One final try...?

[Deleted]

Det var ved at være en sen aften, men turen fra den procianske grænse, havde været lang og specielt når man havde to små børn med på turen! Efterhånden så lignede Elanya noget som var løgn, men med tanke på de to mentale dæmoner som hun opfostrede alene, så var det bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde det nemt for hende! Børnene havde hun født alene, uden nogen former for hjælp, og heldigvis til hendes fordel, så var det gået fint for sig. Hun tegnede dog ikke med at skulle få flere efter det her, og nu hvor Silia direkte havde bedt hende om at søge til Jared for hjælp, så.. forsøgte hun vel også med det? Børnene var en for stor en mundfuld for hende alene, selvom det var hårdt for hende at erkende, at det ikke var en opgave som hun kunne magte alene, så var det noget som kun gjorde direkte ondt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun var træt, kunne knapt sove, og når hun endelig gav sig hen til en ellers så trængende søvn, så havde hun ungerne i hovedet, og det var noget som efterhånden drev hende til vanvid, for de drev hende derud, hvor hun slet ikke kunne bunde mere, og tanken om hvor mange kræfter som efterhånden var sluppet op, så var hun i den grad bange for at børnene ville tage livet af hende.
Athena havde Elanya i den ene hånd, og lille Zacharias i den anden. Zacharias gik med sin tommel i munden, for de var jo trods alt heller ikke særlig gamle, og dog, så mindede de begge to hende så meget om Jared, selvom det nu heller ikke ligefrem gjorde det bedre for hende. Hun havde ikke set manden siden ja… siden hun var blevet gravid vel? Og manden havde hun holdt ude af det, så et sted så var hun virkelig også bange for hvordan han ville reagere på at hun pludselig stod på døren med to børn ved sig, for det havde hun jo slet ikke haft sidst! ”Kom med, mine kære..” endte hun dæmpet, som hun førte dem med sig hen til de store porte som førte dem op til Marvalo Mansion. Hvad der var sket med Faith og Kimeya, var selvfølgelig noget som havde nået hendes øre, og det var noget som havde rørt hende dybt, og det havde gjort hende direkte ked af det! Et sted var hun virkelig bange for hvordan Jared ville tage det, hvis han i det hele taget var der, men.. hun kunne vel også bare håbe? Træt var hun, og hun ville efterhånden gøre alt for at få et hvil! Bare et lille hvil! Hun trak vejret dybt, som hun stoppede op ved døren og endte med at banke på. Hun kunne jo lige så godt få det overstået, og helst så hurtigt som muligt! Også for at se om Jared var med hende.. eller imod hende, som han havde været sidst de havde stået ansigt til ansigt.

[Deleted]

Det var efterhånden ved at være sent. For de fleste betød det hvile og fyraften, men i Marvalo Mansion var det en helt anden sag. Efter Faith og Kimeya var gået i døden så havde stemningen omkring huset bredt sig til både at være tavs og frygtelig anderledes. Jared havde i timer efter brylluppet siddet og stirret ud i luften uden at føle.. noget som helst foruden savn. Han havde på sit vis elsket Faith, de havde gået hånd i hånd gennem mange år, og nu var hun bare.. væk. Ikke nok med det så havde han i sin tid lovet hende at hjælpe Cecilaya så godt som han nu var i stand til, men selv den tøs havde taget hårdere på deres død end hun udviste. Der var kun en god ting ved det, og det var at han ikke skænkede Elanya så meget som en tanke, ikke efter hun igen var taget tilbage til Derick. At han så havde gjort hende gravid var slet ikke noget som han havde det mindste kendskab til. Ham hamrede næven ned i bordpladen foran sig. Den mentale kontakt havde en etableret til Cecilaya, hvilket gjorde det muligt for dem at kommunikere mens hun var i drypstenshulerne, men nu hvor hun helt havde valgt at lukke af så var han bare pissed. ”Magen til forkælede lille unge,” mumlede han direkte vredt. Det halvlange hår hang frit omkring ham, strittede ud til højre og venstre. Skjorten var knappet forkert hvilket tydeligt afslørede hvor stresset han egentlig var. Der var røget flere smøger på de dage end der plejede at gøre på en måned i sig selv. Han stoppede endnu en i kæften og tændte den ved en af de brændende fakler. Hvis Cecilaya blev ved på denne måde, så ville hun ende med at få sig selv slået ihjel, og regningen ville stå i hans navn! Det forundrede ham direkte at høre det banke på døren. Med et dovent blik så han ud mod gangen og overvejede om det i det hele taget kunne betale sig at åbne, men eftersom han havde lavet en aftale med Moniqe, så var han tvunget til det, det kunne jo være hende. Han var stadig frygtelig oprevet, fuldkommen rødmosset i ansigtet af ren og skær raseri. Han havde ondt.. han havde rigtig meget ondt, for der havde bestemt ikke været tid til at opsøge nogen form for kvindeligt selskab som kunne mætte ham, det kunne i den grad mærkes! På vejen ud hamdrede han foden ind i en bordkant. ”For satan!” endte han direkte vred og humpede lidt af sted mod døren. Cigeratten dampede foran ham, skabte en hel sky af røg som ikke rørte ham det mindste mere. Han tog den ud af munden og mellem fingrene da han endte med at åbne. Det var bestemt ikke hende han havde regnet med at se! Børnene så han slet ikke så oprevet som han var. ”Ela jeg er ked af det, men det sidste jeg kan overkomme lige nu, er flere af vores intriger.. tag hjem og vug med Derick, jeg er sikker på at han kan finde tid i kalderen,” vrissede han. Uden at invitere hende ind smækkede han døren for næsen af hende. Børnene havde han slet ikke set, for han var vred og såret og ekstremt frustreret, han havde virkelig ikke tid til at håndtere hende også!

