A meeting with the past? Or just another day?

[Deleted]

Ilaria havde slet ikke brug for at vide, at hun var en dårlig mor, for det vidste hun godt. Igennem det sidste lange stykke tid, så havde hun virkelig også forsøgt, selvom det ikke havde været nemt, for det havde været mange ting som hun skulle slås med, også fordi at det slet ikke lå til hendes slags at være en varm og omsorgsfuld mor, for det var bestemt heller ikke den opdragelse som hun selv kunne siges at have fået, så det at han direkte brugte deres elskede lille pige mod hende, var noget som kun pissede hende af, for han vidste at hun havde forsøgt! Armene gled over kors, som hun sendte ham en direkte fast mine. Han sagde ordene for at ramme hende og for at såre hende, selvom det slet ikke var noget som han skulle have lov til! Den glæde ville hun bestemt ikke give ham, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende! ”Du kan jo bare sige det som det er, ikke sandt? Kan du ikke bare skrige af mig, at jeg er en dårlig mor, og så få det overstået?” endte hun ganske kortfattet. Det var jo bare en konstatering, for hun var jo virkelig en elendig mor, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes del, for hun havde virkelig forsøgt at leve op til hans forventninger og til de krav og behov som Jacqueline havde haft som den lille pige, og hun havde virkelig også gjort sit bedste!
Det var jo heller ikke fordi Ilaria kunne holde op med at grine af det, for det var virkelig for tåbeligt! Hvis han virkelig betvivlede hendes kærlighed til ham, så var det jo tydeligt, at det slet ikke burde være dem, hvilket et sted gjorde ondt. Hun havde været manden fuldkommen hengiven, hun havde skænket ham alt det som han ønskede sig, selvom det bestemt heller ikke havde været smertefrit og med de mange skænderier, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, men for pokker, hvor havde hun forsøgt! At det så gjorde ham rasende, at hun grinede, var så sandelig også hans egen skyld, det var der ingen tvivl om! ”Du døde ja, men blev tilsyneladende ikke i graven..” mumlede hun spidst. Ja, et sted glad for at se ham, selvom det ikke ligefrem gjorde det nemmere, at deres pige ikke var der. Det blev ikke det samme igen, så meget vidste hun, selvom der nu heller ikke var noget som hun kunne gøre ved det, og det var bestemt heller ikke noget som hun havde nogen intentioner om som det stod nu! Hvis hun kun var en hore eller skøge i hans øjne, så var hun bestemt heller ikke en del af hans liv! ”Jeg svigtede Jacqueline? Jeg befandt mig uheldigvis på den forkerte side af grænsemuren, da du valgte at lade andre forkorte dig med en hovedlængde, Sonic. Tro mig.. Jeg har forsøgt længe at få adgang til Procias, men det er ikke helt nemt at passere den mur mere! Ved din død, så mistede jeg alle de rettigheder som jeg havde!” Ringen endte hun med at pille af sin finger – hun havde jo faktisk båret den til nu – som et minde om ham. Hun kylede den direkte i hovedet på ham. ”Og hvis du stoler mere på den skide avis end din ekskone, så hold dig langt væk fra mig!” endte hun med en hvæsen, idet hun vendte om og bare begyndte at gå. Hun havde fået nok!

[Deleted]

Ilaria havde ikke klaret sig særlig godt som mor, og selvom Sonic mente en masse i vrede, så vidste han jo godt hvordan det hele havde været. Han havde jo selv været der, og selvom han var en mand og hun ikke mente at han vidste hvordan hun havde haft det på noget tidspunkt, så tog hun fejl. Hun havde tydeligvis glemt hvordan de havde haft det, og han ville hellere end gerne smide alle minder i hovedet på hende, så hun faktisk kunne indse hvad han havde gjort for hende, og hvor meget hun havde betydet for ham! Hendes ord fik ham til at ryste ganske let på hovedet, hvor en anelse sorg lagde sig hans blik, ikke en sorg der viste at han var ked af det, men en sorg over at hun ikke kunne se tingene som de havde været. ”Nej. Det er en ting jeg simpelthen nægter Ilaria. Tro mig, selvom du ikke tror det og beskylder mig for aldrig at have forstået dig og hvordan du har haft det, så tager du fejl, selvom jeg er blind på det ene øje, så ser jeg alligevel langt bedre og mere end dig. Det er dig som er den blinde af os to. Og nej, du er ingen elendig mor, for du gjorde mere end hvad mange andre af din slags ville have gjort; du prøvede. Jeg ved skam at du prøvede, måske det så let ud, når jeg var tæt på hende, men jeg kunne se misundelsen i dit blik Ilaria, jeg kunne se du ønskede at ville være ligeså god, og glem ikke at jeg faktisk hjalp dig, lige indtil du valgte at gå ud af døren og aldrig komme tilbage,” svarede han langt mere kontrolleret end hvad hans indre faktisk ønskede af ham. Han vidste skam at hun havde forsøgt, det havde han jo selv set, og han havde jo også forsøgt at hjælpe hende, så det blev lettere for hende, han havde ladet Ilaria holde pigen, hvor han var i nærheden, så tøsen kunne se at mor faktisk ikke var så slem igen, skønt hun var det direkte modsatte af far, for han var jo varm, hvor mor var kold.
“Uheldigvis? Er det virkelig det ord du vil bruge? Du valgte sgu da selv at gå ud af den dør! Du valgte selv at være mig utro! Mig som tilmed har ofret så meget, for at redde dit liv mere end en håndfuld gange! Og hvad er takken? Du går bag min ryg? Glem ikke hvem der frygtede hvad af hvem!” direkte hvislede han af ren vrede, hvor hans krop kun kriblede langt mere efter at slå hende, han havde lyst til at gennemtæske hende og banke fornuft ind i hovedet på hende, men det ville aldrig gå godt, hvis han først slog én gang. Han havde desuden aldrig gået ind for at slå hende, skønt det var sket få gange, fordi hun havde overtrådt hans inderste grænser, præcis som hun var ved at gøre nu. Ringen hun kastede imod ham, nåede han kun lige i en fumlen at gribe, hvor han vendte blikket mod den. Han vidste næsten ikke om det var godt eller skidt, for hun havde haft den ring på imens hun havde været ham utro og gået til en anden? Og hvor mange gange var det ikke sket? Hun kunne lige så godt have båret den, kun for at håne ham selv i døden, som hun også kunne have båret den for at mindes ham. Men sådan som hun var overfor ham, ville han næsten kun tro at hun bar den for at håne ham. Han løsnede sin halskæde og hang hendes vielsesring på kæden, hvor hans egen vielsesring også befandt sig, samt medaljonen med det billede af Jacqueline. Han løb roligt efter hende, for at indhente hende, inden han selv begyndte at gå i samme tempo som hende. ”Går du virkelig bare? Efter alt det jeg kalder dig, og så har du ikke engang lyst til at slå mig? Wow, jeg tror faktisk du er blevet voksen. Men hvorfor skulle jeg dog ikke tro på avisen? Havde du elsket mig, havde du ikke været mig utro, vel?” spurgte han direkte provokerende og i en flabet tone, for at tirre hende lidt mere.

