The strength to say "I'm Sorry"

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Denne gang havde Konstantin faktisk formået at gøre det rigtige – utroligt nok! Men Malisha havde faktisk ikke noget imod det, og hun havde intet imod at anerkende det, når det endelig gik godt for ham. At blive vækket så blidt, også selvom det faktisk havde resulteret i et kæmpe nys, var ganske vidst ikke ligefrem det som hun havde regnet med, men at blive vækket af ham, med det smil og morgenmad på sengen, samt ordet ’undskyld’, så var det faktisk en temmelig god start på dagen, selv for hende. At blive forkælet, var slet ikke noget som hun var vant til på nogen måde, o et sted så kunne man vel godt være bange for, at det var noget som hun kun alt for hurtigt ville vænne sig til, for det kunne ske alt for hurtigt! Hun tog imod hans kys endnu en gang – ja, foreløbig, så fik han jo faktisk lov til at give hende dem! ”Pas nu på med at jeg ikke vænner mig til det,” endte hun ganske sigende. Lige nu var hun faktisk i et temmelig godt humør, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var faktisk noget som skete frygtelig sjældent fra morgenstunden.
Malisha brød sig faktisk slet ikke om at Konstantin skulle drikke, for det beviste jo trods alt kun for hende, at det hele var noget som påvirkede ham, og det var jo slet ikke meningen, at det skulle frem på den måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket tydeligt utilfredst i den anden retning end den som han befandt sig i, som hun valgte at bide i det sure æble. Jovist var det hans hjem, men han havde valgt at invitere hende til at bo der, og hun var jo trods alt hans forlovede, så selvfølgelig ønskede hun at åbne munden og faktisk give udtryk for sin mening og sin vilje, uden at blive høvlet ned for det. Hun rystede på hovedet. ”Som du selv siger, så er det dit hjem, og dine regler.. gør hvad du vil..” mumlede hun blot, selvom det bestemt heller ikke var noget som faktisk faldt i den gode jord ved hende, for det gjorde det da på ingen måde. Det gjorde hende faktisk ked af det et sted.
At han ikke ville lade hende tage til Den Mørke Cirkel, var nu heller ikke noget som gjorde hende noget som sådan, for det var jo trods alt en tanke som hun efterhånden bare måtte finde sig i. Desuden ville hun bestemt heller ikke sige nej tak til en fridag, for det var noget som skete så forbandet sjældent, at man skulle tro at det måtte være en løgn! ”Det lyder næsten som om at du faktisk har mange planer for mig..?” begyndte hun ganske stilfærdigt, for det var jo trods alt også noget som gjorde hende frygtelig nysgerrig, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! At han tog noget bacon, sagde hun nu ikke noget til, for det var på ingen måde hendes favorit spise alligevel. Hun begyndte roligt at spise selv af æg og alt som nu stod på den flot prydede bakke foran hende. Det var virkelig lækkert fra morgenstunden af! ”Du gør mig nysgerrig, Konstantin.. Og det er altså ikke pænt,” endte hun sigende, som hun igen vendte blikket mod ham. Lige nu var hun faktisk i et næsten skræmmende godt humør, også selvom det vel bestod i, at man skulle nyde det så længe, det nu måtte vare? For det var jo ovre før eller siden, og det vidste hun skam godt, at Konstantin allerede måtte vær klar over!

[Deleted]

