0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 21, 2012 20:36:46 GMT 1
Det var faktisk helt utroligt så øm som Malisha måtte være! Konstantin kunne direkte mærke hvor anspændt og faste hendes muskler var, næsten som kunne han mærke at de sad helt forkert – ikke fordi det var tilfældet. Det var så heller ikke fordi det kom bag på ham at hun var så anspændt i hele kroppen, for han vidste at hun altid var hård ved sig selv, det var trods alt en ting som aldrig havde ændret sig igennem hendes liv. Hun havde altid været typen som havde klaret sig selv – af og til med hans hjælp – hun havde altid skullet kæmpe for sin sag og det var også det som han fandt så beundringsværdigt ved hende. Hun var en stærk kvinde, men i hans øjne var hun simpelthen alt for hård ved sig selv! Hun endte jo med at slide sig op! At kalde hende for baby, var måske at overdrive, men sådan som hun beklagede sig og lå og klynkede over en massage, når hun var vant til det som var værre, så var det en tanke der faktisk morede ham en anelse. Han nikkede roligt, selvom hun ikke ville kunne se det. ”Hvis du ikke vil kaldes baby, så mand dig op,” svarede han i en næsten kortfattet tone. Han kunne sagtens være en hård mand, og at hun lå og klynkede over massage, var simpelthen for meget! Måske det gjorde ondt, men hun havde prøvet det som var langt værre! Et morende smil gled over hans læber, „har du overhovedet nogensinde fået massage før?” Han betragtede hende afventende, selvom han dog ikke stoppede massagen af hende. Han havde gjort det en anelse hårdt kun for at få det hele opvarmet, inden han var gået over til en langt blidere massage, hvor hans hænder næsten bevægede sig ualmindeligt blidt over hendes ryg og arbejdede med hendes muskler, hvor han kunne mærke at de opløste sig mere og mere. At det hjalp en smule var noget som glædede ham, skønt han dog ikke stoppede, for det var netop nu at han skulle massere hende; når det hele var opløst. Han brugte både sine knoer, sine fingerspidser, hele sin håndflade og sine knytnæver til at massere hende de forskellige steder, alt efter hvor han bevægede sig hen. ”Godt,” endte han roligt, som et skævt smil gled over hans læber. Han havde intet imod at værne lidt om hende, desuden så havde hun vidst også haft brug for en ordentlig omgang massage og selvom han måske ikke just havde gjort det særlig tit, så havde han intet imod at gøre det ved hende. Han kunne også godt mærke at hun slappede langt mere af, hvilket også kun var til det bedste! Han hævede forundret det ene bryn, da hun sagde at han kunne lide synet kun fordi han var en mand, hvor han fnøs ganske kortfattet. ”Hvad? Som du dog kan dømme,” svarede han sigende og dog med en drilsk undertone, „det at jeg er en mand har intet med det at gøre. Jeg kan lide synet, fordi du er en attraktiv og smuk kvinde,” tilføjede han sandfærdigt. Han havde altid fundet hende hendes attraktiv, han havde faktisk altid kigget tilbage efter hende, hvis de var gået forbi hinanden, hvilket han heller aldrig havde lagt skjul på. Angående trolovede, så var han jo faktisk utrolig heldig.
|
|
Warlock
876
posts
0
likes
Trust only you!
|
Post by Malisha Pamariaz M. Acheron on Aug 23, 2012 10:09:13 GMT 1
Malisha havde ikke ligefrem regnet med, at det skulle gøre så ondt, at få en omgang massage! Hun havde ellers altid hørt, at det skulle være godt og ikke mindst behageligt, også selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Hun lukkede øjnene let, hvor hun virkelig forsøgte at slappe af, selvom det var svært og næsten umuligt, når han fik fat i de ellers så frygtelig ømme muskler, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Hans ord var noget som gjorde hende direkte hidsig, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i! Øjnene kneb hun sammen. ”Hold din mund..” vrissede hun med en fast tone. Hun var ikke nogen baby, og det var generelt forbandet sjældent at hun faktisk klynkede når hun havde ondt, men denne gang, så gjorde det faktisk godt ondt! Hun rystede stille på hovedet. Hun kunne ikke huske, at hun havde fået en omgang massage før, hvilket vel også var derfor at det gjorde så ondt, som det gjorde lige nu i denne stund? Selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre ofr hende af den grund. ”… Ikke som jeg kan huske i hvert fald,” mumlede hun let for sig selv, for løgn var det trods alt ikke. Hun nægtede at lade nogen komme sig så tæt på, som det Konstantin var nu, for hun ville ikke ligge i situationer, som hun ikke kunne have kontrol over! Med henblik på Konstantin, så var det selvfølgelig en ting som forholdt sig anderledes; Hun stolede på ham. Tanken om at Konstantin nød at sidde over hende med fuldt syn til det hele, forundrede hende nu heller ikke, hvilket næsten var noget som fik hende til at smile let for sig selv. Hun var fyldt med mærker, gamle ar, såvel som nyere, så hvad der var smukt ved hende, havde hun ærlig talt svært ved at se. Måske hun havde udseendet, men det var vel egentlig også det? Hun var en leder, en forbandet hård en a slagsen, for at det ikke skulle være løgn, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tungen strøg hun let over læberne, som hun virkelig forsøgte at slappe af, selvom det bestemt heller ikke var nemt i sig selv, selvom det blev nemmere, jo mere han havde fået løsnet op, hvilket hun i sig selv, ikke var noget som hun havde noget imod, for hun ville elske at kunne bevæge sig igen! ”Det skal du selvfølgelig sige.. Der er ikke noget smukt i mine mange mærker og gamle ar,” endte hun ganske kortfattet, for det var jo ikke engang en løgn. Hun havde ikke altid taget gode valg, hvilket hun vidste, men dog af den grund. Hun blev dog liggende, for hun kunne jo godt lide, at høre ham skænke hende den form for komplimenter, selvom hun måske var lidt for god til at afvise det, hvilket hun faktisk ikke gjorde med vilje! Hun vendte blikket stille mod ham, ved at skæve over sin ene skulder, for nu gjorde det ikke så forbandet ondt igen, og det behagede hende så sandelig også! Selv havde hun ikke noget imod synet hernede fra. Han var jo en flot mand, og hun vidste, at hun var forbandet heldig, selvom hun aldrig havde gjort alvor af det.. det var vel bare på tide, at gøre det nu?
