fredelig i udseendet, fuglene sang, og der var grønt næsten over det hele. Han følte sig lidt som han var havnet i det menneskerne kaldte for paradis. Han så lidt på hende og sendte hende et flirtende smil imens han så slap hende og begyndte at stille gå fra træ til træ, for at bygge sin balance op, så ruter han kunne holde til. "det må jeg sige, det er godt nok mange mange år siden jeg har haft besvær med at gå, sidste gang var da jeg blev født" sagde han og lo let imens han følte lidt han var begyndt at få styr på det lidt nu, men han var stadigvæk en smule vakkelvornere da benene havde taget mest muskelskade men ingen muskler var røget helt. Han så let over mod hende og begyndte så at hoppe lidt rundt nu for at få lidt træning i benene, få musklerne til at vokse og blive stærke igen. Han måtte dog sætte sig ned efter et par få hop af ren energi mangel i benene. "det godt nok hårdt at skulle træne op igen" sagde han en smule klagende imens han så ned på sine arede ben, de var helet godt men man kunne stadigvæk se stregerne af hvor sårene havde været.

[Deleted]

Ritta var tilfred da hun enlig fik ham unden for i den skønne natur, hun lod ham roligt gå selv og stod bare ved siden af sin urte have på venstre hånd og køkken haven på højre hånd,og mellem dem gik en sti fra hyttes dør og ud til skov kanten, hun lo lidt af hans kommentar omkring han ikke hade vær så vakelvorend siden han blev født, og stod bare ganske roligt og nød vinden i heste halen, og solen på den mørke hud. "ååh hold op med at brokke dig din lille baby" hun fnise og så på ham og stod med hænderne på hoften, "vil du have din bue?"spurt hun og gik hen til ham og satte sig ved siden af ham, hun hade lagt mærke tilhan hade komplementer hende og sendt hende underlig blikke hvilke ind i mellem hade gjorde hende lidt utilpas, "Yue måjeg spørger hvorfor sender du de der underlig blikke? de gør mig altså lidt utilpas er det fordi du mangler noget? eller ser jeg underlig ud?" hun så roligt på ham med et underne blik der virkelig ikke forstod det han lave, hun var vokset op hos bjørgne og det gjorde det jo ikke beder for hun kendt ikke til hvordan andre væsner vist forelskels og kærlighed og slet ikke hvordan man flirte og at det var meningen det skulle give en følelse i en lig nu følt hun kun at han gjorde hende en smule utilpas ved hans blikke og hans ord vis hun ikke rigtig hvor hun skulle plassere.

[Deleted]

Han rystede på hovedet da hun spurgte om han ville have sin bue, og de næste ord kom helt bag på ham, hvor han måtte sidde lidt og glo på hende som hun var lidt underlig, men efter en gennem tanke kunne han ikke lade være med at fnise og så på hende med et lidt mere end varmt blik, "og jeg troede mænd var dårlige til at opfange signaler" sagde han drillende til hende og puffede let til hendes skulder, "du ser langt fra underlig ud... du ser vildt godt ud, gude smuk af en mørk elver" sagde han lidt flovt og kløede sig let i sit lange nakkehår, "så smuk at jeg tror.. hvis jeg skal være ærlig.. og det skal jeg jo være nu hvor jeg er over for en anden mørk elver hæhæ.. så kan jeg lide dig.. mere end lide lide dig" sagde han og hentyde til lidt til at han kunne lide hende mere end en sygeplejeske, end en ven, mere end det. Han rejste sig med et og havde en smule ryggen til hende men stadigvæk med opmærksomheden, "Ritta, du er smukker end månens skær.. sødere end den sødeste honning.. varmere og blidere end den største sol.. og i de dage jeg har været her og lært om dig.. har jeg kun kunnet lide dig mere og mere" sagde han og vendte så ansigtet mod hende og sendte hende et varmt smil, "måske er jeg mørk elver men jeg er selv en underlig en" sagde han og lo let imens han så vendte blikket lige ud igen, "jeg har aldrig kendt min mor, for sammen med min far røg jeg på gaden igen, af hvad jeg har hørt, og far oplærte mig til at passe på mig selv og alt det, men han lærte mig også at ikke være så meget hvad min race er kendt for, men være mig selv, den jeg er født som" sagde han roligt og gav et lille suk, "og det er noget af mig du har set her de sidste par dage, en flirtende måske, men min varme side" sagde han og følte sig enlig selv ret varm lige nu, især om kinderne. "men det ikke kun min varme side som kan lide dig.. det er hele mig" sagde han så og bed sig let i læben, lidt ventende på hendes respons. Men også lidt nervøs.