Når Konstantin tænkte over det, så havde han faktisk aldrig rigtig forkælet nogen kvinde, som sådan, jovist kunne han være romantisk anlagt, han kunne sagtens give en rose, men han havde aldrig stået ekstra tidligt op for en kvindes skyld, kun for at lave morgenmad til hende, der var Malisha faktisk den første, og det så jo også ud til at det hele havde virket, og at han havde gjort tingene godt igen fra i går aftes, og den tanke glædede ham virkelig utrolig meget! Han havde haft en rose med, vækket hende blidt, kysset hende, sendt hende smil, tilmed sagt undskyld og lavet morgenmad til hende, hvor meget bedre kunne det så blive? Det havde i hvert fald virket og det var hovedsagen! Et sted havde det ikke været meningen at han ville forkæle hende hele dagen, men nu hvor han tænkte over det, så lød det faktisk umådeligt fristende, og han havde skam ideer i tankerne til hvordan han skulle tage sig af hende og få hende til at slappe af, for han skulle nok sørge for at hun ville nyde det! Han grinte næsten helt varmt til hendes ord, som hun gentog. ”Det har du sagt tre gange nu, hvis ikke fire, og jeg fastholder mit; det giver mig en grund til at være mere over dig, så det gør mig intet” svarede han mildt, som han løftede den ene hånd og strøg hende blidt over kinden. Han elskede allerede at forkæle hende! Specielt fordi hun var i godt humør!
Et sted glædede det naturligvis at Malisha bekymrede sig for Konstantin, for så beviste det jo blot at han havde en betydning for hende, hvilket var sådanne ting og handlinger som han havde brug for, netop for at vide at han stadig betød noget for hende. Han skuttede sig kort, inden han sukkede mildt, som hun vendte blikket den helt anden retning end der han sad, hvor det var tydeligt at det gjorde hende utilfreds og måske tilmed ked af det? Han rynkede brynene let, inden han rykkede sig de få centimeter tættere på hende, kun for at lægge armen omkring hende. ”Vores hjem. Det var derfor jeg sov på sofaen og ikke smed dig ud af soveværelset, for selv jeg anser også dette som dit værelse,” svarede han stilfærdigt, som han sendte hende et prøvende smil, „jeg skulle ikke have drukket, det ved jeg godt. Det var bare den letteste måde at falde i søvn på.” Det var ikke fordi han ville forklare sig ud af det, for selvom hun var hans trolovede og det også var hendes hjem, så var han stadig en voksen mand der selv bestemte hvad han ville, desuden var det jo heller ikke noget som skete hver dag, kun denne ene enkle aften, så det ville sikkert ikke gentage sig.
Malisha havde fortjent en fridag uden tvivl! Nu havde hun arbejdet så hårdt igennem flere uger, og i mange af de uger havde hun haft det ekstra hårdt, fordi hun havde troet at hun havde mistet ham, så hun havde virkelig fortjent en fridag efterhånden! Konstantin ville i hvert fald ikke tillade at hun tog på arbejde, for han ville langt hellere have at hun slappede lidt af og gav sig lidt tid til sig selv, så hun var frisk i morgen og kunne fortsætte sit arbejde i topform. ”Faktisk ikke,” erkendte han ganske roligt, hvor han så mod hende, „men ved du ikke at jeg er en verdensmester i at improvisere?” lagde han spørgende og dog drilsk til, hvor han blinkede let til hende. Han slap en munter latter til hendes ord. ”Jeg kan godt lide at gøre dig nysgerrig, det er altid så sjovt,” svarede han drillende, som han kluklo ganske let for sig selv. Han blev helt selv i godt humør fordi hun også var!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha var på ingen måder vant til at blive forkælet på den måde, og et sted, så var det faktisk en tanke som hun godt kunne lide, om det var noget som man nu ville det eller ikke, men det var nu bare sådan at det måtte være. Hun vendte blikket roligt mod ham endnu en gang. Hvad han havde af planer og tanker for i dag, vidste hun ikke, men det så bestemt ikke ud som om at hun skulle have lov til at komme på arbejde lige i dag, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som hun sagde noget til, for hun vidste, at det ikke var noget som hun fik det mindste ud af alligevel. ”Jeg ved nu ikke rigtigt.. Tør jeg nu blive hjemme..?” endte hun ligegyldigt, også selvom det slet ikke var noget som hun havde noget imod som sådan, for hun kunne faktisk godt lide at blive forkælet. Også fordi at det slet ikke var noget som hun kunne sige sig, var noget som hun var vant til, men det var noget som hun helt klart godt kunne vænne sig til, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Også fordi at det var nyt, hyggeligt, men også på sit vis, spændende for hende.
Malisha brød sig slet ikke om at se ham drikke, også fordi at det kun beviste for hende, at han var tydeligt påvirket af det hele, selvom det nu ikke ligefrem var noget som hjalp hende, for det efterlod faktisk hende med en form for.. samvittighed? Hun følte at hun havde gjort noget forkert? Hun var jo trods alt nødt til at passe på sig selv, og det var faktisk også det som hun forsøgte med, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, men det var nu bare sådan at det var. Det var hans hjem, og det var sådan at det altid havde været for hendes vedkommende, det var helt sikkert! ”Uanset hvad, så er det jo dit hjem, Konstantin, så du skal selvfølgelig være fri til at gøre hvad end du lyster..” mumlede hun ganske let, og med det samme ganske kortfattede blik. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun kunne gøre noget ved af den grund. Og det var noget som hun bare måtte finde sig i, og den utilfredshed ønskede hun at vise ham! Hans arme om hende, gjorde nu ikke den store forskel, andet end at det beviste for hende, at han faktisk gad hende.
Tanken om at være alene og efterladt, var den tanke som Malisha havde gjort sig igennem flere uger, så hun havde virkelig knoklet efterhånden, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Nu kunne hun slappe lidt af, og at han ønskede at hun skulle slappe af, var noget som hun godt kunne fornemme, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes del. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang og med den samme mine. Hun kunne slappe af lige nu, men det kunne meget hurtigt ændre sig. Der skulle faktisk ikke meget til for hendes vedkommende, det var helt sikkert! At han morede sig ved at gøre hende så nysgerrig, var bestemt heller ikke noget nyt, for det var jo bare typisk ham! Hun himlede let med øjnene og med et smil på læben. Lige nu følte hun sig faktisk meget godt tilpas, og det var en meget rar fornemmelse, at skulle sidde igen med, det var der ingen tvivl om overhovedet. ”Visse ting er åbenbart gået direkte forbi min næse, må jeg vidst erkende,” endte hun sigende. Hun tog den sidste bid og endte med at sætte bakken fra sig. Hun var ikke vant til morgenmad, så hun spiste faktisk ikke særlig meget – som hun heller ikke havde gjort igennem frygtelig mange uger. Der havde ikke været tid til det.