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 23, 2012 10:27:12 GMT 1
Det kom faktisk bag på Konstantin at høre Malisha ligge og klynke, hvilket slet ikke lå til hende, og over en massage? Det var næsten for ynkeligt! Hun havde været igennem hård tortur, som hun ikke engang havde sagt så meget som en eneste lyd, og så skulle hun klynke over en massage? Det gav da ingen mening! Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, skønt han intet sagde til det, for han vidste godt at hun ikke ville kaldes for en baby, men det var da præcis hvad hun var, hvis hun lå og klynkede over noget så mildt som en massage! Han kunne dog godt mærke at hun var frygtelig anspændt, så han kunne godt forestille sig at det gjorde ondt, men at hun skulle klynke, var der nu ingen grund til, desuden skulle han jo bare få det hele løsnet op og så kunne hun jo faktisk ligge og slappe af og faktisk nyde massagen. Desuden var han også ovre det hårde nu, så nu burde hun da kunne slappe lidt mere af end det hun havde gjort. Han stoppede ikke sin massage af hendes ryg, som hun snakkede, hvor han blinkede let overrasket med øjnene. ”Så er det da ikke så mærkeligt at det gør ondt på dig,” svarede han roligt. Hvis hun aldrig havde fået en massage før? Det var dog ikke grund nok til at ligge og klynke i hans øjne, men det var nu bare hvad det var. Konstantin var slet ikke ked af udsigten som han havde, for det var jo hele hendes nøgne ryg! Måske den var fyldt med ar og mærker, men det havde han intet imod, det var jo faktisk det som gjorde den ekstra smuk! Hendes ord fik ham ganske let til at fnyse. Hvorfor skulle hun altid afvise ham, når han faktisk gav hende en oprigtig kompliment? Han forsøgte faktisk at være en god mand overfor hende, også fordi han faktisk ønskede at trække den videre med hende, for det var hende han ønskede hos sig ved sin side, men han blev hele tiden i tvivl om, om det overhovedet var det hun selv ønskede. ”Der tager du fejl Malisha. Dine mærker og ar er et tydeligt tegn på at du har været meget i gennem, at du er en stærk og hærdet kvinde, som ikke bare er en sølle kvinde uden mening der passer børn, du er derimod en respekteret og stærk leder. Og det gør dig ikke kun smyk i ydre, men også i indre,” svarede han roligt, som han trak let på smilebåndet. Han stoppede ikke massagen, skønt han lagde mærke til at hun selv drejede hovedet for at se mod ham. At hun så ikke sagde noget men blot så på ham, fik ham til at trække morende på smilebåndet, som han kort skævede mod hende. ”Hvad?” spurgte han roligt, som han hævede det ene lettere buskede bryn. Hun lignede næsten én der lå og betragtede sig nøje af ham, hvilket var en tanke der morede ham. Det var ikke rigtig fordi hun som sådan havde noget at kigge på, da han sad med tøj på, men det forhindrede dog ikke ham i at nyde synet af hende!
|
|
Warlock
876
posts
0
likes
Trust only you!
|
Post by Malisha Pamariaz M. Acheron on Aug 23, 2012 11:59:59 GMT 1
Det var bestemt ikke fordi at Malisha havde haft lidt at slås med, men af den grund, så gjorde det faktisk ondt for hende at ligge der, for hun havde aldrig oplevet det at blive masseret før, og det var noget som hun så sandelig godt kunne mærke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! At han så skulle kalde hende for en baby, var ikke noget som hun kunne have med at gøre, for det var en tanke som gjorde hende sur, for det var bestemt ikke retfærdigt! Meget kunne hun holde til, men det at blive liggende på den her måde, var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre i den anden ende, men der var jo ikke ligefrem fordi at hun kunne gøre noget ved det nu. Hun fnøs ganske kortfattet og vendte blikket frem for sig igen, alt imens hun virkelig forsøgte at falde til ro, så var det bare ikke noget som arbejdede med hende, men hun forsøgte virkelig! Hun valgte denne gang bare at holde mund, for nu havde han kun betrådt en grænse, som man ikke skulle krydse, selvom det vel heller ikke var noget nyt? Lige der var der ikke nogen forskel for hendes vedkommende, for selv hun agtet at blive tiltalt i en ordentlig tone og på en ordentlig måde! Malisha var slet ikke god til komplimenter, men dog af den grund, så glædede det hende faktisk kun at høre ham sige sådan om hende, også fordi at hun slet ikke følte det selv. Hun var måske selvsikker i det ydre, men det var bestemt ikke i det indre, for.. hun var ved at være oppe i alderen, hun var ved at være lidt langsom måske, og hun havde ikke en krop som de unge mere, også selvom den endnu var fast, men igen, så havde hun jo heller ikke været nogen mand tæt, for tanken skræmte hende, så.. der var jo frygtelig mange fejler og mangler. Hun fnøs ganske let, også selvom hun ikke kunne skjule det lille smil som alligevel viste sig på hendes læber, også selvom hun vidste, at det var skjult for ham, for han sad jo over hende. Hun trak vejret dybt. ”Er det så noget som du mener, eller siger du det kun fordi at det er noget som jeg har brug for at høre, Konstantin?” spurgte hun. Hun havde haft en vanvittig hård barndom og opvækst og specielt med henblik på hendes far, som selv stod bag mange af de mærker som aldrig ville forsvinde. En historie som hun agtet at holde for sig selv. At han bed sig mærke i at hun lå og betragtede sig af ham, fik hende bare til at kigge frem igen. Hun vidste da slet ikke hvad hun skulle sige! Hun trak svagt på skuldrene. ”Ikke noget,” svarede hun ganske roligt, og med en lettere afvisende stemme, som hun igen lagde sig til rette under ham. Hun vidste da slet ikke hvad hun skulle sige!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 23, 2012 12:20:59 GMT 1
