In trouble..?

[Deleted]

Natten havde lagt sig over Dvasias og Rimshia City, hvor mørkets væsner typisk udnyttede de korte nattetimer, specielt vampyrer, spider og horrorerne, eftersom de ikke kunne tåle sollys og i sommertiden var det en helvedes kort tid de havde at søge ud, for at finde føde og more sig, inden de måtte søge i ly igen. Vladimir havde været indespærret i flere titusinder af år og var kommet tilbage for næsten en måned siden. Han var allerede ved at få styr på tingene og sit liv igen, og eftersom det ikke var første gang han havde været spærret inde for flere århundreder år, så var han næsten vant til det, og derfor skræmte denne nye verden ham ikke. Han havde fundet sit gamle hjem, som tilmed også havde været hans barndomshjem, han havde allerede tjenestefolk, eftersom de havde taget sig af huset i den tid han havde været spærret inde, så han havde ladet dem blive i boende i huset og givet dem et job, så de kunne leve godt, hvor han tilmed havde fået skaffet sig nogle donere, så han ikke behøvede at dræbe for at få føde, og så behøvede han heller ikke at jage, men kunne udnytte de fulde nattetimer, eftersom der ikke var mange af dem.
Natten var endnu ung og Vladimir var søgt ind i hjertet af Rimshia City. Normalt ville han ikke søge til byerne, men takket være Denjarna, så havde hun ændret hans syn på det. Han havde valgt at holde lav profil – hvilket han endnu gjorde – men han var blevet fascineret af byturen med Denjarna, som havde vist ham byernes udvikling og det var noget som virkelig havde betaget og fascineret ham! Derfor havde han ikke kunnet holde sig væk, et sted havde han vel også håbet på at finde hende igen? Men indtil videre havde det ikke lykkedes ham, så han ville blot nyde natten. Han kendte endnu ikke byerne, han vidste ikke hvor alt lå, hvor man skulle holde sig fra og hvor man godt kunne søge til, derfor så prøvede han sig blot af, og hvis der var et sted han ikke kunne lide, så kunne han vel bare gå igen? Det var i hvert fald sådan som han tænkdte.
Vladimir var taget ind på et sted, som han havde troet var en helt almindelig bar, men han havde siden fundet ud af, at det faktisk var en stripklub. Det havde været meningen at han ville gå, men han var blevet fanget af det fantastiske syn af de dansende og strippende kvinder på de aflange podier, hvor de dansede op ad stængerne, imens de indsamlede penge fra mændene, der stod helt op ad podierne og piftede og råbte ad kvinderne. Han selv havde fået skaffet sig nogle penge til natten, hvor han i øjeblikket sad oppe i baren og havde bestilt sig en drik, der så rimelig eksotisk ud. Han anede ikke hvad der var i, men den smagte faktisk yderst godt! Han sad i barstolen, lænet ind over bardisken, selvom blikket gled mod de dansende kvinder. Hans beklædning bestod af et par mørke jeans, samt en kulsort skjorte, som matchede hans kulsorte øjne. De øverste knapper i skjorten var knappet op, hvor skjorten ellers sad stramt til overkroppen, så man tydeligt kunne ane hans muskulatur, der gemte sig indenunder. Man kunne tydeligt ane hans blege hud, men af den grund var der stadig en del racer han kunne være blandt, og selvom han var fuldblodsvampyr, var han ikke helt normal, eftersom han skilte sig ud fra racen på grund af det som han havde været igennem i sin fortid, der havde givet ham andre racers evner.

[Deleted]

At det var sommertid havde det med at ramme mange racer her i Dvasias, vampyrer så væld som dødsengle. Hun gik blandt de mørke skygger som hun så meget holdte af, imens en hætte var trukket over hovedet på hende og gik ud som en kappe ned af ryggen på hende mellem de to store sorte vinger hun bar stolt på ryggen. De lilla øjne så let rundt imens de søgte et sted hvor man kunne være stille blandt en masse larm, men de fleste steder var det svært ikke at blive trukket til sider af beskidte mænd der kun ville kvinderne uret hvis de ikke gjorde som der blev sagt. Men pisken hang i siden, rullet sammen dog klar til at blive svunget som en løvetæmmer der skulle holde løver væk. Hun stoppede op foran en bar som hun ikke havde besøgt endnu, og stod lidt og så på den. Tankerne gik rundt i hovedet på hende, for hun havde haft et par utrolig hektiske arbejdstimer med nogle undsluppet slaver som skulle findes igen, hvorfor kunne de ikke bare blive hvor de var sat!? Hun så lidt ned af sig selv og den lilla bh hun havde på og læder skørtet af kjolen hun bar nede under med jernrim øverst ved hofterne. Hun smilte, selvsikkert og med status, hvor hun så lod sine fødder vandre hende ind i baren. Musikken var dog ikke så høj syntes hun men damerne som åbenbart strippede, hvilket var noget som hurtigt fangede hendes øjne og mundvand. Hun rynkede dog kraftigt på sine bryn da hun så hvem de strippede for og vendte hovedet lidt i foragt imens hun gik op til baren og bestilte en lækker drink med blød smag men stadigvæk god på alkohol. Hun vendte sig med ryggen til baren efter at havde fået sin drink da hun følte lidt at bartenderen stirrede en smule på hende, og stille trak sin hætte af og afslørede det lange lilla hår der gemte sig under mørket, og de flotte lilla øjne der køligt kom frem. Hendes lilla læber nippede let til sin drink imens suset og nydelsen af smagen og alkoholen flød igennem kroppen på hende og gav hende en smule gåsehud. Et smil gled over de fyldige læber og et lille suk af nydelse undslap dem imens hendes lille tunge tog en glidetur over læberne for at fange alt smagen af den dejlige drink. Det her så ud til at være et godt sted at slappe af i hendes syn, mændene var optaget af stripperne og hun fik fred fra dem og sit høje musik og drink, der var ikke meget mere hun kunne bede om lige nu. Hun stod lidt dog og tænkte om de kunne klare den der hjemme, det havde været lidt hektisk og hendes far havde brugt ret meget energi og tid i lyset så han var blevet en smule svag, *gamle dødsengle, være skvat hele bundet, de burde virkelig bare blive der hjemme og glo i en væk* tænkte hun lidt irriteret og tog et nip igen af sin vidunderlige drink, som lige nu var nået så orange med lidt grøn i bunden af glasset. "bare der ikke sker det store i aften" mumlede hun let før hun lagde sit hoved en smule tilbage og nød freden og musikken lidt.