[Deleted]

At Malisha kunne lide at blive forkælet, var noget som morede Konstantin, selvom han et sted godt kunne forstå hende, for det var vel aldrig sket for hende? Han selv kunne ikke mindes at han havde gjort det før, for det var jo kun her i de senere måneder, at de var kommet så tæt ind på hinanden og begyndt at tale ordentligt og fornuftigt om trolovelsen, og han havde aldrig nogensinde forkælet en kvinde i sit liv, ikke af andre! Malisha var faktisk den første dér. Det gjorde ham faktisk intet, det var da noget han så næsten kunne prale af, når hun nævnte alle de andre kvinder, som han havde været sammen med, for det var ikke just noget han var stolt af, slet ikke. Han kluklo ganske let til hendes ord, hvor han rystede smilende på hovedet af hende. ”Hold da op! Tør du ikke være hjemme, når du har en stærk, flot og charmerende mand til at passe på dig?” spurgte han drillende og med en tydelig selvsikkerhed i stemmen, skønt det også kun var ment i sjov. Han ville nok nægte hende at tage af sted, for selv hun havde brug for en pause af og til og med det som hun havde udrettet, ville det ikke gøre noget at holde lidt lav profil og da slet ikke at tage en enkelt fridag, for selv hun skulle jo genoplades af og til! Hun havde fortjent en fridag og det ville han hellere end gerne skænke hende!
At Malisha ikke brød sig om Konstantins drikkeri, beviste kun at hun bekymrede sig for ham, og hendes bekymring beviste kun at han betød noget for hende, men så var spørgsmålet jo så bare hvor meget han betød for hende. Han ville dog gerne tage hensyn til hende, selvom det ikke var fordi han drak hver dag, for det var jo slet ikke tilfældet! Han var ikke alkoholiker! Måske han kunne nyde et par rødvinsglas af og til, men det var ikke fordi han drak hver dag! Dette havde jo kun været fordi hun havde gjort ham frustreret og han havde følt sig oprevet og næsten helt irriteret, så det havde bare virket som den nemme løsning for at falde i søvn. Et let smil gled over hans læber ved hendes ord, og selvom hun forsøgte at spille ligeglad, så vidste han at det var det sidste hun var. Han løftede den ene hånd, hvor han lagde den mod hendes kind, for at vende hendes blik imod sig. ”Det sker ikke igen,” forsikrede han hende. Han håbede i hvert fald ikke at denne dag ville ende ud på samme tid, for så blev han da først sindssyg! Han magtede ikke alle de skænderier, og da slet ikke fordi han valgte at åbne sig op for hende og direkte blotlægge sin sjæl!
Konstantin lod Malisha spise færdig, hvor han roligt hjalp hende væk med bakken, ved at tage den og sætte den over på natbordet, hvor rosen også befandt sig. Han så roligt mod hende igen med et let smil om læberne. Han morede sig over hendes nysgerrighed, for det var faktisk sjældent man fik den vakt, men det var alligevel sket og det morede ham nu engang. Han vendte blikket mod hende og med et skævt smil på læberne. ”Og jeg som ellers troede at du kendte mig, vidste hvilken fantastisk og perfekt mand jeg er!” endte han skuffet – selvom den skuffede tone kun var et spil fra galleriet, hvilket det drilske smil måtte afsløre.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Med den opvækst og opdragelse som Malisha havde fået, så var det bestemt heller ikke fordi at hun var vant til at blive forkælet. Hun var slet ikke vant til at blive tvunget i rollen som en kvinde, så det var faktisk noget som var ganske nyt for hende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Det var selvfølgelig noget som havde sat sig sine spor i hendes egen personlighed, for det at give sig hen til den kvindelige side af sig, og faktisk lade sig beskytte og blive passet på af andre, var slet ikke noget som hun var vant til, men hun kunne godt lide, når hun faktisk kunne finde ud af, at føle sig tryg med det, også selvom det bestemt heller ikke var noget som var helt nemt for hende altid, men hun forsøgte da om ikke andet! Hun himlede let med øjnene og betragtede ham med en ganske sigende mine. ”Hvis manden ikke lægger sig i graven og drikker sig stangstiv først, så muligvis..” påpegede hun med en sigende mine, og med et let smil på læben. Hun mente det faktisk drillende, for lige nu var hun faktisk i et ekstremt godt humør!
Selvfølgelig skulle Konstantin have lov til at gøre hvad han lystede i hans eget hjem, men drikkeriet, var faktisk ikke noget som Malisha brød sig særlig meget om. det beviste kun for hende, at han var påvirket af det hele, og det var noget som automatisk påvirkede hende, for Konstantin havde jo altid haft en utrolig stor betydning for hende. Lige hvor meget, vidste hun jo godt selv, og det var ord som hun i sig selv, faktisk var bange for at komme frem med, for hun ønskede da slet ikke at fremstå som svag eller en med for mange ømme punkter, for det var noget som folk kunne ramme, og det var slet ikke noget som hun havde lyst til hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for! Hånden mod hendes kind, fik hende let til at lukke øjnene, inden hun en kende modvilligt, lod hovedet søge mod hans hånd og videre mod hans blik, som han direkte bad til at hun skulle se på ham, selvom det bestemt heller ikke var noget som hun var helt så tilfreds med i det store og hele. ”Du bestemmer jo selv, det er jo dit hjem, så jeg skal ikke bestemme.. jeg er jo ikke din mor..” endte hun sigende, for det var jo selv ord som han havde taget i sin mund, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne sige noget til. Her i huset, havde hun ingen magt over ham.
Det at blive nysgerrig, var normalt slet ikke noget som lå til Malisha, men det var nu sket alligevel, selvom det var noget som skete så frygtelig sjældent, også selvom det slet ikke var noget som hun kunne gøre noget ved af den grund. Hans selvsikkerhed var virkelig ekstrem her til morgen, så det var åbenbart ikke bare hende som havde en god morgen – også selvom det for hendes vedkommende, med lethed kunne ændre sig som det rene ingenting, hvis det skulle vise sig at blive en nødvendighed, for der var bare grænser ved hende, som man ikke skulle overskride. Hun gled endnu en gang ordentlig ned i sengen og lagde sig til igen og kunne falde i søvn. ”Den selvtillid der… Det er sjældent jeg har set den så tydeligt.. Det klæder dig faktisk,” endte hun ganske sigende, som hun lagde sig mere om på siden og med fronten mod ham.