[Deleted]

Det pissede ganske enkelt Ilaria af, med tanken om at Jacqueline skulle bruges mod hende, for hun havde virkelig forsøgt at stå der som en god mor – en god mor i deres forstand om ikke andet, men det havde bare ikke været hendes lod, og derfor havde det været langt nemmere for hende at lade Sonic tage over og bare holde afstand, for børn var bestemt ikke noget som hun kunne finde ud af! Hun fnøs ganske fast, som hun knyttede næverne. Hun var blind? Han havde tilsyneladende en anden opfattelse af det, end det som hun havde, og det var noget som hun bare ikke kunne gøre noget ved. Hun himlede med øjnene. ”Så sig det da! Kald mig en dårlig mor og få det overstået, i stedet for at bruge min døde lille pige mod mig, for det finder jeg mig bestemt ikke i, Sonic! Jeg forsøgte for pokker.. jeg forsøgte, men nåede aldrig op på dit niveau! Og ved du hvad? Jeg gav op!” Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme direkte dræbende mine. Det gjorde hende ked af det, selvom det slet ikke var noget som hun ønskede at vise ham, for det var slet ikke noget som de fik det mindste ud af, uanset, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun havde virkelig forsøgt, og af den grund, så nægtede hun at lade ham straffe hende for at det ikke var godt nok, for hun havde i den grad forsøgt!
Tanken om at Sonic direkte valgte at sætte sig på den høje piedestal, var noget som gjorde hende vred, for han havde ganske vidst gjort meget for hende, for hun vidste godt, at det var frygtelig, frygtelig meget, men det var nu bare sådan at det måtte være. Hun fnøs. ”Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad du har gjort for mig, eller ej! Ved din død, så mistede jeg absolut det hele! Og det er endegyldigt, om jeg valgte at hygge mig med en anden eller ej! Mand eller kvinde, det er da fuldstændig lige meget!” nærmest hvæsede hun af ham og med den samme direkte dræbende mine, for det var noget som hun slet ikke kunne skjule for ham. At kaste ringen direkte mod ham og bare gå, var noget som hun gjorde, for nu nægtede hun da helt klart at bære den mere. Hun havde taget den af, da hun havde lagt i med Camille, simpelthen fordi at hun ikke ville se sig som en gift kvinde, og tænke på Sonic, for det havde hun ikke! Så kunne han jo finde en anden som kunne rende ham i enden, og kun snakke når hun blev talt til! At han søgte direkte efter hende, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for det var en tanke som kun vækkede en direkte vrede i hende, så det var der ingen tvivl om! Han forsøgte kun at tirre hende, og hun havde virkelig lyst til at slå til ham efterhånden.. Hun vendte sig direkte mod ham, hvor hun uden så meget som en advarsel, slyngede sin hånd mod hans kind som en syngende lussing. Og hun slog altså hårdt! ”Jeg vil slet ikke se dig, Sonic! Hold dig væk fra mig!”

[Deleted]

At Ilaria gav Sonic skylden for det hele, var simpelthen noget som måtte pisse ham gevaldigt af! Han havde gjort langt mere end hvad hun nogensinde havde udrettet! Hun skulle bestemt ikke spille helgen, for det var da klart det sidste hun var! Hun stod selv nu og brugte hans datter imod hende, så der var hun ikke et hak bedre selv! Han kneb øjnene vredt sammen, for nu måtte hun da også være døv! Hun hørte jo aldrig på hvad han faktisk sagde! ”Så hør dog efter dit døve apparat! Jeg ved at du prøvede! Jeg ved at du forsøgte! Og jeg hjalp dig med det! Men du gik selv ud af den dør, og du kom ikke tilbage igen! Ikke før det var for sent! Jeg var hos pigen hele tiden, jeg gjorde alt hvad jeg kunne, men jeg blev taget på sengen af soldaterne, jeg var uforberedt, du derimod, du stak af fra dit ansvar, du er en sølle kryster, og du skal bestemt ikke bruge min pige, som jeg gjorde alt for, imod mig, for så slår jeg dig ihjel!” direkte brølede han af rent raseri, hvor man næsten kunne ane små flammer omkring hans knyttede næver. Hvor vovede hun at give ham skylden, når det var hende der var løbet fra sit ansvar, kun for at være ham utro, og så var det pludselig hans skyld hun ikke kunne komme ind? Hun kunne bare have ladet vær med at krydse den i udgangspunktet!
“Du har fuldstændig ret, mand eller kvinder gør ingen forskel, for princippet er, at du var mig utro, at du gik bag min ryg og lå i med en anden, da jeg blev koldblodigt myrdet og hånet for hele befolkningen, samtidig med at vores lille datter lå og sultede ihjel, hvilket er blod på dine hænder, for du var der ikke for hende, da hun havde allermest brug for dig, fordi du lige skulle hygge dig med en anden,” hvislede han i en iskold tone, hvor han kun følte for at slå hende langt hårdere. Måske det forundrede ham at hun havde været sammen med en anden kvinde, men det var sådan set underordnet for ham, for det havde været det samme, havde det været en anden mand, princippet var det samme; hun var ham utro, hun vanærede ham, ham som ellers havde gjort så meget for hende igennem årene, alt det han havde skænket hende og ofret for hende, kæmpet for, og så valgte hun bare at smide alt bort og gå bag hans ryg? Ja, det skuffede ham mere end hvad han overhovedet kunne beskrive med ord!
At hun begyndte at gå, gjorde kun Sonic langt mere vred, for hun skulle bare blive her, når han talte til hende og ikke vende ham ryggen! Det var alt sammen hendes skyld! ”Ja, stik du bare af, som enhver anden kryster, det er du jo god til efterhånden, det var netop fordi du flygtede, at vores datter er død!” råbte han arrigt efter hende, hvor han kun lige nåede at stoppe op, inden den syngende lussing blev ham skænket, hvor den kom lidt for hurtigt, til at han kunne nå at reagere. Han stoppede op, hvor kinden blev vendt mod hende. Han endte med at pruste ganske arrigt, hvor han langsomt og faretruende vendte blikket mod hende igen, hvor hans øjne havde fået en hel rød farve. ”Du slår mig? Jeg burde myrde dig, for det du har gjort og er skyld i, din koldhjertede bastard!” hvislede han fast, som han selv løftede hånden og direkte svang den imod hendes kind.