[Deleted]

Den mere festtype side, havde Vladimir smidt på hylden, efter at have været indespærret i så mange år, hvor det ikke just var det som han tænkte mest på, men han måtte erkende at efter han havde fået en smag for bylivet igen, som han jo faktisk havde holdt sig væk fra, så kunne han godt mærke at der endnu var en gnist i ham. Det var lang tid siden at han havde moret sig sidst, så det var vel fortjent efterhånden? Med en friaften, hvor man virkelig kunne slå sig løs? Det var i hvert fald det som han selv havde sat planer for. Indtil videre havde han godt nok ikke noget selskab, men det kunne jo altid komme? Det kunne også være at han kun tog et par drinks til og så smuttede, eftersom han følte sig en anelse malplaceret ved at sidde på en stripklub, når han egentlig slet ikke havde haft det i tankerne, men skæbnen havde villet ham noget andet. Nu sad han her, og han ville have det bedste ud af det, hvor underholdningen naturligvis også var i topklasse, for de mange talentfulde strippere, var tydeligvis professionelle, men de havde vel også gjort det hele livet? Et sølle liv i hans øjne, men de var da til glæde for andre, såsom de lystne mænd, der sad oppe foran ved podierne og piftede efter kvinderne, kom med udråb og jubel, selvom de i hans øjne selv var fæhoveder.
Blikket gled kort mod kvinden der tog plads ved siden af Vladimir, hvor han lagde mærke til de store prægtige, sorte vinger, som gjorde det tydeligt at hun var dødsengel, medmindre hun var en af de horebastarder til varyler eller holy grails, det var de eneste to ’racer’ han ikke kunne have, eftersom det var blandingsracer og han kom fra en tid, hvor det var forbudt at blande racer og det havde han bestemt heller ikke selv tænkt sig! Han holdt sig til sin egen race, hvilket der var flere grunde til godt nok, men gode grunde! Han selv tog en slurk af sin drink, hvor han vendte blikket mod kvinden igen, da han opfangede hendes mumlen, som for ham var som en klokkeklar stemme, eftersom han havde sine skærpede sanser og tilmed andre evner, som en vampyr ikke burde besidde, men det var grundet til hans fortid, da han engang havde været et eksperiment, hvor han ikke var blevet behandlet som andet end en sølle slave, en tid han aldrig ville igennem igen! Han ville stadig have sin hævn over Alexander, den mand som fik ham spærret inde for flere titusinder år! ”Det kommer nok helt an på om du opsøger ballade eller ej,” svarede han eftertænksomt til kvindens ord; højt nok til at hun ville kunne høre ham, eftersom hun sad lige ved siden af ham. Han selv ønskede heller ikke noget hektisk, eftersom han selv gerne ville holde lav profil og undgå postyr, så derfor var han også påpasselig med hvem han kom i kontakt med, og en dødsengel var måske ikke særlig smart? Det måtte tiden jo vise ham.

[Deleted]