[Deleted]

Ritta forstod ikke da han fnise og sag noget om at opfange sinale, men det næste der kom lidt en sten i ansigt for hun andte ikke en dyt om hvordan hun skulle takle det her! aldrig hade hun hørt den slags ord bleven sagt til hende, aldrig i sit liv! hun var vokse op hos bjørgne på bjørne maner! hun kendt til bjørnes måder at gør kur på ikke andre væsners, ritta åbne munden men lukke den igen hun kørt hånden lidt i nakken og så ned for det her var akavet "jeg.. jeg ved ikke.. mmmh" hun bed sig i læben "det virkelig sødt det du siger men.. jeg ved ikke rigtig.. om jeg har det på samme måde... det ikke fordi du ikke er søde! slet ikke!" sag hun hurtig og kom op og stå igen, "det bare.. jeg forstår slet ikke det her du snakker om.. med at lig en anden jeg er opvokse hun bjørgne.. jeg.. jeg beklager Yue men.. jeg kan ikke sige dig om det her er gensidig.. for.. jeg forstår det ikke.. kender ikke til følsen du åben bart har lig nu.." hun bakke en smule væk fra ham hun var en smule skræmt for det her var altså for meget, "jeg kender dig slet ikke så godt.. det her følese helt galt.. det bedste du tagr hvider nu.. jeg.. jeg kan ikke behandle dig mere" hun vente sig og gik mod skoven mens hun hade hænderne knytte sammen ved maven for hun følt sig rigtig utilpas lige nu.

[Deleted]

Han følte hendes afvisning som en pil i hjertet, men hans ansigt trak sig ikke en millimeter, kun den røde farve over kinderne blegnede ud og blev igen mørkt som resten af huden på ham. Han nikkede let til hvad hun sagde, uden at bevæge øjnene over hovedet, men stirrede stadigvæk lige ud. Stille gik han så ind af døren og fandt sin bue og sine pile og trak det hele på sig før han gik ud af døren igen, "så skal jeg nok tage af sted" sagde han i en tone løs stemme, følelses løs stemme også, "vi ses nok aldrig igen... " sagde han og begyndte at gå med hurtige skridt væk, benene skælvede stadigvæk en smule under ham, men smerten gjorde mere ondt i hjertet end han kunne tænke på små sager som benene. Han forsvandt ind i skoven, skælvende men raskt gående og med en knyttet næve der var ved at forvandle hans hudfarve i hånden til kridt hvid. Han gik ikke langt dog, ikke før han hamrede hånden ind i det nærmeste træ af hele sin styrke så der kom en fin udformning af hans næve i træets bark, samt lidt blod da det havde revet i huden. Han kunne dog heller ikke gå meget mere, for benene var allerede trætte, men han var bestemt på at træne dem igen så han kunne løbe langt igen. Men for nu satte han sig ned og lænede sig op af træet han havde slået op imens han lukkede øjnene. Han lyttede, lyttede til fuglenes melodi, træernes visken, insekternes små lyde, han lyttede helt tilbage til hendes hytte, opfangede hver eneste bevægelse der kom fra huset, hver eneste lyd, han havde svært ved at fortsætte syntes han, ikke uden at gøre sig sikker på at hun var okay.

