Im Dying...

[Deleted]

Morgen var frisk, og hele stod i flor i skoven uden for Natymia's flotte by. Solen stod højt på himlen og skindede glad ned på alle de mange forskellige væsner der rendte rundt i skoven så væld som byen og gav en positiv stemning i det hele, alt var bare lidt mere lykkeligt end hvad det plejede nu hvor solen stod og strålede ned på dem. Men skønt solen var kærlig og varm var det ikke alle som var lige glade og lykkelige, især ikke en mørk elver der havde løbet dag og nat, kun med lidt brød og vand i siden, og en mave som knurrede efter langt mere end hvad han kunne give den til at overleve på og få energi nok til at løbe for. Tøjet hang i laser efter de tjørnebuske han havde ramlet ind i et par gange, trøjen hang halvt på ham imens bukserne var flænset op så der var godt med bare ben der havde mange røde streger med størknet blod ned af dem. Sveden var ved at tørre væk da han ikke havde meget mere at svede af, kroppen var halvt tør og tynd af fedt mangel. Kun musklerne havde sine normale størrelse da kroppen endnu ikke havde taget af dem, men det var på grænsen var det. Han væltede rundt i skoven imens han bar et blik af rædsel og frygt og et forsvindende håb i livet. Tungen hang langt ude af munden på ham efter vand, og ørnene hang halvt som en hund der var bange. Han havde ikke meget energi tilbage, men frygten bar ham af sted igennem skoven imens blikket hele tiden blev smidt bag sig og fremad. Han kunne stadigvæk høre hestehove. Han vidste ikke om det var dem, men han tog ingen chancer, han ville ikke ende som nedgjort og miste alt hvad han ejede og havde. Buen halvt klamrede han til sig imens han havde sørget for at pilene blev i kobberet imens han spænede af sted som en gaselle der blev jagtet af en dobbelt så stor tiger der kunne løbe hurtigere end den selv. Han syntes at hovene blev tydeligere og tydeligere, også selvom at når han så sig tilbage, var der ikke en sjæl ud over de dyr der gloede efter ham, for at se en mørk elver på flugt måtte være noget af en sjældenhed. Han vidste ikke hvor han var længere heller, og kunne ikke genkende noget som helst i denne skov. Pludseligt begyndte blikket at flakke og alt slørede for hans øjne, imens benene rent automatisk løb af sted over græsset, indtil en trærod som stak lidt op i en bue form, fangede en af hans føder. Han faldt så lang han var i et hårdt slam. Kroppen landede en smule blødt i græsset imens hovedet blev slået utrolig hårdt mod en hård trærod som var formet lidt som en kugle. Alt sortnede der for ham og han vidste ikke hvad der skete. Kroppen lå stille, bortset fra fødderne der vrikkede en smule som om han stadigvæk løb. Men ellers var alt helt stille på ham, selv buen havde fået et lidt løsere greb.

[Deleted]