Hun syntes nu det hele var blevet så dejligt roligt larmende indtil at manden ved siden af absolut skulle blande sig i hvad hun sagde. *MÆND!!* var hendes aller første tanke imens et dybt suk gled over de fyldige lilla læber og let himlede hun med øjnene af ham. Hun løftede blidt sin ene hånd og strøg håret roligt tilbage fra siden han stod på hvor hendes knald lilla øjne gled højrøvet mod manden. Hun sagde ikke noget i starten men stod bare og gloede lidt på manden som havde sagt noget som havde irriteret hende, studerede ham, så ham lidt and, før hun så rystede på hovedet. "jeg er dødsengel af fuldkommen race, det kan godt være jeg elsker død og ondt, men jeg har min værdighed dødsengel" sagde hun pænt fornemt imens hun let lagde en hånd på sit bryst på hjertets side. "hvis jeg endeligt skulle starte et slagsmål skulle det i hvert fald være en hvor jeg kan bruge mit fulde potentielle og få de svage mænd ned med nakken" sagde hun lige ud og med et lidt lumsk smil, før hun så let bed sig nydende i læben som hun kom til at tænke på hvor dejligt de ville føles at piske alle de lavtstående mænd. Kort sippede hun til sin vidunderlige smagende drink før hun så vendte sig ind mod baren igen med albuerne på bordet imens hun så på det store spejl der hang i baren bagved alle de flotte flasker med forskellig farve sprut i. Hun så en ekstra gang over på manden imens hun gav ham et ret så tydeligt elevator blik, før hun bed sig kort i læben. Hun stoppede dog pludseligt og sendte ham et lidt alvorligt blik "nu er du vel ikke en af de charmetrolde som dem der ude der bare prøver på at få en kvinde med hjem for en aften vel?" spurgte hun ham så totalt direkte og havde en finger peget mod ham fra sin drink af. Hvis der var noget hun ville være sikker på så var det at han i hvert fald ikke ville prøve på ting og sager hun måske var nød til at bruge vold for at komme ud af, hun ville bare gerne slappe af nu og havde bestemt ikke meget lyst til at skulle bruge kræfter på at sætte en mand på plads ved der hvor han hørte hjemme, under kvinderne. Hun sippede let til sin drink igen før hun vendte overkroppen let imod ham og lod derfor bare den ene albue hvile mod bordet imens den anden arm hang en smule slapt ned af hendes slanke side, hun prøvede lidt lige nu at se lidt tiltrækkende ud, lidt kunne hun jo måske lege med ham, han så ikke ud til at være synderlig voldelig lige nu jo.

[Deleted]

At Vladimirs kommentar havde gået kvinden på nerverne, havde såmænd ikke været meningen. Han holdt lav profil og ønskede ikke at lave noget postyr eller vække opsigt, så han ønskede egentlig ikke at genere hende. Han selv blev blot siddende i de sekunder og minutter hun selv sad og stirrede på ham, hvor han nippede til den drink der var blevet ham skænket, imens han blot så frem for sig, som om han ikke havde sagt noget, skønt han var fuldt ud bevidst om at hun faktisk sad og stirrede på ham. Det var først da hun åbnede munden, at han så mod hende, hvor han først dér lagde mærke til hendes knaldlilla farvede øjne, som kun gjorde hendes udseende ganske unikt. Han lod tungen væde sine læber, som han selv ganske kort sad og studerede og betragtede sig af hende, næsten for at se hvad hun havde at byde på. Hun var dødsengel? En krigerisk race normalt, hvor han i hendes sprogbrug kunne høre den kæphøje undertone, som gjorde det tydeligt at hun var en stolt dødsengel og med alt hvad racen indebar. Et skævt smil gled over hans læber, som han fjernede blikket fra hende igen, hvor han tog en slurk af sin drink. ”Jeg sagde aldrig at du ikke var værdig,” påpegede han ganske roligt og sandfærdigt, som han kort skævede mod hende med det kække glimt i blikket. Som hendes øjne var helt lilla, var hans egne kulsorte og kunne gå i ét med nattens mulm og mørke. Hendes videre ord, fik ham til at se tænkende ud i luften. ”Er det ikke lidt svagt, kun at gå efter de svage mænd? Du beviser din styrke, ved at nedlægge de stærke,” svarede han roligt, som var det en helt almindelig samtale de havde kørende, skønt emnet var noget mere specielt. Hvad hun kunne finde på, anede han ikke, men han vidste at dødsengle kunne være utilregnelige, derfor ville han slet ikke stole på noget af det som hun sagde!
Vladimir blev blot siddende og gjorde intet ved at hun betragtede sig af ham. Det gjorde ham ikke så meget, eftersom hans udseende ikke viste alle de hemmeligheder som han bar inde med, så ved at kigge på ham, fik man ikke meget ud af. Han så mod hende ved hendes ord af forundring over hendes direkthed, inden han slap en kort, men munter latter. ”Charmerende er jeg da. Men den type er jeg ikke, nej,” svarede han næsten drillende, som han tog en slurk af drinken igen, „jeg holder mig til min egen slags, hvis det endelig skulle være.” Han havde ikke just gode erfaringer ved at være levende væsner tætte. Han vendte blikket næsten drillende imod hende. ”Men du er måske den type kvinde, der ønsker at lokke en mand i fordærv og nyde ham for en enkelt nat, kun for at smide ham bort dagen efter?” spurgte han roligt og dog kækt igen.

[Deleted]