[Deleted]

Det var vel altid rart at man havde nogen til at få én til at slappe lidt af? Til faktisk at nyde livets stille stunder, så man kunne blive ordentlig frisk og genopladet med energi? Det var altid rart at have nogen som man kunne smide hæmningerne ved og være sig selv overfor, det var altid rart med én som kunne få en til at slappe af og få en til at falde til ro, hvor man faktisk kunne føle sig tryg og sikker. Det var altid rart med nogen i sit liv, som stod én nær. I Konstantins tilfælde var det jo faktisk kun Malisha, han havde nært, hvor det vel også var sådan den anden vej? Han havde aldrig rigtigt haft brug for andre i sit liv, for han havde jo altid kunnet tale med Malisha om alt, han havde altid indviet hende, specielt hvis hun selv viste interesse for noget, og som hun også altid havde kommet til ham og indviet ham. Det havde altid været nok for ham kun at have hende, så han havde aldrig rigtigt kigget efter nogen anden, for hvem kunne erstatte det bedste? Han måtte slippe en kort, men munter latter til hendes ord, hvor han rystede let på hovedet – mest af sig selv. ”Touché,” erkendte han morende, selvom han ikke just var stolt over det! Det var ikke fordi han havde det godt med at dø eller drikke sig plørefuld! Slet ikke!
Det var tydeligt at det som Konstantin havde sagt om hans drikkeri, havde gjort Malisha en kende utilfreds, og han forstod hende jo sådan set godt, for hun havde jo faktisk udvist bekymring for ham og så afviste han hende blot? Det var ikke fair overfor hende, og det var jo netop det at hun lod sine følelser komme til syne, som han nød! Det var det som han havde brug for, så han var jo faktisk en idiot overfor hende, ikke et under hun blev sur på ham i går. At hun lukkede øjnene ved hans berøring og lod hovedet søge mod hans hånd, samt øjnene mod hans ansigt, fik ham til at trække let på smilebåndet. Hun brugte de ord han selv havde brugt, for han havde jo selv sagt at hun ikke var hans mor, men det var ikke fordi han ikke værdsatte hendes bekymring, for den betød faktisk utrolig meget for ham! ”Nej. Du er ikke min mor, og gudskelov for det, for.. ellers kunne jeg jo ikke gøre sådan her.” Han lænede sig roligt imod hende, hvor han lod læberne møde hendes i et blidt og dog lidenskabeligt kys, skønt det kun blev kortvarigt, inden han trak sig en anelse igen. Hånden forblev dog mod hendes kind, som han strøg ganske blidt.
Konstantin stoppede ikke Malisha i at ligge sig mere ned på ryggen igen, og vende sig om på siden – med fronten mod ham. Han blev selv siddende, hvor han trak morende på smilebåndet til hendes ord. Hans selvsikker tone, var kun noget han gjorde i sjov, hvilket hun vel også vidste? Det kom dog alligevel bag på ham at hun faktisk roste ham for det, for.. det klædte ham? Smilet blev kun langt mere tilfredst og langt større, så smilet næsten gik fra øre til øre. ”Hold da op, jeg tror aldrig du har rost min selvsikkerhed før. Ved du ikke at det kun forstærker mit ego?” spurgte han drillende, selvom han næsten kunne tro at hun ville finde ham irriterende, hvis han blev for selvsikker, men det gjorde hun ikke? Nok det var ment i sjov, men alligevel?

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha var slet ikke vant til at slappe af på den måde, så det var virkelig, virkelig rart når det endelig skete, om det var noget som man ville det eller ikke. Det var dog kun Konstantin som havde formået at få hende til at slappe af, få hende til at krybe ind i den kvindelige rolle og være lidt feminin, for det var slet ikke noget som hun gjorde normalt, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn i den anden ende. Hun holdt af ham, selvom hun måske ikke var den bedste til at vise det, men det var der jo trods alt. Konstantin var det eneste som Malisha faktisk havde haft, og den tanke var i sig selv skræmmende for hende, for mens han havde været væk, så var det faktisk for alvor gået op for hende, hvor ensom og alene hun faktisk havde været, og det var faktisk ikke altid lige let at handskes med alene, og det var sådan at det måtte være, det var der ingen tvivl om. ”Aha,” endte hun med et let smil på læben.
Hvis der ikke var noget som Malisha brød sig om, så var det når Konstantin drak, kun fordi at det beviste en påvirkning af situationen for ham, og ikke bare for hende, og det var noget som et sted skræmte hende, for det tvang hende desuden også til at se tingene fra et lidt andet perspektiv, end det som hun normalt gjorde, og det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hendes blik hvilede i hans, som han havde ladet hånden hvile mod hendes kind, for det føles faktisk temmelig rart at han var så omsorgsfuld overfor hende, for det var noget som hun faktisk godt kunne lide – specielt når det foregik på denne her måde, for det var selv tydeligt noget som måtte få hende til at slappe af. Hun smilede let, som hun mødte ham i kysset, som hun mere end glædeligt gengældte. Så lang tid, at det gik roligt og stille for sig, og i et tempo som hun kunne følge med i, så kunne det næppe være så slemt igen? ”Mhmm.. Der er vidst noget om den snak…” endte hun sigende, som hun roligt blev liggende med blikket mod ham.
Malisha lagde sig roligt ned i sengen igen, også selvom det ikke var for at lægge sig til at sove, men for at lægge sig til at slappe af, for det var noget som hun helt klart kunne bruge! Hun havde arbejdet uafbrudt i uger efterhånden, så selvfølgelig var det noget som selv hun var i stand til at mærke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte blikket mod ham og med et skævt smil på læben. ”Det ved jeg skam godt.. Så pas på det ikke bliver for meget, ikke..?” Hun hævede sigende det ene bryn, som hun lagde sig med den ene hånd under sit hoved, så hun kunne ligge der, og næsten se uskyldig ud. Det føles faktisk frygtelig rart at bare ligge og slappe af.. Kunne hun i det hele taget finde ud af at gøre det mere?