Solen var bare skøn og den gjorde bare dagen perfekt til at gå ud og finde urter og rødder til sin natur medicin. Ritta var ude i dette skønne vejre og nød det, tros hendes mørkelver udsende var hendes sind lyst og frit som en skovelveres, dyren i skoven hade set hendes gang gennem skoven før, så de tog sig ikke af hende men de holdt sig dog på afstand, for med hende gik en stor brun bjørne hun sammen med hendes 2 unger der tumle rundt for and Ritta og løbe i forvejen på opdagelse, bjørn var Rittas 'mors' utalige barn barn Ritta hade ikke længer styr på hvilken genration det var men de var hendes familie. Ritta hade en mørk grøn kappe på, under hade hun en lang kjole på i rigtig elver stil, med kort ærmer der kun gik til albuerne, skoven var mørke grønne og flade, kjolen var mørk grøn med hvide under for and fik det mørke op i en spids så man kunne se det hvide under, om maven var der syet en guld farve tråde ind og lave et smuk mønster der line grene og om det fast bryste sad kjolen tæt og i den runde hals udskæring var der det samme mønster, Ritta hade en kurv med masser af urter og rødder i. turen i skoven hade vær rolig lig ind til, bjørne ungerne løb i forvejen og bjørne mor fuldt efter for at holde styr på dem, "Amanda hvad er der?" spurt hun som hun trippe efter, ungerne hade fundt en mørk elver liggen bevist løs, bjørne mor prikke til ham med snuden men der var ikke liv i ham, Ritta kom hen til dem og så på ham. "åh nej den stakkel.. Amanda hjælp mig med at få ham med til hytten" med besvær fik Amanda og bjørne mørk elverne på ryggen af Bjørne, og sår hurtig det var muligt fik det flytte ham hjem til hytten. Rittas hytte var del op, når man kom und var det første man så en pejs med en mellem stor grude over ilden, til højer var et stort grøn gartin der gik til gulve, bag det var hendes dobbel seng beklædt med skind fra dyr og dyne et hjemme strikket tæppe, til venster var køkkenet med køkken bord og et mad skab hvor hun holdt alt det tør mad, i en lem i gulve mid i køkkenet var alt hendes salt kød for der ned var der koldt i det hul under lemmen, henne ved væggen til venster ved køkkenet stod et træ kar som blev brugt til at bade i, Ritta fik mørk elverne hen i sin seng, og fik hans tøj af dog kun hans tøj på over kroppen, resten blev på. buen fik hun sat ved siden af sengen, hvor efter hun begyndt at behandle hans sår med urte medicin og salver, hun hade lagt sin kappe ved en stol, bjørne var vandre hvider ind i skoven, hendes lang blondt næsten hvide hår sad op i en heste hale så man kunne godt se hendes øre og hendes ansigt ordenligt.

[Deleted]

Yue var godt slået ud, så godt at han ikke mærkede det mindste af at blive båret eller fået trukket trøjen af og lagt i sengen eller noget, hans tanker trippede som en der var høj på stoffer, svævende inde i hans hoved i masser af underlige regnbuefarver imens han var forvirret. Men da hun begyndte at behandle hans sår begyndte kroppen også at reagere lidt. Den flyttede sig ikke eller noget men smerten gik hele vejen igennem kroppen på ham selv til hans svævende drøm, hvor der begyndte at komme flænger i de forskellige farver og smerten små bed ham rundt på kroppen. Pludselig var det som et sort hul åbnede sig og blev større og større i hans drøm, sugede ham som en ultra kraftig tornado. Han prøvede af alle kræfter at holde fast på de flotte farver, men de begyndte at blive opløst til sand, hvor han til sidst ikke havde mere at holde fast i, og blev suget ind i det mørke hul, hvor han i et ryk blev suget ud af drømmen og ud til virkeligheden. Øjnene blev smækket op som var det vinduer og rent automatisk satte han sig op med hjælp af armene. Eller det var kun halvt op han nåede før han måtte daske ned igen på grund af hans krop var så svag nu hvor han endeligt slappede af igen. Men han havde heftigt åndedræt imens øjnene flakkede nervøst rundt for at undersøge stedet han var lige nu, for han kunne tydeligt se at det ikke var træerne der omringede ham mere, men vægge. "... hvor... hvor er jeg?" hviskede han let hæst og måtte hoste lidt på grund af den tørre hals og læberne som var en smule sprækkede. Øjnene så ned af sin tynde krop og stille gled så hen på damen som lavede et eller andet med de mange sår han havde fået af sin tur. Først lå han bare og gloede som en idiot, men begyndte så at få lidt mere liv i de tørre øjne *en... mørk elver.. her!?* var det første han tænkte og kunne ikke få de hvide øjne fra kvindens ansigt "hvem... hvem er de?" hæssede han så ud imens han måtte holde sig let for halsen da det kræssede en del og bed sig let i sine tørre læber.