[Deleted]

Ilaria vidste skam godt, at hun ikke var nogen helgen, men hun havde jo alligevel af den grund, været direkte tvunget til at klare sig under de bedste muligheder som hun nu havde haft. Med hans død og bortgang, havde det jo trods alt også frarøvet hende det hele. Ikke bare hendes titel og pengepung, men hendes familie og hendes hjem, hvilket havde gjort det langt værre selv for hende, så nej! Han havde slet ikke nogen anelse om hvordan hun har haft det! Hun vendte blikket direkte dræbende mod ham, kun for at sende ham den direkte advarende mine, for det var slet ikke noget som hjalp hende på nogen som helst måde overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke! Hun lyttede ikke? Ja, det gjorde han så sandelig heller ikke! ”Enhver har til tider brug for noget luft, så de kan klarere tankerne, Sonic, og jeg er efterhånden træt af at blive råbt af! Ja, du har været en beder forældre end det jeg har, og hvad så?! Det er stadig dine handlinger som førte til din henrettelse, og den henrettelse, har holdt mig ude af Procias, så ikke kom og giv mig skylden for Jacquelines bortgang!” hvæsede hun med en direkte dræbende stemme, for det var bestemt ikke noget som hun fandt sig i! Hun havde virkelig forsøgt, og hun havde mislykkes, og det var bestemt heller ikke noget som han havde behov for at tvære rundt i hendes ansigt!
At det havde forundret Sonic, var nu heller ikke noget som hun direkte kunne tage sig af, for det var heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved nu! ”Ved du hvad.. jeg har fået nok nu! Du ved hvad der skete… og så må du jo kaste rundt med skyld, hvis det er det du vil, men du skal ikke glemme, at det er dit eventyrliv som har ødelagt det hele! At jeg søgte ud på den anden side af muren, er ikke hvad der tog dit liv! Eller Jacquelines!” hvæsede hun med en fast tone. Det gjorde ondt, at han skulle køre sådan rundt i det. Ja, Camille havde været sensuel dæmon, hun havde ikke været i stand til at stå imod, og dog, så havde hun virkelig nydt det! Hun havde jo heller ikke ligefrem regnet med at hendes aften og nat ude, skulle koste dem Jacquelines liv, og tanken om at han gav hende skylden for det, var noget som direkte gjorde det hele værre, for det gjorde hende faktisk ked af det.
Ilaria vidste udmærket godt, hvornår hendes grænser var nået, og det samme vidste han, for han kendte hende! Hun skulle bare væk derfra, og det var ikke noget som kunne ske hurtigt nok! At smække til ham, var egentlig kun et tegn til at grænsen virkelig var nået nu, selvom.. det at han faktisk slog hende, var noget som kom bag på hende, for han slog jo langt hårdere end det som hun havde regnet med, hvilket direkte slog hende omkuld, så hendes næver og knæ måtte ramme den bløde jord under hende. ”H-hold dig væk fra mig, Sonic.. Jeg har fået nok..” Denne gang fik hun faktisk tårer i øjnene, selvom hun nægtede at vise ham! Den glæde skulle han under ingen omstændigheder have! Hun kom sig op på benene, også selvom hendes kind var rødmalet af hans hånd. Hun vendte blikket væk fra ham og begyndte bare igen at gå. Hun havde fået nok!

[Deleted]

Sonic mærkede hvordan hun kun prikkede mere og mere til hans vrede, og Jacqueline var ham et ufattelig ømt punkt, specielt fordi han faktisk følte skyldfølelse. Han vidste godt at hans vilde liv, ikke var et liv for en lille pige, så han vidste godt at hans vilde og farlige liv, havde sat pigen i fare allerede fra den aften hun blev født. Men han havde holdt lav profil, for netop at kunne være sammen hos hans familie, for at kunne beskytte den og faktisk sørge for at de var i sikkerhed, og som han endelig hjælper nogle flygtninge, så skulle de absolut koste ham livet, fordi han skulle lege god. Han havde allerede fortrudt at han havde givet kontrakten til Raphaella og Lucas, hvilket han nu kunne se havde været det dummeste han havde gjort, for det havde kostet ham Jacqueline, hans familie, hans hjem; alting! Men at Ilaria så skulle blive ved med at køre rundt i det, og tro at hun var komplet uskyldig, det gjorde ham virkelig rasende, for uskyldig var det sidste hun var! ”Enhver har brug for luft? Åh.. så det at du er mig utro, er altså at få frisk luft for dig? Jamen hvor mange gange har du så ikke været mig utro? For hvert skænderi?” spurgte han provokerende og dog uden at lægge skjul på både skuffelsen og vreden. Alt det havde han havde bevist for hende, det som han havde gjort for hende, og han som tilmed havde elsket hende højere end noget andet, og så gik hun bag hans ryg og var ham utro? Det gjorde sjovt nok ondt, og han som normalt var ligeglad, men han kunne jo ikke komme udenom, at den eneste person han nogensinde havde elsket, var Ilaria. Og nu fortrød han kun at han i det hele taget havde lukket hende tæt, for det fik man tydeligvis intet ud af!
“Tro mig Ilaria, jeg ved skam godt at min livsstil, var det som tog mit eget liv, det giver jeg dig slet ikke skylden for, det var mig der begik en fejl, og det kostede mig livet. Men du er på ingen måde uskyldig, når det angår vores datter, du løb fra dit ansvar, hvis ikke du var gået ud af den dør Ilaria, hvis du ikke var blevet væk i flere dage, hvor jeg tilmed ledte efter dig, fordi jeg faktisk var ude af bekymring, så havde du stadig været hos Jacqueline, og så havde du kunnet beskytte hende og taget dig af hende, og sørge for at hun stadig var i live,” svarede han i en fast tone, hvor han kneb øjnene let og advarende sammen, „men du skulle absolut nyde at være mig utro, nyde at være væk fra den datter, som du kun nærede foragt overfor. Og jeg ved, at hvis du havde forsøgt bare lidt hårdere at komme over muren, Ilaria, så havde det også lykkedes dig, for dum og svag er du bestemt ikke! Så jeg tror slet ikke du gad over muren, med andre ord, lod du med vilje vores datter dø.” Et skadefro smil gled over hans læber, som han betragtede hende med et dræbende blik.
Måske Sonic havde fortjent hendes slag, på grund af det som han havde kaldt hende, men det at hun slog ham, var noget som fik det til at slå klik for ham, hvor det havde kriblet i hele hans krop efter at slå hende, og hun havde lige skubbet ham det sidste skridt mod afgrunden, hvor han havde givet efter. At se hende ryge i jorden, var noget som næsten fik ham til at fryde sig? Hun havde fortjent det efter at hun havde været ham utro! Med det som hun havde gjort, så havde hun fortjent at dø! Et næsten sindssygt smil gled over hans læber, som hun begyndte at gå igen. ”Åh det tror jeg ikke..” Han lod en cirkel af stikflammer rejse sig op omkring dem, så det lukkede dem inde. Flammerne steg dem over hovedet, så hun umuligt ville kunne søge igennem uden at blive forbrændt alvorligt, og som isdæmon, ville det nok gøre langt mere ondt. ”Nu kan vi tale i fred..”