[Deleted]

Det var ikke fordi det havde været Konstantins mening at dø, dengang han var søgt ud, men det var sket alligevel, Han havde båret sin slægtsring, som var magisk, og det var også den som havde bragt ham tilbage til livet. Derimod var det hans egen skyld at han havde drukket i går aftes, men det havde også været nødvendigt, for at drukne alle tankerne, der kun havde gjort ham langt mere frustreret og oprevet, så flasken havde været den lette udvej, det var dog ikke fordi det skulle stoppe ham fra at gøre tingene godt igen, for det ønskede han virkelig! Han ville have hende til at slappe af og han ville ikke have det mindste imod at hun blev hjemme hele dagen lang, for så kunne han jo ordentlig pusle og værne om hende; som han jo netop elskede! Han himlede let med øjnene, selvom smilet hvilede på hans læber. ”Hold da op, jeg ser stadig lige så godt ud, selvom jeg døde, og jeg er stadig lige så charmerende, bare fordi jeg drak mig lidt fuld,” svarede han drillende, som han puffede til hende med sin ene albue, imens smilet ikke falmede det mindste, „indrøm det, kære Malisha, du kan ikke modstå mig!” Det triumferende og selvsikre smil var end ikke til at tage fejl af, skønt det hele var ment i sjov.
Konstantin kunne aldrig drømme om at gøre noget som Malisha ikke ville bryde sig om, han ville ikke tvinge hende til noget som helst, og når han vidste hvordan hun havde det med at lukke op for sine følelser, så ville han langt hellere have at det foregik i hendes tempo, for så var han desuden også sikker på at han ikke forhastede sig, eller gjorde noget forkert. Så kunne hun styre tingene, så det foregik på den måde hun ville have, så hun var tilfreds og glad. At hun besvarede hans kys, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, inden han vendte blikket mod hende igen. Hendes ord fik ham kun til at trække yderligere på smilebåndet. ”Mhm. Jeg kan meget bedre lide det sådan her,” hviskede han med den tydelige tilfredse tone, hvor smilet heller ikke var til at tage fejl af. Gudskelov for at hun var hans trolovede og ikke hans mor! Han kunne jo faktisk ikke bede om noget bedre, han havde alt hvad han behøvede og ønskede; hende.
Som hun lå der og så uskyldig ud, kunne Konstantin ikke lade vær med at smile. Hendes ord var dog noget som morede ham, hvor han nikkede ganske let. Han vidste at det kunne blive for meget med en al for høj selvsikkerhed, men hun kendte ham trods alt bedre end det. Det hele var spil fra galleriet, ment i sjov. Han trak sig roligt ned at ligge i sengen, så han lå på siden og med fronten mod hende. ”Mm.. det skal jeg huske,” svarede han drillende, som han løftede den ene hånd og strøg hende blidt over kinden. Han blev en anelse mere alvorlig i blikket. ”Du må være anspændt efter at have presset dig selv så hårdt og arbejdet så meget,” svarede han roligt, som han lod hovedet søge let på sned, hvor han roligt satte sig op. Han gjorde et let nik mod hende, „smid tøjet og læg dig om på maven, så skal jeg massere dig.” Hvad var en forkælelse ikke uden massage? Han vendte sig rundt, så han kom op at sidde på sine knæ. Hun bar stadig sit undertøj, hvor det var lettere at massere, når der ikke var noget tøj i vejen.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Tanken om at Konstantin var gået i døden, uden at hun kunne gøre noget ved det, var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde det meget nemmere for Malisha, for et sted så frygtede hun vel også for en gentagelse? For det var bestemt ikke fordi at det havde været særlig behageligt for hende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang en tanke som hun ønskede at skjule for ham. Han var påvirket af det, go tanken om hans drikkeri, var bestemt heller ikke noget som var faldet hende synderlig godt i smag, men som sagt; Så havde hu ikke nogen ret til at gøre eller sige noget som hest til det. Hun himlede let med øjnene, og rystede så på hovedet. Ja, hans ego fejlede så sandelig ikke noget, det kunne hun da udmærket godt se! Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang. ”Jeg ved nu ikke. Charmen er der måske, og det samme med udseendet, men de vaner er ikke noget som jeg bryder mig synderlig meget om..” Hun trak let på skuldrene, som hun igen vendte blikket væk fra ham. Det drikkeri, var slet ikke noget som faldt i den gode jord ved hende, og det var selvfølgelig noget som hun ønskede at videreformidle til ham! Og det var ikke noget som hun kunne gøre hurtigt nok!
Tankerne om Konstantins forkælelse af hende, var selvfølgelig noget som gjorde Malisha temmelig nysgerrig, så det var ikke noget som sagde så lidt, for det var slet ikke noget som hun gjorde normalt! Hun holdt forbandet meget af Konstantin – lige hvor meget, var hun måske ikke meget for at indrømme, også fordi at det var med mange store og ikke mindst stærke følelser involveret, og det var en tanke som faktisk skræmte hende en hel del. For meget selvtillid, kunne meget hurtigt gå hen og blive for meget for hende, og det vidste han jo trods alt udmærket godt! ”Det samme kan jeg,” endte hun sigende, som hun roligt lod ham lægge sig ned ved siden af hende, og stryge hendes kind. Så lang tid, at det foregik i hendes tempo, så kunne hun sagtens følge med, og det var noget som hun faktisk godt kunne lide, det var der ingen tvivl om overhovedet. ”Og lige nu, er du en kende for selvsikker for min smag..” endte hun sigende, dog med en alvorlig mine. Et sted vel også en.. advarsel? At han ønskede at skænke hende en massage, var noget som hurtigt fangede hendes opmærksomhed, for det var bestemt ikke hvad hun havde regnet med! Hun kunne slet ikke huske hvornår hun havde fået en omgang massage sidst! Hun trak skævt på smilebåndet. ”Der kan man jo bare se.. Du spilder så sandelig ikke tiden,” endte hun sigende. Hun satte sig roligt op, som hun fik smidt tøjet, inden hun roligt gled om på maven hvor hun lagde sig. Hun var frygtelig anspændt ganske rigtigt, så det ville sikkert gøre ondt at få løsnet op i det!