[Deleted]

Ritta var i gang med at forbinde hans sår på bene der var bleven smøret ind i salve som skulle forhinder betændelse i såret, hun var bleven letter overrasket da han satte sig op i sengen, og så på ham som han lag sig ned igen. "De er i sikkerhed her " sag hun roligt og forsatte ellers sit arbejde, for hun tog sit arbejde alvorligt og denne mand var komme grimt til skade, hun rejste sig og tog et glas på nat bordet det var rødt og hade små bær i bunden, "her drik det vil giv din krop lidt energi" sag hun ganske roligt og hjalp ham op og side og fik puder om bag hans ryg så han kunne selv halvt op. "Navnet er Ritta L. Skarner.. jeg fandt dig ude i skoven, amanda og jeg fik der båret dig tilbage her til." hun gik i køkkenet, gardinet var trukket halt for men han ville lige kunne se hende stå i enden af huset i køkkenet, hun fik smurt et par mader inden hun gik tilbage og satte en talerken på hans skøde "spis du må vær sulten" hun smile ganske munter, mens hun ellers satte sig på en lille skammel ved siden af sengen, "hvem er de så hr?" hun så roligt på ham og lag hænderne i skødet, mens hun ellers betrakte ham for det var ikke så tit mand så sort elver her og slet ikke ved dags lys, "og hvordan er de bleven så skadet?? jeg har ikke set så slemme skader længe og jeg har set en del" hun så på ham og smile blidt mens hun bare kigge på ham, han ville nok under sig over hendes opførsel men sådan var hun nu en gang halv skove elver og mørk elver, hvilke også var der for nogle holdt sig væk fra hende fordi hun line en sort elver

[Deleted]

I starten lagde han ikke rigtig mærke til hvordan hun sagde tingene, han havde selv forventet en hård nedladende tone fra en mørk elver kvinde, især over for en mand, men lige så stille begyndte han at lyse mere og mere op, imens hans blik blev mere og mere mistroisk, var hun gået helt fra forstanden!? Han lod dog vær med at spørge da hun havde bragt ham noget underligt at drikke og noget mad.. han tøvede ikke og kværnede maden ned i munden imens han bællede væsken ned i halsen på ham, imens øjnene lyste op af ren sult og grådighed. Da han så var færdig tog han sig let til maven med et dybt suk og et lykkeligt fjæs, imens han satte tingene fra sig. Stille begyndte han så at se lidt på kvinden som kaldte sig selv for Ritta, og kløede sig lidt i nakken da han undrede sig lidt over hvad filen han skulle fortælle hende. Til sidst gav han dog op med at udtænke planer og åbnede bare munden, "navnet er Yue Sheng Shi" sagde han og bukkede let hovedet høfligt og en smuler underkastelse mod hende, da han stadigvæk var overbevist på at hun var mørk elver hele vejen igennem. "jeg løb, i dage og nætter, jeg har ikke tal på hvor mange dage der er gået.. men jeg har løbet helt til jeg faldt om" sagde han og sukkede lidt imens han dog hurtigt kom op med øjnene igen "hvor er jægerne enligt!? de er vel ikke her vel!? ingen slaver handler eller noget vel!?" spurgte han hende så og det var tydeligt han var ret panisk om hvad det emne angik. Han begyndte også at lede lidt efter sin bue og rystede helt på hænderne af angst over han ikke havde noget at beskytte sig med hvis det var de pludseligt kom ind af en dør eller noget og ville bortføre ham til et slaveliv. Hans skræmte blik blev hurtigt vendt mod Ritta og han tog hendes hænder med et lidt stramt blik "de må ikke finde mig... jeg vil ikke miste alt hvad jeg ejer og har... jeg vil ikke miste min bue.. det mit liv" hviskede han hæst imens hans skræmte blik borede sig i hendes, han var virkelig bange helt inde fra knoglerne af og ud til fingerspidserne, for at miste den.

[Deleted]