Det var næsten utroligt at Malisha aldrig havde fået massage før, selvom det også var utroligt at hun aldrig havde været en mand tæt før. Konstantin havde altid troet det, fordi hun selv havde sagt det, men at det så ikke passede kom også bag på ham. Hun var en smuk kvinde, hun var attraktiv og tiltrækkende på mange måder, skræmmende kunne hun nok godt virke når hun først blev bidende, men det skulle man bare forbi og så gemte der sig en varm kvinde i det indre. Han kunne bare ikke forstå at hun aldrig havde været en mand tæt, for havde hun aldrig haft lyst? Det var ikke et emne han som sådan gad ind på, for det var ikke fordi det gjorde ham noget, skønt det forundrede ham, for det var et valg hun selv havde valgt, og det respekterede han skam også helt fint. Det beviste desuden også blot at hun havde mere værdighed end andre – såsom ham, for han selv havde alt for let til at give efter, skønt han faktisk ikke havde været nogen kvinde tæt, siden Malisha var flyttet ind i huset, det kunne han så også godt mærke, men han ville jo gerne vise hende at han kun ønskede hende, skønt hun ikke just så ud til at lægge mærke til noget som helst. Konstantin endte med at stoppe sin massage af hendes ord. ”Hvad?!” spurgte han tydeligt forarget. Troede hun virkelig at han kun sagde det, for at tale hende efter munden? Han endte med at fnyse tydeligt utilfredst, „jeg siger det, fordi jeg mener det! Enhver kompliment jeg giver dig, er oprigtig. Og jeg som troede at du kendte mig bedre.” Han bed tænderne let sammen, hvor han ikke kunne skjule den skuffede tone. Hvorfor troede hun altid at han var en slyngel? Måske han altid havde været kvindeglad, men hun kunne ikke engang se at han ikke havde været en kvinde tæt i flere måneder! Han havde desuden også lovet hende det, men hun troede aldrig på ham, og det gjorde faktisk ondt at hun ikke stolede på ham på det punkt. Han fnøs endnu engang, som han begyndte at massere hende igen – selvom det var en anelse hårdere, dog uden at han selv lagde mærke til det. Dumme kvinde! Hun troede aldrig på ham! At Malisha fjernede blikket, da Konstantin spurgte ind til det, fik ham let til at trække på smilebåndet. Det var ikke fordi han havde noget imod at hun kiggede på ham, det havde bare lignet at hun havde tænkt noget samtidig. ”Sikker? Du så ellers tænksom ud?” spurgte han roligt. Han vidste ikke om det bare var fordi hun havde tænkt på noget andet, eller om hun havde tænkt på noget helt præcist omkring ham, men det tog han nu ikke så tungt, hun havde bare lignet én der havde haft noget på hjertet. ”Eller nød du bare synet af charmerende, flotte og lækre mig?” spurgte han i en selvsikker og dog morende tone, imens hans mørke øjne hvilede lystigt på hende, som han fortsatte massagen af hendes ryg. Han kunne faktisk godt lide at være den som tog lidt hånd om hendes ømme muskler og hjalp hende i god stand igen!
|
|
Warlock
876
posts
0
likes
Trust only you!
|
Post by Malisha Pamariaz M. Acheron on Aug 23, 2012 13:56:50 GMT 1
Malisha havde aldrig nogensinde været nogen mand tæt, udelukkende fordi at hun slet ikke.. ønskede det. Hun havde slet ikke ønsket den form for forpligtelser, og hun havde slet ikke ønsket andet, for et sted, så var hun vel pligtopfyldende, og hun vidste og havde vidst i frygtelig mange år, at hun havde været trolovet med en anden mand, selvom hun ikke havde gjort noget ud af det til nu om ikke andet. Det var bare forkert at gå fra den ene til den anden, for ikke at glemme, at det ikke ligefrem var noget som hun kunne gøre noget ved som sådan, også fordi at hun havde sin plads som leder, som hun skulle holde ved, og så hjalp det hende da slet ikke at hun var kendt som en player som gik fra den ene til den anden, for det ønskede hun da slet ikke! Det var ikke fordi at hun ikke troede på ham, for det gjorde hun skam, selvom det slet ikke var noget som hun var meget for at vise. At han så skulle tage den tone i brug, og faktisk stoppe sin massage, var noget som direkte irriterede hende, selvom hun vidste, at hun ikke kunne gøre noget som helst ved det af den grund. Hun vendte blikket direkte fast i retningen af ham igen ved at skæve over sin ene skulder. ”Jeg kender dig, Konstantin og det har jeg gjort i årevis!” endte hun med en direkte fast tone, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn som sådan. Øjnene kneb hun sammen, også selvom hun ikke rigtigt kunne gøre noget ved det, for nu lå hun fast under ham! ”Jeg har bare.. mit besvær ved at tage det til mig, og den slags burde du da efterhånden vide om mig..” endte hun med en yderst kortfattet mine, for løgn var det jo heller ikke. Hun var slet ikke god til det med komplimenter! At han genoptog sin massage af hende, havde hun bestemt ikke noget imod, for nu hvor det ikke gjorde ondt, så.. var det faktisk behageligt! Malisha lagde sig endnu en gang godt til rette i sengen og med ham over sig, hvor hun lod sig forblive i den mere.. sårbare stilling ved at ligge halvblottet under en mand. At det jo så var ham, var slet ikke noget som gjorde hende det mindste, for hun havde slet ikke noget imod det. At han så ikke lod det gå, var noget som svagt fik hende til at smile, hvor hun let rystede på hovedet. Lækker var han, og han så godt ud, så selv der måtte hun erkende, at hun virkelig var heldig, selvom hun måske ikke havde gjort det største ved det, så vidste hun skam, at det lå der af den grund. ”Jeg tror minsandten, at det er endnu en af de mange store tanker fra din side af, min kære Konstantin.. Du begynder at falde lidt af på den,” endte hun med en stemme, som alligevel tydeligt måtte indikere at hun faktisk lavede sjov med ham, hvilket i sig selv, faktisk ikke skete særlig ofte, men det var der nu og da alligevel af den grund, om det var noget som hun nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. Hun trak vejret dybt og slap det i et suk, nu hvor hun kunne slappe af, og det var virkelig rart!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 23, 2012 14:18:52 GMT 1