[Deleted]

Alene den tanke om at Sonic skubbede alt som hed skyld over på hende, var noget som direkte pissede Ilaria af, for hun havde virkelig forsøgt at komme over muren, men efter hans henrettelse og lige op til, så var sikkerheden skærpet, og med et magisk værn, så havde det bestemt heller ikke været nemt bare at passere! Så han anede virkelig ikke hvad han snakkede om! Selv hun måtte erkende, at hun faktisk manglede sin lille pige, hvilket vel også var grunden til at hun faktisk søgte til muren? I håbet om at få udleveret enten hende, eller den lille kiste som hun var bisat i, for i Procias, kunne hendes mor jo ikke engang holde øje med hende! Hun havde virkelig forsøgt og et sted så var det en tanke som pissede hende af, for uanset hvad hun havde gjort, så var det jo aldrig nogensinde godt nok for ham! ”Nu er du virkelig tåbelig, Sonic.. Hold dig bare langt væk fra mig..!” endte hun med himlende øjne, for tanken gjorde hende sur. Det havde været en gang hun havde gjort det.. En gang!
Sonic havde slet ikke nogen anelse om hvad hans død havde ført til for hendes vedkommende, for hun havde mistet det hele! Og selv hun var blevet for vant til hans selskab, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Tanken alene, var noget som gjorde hende direkte vred, men hvad pokker skulle hun da gøre ved det? Hun kunne jo ikke gøre en skid! Hun vendte blikket direkte vredt mod ham igen, som han valgte at åbne munden. Jacqueline havde været i fare allerede fra før hun blev født, og så vovede han at give hende skylden for det hele? Det fandt hun sig bare ikke i! ”Hvad tror du ikke de ville gøre ved mig, hvis jeg var blevet, Sonic? De havde taget mit liv, ligesom de tog dit! Jeg er dømt på DINE handlinger! Og DINE gerninger! Jeg kan ikke komme ind, og tro mig, jeg har virkelig forsøgt! Med en skærpet sikkerhed, med magiske værn og nu en ny dronning på tronen.. for fanden, jeg har forsøgt!” At han fortsatte med at køre rundt i den one-night-stand, var noget som faktisk irriterede hende, men det var nu heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved. Hun himlede med øjnene. ”Jeg gjorde jo aldrig tingene godt nok, hvis jeg spørger dig Sonic.. Der er altid været noget som jeg bare kunne gøre bedre! Så skrid ud af mit liv, og find den perfekte hustru!” direkte brølede hun af ham med en fast tone. Det var virkelig grænsen for hende! Hun fandt sig ikke i det!
Slaget havde Sonic virkelig fortjent, men det at han var sådan en kryster faktisk at slå hende igen, havde han gjort et par gange før, men at han skulle gøre det igen, var virkelig noget som kun gjorde ondt værre! Så vred som hun var, at hun følte for at græde, så var den virkelig også slem! At han ikke ville lade hende gå, og direkte fik stikflammer til at holde hende på plads, var ikke noget som gjorde det bedre. Flammer var bestemt ikke en ting som hun brød sig om! ”Jeg er slet ikke interesseret i at snakke med dig! Lad mig gå..!” Hun stillede sig direkte med ryggen til ham og med blikket mod flammerne. Tårerne trillede ned af hendes kinder og hendes krop sitrede og dirrede af ren og skær raseri. Hun havde ganske enkelt fået nok nu!

[Deleted]