[Deleted]

"jeg ked af det yue det ikke for at gør dig ked af det!.. jeg.. jeg forstår det bare ikke" sag hun efter ham og stod i døren og så efter ham, hun sukke bare og lod døren stå åbne og begyndt at rydde op og red sengen og fik pille lidt ved køkken haven, tæt på aften kom bjørne mor lunten til hytten med sin to unger Ritta var uden for og kigge på himlen da hun fik øje på dem, "ah.. hej med jer" hun smile og satte sig ned på hug da ungerne løb hen til hende, og i munden hade de en død slang "nææ er den til mig? har i selv tage den.. hvor er i dygtig sikke et fint trofæ" hun smile og tog slangen for det, for hende var det lidt at vise kur eller kærlighed på rigtig bjørne maner, hun satte sig mens ungerne begyndt at mosle ude i græsset lidt fra huset for ikke at ødelægge hendes køkkenhave og bjørne mor sad hos Ritta og blev kløet bag øret, bjøren snuse til hende og fnøs "ja jeg ved det jeg lugter andreledes.. jeg hade en pasinet som jeg har passe i snart en uge.. han er.. dog væk mere.. underlig mørk elver.. jeg forstår ikke deres.. flirten.. kærligheds ting!.. for pokker da jeg er vokse op hos bjørne.. ikke for noget" hun så bjørne der brumme og lage en stor pote om hende det line lidt den ville til at æde hende.

[Deleted]

Han sad let og gjorde sit bedste for at synke alt det som lige var sket, at han lige havde sagt sin åbne kærlighed til hende og hun lige havde afvist ham totalt. Han lod hånde glide igennem håret imens han så lettere fortvivlet rundt men endte med at rejse sig igen og gik stille videre uden et ord eller en tabt tåre, han ville ikke vise svaghed for nogen pris. Han gik en smule længere før han ikke kunne mere igen, og besluttede sig for at holde her og campere. Han så sig lidt omkring, og så han enlig havde slået sig ned et ret fornuftigt sted, for der var masser af grene og kviste rundt omkring, og hurtigt begyndte han at samle sammen til en fin bunke hvor han stoppede blade i midten for det kunne få godt fat når han ville tænde ild til det. Han skulle lige til at tænde ild til det da han kom i tanke om han ikke havde noget, og glæden ved at få et bål forsvandt som dug for solen. Han havde kun sit tøj og sine pile og bue, intet andet. Ingen ild, ingen ly, intet. Dog var det ikke at han ikke kunne finde ly, for ikke så langt fra ham var der et stort væltet træ som lå op af et andet og dannede et tag som kunne bruges til at undgå regn hvis han pyntede det lidt op, men det var også det eneste han havde lige nu. Han kom til at tænke på Ritta, og hendes varme hytte med det knitrende bål, varmen og maden. Han rystede hurtigt på hovedet og så op, måske skulle han til at bygge sin hytte nu hvor han havde tid? Tanken lod han ikke sig spekulere over og begyndte strakts at arbejde. Styrke havde han ikke meget af men viljen bar ham stærkt samt med smerten og vreden af sin afvisning, så da solen var gået ned og regnen begyndte at trille igen, sad han under træet med et stort tag over sig, og i ly for regnen, men krøb en smule rystende sammen da kulden var ikke noget han kunne beskytte sig imod. "jeg må overfalde en eller anden imorgen og nakke hans ting, ellers er jeg en død elver mand, det bliver jeg nød til" mumlede han for sig selv, imens de kolde hvide øjne stirrede ud på den nådesløse regn.

[Deleted]