Hun stod lidt og tænkte over det som han nu havde sagt. Lidt efter lidt begyndte hun at grine, hvor hun til sidst måtte holde sig på maven for ikke at knække helt sammen over grin, og tørrede let sine øjne før hun så på ham igen med et overlegent smil "Men noget sjov skal man jo have ikke sandt? det jo ikke sjovt at altid skulle kæmpe seriøst når man kan have sjov ved at pine og torturære dem som er nemme" sagde hun med en kold ryst i stemmen som sagde hun ikke havde meget til overs for svage folk. Hun trak så let på skuldrende og sendte ham et let charmende smil og blinkede til ham imens hun lod en finger glide om en lok af hendes lange lilla hår og sukkede kort, "man ved jo aldrig.. kunne jo altid være der var en mand.. som kunne vise en kvinde.. hvordan en rigtig.. mand.. er" sagde hun hvor de sidste ord kom ud med en ret så smørret og varm stemme, imens hun slikkede sig kort op over overlæben. Hendes øjne gled med en langsom bevægelse op imod hans imens hun gjorde dem så nuttede som muligt før hun sendte ham et let luft kys "ikke smukke?" sagde hun så og gav ham et blink. Hun forblev sådan i lidt tid, indtil at hun så begyndte at fnise og pegede lidt på ham, "men til dit spørgsmål, så kunne jeg sagtens finde på det første, men det sidste er alt for ulækkert til jeg har lyst til at tænke på det" sagde hun og skiftede blikket til sit normale kolde blik, "bare at se en halvnøgen mand giver mig brækfornemmelser" sukkede hun og vendte sig ind mod baren igen hvor hun stod lidt og vippede med den ene fod og så lidt tomt ned i sit glas. Det var jo nu ikke så meget mænd der var problemet for hende, mere oplevelsen der havde gjort hende til den hun var nu, mandehadende monster, der elskede at sende dem til tortur. Hun tog så godt fat om glasset med et og sendte det hele indenbords hvor hun let klaskede den ned på bordet igen, "En til.. og det er i en fart" sagde hun og sendte bartænderen et køligt blik, "så kan det være man kan lave andet end at stirre" kommenterede hun så til han havde stået det meste af tiden og stirret rundt på damerne der var på stedet. Hun tog imod det nye glas og begyndte på ny at sippe af den. Hun lukkede stille øjnene og lod sit flotte ansigt lufte sig lidt i fred imens hun prøvede lidt at samle tankerne, der skulle arbejdes hårdt næste nat, der var nemlig stort marked og hun skulle præsentere sine slaver som skulle sælges der og skulle selv se på nye friske slaver, så lidt af et arbejde var der i vente.

[Deleted]

At kvinden begyndte at grine, fik Vladimir til at hæve et uforstående øjenbryn, eftersom han ikke kunne se hvad hun grinede af, for han havde ikke fortalt noget der skulle tolkes som en joke, tværtimod. Han betragtede hende blot, da det var tydeligt at der var et eller andet hun fandt utrolig komisk og han vidste ikke om det var hans ord eller om det var noget helt andet, men uanset hvad, så stod han af. Hendes ord fik ham ikke just til at skifte mening, hvor han blot trak let på skuldrene. ”Jeg ville da finde det langt sjovere at knække en stærk mand og få ham til at lide, frem for en svag mand, der alligevel er ynkelig i sig selv, ham kan minde morskab ved, ved bare at se på ham fra sidelinjen,” svarede han roligt, som han trak ganske svagt på skuldrene endnu engang. Det var måske bare hans mening? Det var ikke fordi han gad diskutere det med hende, for fandt hun det sjovest at pine og torturere de svage, så måtte hun om det, men han ville så bare mene at det var fordi hun heller ikke selv var stærk nok til at kunne klare de stærke mænd. Man ville da blive langt mere imponeret af hende, hvis hun havde nedkæmpet flere stærke mænd, end et par sølle svage, der bare var ynkelige fra starten af. Men igen, det var kun hans mening, han kom desuden heller ikke fra denne tid, han var trods alt én af de ældste vampyrer på denne klode, så han havde en helt anden mening og holdning end mange fra denne nyere tid, og da han havde været spærret inde for utrolig lang tid, så sagde det bestemt ikke så lidt, for han var jo gået glip af verdens udvikling i den tid. Han så mod hende til hendes tilføjelse, hvor han trak skævt på smilebåndet, specielt da hun kaldte ham for smukke. ”Sådan en mand er der altid,” svarede han blot, hvor han sendte hende et kækt smil, inden han tog en slurk af sin egen drink.
Kvindens følgende ord, var noget som fangede Vladimirs opmærksomhed, hvor de forekom ham ganske mærkværdige. Han lod hovedet søge let på sned, hvor han betragtede hende for en kort stund, uden rigtig at sige noget, da det var tydeligt at han tænkte. Hun havde ingen interesse i mænd? ”Så må du ikke have mødt mange flotte eller charmerende mænd,” svarede han næsten drillende, hvor han blinkede let til hende, inden han tog endnu en slurk af sin drink, for at tømme glasset, hvor han vendte blikket mod bartenderen, da kvinden bestilte en ny drink. ”Også én til, til mig tak,” svarede han roligt, hvor drinken kom på samme tid med kvinden ved siden af ham. Han tog omkring glasset og vendte blikket mod kvinden igen. ”Mit navn er Vladimir Lucretio,” præsenterede han sig roligt, hvor han så mod hende igen, „og hvem har jeg så æren af at møde?” Et let smil gled over hans læber, som han så afventende mod hende.