Sonic gav skam ikke kun Ilaria skylden for det som var sket, tværtimod så vidste han skam udmærket godt at hans farlige livsstil, var grunden til at Jacqueline havde været i fare, fra det øjeblik hun blev født, men han havde ærligtalt ikke troet at nogen ville skade en lille pige, og han havde jo også holdt lav profil, netop for at kunne være hjemme og passe sin lille pige, så han ville være en del af hendes opvækst, desuden så havde Ilaria jo allerede meldt fra som mor fra starten af, hvor han havde været tvunget til at tage sig af hende og det havde han med glæde gjort, for han havde elsket sin lille pige og han havde nægtet at svigte hende, som han var blevet svigtet af begge sine forældre! Han havde været hos sin lille pige i sidste ende, men hvor havde Ilaria været? Ude for at være ham utro, væk fra sin datter, der havde haft mere brug for hende end nogensinde før! ”Er jeg tåbelig? Det er måske løgn? Har du overhovedet nogensinde elsket mig eller udnyttede du ikke bare min magt og de penge jeg havde?” spurgte han køligt og med skuffelsen i minen. Han var skuffet over hende, mere end noget andet, for han havde elsket hende så højt, men det havde hun ikke engang set.
Som Ilaria talte, forholdt Sonic sig helt stille, hvor han lyttede til hendes ord. Han var vred, men ikke mindst skuffede over hende, ikke nok med at hun havde været ham utro, vanæret ham, men hun havde heller ikke været der for hans datter, det eneste han ville ønske, var at hun i det mindste havde været der for deres datter! Så havde pigen måske stadig været i live! ”De kom efter mig Ilaria! Havde du været der, havde jeg kunnet sørge for at soldaterne ikke havde fundet dig og Jacqueline, og så havde hun i det mindste haft en chance!” svarede han i en fast tone, for det var jo ikke engang løgn! Ilaria havde ikke gjort noget, så soldaterne havde intet på hende, så havde han kunnet sørge for at de begge ville være i sikkerhed og da i det mindste deres lille datter! Hvad Ilaria så siden ville have gjort, anede han ikke, for han kunne tydeligt huske, at hun jo faktisk slet ikke havde ønsket pigen og et sted var han bange for at Ilaria selv ville have efterladt pigen til døden, hvis han ikke havde været der men var gået i døden, og mon pigen så uanset var blevet dræbt? Han kneb øjnene let sammen. ”Hvad snakker du om? Du havde dine fejl og mangler, ja, men det havde jeg da også! Jeg elskede dig! Jeg elskede dig højere end noget andet, højere end mit eget liv! Jeg har ofret en masse for at redde dit skind! Og det har jeg end ikke tøvet med at gøre! Jeg ønskede ikke nogen anden kvinde, og glem ikke hvem der var hvem utro! Jeg har altid haft nok i dig, jeg har aldrig ønsket mig nogen andre!” svarede han i en fast og vred tone.
At lukke dem inde i flammerne, var noget som fik Sonic til at tænke tilbage på den kvinde han kun for nogle timer siden havde dræbt på samme måde. Han betragtede hende med et intetsigende blik, da hun vendte ryggen til ham, hvor han kunne fornemme på hende at hun var vred, hun dirrede og hun græd med garanti, selvom det vel var af vrede? ”Hvad så hvis jeg tiede stille og gjorde alvor af mine handlinger og slog dig ihjel?” spurgte han følelseskoldt, hvor han fortsatte med at stirre på hende med et intetsigende blik, imens han begyndte at tage nogle langsomme skridt imod hende.

[Deleted]

At Sonic direkte valgte at sætte spørgsmål ved hendes kærlighed til ham, var noget som direkte pissede hende af, for hun havde jo allerede fra start af, gjort det tydeligt for ham, at det ikke var noget som hendes slags udviste bare sådan, men at det var svært og tegnene ikke var særlig mange! Hun vendte sig direkte mod ham. Deres lille pige var væk, og hun kunne ikke engang få hende udleveret, kun fordi at det var umuligt for hende at søge over muren! Hans ord gjorde ondt, men igen, så var det slet ikke noget som hun ønskede at vise ham på denne her måde, for det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre! Næverne knyttede hun let. Hun følte sig som tvunget op af muren og med en kniv for struben, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hende på nogen måde, for det gjorde det slet ikke! ”Har du nogensinde elsket mig, hvis du så meget som vover at stille spørgsmål ved det?” spurgte hun spidst. Hun ville så sandelig aldrig nogensinde have takket ja til hans frieri, ladet ham komme så tæt på hende eller noget som helst, hvis det ikke var fordi at hun faktisk havde elsket ham! Hans penge og magt, havde slet ikke været noget som hun havde hungret efter!
Sonic vidste slet ikke hvordan tilværelsen havde været for hende lige op til hans henrettelse, for hun havde forsøgt i dage, at komme igennem den skide mur, og hun var blevet nægtet og holdt tilbage, og det var en tanke som direkte gjorde hende vred og irriteret, men ikke noget som hun kunne gøre noget ved nu! Neglene borede sig så kraftigt ind i hendes håndflader, at det næsten endte med at bløde, selvom det slet ikke var noget som hun skænkede så meget som en eneste tanke, for hvorfor skulle hun da gøre det? ”Tror du selv på, at jeg bare ville sidde og glo, Sonic?” spurgte hun i en direkte hvilende stemme, for det var en tanke som kun gjorde hende direkte vred som intet andet overhovedet, så var det bestemt heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende! Hun havde sine fejler og mangler, men at han så konstant skulle påpege dem for hende, var bestemt heller ikke noget som kunne siges, at hjælpe hende på nogen måde! ”Jeg er fuldstændig ligeglad Sonic.. Jeg mødte en skide sensuel dæmon, som lige så har formået at krybe ind under huden på mig, og det er i hendes favn jeg har hvilet siden din bortgang.. Og jeg har fundet mig til rette med det.. Hun gør mig tryg og hun er ikke en eventyrer som det du har været.. Jeg er faktisk i sikkerhed nu..” Hun vendte blikket mod ham. Hun mente det faktisk. Camille gjorde hende virkelig tryg.
Flammer var noget af det eneste som Ilaria ikke brød sig om, og det var noget af det værste af det hele, for hun følte sig fanget, og det var virkelig, virkelig dumt! Kroppen dirrede og sitrede og tårerne var svære for hende overhovedet at holde igen! Varmen tvang automatisk hende til at sænke temperaturen, så hun endte iskold, hvis man kom i kontant med ende, for hun blev virkelig, virkelig kold! ”Ville du få det bedre af det? Det giver dig jo ikke Jacqueline tilbage.. Du kan jo altid finde dig en ny kvinde og få dig en ny datter.. og en bedre mor til hende..” mumlede hun med en spids tone. Hun hævede hånden og tørrede sine tårer væk. Hun var virkelig, virkelig vred!