[Deleted]

Elanya havde valgt at holde sig fuldkommen isoleret efter at tronen var forladt i Procias, så end ikke Derick havde været en del af billedet. Jason havde været kendt med hendes graviditet, nok også som den eneste, men af den grund, så var der ikke nogen som havde opsøgt hende, set hvordan hun havde det, og et sted, så var det faktisk en tanke som gjorde ondt for hende at tænke på. Hun kunne godt have brugt lidt hjælp, men hvem skulle hun da have søgt efter? Silia havde bedt hende om at søge til Jared, for hun havde jo set hvordan hun så ud, også selvom det var et slag, at erkende, at dette faktisk var en opgave som hun ikke kunne klare alene, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hende, for hun vidste jo at han ikke ønskede at se hende. Jared havde jo allerede gjort det klart for hende, at han havde brug for sin flaske, og ikke hende, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun kunne høre ham på den anden side af døren, hvor hun næsten ubevidst valgte at føre børnene tættere på sig, også som hun ønskede at beskytte dem. Hun nåede kun lige at åbne munden, som han begyndte at snakke og bare.. smækkede døren i hovedet på hende? Hun følte at hjertet direkte sank i hendes bryst, som hun vendte blikket ned mod sine elskede små børn. Hun elskede dem virkelig, men de slog hende altså ihjel! Det var ikke bare til, med to mentale dæmoner, når hun ikke selv kunne lukke af for det.
”Moar..? Hvorfor han gør det..?” spurgte Zacharias, som han vendte blikket op mod sin mor. Hun sukkede dæmpet, og gik ned i knæ som hun strøg knægten over det mørke hår – nøjagtigt ligesom sin far. ”Han har bare travlt min skat.. Kom.. vi finder et sted, hvor i kan sove i nat..” Knægten tog hun op på armen, som hun roligt tog om lille Athenas hånd og førte hende med sig væk, for det gavnede dem da slet ikke at blive stående der. Blikket vendte hun ganske let i retningen af huset igen. At han skulle afvise hende på den måde, var slet ikke noget som hun havde regnet med på nogen måde! #De slår mig ihjel Jared.. Du må hjælpe mig..# endte hun dæmpet, som var det næsten et sidste forsøg på at nå ind til ham, selvom.. han lyttede vel ikke? Når hun bad om hjælp, så var det fordi at det var nødvendigt, og denne gang var det virkelig livsnødvendigt! Med børnene ved sin side, så søgte hun i retningen af kroen i Rimshia.. Hvor skulle hun da ellers tilbringe natten?

//Out

[Deleted]

Jared havde virkelig forsøgt at indfinde sig med tanken om at han ikke skulle ende sammen med Ela selvom tanken havde været dræbende.. om ikke andet indtil Faith var gået i døden. Han var vred og han følte jo faktisk et.. savn? Samtidig bebrejdede han lidt Elanya for ikke at have været der ved deres bryllup, for selvom de havde deres kontroverser, så havde hun nu mistet en datter uden chancen for at sige farvel. Hver gang de mødtes så gik det altid kun en vej, det eneste med at hun misforstod alt han sagde og så havde de en ny ting at skændes om, og Cecilaya var mere end råben nok for ham, tøsen opførte sig jo som sin mor, hvilket bestemt ikke var let at have med at gøre! Det var en direkte lettelse da hun havde valgt at søge til drypstenshulerne så han selv kunne få lidt fred til at tænke, men hun var hævngærrig og Jared forstod hende udmærket, for hvem havde hun tilbage nu? Hun havde mistet sin bror og sine forældre inden for en alt for kort periode, man kunne ikke beberejde hende, men det var virkelig frustrerende at skulle tage sig af alt det, samtidig så var han ikke blevet mættet i dagevis, og det begyndte han at kunne føle, det gjorde direkte ondt! Da han havde valgt at smække døren for Ela havde han end ikke set at hun havde haft to børn med sig på armen, for så ville han i den grad ikke have gjort det på den måde, men han havde jo ingen idé om at han var blevet far. Han vendte ryggen til døren med direkte arrig mine, det gjorde ondt at se hende stå der, hvorfor kunne hun ikke bare lade ham være! Han tog smøgen stak den i kæfen igen og indåndede røgen der næsten gav ham en følelse af lettelse. ”Forbandede kvindemenneske,” mumlede han vredt og strøg tilbage til stuen. Han hørte hende skam udmærket, men beskeden blev blandet med et hav af andre tanker, så han reagerede på ingen måde på ordene. Mental og sensuel dæmoner var begge racer som skulle tackles, som var nødvendige at tackle, og havde han vist at det var noget som hun forsøgte at gøre selv, så havde han reageret fuldkommen anderledes, men lige i dette øjeblik var han fpr vred til at se meget andet end sig selv. Han satte sig foran den tændte pejs, og stirrede ind i flammerne der brændte lystigt og knitrede. Han havde næsten permanent indtaget Kimeyas gamle stol. På bordet ved siden af stod den elskede flaske. Han greb om dem og hældte det ned, lod væsken varme svælget og få ham til at falde lidt til ro. Han kunne ikke længere sortere sine tanker, så han lod dem i stedet flyde for at det ikke skulle ende med at gå galt. Med et fjernt blik stirrede han ind i flammerne, og faldt ind i sin helt egen verden igen, om ikke andet så lang tid det ville vare.

//OUT