Det irriterede Konstantin at Malisha altid skulle afvise ham, for han blev ærligtalt i tvivl om hun overhovedet gad trolovelsen, skønt hun sagde ja til det, for han gad i hvert fald ikke tvinge hende til noget hun ikke gad! Desuden så gad han heller ikke ydmyge sig selv ved at åbne sig op og så blive skudt ned, for det havde han jo allerede prøvet et par gange efterhånden! Derfor irriterede det ham virkelig grænseløst! Han kunne næsten ikke gøre det mere klart at han faktisk kun ønskede hende, men det var virkelig som om hun var blind som en muldvarp! At hun så skulle se skulende mod ham, fik ham kun til at se skulende tilbage mod hende, for han var virkelig også dødtræt af hendes afvisninger konstant! Han fnøs let. Han vidste godt at hun havde kendt ham i årevis, men af og til, virkede det som om hun slet ikke kendte ham overhovedet. ”Ja? Derfor du betvivler mine ord? Jeg kunne aldrig drømme om at lyve for dig, Malisha. Og jeg er oprigtig og ærlig i mine komplimenter til dig, for jeg ser ingen grund til andet, når du er og bliver min trolovede, som jeg faktisk er helt tilfreds med på alle måder og kanter! Jeg kunne ikke være mere stolt over en kvinde, som jeg er over dig, hvorfor kan du så ikke bare stole lidt på mig, når det kommer til det private?” spurgte han sagte. Hun stolede hundred procent på ham ved det professionelle, det vidste han udmærket godt, han vidste at hun ikke ville tøve med at lægge sit liv i hans hænder, som det var omvendt, for de havde altid taget sig af hinanden, men når det kom til det private og følelserne, så bakkede hun helt ud i stedet for at tage ham i hånden og faktisk stole på ham, for det var på ingen måder hans intentioner om at såre hende dybt, det var da det sidste han ville! Og hun burde vide at hun kunne stole på ham! ”Jeg ved godt at du er elendig til komplimenter, men jeg er.. du afviser mig konstant, og jeg har brug for bare lidt bekræftelse af og til,” svarede han sandfærdigt, som han bed tænderne lidt sammen. Hun skulle jo have det ind med ske! Hun forstod aldrig hans hentydninger! At Malisha slappede mere af nu, var noget som faktisk glædede Konstantin, for hun havde haft brug for den massage og selvom et havde gjort ondt i starten, så var det jo kun fordi han skulle have løsnet alle musklerne op, og nu hvor det var gjort, så kunne hun nyde af det gode ved en massage; nemlig at det fik én til at slappe af. At hun så sagde at han begyndte at falde lidt af på den, så gled et morende smil over hans læber, da han godt kunne høre at hun sagde det i sjov. ”Hvad?! Jeg vil aldrig falde af på den, min skat! Selv som en gammel gråhåret mand, så vil kvinderne sværme om mig, men til den tid, så har jeg den smukkeste hustru ved min side,” svarede han tydeligt selvsikkert og med et morende smil, hvor han med hustru, naturligvis mente hende. Han lod fingrene massere nænsomt og blidt omkring hendes muskler, hvor han også måtte betragte sig af hendes mange ar; nogle værre end andre.
|
|
Warlock
876
posts
0
likes
Trust only you!
|
Post by Malisha Pamariaz M. Acheron on Aug 23, 2012 14:35:55 GMT 1
Malisha stolede så sandelig på Konstantin, når det kom til det professionelle, hvor sagen omkring det private straks var en helt anden sag. Det var ikke ligefrem fordi at hun ikke stolede på ham, men.. det var virkelig bare indviklet! Det var svært for hende at forklare, men tanken omkring forpligtelser, var noget som i sig selv, faktisk skræmte hende mere end det som noget andet kunne gøre, så selvfølgelig var det noget som selvfølgelig måtte sige sit for hendes vedkommende! Hun vendte blikket op mod ham, som han gik mere i dybden, hvor hun så også kunne høre, at det var noget som faktisk frustrerede ham og.. det var noget som fik hende til at tie, for hun vidste at hun kunne være krævende, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne gøre noget ved, men hun forsøgte da virkelig at gøre det så godt som det nu var hende muligt, og det var altså ikke fordi at det var nemt for hende, for det var det altså ikke! Hun fnøs som hun vendte blikket væk fra ham, for.. ordene ramte jo, for hun vidste at hun slet ikke var retfærdig, hvad den mand angik, men hun kunne jo ikke ligefrem gøre for det! ”Jeg er ikke nogen privat kvinde, Konstantin.. Jeg.. er ikke god til de forpligtelser. De skræmmer mig, og det ved du jo godt,” forsøgte hun. Hun kunne skam godt forstå hans frustrationer, men hun forsøgte faktisk! Og det var altså ikke alt sammen lige nemt, og det var noget som virkelig gjorde hende frustreret som intet andet overhovedet! Han havde brug for bekræftelsen, og hun vidste ikke altid hvordan hun skulle give ham den. ”Jeg ved det godt… Undskyld.” Hendes sidste ord var udtalt meget stille, for selv det med at undskylde, var hun bestemt heller ikke særlig god til! Malisha formåede langt om længe at slappe af, og det føles virkelig, virkelig rart, det var der ingen tvivl om! Svagt endte hun med at sukke, som hendes øjne gled i. Smerten var gledet over i behag, og det var noget som for alvor fik hende til at slappe af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Selv hun var faktisk i stand til at lave sjov, også selvom det var noget som i sig selv, faktisk skete temmelig sjældent, men dog af den grund, så var det ikke noget som hun ville frem med bare sådan. Hun grinede ganske let og vendte blikket mod ham igen. At han direkte omtalte en hustru, måtte næsten være hende. ”Og hvem er denne såkaldte hustru, som du så yndigt omtaler?” spurgte hun sagte, som hun roligt blev liggende under ham, også selvom hun var i stand til at se ham sådan nogenlunde, ås var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tungen strøg hun over læberne. At han var en kvindernes mand, vidste hun godt, og det var den tanke som kunne skræmme hende lidt, for hvad nu hvis det skulle vise sig, at hun faktisk ikke var god nok..?