[Deleted]

Det var klart Sonic stillede spørgsmålstegn ved hendes kærlighed til ham, når han skulle finde ud af på andet vis og tilmed tvinge hende, til at vise at hun havde været ham utro! Det beviste i hvert fald på ingen måde at hun elskede ham! At hun så var blevet hos kvinde, var noget som næsten måtte slå ham ud, hvor hans blik kun blev langt mere dræbende. Han endte med at knytte næverne, så de endte helt hvide, hvor hans øjne blev helt flammerøde af raseri. ”Så du er bare med det samme gået videre, uden overhovedet at sørge over mig? Og så må jeg ikke engang stille spørgsmålstegn ved din kærlighed! Hvis du ikke engang har sørget, det mindste men bare gået videre til den næste, har du ikke engang elsket mig!” hvislede han fast, hvor han mærkede at flammer begyndte at vokse op ad hans hænder, hvor hans kropstemperatur blev brændende varm af den vrede og det raseriudbrud som snart var på vej. Hvor vovede hun? Han prustede og trak vejret som en arrig tyr, der snart skulle til at angribe, hvor hun kun gav ham mere og mere lyst til at slå hende ihjel. ”Skal jeg rode i dit hoved igen, for at vække fortiden til live? For glem ikke at du selv valgte at tage med mig dengang, glem ikke at du faktisk ønskede at være en del af al det farlige, du ønskede at være med til at starte oprøret, du ønskede faren, du valgte selv at gifte dig med mig, velvidende om risikoen for ALT!! Og jeg har holdt dig i sikkerhed i de år vi var sammen! Glem ikke hvad jeg har givet afkald på, for at redde din røv! Jeg er blind på grund af DIG!” brølede han direkte væk, så han næsten kunne spy ild som en drage. Hun gjorde ham virkelig vred! Flammerne endte kun med at søge længere op ad hans krop, selvom han slet ikke ænsede det selv, da han blot stirrede direkte dræbende på hende. Hvor vovede hun?! Han som havde skænket hende alt, hun anede slet ikke hvor heldig hun var, og så gik hun bag hans ryg og blev der?! Flammerne der dannede cirklen tog kun til, hvor han strakte hænderne og lod flammerne søge længere ind mod dem, så cirklen blev mindre – og dermed ville det nok blive langt mere ubehageligt for hende. ”Jeg gav dig alt!” direkte råbte han af hende af ren vrede. Han havde altid holdt hende sikker, han havde reddet hendes liv mere end en håndfuld gange! Han havde fået ar – nogle værre end andre – på grund af hende, fordi han ikke havde tøvet med at søge efter hende! Men nu kunne han da se, at hun slet ikke selv kunne se, hvor heldig hun faktisk havde været. Tanken gjorde ondt, han havde elsket hende højere end noget andet, hun havde svigtet ham!
“Du skal slet ikke nævne min datter, og der er ingen der kan erstatte hende, så jeg skal bestemt ikke hænge på en eller anden snotunge, er det forstået?!” Hans egen krop var næsten dækket af hede og dræbende flammer, hvor han tog et skridt imod hende, med samme dræbende blik. Han følte virkelig for at slå hende ihjel! ”Du brød de løfter du gav mig, da vi blev gift! Du har vanæret mig! Svigtet mig!” Skuffelsen var tydelig at høre i hans tone, selvom hun virkelig havde formået at vække hans raseri. Han lod kun cirklen blive gjort mindre, hvor han følte for at løfte hånden, for kun at slå hende igen, men han gjorde dog stadig intet, hvor varmen vel også gjorde nok? Nu var der jo både ild omkring hende og ild i ham, hvor han kun var gået tættere på hende.

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi at Ilaria ikke havde elsket Sonic, for det havde hun virkelig! Så alene den tanke om at han faktisk stillede spørgsmål ved det, var bestemt heller ikke noget som ligefrem kunne siges, at gøre det meget bedre for hende, for det gjorde det på ingen måde! Hun vendte blikket direkte vredt i retningen af ham og tydeligt med en dræbende mine, for den tanke alene, var noget som gjorde hende direkte rasende! Før han havde søgt ind i hendes skal og set de minder fra det skænderi, så havde han vel heller ikke været i tvivl omkring hendes følelser for ham? ”Hvis du virkelig tvivler på min kærlighed til dig, Sonic, så er du mere dum og tåbelig end først antaget!” endte hun sammenbidt. Hvis det var sådan han havde det med det hele, så var det jo ikke ligefrem fordi at det var noget som hun ellers kunne gøre noget ved, for han stolede tilsyneladende slet ikke på hende mere! Hun var så vred at hun næsten formåede at holde sig rolig, for hun fik slet ikke noget ud af at hidse sig op, andet end at han ville blive mere hidsig, og så var de jo tilbage hvor det hele startede, og det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende! ”Der har du dit stikord! Jeg valgte at gifte mig med dig, men se dog for pokker det hele fra et andet perspektiv, end dit egoistiske hjørne! Det er DINE handlinger som har forhindret mig i at søge tilbage over muren og hjem til vores datter! Jeg er dømt på dine handlinger.. Der er en grund til at jeg ikke kan lukkes ind i landet, også selvom de ved jeg har boet der i årevis! Med din død, mistede jeg alle mine rettigheder! Jeg har intet tilbage! INTET!” hvæsede hun med en fast og direkte faretruende stemme. Hun var vred!
At cirklen af flammer kun var blevet mindre og mindre, var bestemt heller ikke noget som hjalp Ilaria det mindste, for hun kunne ikke holde varmen ud, og det vidste Sonic godt! Is kunne ikke stille noget op imod flammer! Det havde været nemmere, hvis hun havde været en vanddæmon! Hun regnede ikke med at han ville slå hende ihjel, for så havde han sikkert allerede gjort det, men.. man kunne jo aldrig vide når han var så vred! Flammerne som voksede, cirklen som blev mindre, og ham som stod der varmt som et brændende inferno, efterlod en direkte skælven i hendes ben, og en krop som tydeligt begyndte at svede. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang og med den samme direkte, også selv med tårerne trillende ned af hendes kinder. ”Det.. det er varmt..” At han havde hævet hånden, var slet ikke noget som hun gjorde det meget bedre for hende, idet at det hele begyndte at svimle for hende. Kroppen begyndte at ryste, som det hele endte med at sortne for hendes blik og tvang hende direkte i jorden, hvor hun begyndte at gispe let. Varmen brændt i hendes lunger og på hendes hud og hun kunne ikke stille noget som helst op, hvilket kun var noget som gjorde det hele langt værre for hendes vedkommende!