Ritta var inden for da det begyndt at regne, hun stod og kigge ud af vinduet og bed sig i læben viden at han var der ude uden at være klædt på eller noget hun hade jo stadig hans trøje, hun bed sig i læben hun burte ikke have sendt ham af sted i nu han var slet ikke klar til det. hun endt med at tage sin bue og pile og kappe. hun tog trøjen hun hade lavet og lidt mere, før hun gik ude i skoven hun så rundt og fuldt hans spor til hun fandt hvor han var, "yue... er du der..jeg har din trøje med.. og lidt mad.. og et tæppe" hun fandt ind til ham og var på alle 4 "gå du ikke med tilbage? det var forkert af mig at send dig væk i nu.. du bliver syg vis du bliver her.. i vært fald mere syg ind nu" hun små lo og så på ham og rakt ham trøjen og tæppe, "du.. kommer bare vis du har lyst ikke.. jeg laver stegt okse i dag" hun kravle ud igen og skyndt sig tilbage til hytten før hun blev gennem blødt da hun kom hjem lod hun døren stå åben mens hun begyndt at klæde om til en nat kjole bare for at komme i noget der var mere tørt, hun hade lidt gåsehud og frøs pågrund af regne der hade gjordt hende våd, hun gik hen til pejsen for at varme og blive tør hendes hår dryppe lidt af vand og hun kunne mærke huden var fugtig fra regen hun gøs lidt ved pejsen og gav et enklet nys fra sig.

[Deleted]

Han sad helt sammenrullet da hun kom og gjorde sit bedste for at holde varmen inde og kulden ude med sin egen krops temperatur. Ørerne vippede dog overrasket da han pludseligt hørte hendes stemme, alle hans sanser var ellers lukket lettere ned for at sparre på energien, men lyden af hendes stemme vækkede ham en del op. Han lyttede til hvad hun sagde, og igennem håret så han på sin trøje og tæppet. Han tog stille trøjen og lod fingrene stille glide over syningerne, han bed sig i læben og var i tvivl over hvad han skulle og hvad der var bedst. Han så lidt rundt og trak så trøjen under tæppet og pakkede det hele sammen til en kugle han knugede ind til sig hvor efter han spænde benene og satte i spurt tilbage til hendes hytte. Han røg ned på knæ da han kom ind af døren, gispende og gennemblødt af regnen som havde silet ned på ham. Han knugede stadigvæk tæppet og trøjen i sin favn. Tæppet var et blevet en smule vådt men trøjen var fin nok. Men han var selv helt våd. Stille lukkede han så døren og så lidt rundt før han kom op og stå og traskede over til kaminen hvor han satte sig pladask på enden. Han lagde tingene til siden og små rystede imens han holdte om sig. Hans hud var is kold og øjnene var nærmest uden liv. Han gjorde bare sit bedste for at holde liv i kroppen og ikke fryse til en is tap. "hvorfor skal nætterne også være så kolde" mumlede han en smule utilfredst hvor han havde blikket ind på den brændende ild. Han bed sig lidt i læben og så ned imens han tænkte over noget, og åbnede så stille munden "hvorfor ville du ikke efterlade mig der ude?" spurgte han hende så og så ind i ilden imens han klaprede en smule med tænderne og nussede armene og forsøgte at holde kulden ude af sin bare våde overkrop.

[Deleted]

Ritta hade fået noget af et shok da yue vælte ind af døren, "yue!" gispe hun men så han kom op og stå og lukke døren, hun lod ham sætte sig ved pejsen hvor hun hurtig tog tæppe han hade med tilbage og lag om ham og nusse ham på ryggen og armen for at være ham op, "jeg glad for du kom tilbage... jeg var bekymret" hun gav ham et kram og fik vredt vandt ud af hans hår og sat det i en løs heste hal i nakken. "fordi jeg fik dårlig samvitighed over bare at sende dig væk.. jeg burt vide beder ind at sende en piven mørk elver ud i sådan en farlig skov alene " hun smile drillen og prikke drillen til ham, "du må undskylde jeg bare smed dig ud.. men alt det du bare lig pluslig smed i hovede af mig.. var ikke just det jeg hade forvente af 6 dages pleje.. og se nu skal jeg til og passe dig igen" hun puffe til ham og lo "nu ikke frys til is vel det ville se skidt ud vis folk hør jeg lader min pasinter fryse til død.. og det ville vær trist og miste en ny ven" hun smile blidt og rejste sig og tog et spyd hvor der sad nystegt okse på, og rakt ham "her... du må ikke sulte " hun smile og satte sig ellers ved siden af ham, nat kjolen var lyse grøn svagt gennemsigtig og den gik til midt på låren og hade tynde stropper.