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 23, 2012 14:59:22 GMT 1
Det var ikke fordi Konstantin havde særlig mange krav eller ville stille særlig mange forpligtelser, hvis de endelig skulle blive gift – som han faktisk ønskede! – for han havde aldrig været en mand der krævede meget, og når han kendte Malisha så godt som han gjorde, så kunne han aldrig drømme om at gøre hende til en husmor! Han var stolt af hende, som den kvinde hun var, og han var faktisk helt tilfreds med at det var hende der var hans trolovede og ingen anden kvinde! Havde det været en anden kvinde, så ville han nok sætte lidt andre forventninger, men det var ikke tilfældet, så det så han virkelig ingen grund til! Hvis nogen derimod skulle være nervøs, så var det ham, for hun satte høje forventninger til ham og selvom han godt forstod hvorfor – specielt når han havde været så kvindeglad igennem sit liv – så var han stadig bange for at han skulle skuffe hende, for det ønskede han jo ikke! Han mente dog at han allerede gjorde det godt, for han havde faktisk ikke været tæt på en kvinde og med de måneder der var gået, så nærmede det sig vel snart et halvt år? Det var altså en stor ting for hans vedkommende! Men at hun ikke så det, det gjorde ham frustreret, for han havde brug for at hun også så det gode han gjorde og ikke kun kritiserede ham når han gjorde noget forkert. At hun prøvede og forsøgte, kunne han godt høre på hende, hvor hendes svar et sted var en bekræftelse i sig selv. Han trak let på smilebåndet. ”Malisha.. du tager sorgen på forhånd. Jeg har aldrig sagt store forventninger til dig, jeg har ingen kæmpe forpligtelser. Uanset hvad, så ved jeg at du vil kunne leve op til alt, for det gør du allerede. Jeg ville bare ønske at du stolede lidt mere på mig og i stedet for at afvise mig hele tiden, så også giver mig lidt bekræftelse, så jeg er sikker på at du faktisk ønsker … os,” fortalte han roligt. Hun havde aldrig været god til det med følelser, hvilket han vidste, men det ændrede ikke på at han ønskede hende ved sin side. At hun så undskyldte, vidste han var en stor ting, hvor smilet også kun bredte sig. ”Du behøver ikke undskylde Malisha. Jeg ved du forsøger, men til tider må jeg indrømme at du gør mig i tvivl om du overhovedet ønsker trolovelsen og det at trække den videre,” svarede han mere stille. Malisha var måske ikke typen der lavede særlig meget sjov, til tider fandt Konstantin hende alt for humorforladt og stivnakket, for han kunne faktisk godt lide når de endelig formåede at more sig med hinanden, for det var altid dejligt forfriskende! At hun sukkede over massagen, fik ham til at trække på smilebåndet, for han ville langt hellere høre hende ligge og sukke frem for at klynke! Desuden så kunne han også tydeligt mærke at hun slappede ordentligt af, hvor hun også lød til at nyde det. At hun så grinede, kom faktisk bag på ham, for det var næsten så sjældent at han knap nok kunne huske lyden af hendes latter! Det fik ham dog til at trække på smilebåndet. ”Det er da den unge, smukke, attraktive og gudeskønne frøken, som ligger under mig i øjeblikket,” svarede han sandfærdigt, hvor hentydningen ikke kunne blive mere tydelig, da det skam var hende han omtalte, når han sagde hustru.
|
|
Warlock
876
posts
0
likes
Trust only you!