[Deleted]

Hun valgte ikke at svare på det første han sagde af sin egne personlige grunde, men lod let en finger glide op på læberne imens blikket gled tænkende op af, imens hun gav et lille 'uhm' fra sig før blikket blev lagt over på ham med et lusket smil på læberne. Hun vidste ikke helt hvorfor men hun fandt hans måde at svare på en smule interessant. Ikke at de ikke var charmerende og imødekommende men mere at han næsten ikke overspillede og virkede ret meget nede på jorden. "Tja har da mødt flotte og sexede mænd i mit liv" sagde hun og sendte ham nogle dådyr øjne imens hun lavede kyssemund med munden kort "men de så ikke så flotte og sexede ud efter jeg straffede dem for deres ugerninger de gjorde mod kvinder der ikke kunne slå igen" sagde hun så og fik et lidt mørk glimt i øjet og det lumskede smil blev en smule ondt i det. Hun lod dog ansigtet slappe lidt af igen og sendte ham bare et let smil før hun vendte sig mod sin drink og sippede let af den. Hendes blik blev nået overrasket da han så endeligt præsenterede sig selv, og hun vendte sig hurtigt mod ham, måske lidt for hurtigt for hun var ved at snuble over sine fødder, men snappede balancen igen før hun rømmede sig "den herrer har æren at møde Orianna LeSchwarz" sagde hun hvor hun så nejede let og bukkede hovedet høfligt også med et let drilsk smil over læberne. Hun vendte sig så let mod baren igen og skulle til at trække fødderne med sig, men de havde lige nu deres egen mening åbenbart for spidsen nåede ikke forbi og trykkede let mod læggen, hvor hun for sine egne øjne falde langsomt bagud mod gulvet. Hun var glad for at hun havde sat drinken for ellers så ville den da kunne blive spildt nu, men hun regnede nu også med at få ret ondt i hovedet for hun var knækket sådan at hovedet falde hurtigst ned mod gulvet og ville sikkert give hende en ordenlig hjernerystelse ved sammen klaskningen. Musikken blev også langsom i hendes øre, og hendes blink nåede at fange bartenderen der så væk over på de andre piger. Hun kunne se sit hår foran øjnene da kroppen falde hurtigere end det. Hun kunne høre sin egen stemme give et lille skrig fra sig over overraskelsen af faldet. *fck hvor lyder jeg tøset* var det sidste hun tænkte før hun klaskede øjnene i hårdt for at gøre sig klar til at ramme gulvet.

[Deleted]

Vladimir var nok typen der var nede på jorden, eftersom han også i øjeblikket holdt lav profil, så han så ingen grund til at spille smart og kæphøj, for det ville kun bringe ham ud i problemer, og det ønskede han ikke. Han havde været spærret inde i en hule for flere titusinder af år, og det var ikke engang første gang det var sket, så han gik bestemt ikke efter en tredje gang! Han var måske fuldblodsvampyr og lignede én, men han bar evner fra andre racer, fordi han havde været en del af et eksperiment da han havde været lille, et eksperiment der var gået ud på at skabe det ultimative våben, men det var ikke gået så godt for lægerne, for da de havde forsøgt at tage hans kontrol fra sig og nærmest gøre ham til en robot, så havde han slået fra sig og taget sin hævn.
Blikket gled mod Orianna ved hendes ord, hvor Vladimir så en anelse tænksomt på hende. Den lumske og onde tone og mine, tog han sig ikke af, han kunne fornemme at hun nærede et had til det mandlige køn, hvilket vel var forståeligt, hvis mænd i sin tid havde gjort hende ondt? Eller hvis der stak andet bag. Han rynkede let brynene i en uforstående mine. ”Jeg ville ikke mene at mænd, der gør kvinder fortræd er flotte eller sexede,” svarede han roligt, hvor han blot betragtede sig af hende. Han selv var en gentleman, vokset op med manerer og at skulle behandle kvinder godt, men selv han havde gjort kvinder fortræd, der havde forsøgt at gøre det af med ham, men det var vel også kun fair? Det gjaldt jo om at dræbe inden man selv blev dræbt. Men gav folk ham ingen grund, så gjorde han heller ikke andre noget.
Vladimir gjorde tegn til at ville gribe hende, da hun så ud til at snuble, men hun genvandt hurtigt balancen, så han nåede end ikke at røre hende, før hun var på benene igen. Han sendte hende et blik, der næsten spurgt om hun var okay, hvor han trak morende på smilebåndet. ”En ære at møde dig Orianna,” svarede han sandfærdigt, hvor han måtte kæmpe for at holde latteren inde, eftersom det havde set rimelig komisk ud. At hun så skulle til at vende sig om, men begyndte at falde bagud, så var Vladimir hurtigt på benene, hvor han i en hurtig bevægelse, greb hende omkring håndleddet på den ene arm, for at stoppe hendes fald, inden den anden arm søgte omkring hendes liv, for at trække hende op på benene igen, hvor han selv tårnede sig op i sin fulde højde – næsten på de to meter, hvis ikke over. Han sendte hende et sigende blik og skævt smil. ”Plejer du altid at være så klumset?” spurgte han morende, dog uden at give helt slip på hende, da han næsten var bange for at hun ville vælte igen.