Ritta sad bare ganske stille mens han spist sin made, hun hade regnet ud han nok var temmelig sulten og hendes tanke blev kun bekræftet af den måde han spist på men det var okay, han hade tydelig vis være igennem noget siden han var så tynd og svag. "jamen hyggeligt at møde dig Yue" sag hun ganske roligt mens hun ellers bare kigge på ham, "jamen hvem er du løben fra? eller var du på vej et sted hen?" hun så underene på ham ind til hun fik svart, var han bleven jagte af slave jæger!? dem hade Ritta heldig vis aldrig mødt men hun holdt sig også helst i skoven og i hytten hvor hun var i sikkerhed, da han tog hendes hænder og beden sag han ikke ville findes kunne Ritta ikke lade vær med at forbarme sig over ham, hun smile beroligene og holdt lidt om hans hænder. "du kan vær ganske rolig.. de eneste der kommer her er syge der har brug for min urte medicin.. du bliver bare her til du er helt rask" hun smile og rejste sig så ganske roligt, og gik hen til hans side hvor hun tog hans bue og lag over hans mave "her... jeg har pusse den lidt.. den var bleven beskidt efter dit fald" hun smile, "er du mere sulten? vil du have noget suppe? eller kød af en slags? jeg har hare, ulv og heste kød" hun smile og gik hen til gadinet og trak det helt væk så han kunne se hele hytten, pejsen lyst huset op for uden lyste der kom gennem vinduerne, og på vægen var der hyller og reoler med bøger, glas bøtter med urter og rødder og sylte bær og enkle insekter ellers var der meget hyggeligt, hun gik roligt hen og begyndt at se efter hvad hun kunne lave mad af, "hmm må snart til byen og hente mere" mumle hun som hun kigge tør skabet i gennem og fandt noget brød og andre ting hun regnet med at bruge, hun så kort hen mod yue sikker sig han var i sengen inden hun ville lave mad igen.

[Deleted]

Hans bange blik blev lidt mere roligt da hun sagde at der ikke kom sådan nogle slags her og slap roligt hendes hænder imens han tænkte lidt over hvem hun så nu var for en dims, hun havde jo et tydeligt mørk elver udseende, men hendes personlighed var da helt skudt, for en mørk elver at være. Han fik store øjne da han så sin bue igen og krammede den tæt ind til sig igen imens han gloede lidt efter hende. *hun er healer?... eller retter urtemager? mørk elver gør da intet af den salgs.. vi holder os da fra at bruge skoven på den måde?* tænkte han meget undrende og fattede ikke meget endnu, men blev endnu mere sulten da han så hvad hun havde gemt og smilte stort "jeg kunne æde en hel skov kunne jeg" sagde han med lidt savl ud af munden over alt den mad hun havde, "kød kød og .. lidt grønt" sagde han og nikkede bestemt, grønt skulle der jo nok til for at bygge kroppen op igen sådan rigtigt. Han tænkte lidt imens tungen gled rundt om læberne, "har du enligt mere af det der væskestas?" spurgte han hende undrende og lagde hovedet undrende på skrå så hans ansigt kom godt til syne bag det kridt hvide hår og et lille smil gled over de tynde tørre læber. Han så lidt ned på sin bue og forsigtigt, som om den kunne gå stykker ved det mindste slag, satte den ned på gulvet og trak tæppet lidt mere op hvor han dækkede sin overkrop lidt til "enligt.. hvor er min trøje henne?" spurgte han hende og lagde stille en dækkende hånd for hans hals hvor de to huller var, efter han havde blevet suget for blod fra den specielle vampyr som enligt ejede ham lidt nu. Han sank en lille klump, ville hun dræbe ham hvis hun vidste at han sad i sengen hos en anden mørk elver? han kunne ikke lade være med at være lidt nervøs og derfor prøvede at dække sig lidt til. Han kunne dog godt mærke at der ikke var meget af bukserne tilbage, de lignede faktisk mere shorts end lange bukser nu, med nogle huller rundt omkring på dem.

[Deleted]