|
Post by Malisha Pamariaz M. Acheron on Aug 23, 2012 18:54:02 GMT 1
Malisha havde måske en irriterende tendens til at sætte alt for høje krav, men igen, så forsøgte hun vel bare at.. beskytte sig selv? Det var betydeligt nemmere for hende, at leve op til de mange krav og forpligtelser, når han ikke var der, kontra nu hvor han faktisk konfronterede hende med det hele, for det var slet ikke noget som hun var særlig god til. Faktisk så var det noget som kun måtte skræmme hende yderligere! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. I hendes hoved, lød det som den ene anklage efter hinanden, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gavnede hende på nogen måde, for det var faktisk noget som gjorde hende direkte vred eller irriteret et eller andet sted, og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre på nogen måde! Hun vendte blikket væk fra ham igen. ”Du får det til at lyde så nemt, men det er det altså slet ikke! Jeg er ikke god til de forpligtelser, og..” Hun endte med at tie. Et sted så var hendes problem jo faktisk i hende selv, for hun havde jo som sådan ikke et problem med ham. At det direkte lød til at han faktisk tvivlede på hende, var noget som gjorde ondt. Ringen havde hun aldrig lagt, hvilket så sandelig var et tegn i sig selv til hvad det egentlig var hun ville! Næverne knyttede hun igen omkring sengetøjet, som hun stirrede frem for sig. Han var frustreret.. Det var næsten noget som hun bare kunne høre i hans tone, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund. Tvært imod, så gjorde det hende faktisk ked af det. ”Du.. tvivler på mig?” spurgte hun næsten med en tydelig skuffelse i stemmen. Det var faktisk noget som gjorde ondt! At lave sjov, var måske ikke noget som Malisha gjorde normalt, men lige nu kunne hun da ikke lade være! Hun følte sig.. fri på en underlig måde, og det var faktisk noget som hun godt kunne lide. Det var lige før hun kunne falde i søvn, så fri som hun pludselig følte sig, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Hun trak vejret dybt. At det var hende som han hentydede til, fik det tilfredse smil til at brede sig på hendes læber - tydeligt med en glæde et eller andet sted, selvom det bestemt heller ikke var noget som hun normalt viste bare sådan uden videre. At han direkte så sig dem gift, var nu alligevel en tanke som hun godt kunne lide. Hun fik sig let bakset om på ryggen i stedet for, hvor hun vendte sig med blikket mod ham. At hun lå fuldkommen blottet fra livet og op, var slet ikke noget som rørte hende, for han havde jo trods alt set det hele mange gange. Selv på maven og brystet var arrene værre end de var på ryggen, men hun skjulte dem dog ikke, for det var der ingen verdens grund til. ”Den tanke kan jeg godt lide..” endte hun selvsikkert og med et stille smil på læben.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 23, 2012 19:09:58 GMT 1
Konstantin ønskede egentlig ikke at sætte noget krav eller forpligtelser til hende, men der var naturligvis altid visse når det kom til et ægteskab, men han var slet ikke i tvivl om at hun nok skulle leve op til alle hans forventninger, for han havde jo ikke nogen som sådan. Han kunne lide hende for den hun var, og han var glad for at det var hende og ingen andre der var i hendes sted, for han ønskede oprigtigt at føre trolovelsen videre til et ægteskab med hende! At hun så selv tøvede på vejen, var noget der gjorde ham selv usikker, for han frygtede jo et sted for at hun skulle få kolde fødder og bakke ud. Han så let mod hende til hendes ord. Han kunne virkelig ikke se det svære i det, for det var jo så nemt og lige til! Der var jo ingen forpligtelser, ikke noget som hun ikke allerede havde opfyldt. Hun var ingen andre mænd tæt, så tro var hun jo, hun var en stærk kvinde der sagtens ville kunne udføre sit arbejde, så det var jo ikke fordi noget ville blive ændret som sådan, foruden de kunne kalde sig for hinandens mand og hustru. ”Men Malisha.. intet bliver lavet om, andet end at vi kan vise vielsesringene stolt frem og kalde os for mand og hustru. Jeg har skam ikke tænkt mig at lave om på dig, hvis det er det du frygter,” svarede han stilfærdigt, som han genoptog sin massage, efter kort at have stoppet, for at se på hende da han havde talt. Han selv kunne ikke se problemet, men han havde så heller ikke noget problem med at erkende sine følelser. Hendes skuffede tone, fik ham dog til at stoppe massagen igen, hvor han så mod hende. ”Jeg bliver usikker, når du konstant afviser mig. Der er en hårfin grænse mellem usikkerhed og tvivl,” svarede han sagte, som han vendte blikket mod hendes ryg igen. Hvis hun virkelig ønskede at trække trolovelsen videre, hvorfor skulle hun så konstant afvise ham og fremstille det som var hun usikker på ham? Ellers måtte hun jo selv tøve eller være i tvivl. ”Er du i tvivl? Vil du tøve med at trække det videre til et ægteskab?” spurgte han efter en længere pause. Han måtte altså vide besked! Han ville jo heller ikke tvinge hende til noget, og undgå en ydmygelse af sig selv ville han da klart foretrække! Hvis Konstantin skulle se sig gift med nogen, så var det da klart Malisha! Hun var ejer af hans hjerte, hun var den person der var vigtigst for ham – sådan havde det jo faktisk altid været. Han ville støtte hende igennem resten af sine år, som han havde gjort fra de havde været små, så han så ingen grund til andet. At hun endte med at rykke på sig, så hun lagde sig om på ryggen, fik ham til at blinke overrasket med øjnene, hvor han både trak hænderne til sig og løftede sig en anelse, så hun blev i stand til at vende sig om. Han lod hovedet søge let på sned, hvor et tydeligt smil gled over hans læber, som han nu havde frit udsyn til hendes flotte barm og smukke overkrop. Arrene var måske værre på denne side, men han var ligeglad, for han havde altid nydt synet af hende. At hun godt kunne lide tanken om dem gift, gav jo også ham selv lidt mere blod på tanden, for det var jo sådanne bekræftelser han havde brug for at høre og vide. ”Godt,” svarede han med et let smil, hvor hans hænder roligt tog omkring begge hendes, inden han kyssede hendes fingre, „er det meningen jeg skal massere din front nu?” spurgte han drillende, som han havde troet at hun havde nydt af massagen.
|
|
Warlock
876
posts
0
likes
Trust only you!