[Deleted]

Han sank en stille klump imens hun var så omsorgsfuld over for ham, at han havde været så vred på hende!? det var jo ikke hendes skyld siden hun havde vokset op med bjørne så hun kendte jo ikke til det. Han følte sig faktisk en smule dum, men kunne ikke lade være med at trække lidt på smile båndet da hun rakte ham kødet. Han var blevet varmet lidt op af hendes ord om at hun ikke ville lade ham dø. Han spiste lidt som en bjørn nu, rev stykker af med munden og spiste. Han tænkte lidt imens han åd kødet og begyndte at spekulere over hvordan bjørne enlig flirtede med hinanden? hun havde vel levet længe nok til at det sikkert var blevet normalt for hende at se bjørne flirte på deres måde? Han kom til at tænke på normale dyr også, hvordan de flirtede med hinanden, det måtte da være samme metoder ikke? Han tøvede lidt imens han tænkte men rykkede så enden lidt tættere på hende hvor han så lagde sin arm blidt rundt om hendes liv efter at havde trukket tæppet også rundt om hende, hvor han så rakte hende kødet med et blik om at dele det med ham. Men før hun så fik lov til at sige noget trak han hurtigt hovedet ned mod hendes kind og lod så blidt sin tunge glide op af hendes kind imens han lod sin næse strejfe hendes kærligt og nappede hende lidt drillende i hendes øre med læberne. Han havde indtil videre kun set hunde slikke og røre næse men han tænkte det måtte vel være noget af det samme bjørne også gjorde? de vel begge kødæder? Han så stille på hende med sine hvide øjne og lagde så en finger let på hendes læber for at sige hun ikke skulle sige mere, og lod så bare næsen strejfe hendes blidt imens han førte hovedet videre og lod sin kind strejfe hendes blidt og aede deres kinder blidt sammen kælende.

[Deleted]

Ritta sad ganske roligt og nød varmen fra den stor pejs og lag ikke mærke til han rykke nærmer, først da han lag armen om hende så hun underne på ham, og så på kødet da hun hade opdage han ville dele og ville enlig til at tage en bid da han slikke hende på kinden, hun stivne en smule og sad bum stille som han slikke hendes kind og nappe i hendes øre, hvad lave han? hvorfor opført han sig pluslige som en hund!? hun ville åbne munden for at sige noget men da det skete hade han en finger på hendes munde, hun så uforstoenden på ham for det her var altså underligt bjørne kom med gaver til deres hunner, for at vise deres følelser nogle viste deres styrke for at vis hunne at han var den bedste og hade de bedste overlevelses gener, de svag hanner fik sjælden en hunne at parre sig med, det var trist men sådan var naturen. hun sad stille og fik igen et lidt utryg ansigt, som han nusse hende med næsen hun åbne dog munden til sidste "liner jeg en tæve?" spurt hun så og så på ham, førhun tog kødet og rev et stykke af med munden og gumle på, hun var faktisk lidt som en bjørn når hun spist alene hun tænkt ikke på maner hun åde bare og selv om yue var der så var hun sulten og hun ville have køde, hun rev et stykkemere af mens de hvide/sølv farve øjne hvile ind i ilden, hun rakt ham kødt da hun hade taget nogle bider og slikke sig så om munden mens hun fjerne resten med fingerne.

[Deleted]