[Deleted]

Det var kun klart at Sonic ikke stolede på hende, når hun gik bag hans ryg. Hun havde brudt de løfter hun havde givet ham! Han havde holdt sine, fordi han havde elsket hende! Hun var den eneste person han nogensinde havde elsket! Naturligvis også sin datter, men det var på en hel anden måde, Ilaria var den eneste kvinde som han nogensinde havde ønsket. Han havde altid levet et vildt liv og det havde han også gjort før han havde mødt hende, hvor han tilmed havde lagt i med utrolig mange kvinder, men det hele havde ændret sig, da han havde mødt hende, hun havde taget ham med storm, og vist sig værdig, men nu virkede alt så surrealistisk, for hvor var den kvinde han havde været så stolt af at være gift med? Hvor var den kvinde, han havde været stolt af, var mor til hans datter? Hun var væk! Hun var gået i døden, den dag hun havde valgt at søge ud af døren, efter deres skænderi og aldrig komme tilbage, men tværtimod være ham utro, og det kunne han ikke tilgive hende for! Han som altid havde været hende tro!
Hendes følgende ord gjorde kun alting værre for Sonic, hvor han næsten selv kunne mærke tårerne presse sig på, men som ilddæmon var han alt for stolt til at lade dem falde, for det nægtede han overfor hende! Hun anede slet ikke hvordan han havde det! Hun var bare gået videre til næste uden overhovedet at sørge over ham, det beviste i hvert fald ikke at hun elskede ham! Og han havde fandme gjort alverdens for hende! Han bar et hæsligt ar og var blind på grund af hende! Han knyttede kun næverne yderligere. ”Tror du jeg er stolt af det måske?? Tror du jeg ønskede at Jacqueline skulle vokse op i den risiko?! For det gjorde jeg ikke! Jeg holdt lav profil, for at være sammen med min familie! Jeg lagde alt på hylden! Jeg gjorde en fejl! Og det kostede mig selv livet! Tror du at du er den eneste der har mistet alt, for det er du IKKE!!” råbte han af sine lungers fulde kraft. Han havde mistet alt! Han havde intet tilbage! Hun var derimod bare gået videre som om intet af alt dette var sket! Han havde intet! Han skulle leve hver dag i sorg over at have mistet sin datter, hvor hun bare lå i med en anden!
Sonic tog sig slet ikke af hendes tårer, de betød intet for ham, for hun havde virkelig vækket hans vrede, som aldrig før, og det var kun et spørgsmål om tid før han nok ville gå helt amok. Han prustede som en arrig tyr, hvor hans øjne var blevet knaldrøde af den indre vrede, så han næsten kunne minde om et grumt monster. Han hørte slet ikke hendes ord, men så til da hun faldt om. Det mindede om den aften han havde været tæt på at brænde hele huset ned, hvor han også havde slået hende, hvor han også havde fået hende til at besvime. Han blinkede let med øjnene, hvor nogle tårer gled ned over hans kinder, selvom de hurtigt forsvandt af varmen fra ilden omkring ham, som det rene damp. Ilden på hans krop slukkede han roligt, hvor han mærkede sine ben skælve af en anelse udmattelse, både fra vreden og energien han lagde i sin magi. Hans blik faldt mod Ilaria, der lå på jorden, hvor han roligt knælede ved hende. Han gjorde endnu engang cirklen større, for at give hende et pusterum igen, hvor han roligt lagde hånden mod hendes kind. Han kunne ikke dræbe hende, og enten var han for stærk til faktisk at stå imod, eller også for svag til ikke at kunne gøre det, og han var endnu ikke sikker på hvilken der var sand. Han strøg hende over kinden med tomme øjne. ”Ilaria..?”

[Deleted]

Ilaria vidste udmærket godt, at hun havde brudt sine løfter til Sonic, men det var ikke noget som hun kunne gøre anderledes nu, og det var bestemt heller ikke fordi at hun havde regnet med, at skulle stå ansigt til ansigt med manden igen, for hun havde hørt den jubel, da han havde mødt guillotinen på torvet, hvor alle havde været så direkte ekstatiske fordi at de vidste at Demoniqz var ude af Procias, for det havde udelukket hende allerede fra start af! Ja, hun skulle ikke have været så tæt på Camille, men hun havde altid haft en svaghed for det kvindelige køn, og det var så kommet godt til udtryk da hun havde stået ansigt til ansigt med denne sensuelle dæmon, og det var virkelig ikke noget som hun kunne gøre noget ved bare sådan uden videre, selvom det bestemt heller ikke var noget som hun kunne gøre noget ved nu. Løfterne var brudt, men ringen havde hun stadig gået med, men det var ikke noget som havde betydning for ham? At hun faktisk havde savnet ham, selvom det ikke ligefrem var et savn som hun sad igen med længere, for det havde han da vendt til ren og skær vrede!
Ilaria var så rasende, at hun kunne græde, og så var den virkelig slem, for det var bestemt ikke noget som skete særlig ofte, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte sig direkte mod ham. Sveden piblede ned af hendes pande, for det var virkelig ved at blive varmt, men ikke noget som hun kunne gøre noget ved, for han skruede jo ikke ned for temperaturen, før hun endte i gulvet, og hun vidste at det var noget som ville ske uanset! Kroppen dirrede af den rene vrede, for det føles næsten som om at hendes lille krop, slet ikke var i stand til at rumme det hele, for det var virkelig ved at blive slemt, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hende at handskes med, for så vred som hun var nu, havde hun aldrig nogensinde været før! ”Det skulle du måske have tænkt på, før du bollede mig tyk, Sonic! Jeg bad aldrig om at blive gravid i den tilværelse, for den har ikke været tryg for nogle af os! Jeg mistede ALT da du blev arresteret og henrettet! Jeg forsøgte virkelig at komme over den mur, og de lader ingen passere den for helvede! LYT DOG TIL MIG!!!” nærmest skreg hun denne gang.
At ryge direkte i jorden, var virkelig et ubehag uden lige, for Ilaria følte sig direkte dehydreret, for hun fordampede jo nærmest i den varme, og så lille som den cirkel var blevet nu, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende på nogen som helst måde overhovedet. Hun rystede ganske let, også selvom hun følte sig.. langt væk. At det blev mere køligt igen, kunne hun godt mærke, hvilket gjorde at hun kunne åbne øjnene, selvom det hele slørede og gav hende kvalme. Hånden mod hendes kind, fik hende til at forsøge at rykke sig væk fra ham, for han skulle bestemt heller ikke have lov, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hun fandt sig bare ikke i det, om det var noget som han ville det eller ikke! Hun gispede ganske let, som hun igen gled halvt om halvt ud i en bevidstløs tilstand. Hun havde det virkelig ikke særlig godt!