|
Post by Malisha Pamariaz M. Acheron on Aug 23, 2012 19:30:50 GMT 1
Det var slet ikke fordi Malisha var i tvivl, eller.. hun vidste det faktisk ikke rigtigt, men der fulgte jo alligevel frygtelig mange forpligtelser med, hvad ægteskaber angik, og hun ønskede jo ikke ligefrem at der skulle være flere punkter at ramme, også fordi at hun vidste, at hun var temmelig udsat selv, udelukkende fordi at det var den race som hun nu var, og at hun var en kvinde i så høj en stilling som hun var, så var hun nødt til at være klar og på dupperne hele tiden! Det i sig selv, at smide facaden, var bestemt ikke noget som hun bare gjorde sådan uden videre, men det var nu bare sådan at det måtte være, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun bed sig svagt i læben. Nu hvor han direkte havde valgt at konfrontere det med hende, så var hun nødt til at se skrækken direkte i blikket og så tage den derfra, selvom det bestemt heller ikke var noget som hun var synderlig god til af den grund. ”Jeg er ikke bange for, at du vil lave om på mig, for det ved jeg skam udmærket godt, at du ikke vil, men.. sagen er lidt den at.. Jeg ved ikke.. Jeg ved det ikke..!” Tanken måtte i sig selv frustrere hende, for hun vidste for pokker da ikke hvad hun skulle sige til ham, og det var i sandhed en frustration uden lige, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Hun vendte igen de mørke øjne direkte mod ham og med en tydeligt spørgende mine, næsten som var hun endt fuldkommen overrasket! Hun var jo slet ikke i tvivl! ”H-hvis jeg ikke ville det, havde jeg afbrudt det hele for længst..” Hendes ord var nok mere forsigtige, men dog oprigtige. Følelser var hun ikke god til, men af den grund, så vidste hun altid hvad hun ville have! At lægge sig med fronten mod ham, var noget som Malisha egentlig gjorde uden at tænke sig om. Konstantin havde jo trods alt set det hele før, så det var jo egentlig ikke fordi at det var noget som rørte hende som sådan, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han alligevel måtte smile på den måde, fik hende til at smile lige så, for hun kunne faktisk godt lide, når han så sådan på hende. Han var den eneste som i det hele taget skulle have lov til at gøre det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! At han kyssede hendes hænder, sagde hun nu ikke noget til, hvor hun selv roligt tog omkring hans ene hånd, som hun placerede på sit blottede bryst – hvor hun faktisk lod ham mærke efter, også selvom det stadig var en handling i ren og skær forsigtighed. ”Så lang tid du ser mig, og ikke enhver anden kvinde,” endte hun sandfærdigt. Ja, et sted så led hun vel lidt af mindreværdskomplekser, selvom hun havde været utrolig god til at skjule dem? Det var hans syn på kvinder, og dem som han havde været sammen med så mange gange, som havde holdt hende fra det, og som stadig kunne gøre det! Hun betragtede ham, selv uden at flytte hans hånd igen. Han måtte godt røre hende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 23, 2012 19:47:59 GMT 1
Konstantin var slet ikke i tvivl om hvad han ville og han ville kæmpe for det, så længe han havde hende med på vognen. Han selv havde altid gået med sin trolovelsesring, som han vidste at hun også altid havde gået med, og de vidste begge at trolovelsen altid havde været der, men det var jo først nu at de for alvor begyndte at tale alvor om den, også fordi han selv gerne snart ville have gjort noget ved den, og han så da helst at den blev ført helt i hus, for han ville faktisk gerne giftes med hende! Han var slet ikke i tvivl, men hende selv fremstillede det hele tiden som om hun var i tvivl. Hun tøvede, og han vidste at hun aldrig havde været god til det med følelser, men derfor gjorde hendes mange afvisninger ham i tvivl om hvad hun faktisk ønskede. At hun ikke afsluttede sin sætning, gjorde blot at han stadig ikke vidste hvad han skulle forholde sig til, for det gjorde han ærligtalt ikke! Han kunne jo ikke hjælpe hende igennem det, hvis hun ikke talte til ham og forklarede ham hvad der var galt! Tankelæser var han altså ikke! Eller lidt var han, men ikke ved hende. Han sukkede en anelse eftertænksomt, som han betragtede sig af hende. Hun var frustreret. ”Du er bange,” konkluderede han, som var det afslutningen på hendes rigtige sætning, „frygter du at du ikke ville kunne leve op til mine forventninger?” Han så roligt og dog spørgende på hende. Han vidste ikke hvad der gik hende på, så når hun ikke selv fortalte det, så måtte han jo forsøge at gætte det, hvilket præcis var hvad han forsøgte med sine spørgsmål. Hendes ord gjorde det kun tydeligt at hun faktisk gerne ville og det var også et svar han kunne stille sig tilfreds med! Han trak på smilebåndet. ”Godt, for jeg ønsker dig med sind, sjæl, krop og hjerte,” svarede han sandfærdigt, så hun også vidste at han ønskede at gå ind til det med oprigtighed og ikke kun fordi det var dem krævet. Det at Malisha havde vendt sig om, tog Konstantin ikke så tungt, for udsigten var jo klart bedre herfra! Han kunne heller ikke lade vær med at smile, for han havde jo altid kigget når muligheden havde budt sig, hvor han altid havde fundet hendes krop flot og tiltrækkende, skønt han også havde set hende ikke kun halvnøgen, men også helt splitternøgen mange gange, ligesom hun havde omvendt. At hun tog om hans hånd og placerede den mod hendes blottede bryst, fik hans hjerte til at springe et slag over, hvor hendes handling et sted kom bag på ham, skønt han intet gjorde for at afvise hendes handling. Han gjorde dog intet for at begramse hende, eller noget andet der nærmest fik ham fremstillet som lysten, da han tværtimod kun strøg sin tommel over den nøgne hud i blide og nænsomme strøg, da han vidste at denne form for nærvær var ny for hende, og han ville jo faktisk gerne vise at han respekterede hende og ikke kun prøvede at komme i bukserne på hende. Han tog ikke blikket fra hendes smukke og dybe mørkebrune øjne, som han kunne se ind i, for en hel evighed. ”Tro mig Malisha.. jeg har aldrig set på nogen anden kvinde, som jeg ser på dig,” svarede han i en hvisken, skønt hans tone var sandfærdig. Han havde måske været sammen med mange, men det var overfladisk, alt med Malisha var ægte og oprigtigt, fordi det hele lå hans hjerte, og det var der forskellen lå mellem hende og de andre kvinder; hun bar hans hjerte.
|
|
Warlock
876
posts
0
likes
Trust only you!