Han prøvede sit bedste for at virke sådan mere, bjørne artigt, hvor han så fik undrende øjne da hun spurgte om hun lignede en tæve. Han kunne ikke lade være med at grine højt og så på hende med et lidt flovt smil, "jah okay jeg håbede så ikke det var alt for hunde artigt. Men jeg ved ikke hvordan bjørne gør den slags" sagde han og trak let på skuldrende, hvor han så lidt væk men flåede selv en bid af kødet og åd det lidt uden hensyn til der var damer til stede. Han vendte så blikket undrende på hende, "hvordan gør bjørne så enligt? snuser vel forhåbentlig ikke hinanden i bagdelen?" spurgte han og lo let imens han puffede let drillende til hendes skulder, men stadigvæk med en arm om hendes liv, han kunne godt lide at de faktisk sad så tæt og at han holdte om hende en smule. Men nu var han også blevet ret så nysgerrig, for havde bjørne virkelig sådan en helt anden metode til at få damer på end hvad han havde gået og troet? og hvis det var så ville han utroligt gerne vide det lige nu og her, for det ville måske være hans sidste chance? for han ville trods alt være tør i morgen også ville han nok blive sparket direkte ud med en bjørn i hælene, også skulle han nok til at løbe ret hurtigt for at komme væk fra stedet.

[Deleted]

Ritta lo lidt og så på ham, "så let får du ikke at vide.. vis du vil lære om bjørne så må du enten leve med nogle eller læse" hun klappe ham på hovede, og rejste sig. hun hade en ide om han ville vide mere om bjørgen fordi han ville prøve at gør kur til hende men så let skulle det ikke vær, for jo han så godt ud et eller andet sted stærk var han nok også så han ville jo være en glimerne partner men igen måske var der en beder en der ude som var stærker og den slags, hun tænkt meget over at vis hun enlig skulle have en partner skulle det vær en god en og ikke bare den hun troede var den første eller den bedste, hun så på ham og lave så skind sengen på gulve, "her sov for and pejsen så du kan holde varmen.. jeg vil kryb i seng godnat" hun smile og gik roligt hen til sengen hvor hun krøb under tæppet og sov ganske hurtig mens hun lå let krøben sammen og nusse kinden mod puden, næste morgen vågne ritta ganske roligt og kom ud af sengen hun strakt sig og gik ellers i køkkenet for at lave morgen mad.

[Deleted]

Han lo let at hun ikke ville lade hemmeligheden gå så let ud og kunne enligt godt lide hun var sådan lidt genstridig. Let nikkede han til hende og lagde sig ned ved pejsen og lukkede øjnene for at lade som om han sov, men efter at han kunne høre hun var døset om, begyndte han at se lidt rundt for at lede efter bøger og den slags for at se om han ikke kunne finde en med bjørne og alt det med deres levestil. Han kunne dog ikke finde noget og måtte sidde lidt og tænke over hvad han så skulle gøre, for han ville gerne vide mere. Men at snakke direkte med bjørne ville være som at skyde sig selv i foden, for han kunne ikke deres sprog og han kunne sikkert heller ikke blive godkendt da han jo var 100% mørk elver og bestemt ikke velkommen her i landet. Han så lidt over mod hendes seng og kunne ikke lade være med at stirre en smule før han så trak alt på sig af sit tøj og tæppet over sit hoved og rejste sig så. "jeg skal nok finde ud af det, bare vent og se" hviskede han let mod hende før at han så listede ud af huset og over til sit eget lille telt af et tag, hvor han blev resten af natten. Næste dag var regnen heldigvis stoppet, og han var tidligt ude for at komme videre på sin færd, for nu havde han et mål. Og han skulle nok nå sit mål.
Som dagene gik rendte han rundt, og blev mere og mere kendt med stedet, han kunne nu finde let rundt i en del af skoven, hvilket også var en smule tæt på Ritta's sted, men holdte sig alligevel på afstand fra hende. Han havde været nød til at overfalde nogle rejsende for at få nogle enkle overlevelses redskaber men ellers havde han holdt sig fint til dyr og det grønt som var i skoven som han kunne spise. Af den tid han så havde til overs studerede han de bjørne som var i skoven, undersøgende af hvad hemmeligheden var i deres parrings ting, hvordan manden fik kvinden. En dag sad han bare og studerede Ritta, oppe fra et højt træ af, sad og så hvordan det gik med hende. Han havde ikke sagt noget eller vist at han var i nærheden, men sad altid så godt gemt at selv en elver ville have svært ved at finde ham. Men han havde fuldt udsyn til hvad der skete rundt omkring hos hende, imens han sad og gumlede på nogle bær.