[Deleted]

Øjnene blev voldsomt slået op, hun følte ikke gulvet mod hovedet!? Men i stedet en stærk arm der lå om hendes liv imens en hånd holdte hendes hånd med et blidt tag. Hun var væk i et lille stykke tid imens øjnene bare strålede ud af ren og skær overraskelse, før hun så rystede kort på hovedet og gloede direkte op på Vladimir. Det var hans arm hun kunne føle? Og hvorfor var det pludseligt at han var blevet så høj og stor over hende? Hun gjorde sit bedste med at finde fatningen med fødderne igen, før hun så skævede op til ham med et halvrødt fjæs. "Du må gerne slippe igen" mumlede hun så stille imens hun tog sin hånd til sig og krydsede armene med en let surmulende mine hvor øjnene søgte flovt væk "og nej er ikke altid så klumset.. det meget sjældent!" kom det så fra hende mens hun stirrede en smule mistroisk på ham. "Og til din kommentar med de sexede mænd så jo, for siden de ved de ser godt ud kan de få kvinder til alt, udnytte dem" sagde hun som hun troede fuldt og fast på at sådan var alle mænd altså, for det var hendes oplevelser med mænd i den fatning. Hun lagde stille en arm om livet imens hun så lidt tænkende ud hvor kinderne blussede en smule op *sh** en mand har holdt om mig.. nu vil han sikkert mere med mig* tænkte hun og skulede op på Vlad som stadigvæk virkede som et kæmpe tårn i forhold til hende syntes hun. Let trådte hun så helt tæt op af Vlad imens hun så alvorligt op på ham med en smule rødt ansigt og prikkede ham på hans bryst "men bare fordi du har haft armen om mig nu betyder ikke du kan gå videre, forstået?" sagde hun med en halvt fast og halvt flov tone. Hun vendte stille blikket lidt ned og skyndte sig så at gå tilbage til sin drink før hun begyndte at hede helt over med den røde farve og bællede hele sin drink i en slurk, "bartender! en til!" kom det bestemt fra hende imens hun trykkede sig en smule ind til bordet og kunne mærke hendes krop rystede en smule *hold dig i ro! hold dig i ro! han er bare som alle de andre!* tænkte hun om og om igen, imens hun prøvede at få kroppen i ro også efter chokket hun havde fået af faldet. Stille lod hun en af sine prægtige vinger glid hen til hendes side hvor hun begyndte at nusse sine fjer en smule, bare for at få tankerne et andet sted end følelsen af hans arm om hendes bare liv og hans hånd om hendes og højden over hende han havde.

[Deleted]

Overraskelsen i Oriannas blik, var noget som morede Vladimir, hvilket man tydeligt kunne se på de lystige spillede øjne, hvor smilet blev skævt. Han fik hende roligt trukket op på benene igen, hvor han slap hende, da hun bad ham om det, for han gik ud fra at hun havde fundet fodfæstet igen. At hun så mistroisk på ham, tog han nu ikke så tungt, han havde allerede regnet ud at hun ikke brød sig om det mandlige køn, hvilket man tydeligt kunne høre på den måde hun omtalte dem på. Han kunne godt se på hende at hun blev flov over at han havde grebet hende, selvom det vel var bedre end at hun skulle slå hovedet mod gulvet? Han slap en munter latter, da hun valgte at prikke ham på brystet og så med de ord til. Han rystede let på hovedet. ”Tag det ikke ilde op Orianna, du er en smuk kvinde, men jeg holder mig til min egen slags,” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et overbærende smil, inden han selv tog plads i sin stol igen, hvor han tog omkring sin drink, kun for at hælde væsken ned i svælget, hvor drinken faktisk smagte ham rimelig udsøgt! Han vendte de kulsorte øjne mod Orianna igen, da hun bestilte en ny drink hos bartenderen, hvilket fik ham til at trække yderligere på smilebåndet. Han var ikke den type hun ville påstå han var, for han var ikke en af de mænd der angreb uskyldige kvinder, som tog kvinder med hjem for en enkelt aften, og var til engangsforestillinger, tværtimod. Han var skam en mand med respekt overfor alle, lige indtil de angreb ham eller gav ham anden grund til at angribe dem, for så kunne selv han blive til et monster, for ikke at glemme at han var hvad han var; et rovdyr. Han kluklo ganske let og rystede smilende på hovedet. ”Du er i sandhed en kvinde, der kan lide en skænk eller to?” Det var nok mere et spørgsmål end en konstatering, selvom tanken stadig morede ham. Det var allerede hendes tredje drink, og han havde tilmed været her i længere tid, og han var kun ved sin anden, men det var så også lang tid siden at han faktisk havde været i byen for at feste og more sig, så han var stadig lidt en nybegynder på det punkt. Han vendte roligt blikket mod hende, efter at have taget en slurk af sin drink. ”Hvad kan det være du har så meget imod mænd?” spurgte han roligt, skønt han heller ikke kunne skjule nysgerrigheden i sin stemme. Han ville gerne vide hvad der var sket, siden hun nærmest måtte hade og afsky mænd på den måde.