[Deleted]

Tanken om at Ilaria havde brudt sine løfter til Sonic, kun for at gå bag hans ryg og blive der, var noget som gjorde ondt og ikke mindst gjorde ham ked af det, selvom det var noget som slet ikke kunne ses på ham, på grund af det raseri som han følte i sit indre. Han havde læst det for nogle dage siden i avisen, hvilket bare dér havde givet ham kvalme. Så var han stødt på den kvinde, som tilmed havde fundet hans hustru heldig, fordi han havde ofret noget fordi han havde elsket hende, og for at svare på kvindens ord nu, så kunne han da tydeligt sige at hun ikke anede hvor heldig hun faktisk var! Han skulle aldrig nogensinde have lukket hende tæt i udgangspunktet! Hun havde bedraget ham, udnyttet ham, dræbt hans datter, og hvis hun var kommet over ham så hurtigt, havde hun så overhovedet sørget over ham? Hvorfor skulle det så ikke være sandt at hun havde angivet ham i udgangspunktet for at slippe af med ham? Det gjorde kun alt værre, men han måtte erkende at han næsten blev i tvivl, nu hvor han stod overfor hende igen. Han havde altid troet at det havde været ægte, for det havde det været for hans vedkommende, han havde aldrig elsket nogen, som han havde elsket Ilaria, der var hun den eneste, og nu følte han sig vanæret og snydt.
Sonic kneb øjnene advarende sammen. Hvorfor skulle hun blive ved med at give ham skylden?! Han slog hende snart igen, hvis hun ikke tiede stille! Han endte med at bide tænderne sammen, hvor han næsten kunne knurre af vrede. ”Tror det var meningen at gøre dig gravid Ilaria?! For det var det sgu da ikke! Men det skete, og jeg nægtede at svigte min datter!! Glem ikke at du valgte at blive hos mig! Du vidste fra starten af hvordan jeg levede, men det var dig der fulgte efter mig, jeg tvang dig ikke! Og selvom vi har haft modgang, selvom vi har levet farligt, så har jeg altid været der til at beskytte dig og redde dig ud af ilden, for selv at komme derind!!” råbte han tilbage i ren vrede, „og jeg har skam fattet det Ilaria! Du forsøgte! Det ændre ikke på, at du stadig ikke skulle være gået ud af den dør, for så var intet af dette måske aldrig sket!”
At se hende dejse om af udmattelse og næsten dehydrering, var noget som fangede Sonics opmærksomhed. Han kunne ikke dræbe hende, selvom alt i ham næsten ønskede det, men.. hvordan skulle han kunne slå den eneste person ihjel, som han nogensinde havde elsket og stolet 110 procent på? Hun var jo den eneste han havde stolet på, han ville ikke have tøvet med at lægge sit liv i hendes hænder, men nu hvor hun faktisk havde svigtet ham og bedraget ham, så ville han da slet ikke gøre det igen! Han havde givet hende sin fulde tillid og hun havde bare valgt at kaste den bort, da hun havde været ham utro! At hun forsøgte at komme væk fra hans hånd, fik ham til at sukke ganske let. ”Slap nu af..” mumlede han halvhjertet, som han så hende glide ind i en halv bevidstløshed igen. Han rynkede let med brynene, inden han lod flammerne falde helt, hvor de var omgivet af en sort cirkel, fordi ilden havde brændt græsset ned. Han tog fat omkring hende og trak hende ind i sin favn, hvor han strøg hende ganske blidt og forsigtigt over kinden. ”Det skal nok gå,” svarede han roligt, som han havde kvalt al ild, så hun kunne få luft igen.

[Deleted]

Ilaria kunne ikke bortforklare hvorfor hun havde handlet som hun havde, for det kunne hun ikke. Dog kunne hun stå fast på, at det havde været en spænding i hendes liv, som hun ikke havde oplevet i lang tid, også fordi at der ikke rigtigt var sket noget for hende, efter at hun havde født Jacqueline. Hun savnede deres lille pige, og hun havde virkelig forsøgt alt det som hun kunne, men når end ikke det var godt nok for Sonic, så kunne hun vel heller ikke gøre noget som helst som havde stillet ham tilfreds? Løfterne var brudt, og nu hvor der heller ikke var noget ægteskab, for det var jo trods alt også brudt, som han var gået i døden, så havde hun virkelig mistet alt det som hun havde haft, så det var bestemt ikke bare ham som skulle finde ud af mange ting! Hun havde søgt tilbage til det som hun selv havde kendt – netop ved at søge tilbage til Drypstenshulerne, selvom hun som oftest befandt sig ved muren, for hun ønskede at få sin datter med sig! Død eller levende, var et sted underordnet, for så ønskede hun at få hende gravlagt i Dvasias, hvor hun var i stand til at være der for hende!
Ilaria var ramt af en vrede som hun slet ikke havde troet at hun skulle opleve, selvom det var varmen som fyldte mere og mere i hende, for det var kun noget som bragte et ubehag uden lige med sig, og det var i den grad ikke ligefrem hvad man kunne kalde for en behagelig følelse at skulle sidde igen med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Kroppen dirrede og sitrede, samt sveden som direkte piblede ned af hendes pande, for det var bestemt heller ikke noget som bragte hende behag! Hun fnøs. ”Ih ja, jeg har ikke gjort andet end at svigte vel?! Jeg forsøgte virkelig for pokker da! Du ser det bare ikke! Du lytter aldrig til mig, men ser kun mine fejler og mangler! Du ser ALDRIG hvad jeg forsøger! Giv mig skylden for Jacquelines død! Gør hvad du vil!?” endte hun med en direkte vred mine, for hun var virkelig, virkelig vred!
At falde om bare sådan, var ikke ligefrem en tanke som gjorde det meget bedre for Ilaria, for det var noget som direkte fremstillede hende.. svag? Og det var slet ikke noget som hun ønskede sig! At komme væk fra hans hånd, var noget som hun virkelig ønskede sig, for han skulle slet ikke have lov til at røre ved hende! At han så tog fat omkring hende og trak hende helt ind mod sig, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for det var noget som faktisk kun gjorde hende vred! Hun gispede svagt efter vejret. Varmen satte sig i de kolde lunger, og det føles stadig som det brændt i dem, hvilket det også føles i huden, og det var noget som gjorde ondt! Kroppen dirrede af ren og skær vrede og raseri, som hun slet ikke kunne skjule for ham. ”S-slip mig..” endte hun en kende mere sammenbidt, for hun ønskede da slet ikke at han skulle røre ved hende! Hun forsøgte at hæve armene, selvom hun hurtigt gav op på det, for hendes arme føles virkelig som de var tunge som bly!