[Deleted]

Konstantin vidste udmærket godt at hans drikkeri ikke faldt i den gode jord ved Malisha, men det var jo også kun sket en enkelt gang. Desuden så kunne man jo godt sige at det faktisk var hendes skyld, for det var hende der havde gjort ham oprevet og frustreret, det var hende der havde sat den kæde af tanker i gang i hans hoved, som han ikke havde kunnet falde til ro for, og derfor havde flasken været den letteste udvej. Han var desuden stået ekstra tidligt op for hendes skyld, og for at gøre tingene gode igen, så hun burde slet ikke bebrejde eller dømme ham. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, hvor han rystede let på hovedet. ”Udmærket Madam.. det skal ikke gentage sig,” forsikrede han hende, hvor han sendte hende et skævt smil. Det var heller ikke fordi han ønskede at sidde og drikke hver aften, for det var slet ikke tilfældet! Det var en engangsforestilling og derfor ville det ikke ske igen, det var han sikker på! Det kom nok helt an på om hun frustrerede ham så meget igen, men det gjaldt vel bare om at tage sig sammen?
Malisha var måske ikke vant til at blive forkælet og det var vel også kun derfor det var på tide at Konstantin gav gjorde det? Han ville desuden ikke have det mindste imod at få hende til at slappe af en enkelt dag, give hende en undskyldning for at hundse rundt med ham, for en enkelt gang eller to skadede jo ikke. Desuden så havde hun vidst også godt af en enkelt fridag, så hun kunne slappe lidt af, hun havde jo haft nogle ekstrem hårde uger, han havde jo set hvor udmattet og udkørt hun havde været, da han var kommet tilbage til livet, og ugen efter havde hun arbejdet mindst lige så hårdt. Han himlede let med øjnene til hendes ord. ”Jeg synes du sagde det klædte mig?” spurgte han drillende, som han blinkede let til hende. Han flyttede sig roligt, så han gav hende plads til at sætte sig op og smide tøjet. Han kunne godt se at det at han ville give hende massage kom bag på hende. Han så blot til, som hun satte sig op og fik tøjet af sig, hvor et tydeligt tilfredst smil gled over hans læber. ”Naturligvis ikke, jeg vil da nyde hvert sekund, når jeg får lov til at røre ved dig,” svarede han drillende, hvor han lod hende lægge sig ned på maven. Han strøg hende kort over ryggen og ned mod lænden, hvor han næsten kunne fornemme hvor anspændt hendes muskler måtte være. Han satte sig roligt overskrævs ved hendes lår, så han kunne nå hele hendes ryg. ”Du har været hård ved dig selv,” bemærkede han i en dæmpet tone, som han næsten forsigtigt begyndte at massere hende nede fra lænden af og arbejdede sig op ad hendes ryg mod hendes skuldre. Han kunne ikke lide når hun var så hård ved sig selv, „det er vidst kun bedst at du tager en enkelt fridag.” Massagen ville sikkert gøre en anelse ondt til at starte med, men han skulle nok være forsigtig.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha havde aldrig nogensinde været meget begejstret for Konstantins druk, også selvom hun vidste, at hun ikke havde haft noget som helst at sige, for.. de havde jo aldrig gjort alvor af trolovelsen, hvilket et sted nagede hende en smule nu, men tanken om den forpligtelse som det førte med sig, var faktisk skræmmende ih endes øjne, også selvom hun efterhånden bare burde være vant til det, så var det ikke bare noget som hun gik hen og gjorde! At han så ikke ville gøre det igen, var en tanke som hun havde det ganske fint med, for løgn var det jo trods alt heller ikke engang. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, og med den ganske kortfattede mine. ”Udmærket,” endte hun ganske sigende og med en bestemt tone, for det var faktisk noget som hun havde det ganske fint med, for hun brød sig altså slet ikke om det! Han blev uransagelig, og svær at finde ud af, for ikke at glemme, at druk og det at være fuld, slet ikke var hendes kop the!
At blive opvartet, passet på og direkte puslet om, var ikke noget som Malisha var vant til, men dog var det nok en tanke som hun godt kunne vænne sig til, hvis det endelig var det. At han så direkte måtte insistere på en massage, var hun bestemt ikke den som skulle sige sig imod, for det var noget som hun helt klart godt kunne bruge efterhånden, for hun var stiv og frygtelig anspændt, hvilket hun allerede var klar over! Hvilket nok ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund! ”For meget af det gode, min skat,” påpegede hun, som hun let blinkede til ham, for det var jo ikke ligefrem fordi at det var en løgn som sådan. Hun lagde sig roligt ned på maven og lod ham tage pladsen over hende, hvilket samtidig også låste hende fast til sengen. Hun stolede på ham, og det var noget som alligevel gjorde hende ganske afslappet. At han startede nede ved hendes lænd, var ene og alene allerede noget som hun var i stand til at mærke, også fordi at det faktisk gjorde ondt! Hun spændte fra nakken og hele vejen ned i tæerne, også selvom det slet ikke var noget som hun gjorde med vilje! Øjnene klemte hun fast sammen og tænderne blev kraftigt bidt sammen, også selvom hun virkelig forsøgte ikke at gøre det! ”Det.. siger du ikke..” endte hun direkte anstrengt og frygtelig sammenbidt, selvom hun virkelig forsøgte ikke at gøre det på den måde! For hun var ikke svag, hun havde ikke ondt, og hun ville bestemt ikke ligge under ham og klynke som en anden lille unge, for så slemt var det altså heller ikke! Også selvom det gjorde ondt helt af helvede til, så var det bare ikke noget som hun havde nogen kontrol over, hvilket ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund, men hun forsøgte da med det om ikke andet! Et svagt klynk forlod hendes læber, som han ramte et frygtelig ømt punkt tæt ved rygsøjlen. Hun var helt klart mere anspændt end det som hun lige havde troet, at hun ville være!