|
Post by Malisha Pamariaz M. Acheron on Aug 23, 2012 21:27:03 GMT 1
Malisha var bange, også selvom det slet ikke var noget som hun ønskede at fortælle eller stå inde ved, om det var noget som hun ellers ville det eller ikke. Hun vendte blikket direkte mod ham som han direkte konkluderede at hun var bange, for det var slet ikke noget som han havde retten til at sige, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i! Og så var det lige meget med hvor ret han havde det eller ikke, for hun kunne slet ikke have med det at gøre! Hun fnøs som hun igen vendte blikket væk fra ham. Han havde jo ret, også selvom hun ikke var meget for at indrømme det! ”Nej..” begyndte hun med en ganske kortfattet tone, som hun igen varsomt vendte blikket mod ham. At blotlægge sine følelser på den måde, var slet ikke noget som hun ønskede sig, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun blinkede ganske stille med øjnene. ”Jeg frygter at du ser de andre kvinder frem for mig.. Jeg frygter at det som du kræver og forventer af mig, ikke er noget som jeg kan leve op til, og jeg er bange for at.. jeg ikke er god nok for dig, når du endelig vil komme mig så tæt..” endte hun dæmpet, som hun blev liggende og kigget op mod ham. Nu havde hun blotlagt det hele, og et sted så var det en tanke som faktisk efterlod hende med en mindre panik, for det var slet ikke noget som hun var særlig god til! Malisha blev liggende på maven og med blikket hvilende mod ham. Selvom hun nu havde valgt at blotlægge sin sjæl, så var det alligevel noget som gjorde hende en kende usikker, selvom det ikke var noget som hun sagde noget til. Han havde brug for bekræftelsen? Det var han bestemt ikke ene om, hvilket gjorde hende mere usikker end det som godt måtte være i den anden ende. Hånden mod hendes bryst, lukkede hun let sin om, også som tegn til at han godt måtte røre ved hende. At han så var så forsigtig, fik hende svagt til at trække på smilebåndet, for hun kunne godt lide den respekt som han lagde i det, hvilket også var noget som hun havde brug for som det stod lige nu. ”Jeg er bange for, at du ikke vil se mig i længden, men.. de mange andre, som du har været tæt,” endte hun dæmpet. At erkende en skræk på den måde, var slet ikke noget som hun gjorde normalt, men nu kunne hun da slet ikke lade være med det! De mørke øjne hvilede stille på hans ansigt, også selvom det lige var før at skrækken var i hendes ansigt, det var slet ikke noget som hun kunne skjule. Selv blev hun liggende under ham, fuldkommen tryg i situationen, selvom hun vidste, at hun kunne virke frygtelig afvisende og ikke mindst meget usikker, men ikke desto mindre, var det kun for at beskytte sig selv, det var der ingen tvivl om. Hun havde jo slet ikke den erfaring som mange af de andre tøser havde!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 23, 2012 21:44:47 GMT 1
At Malisha var bange, var noget som Konstantin næsten kunne fornemme på hende. Han så desuden ikke frygt som svaghed, eftersom det faktisk var stærkt at erkende sin frygt og ikke mindst modigt, at se den i øjnene. At hun startede ud med at afvise ham og hans ord, tog han ikke tungt, da det næsten kun gjorde det mere tydeligt at han havde ret. Han blev roligt på sin plads, som han endnu sad overskrævs ved hendes lår, hvor han betragtede sig af hendes ansigt, da han ikke havde taget blikket væk fra hende endnu. Hun havde aldrig været god til det med følelser, hvilket han vidste, men hun fik jo heller ikke noget ud af at gemme inde med dem resten af livet uden at lade ham vide hvad hun følte, for ellers kom de jo ingen vegne, han havde brug for at hun åbnede op for ham, at hun blotlagde sig selv. Det behøvede ikke ske hver dag, men bare en gang i mellem, så han vidste hvad han havde at forholde sig til. At hun så valgte at lægge alle kortene på bordet, kom et sted bag på ham, selvom han måtte erkende at det faktisk også var rart, for det havde han brug for at vide, så han netop kunne hjælpe hende med at opbygge et tillidsbånd, når det kom til følelserne. Han sendte hende et overbærende smil. ”Men Malisha.. jeg kunne ikke ønske nogen andre højere end jeg ønsker dig,” svarede han roligt og ærligt, hvor han løftede sin ene hånd og strøg hende kærligt over hendes ene kind, uden at han fjernede sit blik fra hendes smukke øjne, „jeg ønsker ikke at du skal frygte alle de ting. Jeg vil have at du springer med mig, uden at tøve, for du skal vide at jeg altid vil gribe dig. Du er den vigtigste person i mit liv, det har du jo altid været.” Han så på hende med bestemte og selvsikre øjne, for han mente sine ord! Han ville jo kun have hende! At hun lukkede sin hånd omkring Konstantins, der hvilede imod hendes blottede bryst, fik ham til at trække let på smilebåndet. Han kunne godt lide at hun viste ham denne form for tillid, hvor han også ønskede at vise at han respekterede hende og hendes grænser, for det gjorde han i allerhøjeste grad! Han sendte hende tilmed et betryggende smil, som tegn til at han ikke ville gøre hende ondt eller overskride hendes grænser, men fortsatte nænsomheden og de blide strøg over den nøgne hud med hans tommel. Han nikkede roligt forstående til hendes ord. ”Jeg forstår godt din frygt Malisha, og jeg ved godt at jeg har været.. alt for lysten. Men glem ikke at jeg ikke har været sammen med nogen andre kvinder i adskillige måneder, det nærmer sig snart et halvt år. Jeg ønsker at vise, at jeg kun vil have dig,” svarede han stilfærdigt, som han ikke tog blikket fra hende. Han ville da blæse på om hun havde erfaring eller ej! Det kom jo med tiden, desuden så kunne han lide hende for den hun var, hvor han både var imponeret, men også respekterede at hun ikke havde været nogen mænd tæt på den måde, det beviste kun at hun havde morale og selvkontrol. Han lod hovedet søge let på sned med et smil på de rosenrøde læber, „desuden.. jeg har altid haft et godt øje til dig Malisha. Det har jeg haft siden vi var små, jeg tvivler på at det nogensinde vil ændre sig.”
|
|