[Deleted]

Hun sad lidt og tykkede på det han havde sagt og nussede sine fjer stille imens hun sippede af sin nye drink, og stille gav et lille hik fra sig. Blikket blev stille vendt mod ham igen hvor hun så roligt tog en stol og satte den ved siden af ham. Blikket hvilede nervøst på stolen og halvt på ham, men hun tog mod til sig og satte sig op på stolen ved siden af ham så deres skuldre lå op af hinanden. "jeg ved ikke hvorfor.. men du virker ikke som de andre..." mumlede hun stille før hun sendte ham et skarpt blik "jeg kan stole på dig kan jeg ikke?" spurgte hun ham så med en lidt faretruende stemme, hvilket ikke var helt meningen men hun ville virkelig gerne være sikker for hun syntes han virkede ret så anderledes end de andre mænd hun havde mødt. Måske havde hun kommet ind på dem forkert? Tanken lod hun dog sive stille fra da de andre alligevel var fortid. Hun lod stille en finger glide om en af hendes lokker, "jeg er slavehandler.. mit job.. der er mange mænd indgående i slavehandel skal det lige siges, så det er ikke at jeg ikke kan se på dem for ellers kan jeg ikke lave mit job" sagde hun stille og sandfærdigt. "men... da jeg.. var mindre.. var der nogle mænd.. som var sluppet ud.. og det her er før jeg tog over for min far!" understregede hun med en løftet pegefinger "og.. de overmandede mig.. tvang min møgdom væk, og alt muligt.. i mange... mange.. timer" sukkede hun så før hun så stille lige ud for sig, "modbydelige... svinske.. det er hvad jeg har set i mænd.. lige siden.. jeg grinede hele den nat jeg piskede dem til blods" sagde hun stille og havde et lidt tomt blik imens hun fortalte, mest af alt for at holde følelserne væk fra hvor meget det enlig sårede hende med den oplevelse. Men stille kom et lidt såret blik op på Vladimir fra hende af hvor hun så så ned igen, "og siden da har jeg altid gået efter mænd med min pisk, til blods, til de ikke kunne stå mere.. til de ikke kunne snakke mere" sagde hun stille imens hendes hænder blev knuget hårdt og tænderne trykket sammen, hun søgte lige nu efter at måtte piske en eller anden idiotisk mand eller lignende for hun følte virkelig hun havde brug for at komme ud med sin vrede på en eller anden måde.

[Deleted]

Selvom Vladimir kendte navnet på denne kvinde, så var det ikke fordi det gav ham grund nok til at stole på hende, hvilket han bestemt heller ikke gjorde. Han vidste at dødsengle var lumske og utilregnelige, typisk kæmpede de kun for sig selv og deres race, aldrig for andre. Det var sjældent man så den race skille sig ud, men det forekom naturligvis, som ved enhver race. Han så blot til som hun tog plads ved siden af ham, hvor han sendte hende et skævt smil, inden han gav sin drink opmærksomheden, som han tog en slurk af. Den var god, det var også lang tid siden at han havde prøvet noget lignende, da han havde været vant til blod igennem mange uger. Han havde også vænnet sig til at være i et rum fyldt med andre folk, der nærmest var omvandrende blodposer. Han så mod hende, hvor der var forundring i hans blik, for hendes ord kom faktisk bag på ham. Hans smil blev en anelse hemmelighedsfuldt, hvor han trak let på skuldrene. ”Måske jeg ikke er den voldelig type, der kunne finde på at gøre dig ondt, men man skal vel aldrig stole på fremmede?” svarede han sagte. Han så fra hende og frem for sig, hvor han betragtede bartenderen, der stod og tydeligt var betaget af de strippende kvinder. Han strøg tungen over de blege læber, inden han så mod Orianna igen, „men hvis du tror at jeg vil gøre dig ondt, eller noget lignende, så tager du fejl, og på den måde kan du godt stole på mig.” Han trak let på skuldrene.
Vladimir lyttede til Oriannas fortælling, om hvordan hendes far havde været slavehandler, og nogle mænd der havde sluppet fri og gjort hende ondt, misbrugt hende, og hvordan hun selv havde taget over efter sin far. Han så frem for sig i et stykke tid, med en tænkende mine, hvor han overvejede sine ord. Han kunne ikke sætte sig i hendes sted, eftersom det aldrig var sket for ham, men han kunne forestille sig at det måtte have været en grim oplevelse for hende. ”Så.. fordi de gjorde dig ondt, finder du afsky for mænd, og afreagere via dit job, som slavehandler?” Han vendte blikket mod hende igen, hvor han sendte hende et skævt smil, „det lyder rimeligt.” Han kunne sådan set godt forstå hende, han selv ville jo også have hævn over den mand som havde spærret ham inde, og han helmede bestemt heller ikke før det var sket! Når nogen gjorde én ondt, krævede man retfærdighed, hævn, så de følelser forstod han sådan set godt på trods af at han ikke kunne sætte sig i hendes sted. Han bundede roligt sit glas, inden han vendte blikket mod bartenderen. ”Skænk mig et glas whisky,” bad han roligt, hvor han lagde nogle mønter op til betaling. Han så mod Orianna. ”Så du har aldrig været sammen med en mand siden?” spurgte han nysgerrigt, skønt man kunne se på hans blik, at han ikke ville snage og at hun sagtens måtte afvise hans spørgsmål, hvis det blev hende for ubehageligt at snakke om.