[Deleted]

Konstantin kunne ikke just se problemet i at drikke, måske han ikke just havde nydt et glas vin som var normalt, men havde drukket næsten en halv flaske, men det var sket en enkelt gang, det var jo ikke just noget han gjorde hver dag, så han så virkelig ikke problemet i det, desuden så kunne han gøre hvad han ville, skønt hans mening naturligvis betød noget for ham, for den var han da ikke ligeglad med. Og hvis hun havde det bedst med at han undgik det, jamen så kunne han da godt stille hende lidt tilfreds. Hvis de virkelig gjorde alvor i trolovelsen – som han ønskede – så kunne de jo lige så godt begynde at opføre dem som et par og tage hensyn til hinanden. Han ønskede at det skulle gå den vej og han ville naturligvis gerne have hende med på vognen, skønt han vidste at hun var … skræmt ved tanken. Han kunne dog ikke se problemet, for.. de havde været trolovet i så lang tid og havde deres fædre stadig levet, så var de for længst været gift og de havde sikkert også allerede haft et par børn, for de havde jo kun udskudt det hele mere og mere, men.. snart kunne de ikke udskyde det længere. Hans død var jo allerede et bevis på at det allerede var ved at være for sent, for hvis ikke han, så kunne hun jo også miste livet og så var der intet tilbage at komme efter.
Det at opvarte en kvinde og pusle om hende, var slet ikke noget som Konstantin normalt ville gøre. Måske han var kvindeglad og ja, han kunne sagtens være charmerende og romantisk, men at opvarte en kvinde, som han gjorde med Malisha, havde han aldrig gjort før, for han fandt det vel lidt for.. blødsødent? Alligevel var det vel også lidt som en undskyldning for i går aftes? De havde jo gået væk fra hinanden, hvor han havde sovet på sofaen og hun havde sovet her på værelset, hvor stemningen ikke just havde været god, men han var kommet ind med både rose og morgenmad, hvilket også tydeligt havde gjort hende glad. Og nu hvor han sad overskrævs ved hendes lår og masserede hende – som han havde insisteret på - så kunne han godt mærke hvor anspændt hun var, hvilket kun gjorde det tydeligt at hun havde brug for en fridag! At hun kaldte ham for sin skat, var noget som han faktisk godt kunne lide, selvom hun nok ikke kunne se smilet på hans læber. Som han tog fat og begyndte nede fra lænden af, så kunne han godt fornemme på hende at hun var frygtelig anspændt, for alle muskler sad jo nærmest i klemme! At hun så kom med et klynk, sagde han intet til, for det var tydeligt at hun havde ondt, selvom han heller ikke gad undskylde, for det var nødvendigt at få alle muskler opløst. Hendes anstrengte og sammenbidte tone, var noget som fik ham til at trække morende på smilebåndet. ”Du ved godt at jeg slet ikke trykker hårdt, ikke?” Løgn var det faktisk ikke, for han var alligevel nænsom til at starte med, for lige at få det hele opløst, selvom hun var så anspændt at det næsten kunne være ligegyldigt. Han vidste til gengæld også at det kun lige skulle gøres et par gange og så kunne hun begynde at slappe mere af. Som han kom hele vejen op til nakken, så begyndte han at trykke lidt hårdere, da han tog turen ned af hendes ryg igen. ”Forsøg at slap af,” svarede han roligt, skønt han vidste at det var lettere sagt end gjort, men hun gjorde det altså nemmere for sig selv på den måde!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Havde deres fædre været i live, så havde de været gift den dag i dag, hvilket næsten var noget af det som faktisk måtte skræmme Malisha mest, selvom det dog ikke just var noget som hun sagde direkte åbent eller ærligt. At drikke et glas i ny og næ, var ikke noget som hun havde noget imod, for det var noget som selv hun kunne bruge, men en hel flaske, var altså straks en helt anden sag, og det var slet ikke noget som hun brød sig om! Og det var der faktisk ved at være mange grunde til, selvom det var noget som hun i sig selv valgte at holde tæt til brystet, for det var bestemt heller ikke alt, som han skulle have at vide, hvis det var noget som man ellers kunne blive fri for det i den anden ende, det var der ingen tvivl om! Hvis der skulle være nogen mulighed for at finde ud af det, så var de jo selvfølgelig nødt til at starte et sted og.. hvorfor ikke bare forsøge at gøre det nu så? Der var hun jo faktisk enig med ham.
Malisha havde aldrig nogensinde set Konstantin opvarte en kvinde på den måde. Jo ganske vidst, var hun klar over, at han virkelig var en kvindeglad mand, men ikke desto mindre, så var det også en grund til at hun var nødt til at passe på sig selv, og måske havde en underlig tendens til at afvise ham, men det var egentlig ikke noget som hun gjorde med vilje som sådan! Morgenmad på sengen og rosen, var noget som gjorde hende glad, men ikke desto mindre så lod hun ham sidde over hendes lår og massere hende, også selvom det var noget som gjorde ondt som en i helvede, og det var ikke noget som sagde så lidt! Øjnene kneb hun fast og let sammen, som hun tydeligt måtte bide tænderne kraftigt sammen, for det gjorde også frygtelig ondt! Hun havde aldrig nogensinde haft så ondt, men igen, så var hun ikke den som lod mændene komme så tæt på hende, at de faktisk kunne massere hende, eller i det hele taget, komme i kontakt med hendes nøgne hud, for hun kunne virkelig ikke have med den tanke at gøre normalt! Hun prustede ganske let. ”Det føles som du er ved at knække min ryg,” påpegede hun en kende anstrengt, for hun forsøgte virkelig at ligge i ro, selvom det bestemt heller ikke var noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Øjnene lukkede hun stille, som hun virkelig forsøgte at blive liggende ganske stille, så han kunne massere. Hun var ikke pivet, men det her var virkelig noget som gjorde ondt, og mere end det som hun faktisk fandt sig i! Selvom hun ikke gjorde noget ved det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Jeg prøver..” mumlede hun med en fast tone. Det var ikke ligefrem fordi at hun var vred eller noget lignende, men det gjorde ondt, og det var noget som virkelig også påvirkede hendes humør, og ikke mindst hendes buldrende temperament, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende!