Ritta så på ham og kom med en lille fnisen da han sag han kunne spise en hel skov, "nå da må heller lave en god suppe med masser af kød og lidt grønsager.. vent her jeg henter lig grønsager i køkken haven uden for" hun smile og så på ham som hun gik til gryden med en spand med vand og hældt i og man kunne hør hvordan vandt i starten bruse da det ramt det varme metal, hvor efter hun gik hen og åbne lemmen og fandt en kand mælk og en kande flød og helte det halve af vær i og satte resten ned i hullet hvor efter hun gik ud og hev gulerødder op, og plukke nogle sukker ærter, og et løg og hvid løg og en porre, hun gik ind og fik dem vasket, og begyndt der efter at snitte dem med en knive temmelig hurtig det var tydelig hun viste hvordan man behandle grønsager, hun hældt grønsagerne i suppen og fandt der efter 3 skiver heste bøffer hun satte på spyd og satte til og stege, mens hun lod væsken komme op og koge sammen med grønsagerne, "din trøje skal jeg prøve at sy sammen men lover intet " hun smile lidt og så på ham, "håber ikke din bue kom noget til jeg ved jo buen betyder meget for sort elver.. har selv en" hun peget over sengen der hang hendes sort bue med udskæringer der line kirse bær grene der var male tyndt op med sølv maling "jeg kan godt bruge en bue og det men jeg er nok ikke verdens bedste og jeg jager helst ikke selv.. jeg hader og dræbe dyr" hun så på ham, og smile bare blidt "åh ja men kun et glas mere du har ikke godt af at få for meget af det da det jo er medicin" hun hældt et glas mere op til ham, gav ham før hun kigge til maden.

[Deleted]

Han så halvt sulten efter hende, imens den anden halvdel stadigvæk undrede sig som en gal over hvem hun dog var!? Han havde aldrig mødt en mørk elver med sådan en tvistet personlighed som hende, den tætteste ville være ham selv i personligheds tvistning, men hans liv havde også været lidt specielt med det han havde oplevet. Han begyndte snart at dufte maden i huset og begyndte derfor at blive endnu mere sulten end før, for den duft der spredte sig i huset var fantastisk. Han fik dog hurtigt øjnene på hende igen, efter de havde vandret undrende rundt i hytten, da hun nævnte buen igen og pegede over på hendes egen bue hvilket fik Yue til at spærre øjnene stort op. "Damn.. den er flot.." mumlede han tavst til sig selv imens han overgloede buen. Hans blik blev dog vendt mod Ritta igen, "men hvordan jager du så efter kød?" spurgte han hende undrende. Han så lidt ned på sine egne hænder, "jeg har brugt bue i mange, mange år... min far lærte mig kundskaben.. og det er også det eneste jeg rigtigt ejer selv" sagde han og så ned på sin bue. "ellers har jeg skulle stjæle og dræbe for at få det jeg skulle bruge for at overleve" sagde han og smilte lidt skævt. Let gled blikket over på Ritta hvor han så lidt alvorligt på hende imens han tænkte grundigt, hvor han så til sidst åbnede munden for at spørge om noget, men trak det så stille til sig igen, han ville ikke risikerer noget endnu. I stedet tog han imod drinken igen og slurpede det i sig som var det rent vand. Han åndede stort ud bagefter og slikkede sig veltilfredst om munden imens han puttede sig godt ned mod den store pude i ryggen. Han vidste ikke hvorfor, men han kunne ikke lade være med at misunde hende lidt, hendes frie og stabile liv hun havde her, mad og venner og det hele, et liv som ikke manglede meget ud over lidt at dræbe hist og pist for at få nydelsen tilfredsstillet af at dræbe andre. Han trak tæppet godt op om halsen imens hans blik var oppe på loftet og tankerne svævede rundt som om hele rummet blev brugt til at holde dem. "Ritta.. hvordan er det at bo i et område som det her?" spurgte han hende så stille og så lidt undrende ned på hende.

[Deleted]