[Deleted]

Hun så stille ned og så selv tænkende ud, hun havde enlig ikke set sit job på den måde før, som et job til at få hævn med, hun havde selv set det bare som et job som gav mad på bordet og lidt sjov en gang i mellem når nogle af slaverne dummede sig nok. Hun så lidt tænkende på ham imens hun prøvede at gruble over det, "jeg vil indrømme.. jeg har ikke set mit job på den måde.. men tror du har meget ret" sagde hun så tænkende hvor hun så nikkede bekræftende til ham. Hun løftede dog let en pegefinger mod ham hvor hun sendte ham et let smil "men.. du har bevist dig.. dig vil jeg gerne give en chance for ikke at blive pisket.." sagde hun og blinkede let til ham før hun vendte sig til sin drink og begyndte at gulpe den lidt i sig, hvor hun bagefter gav et lille hik igen. Hun sukkede let og kløede sig lidt flovt i nakken, "for at være ærlig.. og jeg ved du ikke tror på jeg kan være ærlig på grund af min race og bla bla bla men det er ikke tilfældet når man møder en dødsengel som har et arbejde og et par munde at føde og et liv at leve, så.... aldrig... nogen... sinde... i.. hele.. mit liv har jeg været med en mand" sagde hun stille og så ned i sit glas, "de eneste jeg har rendt efter har været kvinder.." sagde hun og fik et lille smil frem imens hun lod en finger glide hen over toppen af glasset hvor hun gav et lille suk fra sig. Hun tænkte, for hun afskyede jo mænd, men det var jo på grund af de var ulækre og beskidte alle sammen. Hun lagde stille en hånd på brystet, *men... hvordan vil en mands hånd føle når det ikke er.. overfald?* tænkte hun lidt i hovedet men ville ikke sige det højt, skønt hendes ansigt tegnede sig lidt i et ømt udtryk med et par øjne der havde et lille glimt af lyst, og spænding. Hun trak dog hånden let ned på skødet imens hun tømte sit glas helt igen og satte glasset let på bordet. Hun gav et lille hik igen fra sig imens hendes øjne lige så stille var blevet mere og mere glas artige, imens hendes bevægelser var blevet lidt mere frie og ikke synderlig gennemtænkte. Hendes hoved spinnede en smule efter den sidste omgang og hun så lidt ned af sig selv før hun slapt men vågent, lagde sig op af Vlads arm med fronten mod den. "mit hoved spinner" mumlede hun let imens hun havde lukket øjnene "få det til at holde op" mumlede hun så en smule gnavent. Alkohol var bestemt ikke hendes stærkeste side, faktisk meget svage side, især lige nu.

[Deleted]

Vladimir gav Orianna al den betænkningstid hun havde brug for, hvor han selv blot blev siddende, nippede til den whisky bartenderen havde hældt op til ham, hvor han godt kunne smage at det var anderledes, men stadig godt! Han kunne dog også godt mærke at whiskyen slog langt hårdere end den anden drink han havde fået. Det var dog ikke fordi det gjorde ham noget, for han nød den måde væsken gled berusende ned i hans svælg, kun for at gå ud i blodet på ham. Det var en rar fornemmelse, selvom han dog aldrig havde været typen der havde drukket sig plørefuld for ikke at kunne huske hvad han havde lavet dagen efter. Han så roligt mod hende, da hun var kommet frem til et svar, hvor et skævt smil gled over de blege læber. ”Skønt du ikke har tænkt over det, kan det jo sagtens ske ubevidst,” svarede han stilfærdigt, hvor han lod hovedet søge let på sned, så de halvlange lokker fulgte hans bevægelse. Man gjorde jo en masse med en betydning bag, en masse blev måske gjort ubevidst, men der var altid en grund. Hendes følgende ord, fik ham dog til at slå ud i en munter latter, hvor han rystede smilende på hovedet af hende, da han tog en større slurk af whiskyen, hvor bitterheden fik ham til at klemme øjnene let sammen, inden han så mod hende igen. ”Det lyder da til at overkomme,” svarede han muntert, uden at smilet falmede det mindste.
Det var ikke fordi Vladimir ikke ville tro på hendes ord, bare fordi hun var dødsengel, for han kunne mærke når hun talte sandt, hun ville slet ikke kunne skjule noget som helst for ham, og det var ikke kun fordi han var fuldblodsvampyr, men også fordi han bar en mentaldæmons evne til at læse tanker og gennemskue løgne. Hans evner fra de andre racer, var slet ikke så udviklede og kraftige som fuldblodsracerne, det var slet ikke så avanceret magi, på ingen måde, men derfor gjorde det ham stadig utrolig stærk, og det var en fordel der gjorde ham utilregnelig, for ingen kendte til det. Han måtte dog blinke forundret med øjnene, da hun sagde at hun kun havde gået efter kvinde, hvor han kort så tænkende ud i luften. Det var ikke normalt, og slet ikke fra den tid han kom fra, derfor bekom det ham rimelig mærkværdigt. ”Jeg kan ikke se hvordan en kvinde skulle kunne skænke dig det, som en mand kan, men til gengæld er en kvinde langt mere tryg at være omkring,” svarede han eftertænksomt, hvor han stadig sad og tænkte over hendes ord, lige indtil hun brød hans tanker, ved at læne sig ind mod ham. Først troede han snart at det var et trick, men hun så ham ikke for godt ud. Han rynkede let brynene, inden et kækt smil gled over hans læber. ”Tjo.. nu er jeg jo vampyr, jeg kan altid suge alkoholen ud af dig,” svarede han drillende. Normalt ville folk ikke stole på ham på grund af hans væsen, han havde allerede fundet ud af at folk kun så ham for at være et blodsugende bæst, hvilket forekom ham ærgerligt, for det var han slet ikke vant til. Men hans race havde forandret sig, og det kunne han godt se.