Ritta kom hen og stod ved sengen da han, spurte hvordan hun så skaffe kød. "jeg handler som ment i byen som andre.. ind i mellem kommer en gammel ven med lidt.. jeg vil helst ikke dræbe.. jeg bryder mig ikke om det" hun smile skævt og kigge lidt hen mod kødet, før hun så på ham igen "tja.. jeg har ikke haft nogle far til at lære mig det.. min ven hjalp mig lidt ellers prøve jeg mig bare frem hehe " hun små lo for det hade bragt hende både sjove stunder og problemer, "jeg lever af at sælge urte medicin på den måde får jeg penge til det jeg mangler ellers laver jeg bytte handler en ting jeg mangler for den medicin de skal bruge.. simpel og lovligt" hun hæve et øjenbryn for hun brød sig ikke om tyve, eller anden ulovlig aktivitet. hun så på ham og sin bue lidt for den betød ikke helt så meget for meget for hende som hans nok betød for ham, hun gik hen og tog kødet og fik hakke dem i terne og putte i suppen, og lod det simmer lidt, "det stille og roligt.. der kommer max. 4-5 væsner om dagen for at købe medicin ellers meget roligt og fredfyld.. " hun smile og tog en dybe træ skål og fyldt med suppe og tog en ske og gik hen til ham og satte på senge kanten "kan du selv eller skal jeg hjælpe dig?" spurt hun ganske roligt og så på ham mens hun smile venligt til ham, hun nød og hjælpe andre sådan var hun bare og det lå bare naturlig i hende. "nå yue.. hvor kommer du så fra? " spurt hun og så på ham, "er din familie ikke bekymret over hvor du er? eller din venner? eller kæreste?" hun peget på hans øre ring hun hade set den men kommentere den bare ikke før nu.

[Deleted]

Han tænkte lidt over det med at om hun skulle hjælpe ham og følte lidt på sine hænder, de rystede en del, trætte og svage efter alle de dage han havde løbet, de kunne nok bruge lidt hvile tænkte han. "du må gerne hjælpe mig" sagde han stille og så lidt flovt væk før han så gjorde sig klar til at få noget at spise, hvilket han havde glædet sig til lige siden han kunne dufte skidtet blive lavet. Han måtte dog sluge en ekstra gang da hun så spurgte om der var nogen der over hovedet savnede ham og nævnte øreringen han havde i sit øre, hvilket fik ham til at få et lidt trist blik i øjnene. Han rystede stille på hovedet og smilte blidt til hende, "min far er her ikke mere, og har ikke nogen venner over hovedet... og kæreste har jeg i hvert fald ikke.." sagde han og smilte let skævt imens han så skråt op på hende. *kæreste kan man i hvert fald ikke kalde det når man bare er en blod og nydelses bank* tænkte han og så lidt ned imens han fortsatte med suppen og kunne ikke lade være med at smile ved smagen, den var fantastisk! "jeg ved det er underligt at det her kommer fra en mørk elver men.. du laver virkelig god mad" sagde han og så på hende roligt. Han ventede med at sige mere før at han havde kværnet alt maden hun havde lavet til ham i suppen og tog sig let til sin mave. Tæppet var gledet let af imens han havde nydt hendes mad, så hans bare overkrop var kommet til syne igen, med alle de ar han havde og de to huller i halsen fra bidet. Han lignede lidt noget som var løgn, tynd, men stadigvæk muskuløs, og mange ar. Han kunne minde om en gammel krigsfanatiker med alle de ar og trænet krop, imens hans ansigt stadigvæk så ungt ud, med de dybe hvide øjne han bar, og det hvide halvt lange hår der gled ned over det ene øje imens det anede fik frit udsyn. Han tænkte lidt kort før han så lod sin ene hånd glide op til øret med øreringen, og med tænderne bidt let sammen rev han øreringen ud af øret. Han havde bestemt sig. Han var langt væk fra sit hjem nu, det vidste han, og derfor tænkte han også at han sikkert aldrig ville komme til at se hende igen. Så han begyndte lidt at håbe på frihed igen, frihed til at gøre hvad han ville og ingen regler om at skulle møde op som en blodpose. Dog kunne han ikke lade være med at tænke på hvad de ellers havde sammen, og syntes det var en dejlig følelse hver gang. Men lige nu ville han bare gerne have fred, så øreringen blev lagt ned ved siden af hans bue hvor han sukkede slappede lidt mere af end før. Hans blik blev dog vendt mod Ritta igen, "men hvad med dig? familie, venner, kæreste?" spurgte han hende utroligt undrende.

[Deleted]

Ritta smile og begyndt ganske roligt at foder ham mens hun lod ham snakke mellem ske fulden af suppe og kød, "åh gør mig ond det med din far" sag hun stille mens hun foder ham hvider "det lyder forfærtelig ensomt ikke at have nogle og snakke med.. har du aldrig overveje at slog dig ned? jeg har læst i mørkelver ikke er et helt normalt elver folk men måske det ville vær en god ide for dig" hun smile og så på han hev sin ørering ud, hun bed sig i læben men kommentere det ikke, hun hente dog noget salve og smurt hans øre forsigtig så det ikke skulle blive infiseret, "jeg har ingen familie og kun 2 rigtig venner eller 4 vis man tæller hendes unger med men de forstår ikke rigtig det med venskab i nu de jo kun børn" hun smile lidt "kæreste har jeg ikke.. det ikke fordi jeg den der går meget ud i byen og ser efter en og med den her krop så holder de fleste væk.. det en ulempe ved at vær halv mørkelver" hun trak på skulderne og gik hen i vasken med skålen og begyndt at vaske den, "læg dig heller til at sove du må vær meget træt og behøver hvile" sag hun mens hun vaske op og kigge ud af det lille køkken vindue forand hende, mens hun kigge op på himlen og lod sin tanker flyve, hun hade ikke kommenter hans kommentar til hendes madlavning men det hade nu vær pænt af ham og sig det, for normalt brændt hun altid maden på eller også smagt den bare aldrig rigtig som den skulle. da opvasken var klaret gik hun tilbage til sengen og fik fjerne ting fra natborde, flasker fra salver og den slags og satte dem på plads på hylderne på væggene, bag efter gik hun hen og fik dyne lagt over ham, hun så enlig ikke rigtig på hans krop for det sag hende ikke rigtig noget, hun hade aldrig haft nærkontakt med en mand og aldrig være forelsket så hun kendt ikke rigtig til alt det der med hvad der var tiltrækken hos mænd og hvad der var godt ved mænd, hun lag bare tæppe over ham og søger for at puden var ryste, "jeg skal lig ud i min køkken have og urte have lig uden for så bare rolig jeg kommer igen snart" hun smile før hun tog en lille flette kurv og gik ud af hytten og begyndt at pusle med sin køkken have og urte have.

[Deleted]

Han nød alt maden, men så så undrende på hende da hun begyndte at snakke som sine ting, hvor hendes sidste ord i den sætning undrede ham meget *HALV MØRK ELVER?* hvor han begyndte at glo lidt på hende efter tegn på andre racer, men hendes ydre var perfekt for en mørk elver, formerne, hudfarven, øjenfarven, selv hårfarven var perfekt for en smuk mørk elver kvinde. Han rystede let på hovedet og tænkte hun måtte have en skrue løs i hovedet hvis hun troede hun var halv mørk elver, for han kunne jo ikke se noget tegn på hun skulle være noget andet. Men nu var det så også slut med spørgsmål fra hans side af for lidt tid, for han lagde sig ned og så snart han havde lukket øjne var han helt væk i drømmeland. Hans drøm var dog ikke god, slet ikke rar på nogen måde, mareridt, monster og hjælpeløshed var det som fyldte den, og gjorde den sortere end hvad hans tankegange kunne blive over hovedet. Hans krop var også begyndt at reagere på hans drømme, og var begyndt at svede og vride sig, imens at ansigtet trak sig smertefuldt og hvor han til med begyndte at spænde musklerne kraftigt. Til sidst blev han revet ud af sin drøm og satte sig op med et set i et råb imens han gispede og svedte som en gris. Blikket var fyldt med frygt imens han små rystede i kroppen, *shit! hvad var det!?* tænkte han imens han tog sig let til hovedet for at få styr på tankerne imens halvdelen af ham stadigvæk var i lettere chok over det som lige var sket, over drømmen han lige havde drømt. Han kunne ikke huske sidst han havde haft sådan et mareridt før, faktisk så havde han aldrig haft mareridt før nu hvor han tænkte over det, så hvorfor nu!?

[Deleted]

Ritta var som sagt gået ud og viste ikke hans hade gloe på hende eller var falden i søven, hun hade blot fået luet ud i køkkenhaven og fået høste lidt, da hun kom ind så hun godt han sov og smile lidt *stakkels mand * tænkt hun og fik hængt de kryderrier der skulle tør op og dem der skulle i glas i glas grønsagerne putte hun i en stor træ skål på køkken borde, hvor efter hun gik hen til ham og putte tæppe lidt om ham inden hun rulle for vindueren i huset og satte sig på skamlen hvor hun endt med at døsse hen, da han vågne igen var det bleven morgen og Ritta sad stadig på stolen og sov, hun følt dog nogle så på hende og vågne hvor hun strakte sig så det knage lidt i kroppen før hun så på ham, og kunne se frygten i hans øjne hvilke fik hende til at vågne helt. "er du okay!? har du ondt?" hun så på ham og fik fjerne tæppe lidt så han kunne blive afkølet lidt, hun trippe hurtig hen og lave en klud og ¨fik den gjordt våd og vred den op og lag den på hans panden, hvor efter hun lave haver grød med frisk frugt i, og satte på hans mave. "spis op! jeg får nok kunder i dag og ja dem der kommer bryder sikke så meget om ja i mørk elver så jeg trækker for her til.. de døjer nok med mit udsende i for vejen" hun gik hen til en komode og hev en helt lyse grøn kjole op og trak gardinet for og gik på dem anden side og fik skifte før hun kom ind til ham igen og lag den kjole hun hade på før på en stole ryk, kjolen hun hade på nu var også lang og tæt siden og mønsterne op af kjolen line grene der var syet i mørke grøn tråd og kjolen hade en v udstæring ved bryste og ærmer der gik lidt ud over skulderne, hun tog heste halen ud og fik frisert håtet med en kam af metal og flette håret i en lang fletning og fundet for enden, "sådan der nu kan jeg arbejde" sag hun efter at have taget et hvid forklæde på og så på ham, "bare rolig skal nok komme med frokorst til dig sener" hun smile og gik om bag gardiet igen og tændt op i pejsen for at gør klar til at lave de salver hun mangle mest af og vente på kunderne kom i løbet af dagen.

[Deleted]

Da han så hun var vågnet greb han en smule hårdt fat i hendes arme imens øjnene fyldt med frygt søgte hendes desperat i trøst og for at blive beroliget. Han gispede og svedte som en hest efter et sprint og var tæt på at blive kvalt i sin egen gispen imens han prøvede at slappe af og få sin puls ned igen, "oh.. gosh" var det eneste han rigtig sagde og tvang sig selv til at ligge ned igen imens han nød den fugtige klud på panden og havde aldrig troet det her havde kommet til ham *er jeg ved at blive syg???* tænkte han kort i alt forstyrret over hans mareridt. Efter han havde fået pulsen lidt ned begyndte han at samle tankerne igen og hvad hun skulle til at lave og forstod fuldt ud hvorfor hun ville trække lidt for, mørk elver var trods alt ikke lige frem ønsket i disse egne for deres personlighed, og race forskel. Men Yue regnede også med at han sikkert ikke ville kunne gå synderlig godt de næste par dage før han havde fået lidt mere mad i kroppen end hvad den skulle dræne for at blive normal igen. Dog fik det ham til at tænke lidt på hans ben, for han havde ikke rigtig rørt på dem endnu med vilje, og derfor trak dynen lidt til side. Han fik store øjne da han så sine ben og måtte glo væk et par sekunder før han gloede på dem igen med store øjne "mine ben ligner jo flået.. jeg ved ikke hvad!" mumlede han for sig selv imens han forsøgte at små bevæge benene, men stoppede igen da det gjorde en smule ondt og han kunne derfor regne ud at hvis han begyndte at bevæge dem endnu mere vil det sikkert gøre sindssygt ondt, så det lod han være med. I stedet trak han forsigtigt tæppet over benene igen imens han bed tænderne sammen og lod det fint ligge der imens han lagde sig pænt tilbage igen og fik nu mere lyst til at høre efter hvad der foregik ved shoppen. Han havde lagt mærke til den grønne kjole, og imens hun havde gået væk havde han siddet og gloet på hende med kæmpe øjne og åben mund og tungen ude, *er det virkelig en med tvistet personlighed?.. hun ser for godt ud til det* tænkte han og måtte lukke munden på sig selv og tørre mundvigen let for savl og holde sig fra at give et lille hyl som en ulv efter hende.