[Deleted]

Hvis de virkelig skulle gøre noget ud af trolovelsen, så var det kun på tide at der snart blev sat fut i tingene, for ellers nåede de da begge at dø inden det skete. Han ønskede desuden at det skulle ske, så hvis hun var villig til at følge ham, så måtte hun stole på ham og finde modet frem til at tage springet med ham. Desuden så kendte hun ham jo, hun vidste at han aldrig ville vende hende ryggen, for han havde altid været den eneste som havde støttet hende igennem livet – eller i hvert fald fra starten af livet, for hun havde naturligvis også haft andre, såsom Anyalina, skønt den kvinde var blevet forvist af hende og senere blevet dræbt, og mon det havde været af samme vampyr som ham selv? Anyalina havde været en stærk warlock, så en simpel vampyr burde ikke kunne have gjort det af med hende, det var han næsten fuldstændig sikker på! Blikket gled let mod Malisha, som hun begyndte at beklage sig, hvor et morende smil gled over hans læber. ”Årh hold op, du kan tåle at blive sparket, slået og gennemtæsket, men du kan ikke klare at blive masseret? Baby,” svarede han lettere drillende. Han mente det dog, for hvad hun ikke alt gik igennem af smerte og så kunne hun ikke klare en massage? Desuden så vidste han at det blev bedre, når han først havde varmet musklerne op og opløst dem, så hun igen kunne slappe af. Han tog turen ned af hendes ryg, hvor han denne gang havde trykket lidt hårdere, netop for at få alle musklerne opløst, så det ikke ville gøre så ondt mere. Han gjorde turen op og ned ad hendes ryg et par gange til, så han selv kunne mærke hvordan det hele opløste sig fra hendes lænd til hendes nakke. Derefter begyndte han også at massere lidt blidere. ”Er det bedre nu?” spurgte han roligt, som hans hoved søgte let på sned. Normalt lå det ikke til ham at massere en kvinde på denne måde, han var generelt ikke en mand der opvartede en kvinde, skønt han sagtens kunne være romantisk og charmerende overfor en kvinde, så blev det aldrig så meget at han direkte opvartede hende. Han gjorde det ved Malisha som en undskyldning for i går aftes, skønt det måske ikke var hans fulde skyld, men han ønskede ikke at der skulle være nogen kold luft mellem dem og desuden så havde han faktisk intet imod at opvarte hende lidt, hun havde tydeligvis brug for en ordentlig fridag! Også sådan som hendes krop var mørbanket! Hans fingre masserede ganske blidt hendes muskler, hvor han denne gang blev oppe ved hendes nakke og skuldre, for at massere dem ordentligt. Nu burde det ikke gøre så ondt som til at starte med. Hun var virkelig også hård ved sig selv, når hun endelig arbejdede! Men sådan havde hun jo altid været; pressede sig selv til det alleryderste, det var også det som var så forundringsværdigt ved hende. ”Udsigten fejler ellers ikke noget heroppe fra,” kommenterede han drillende. Måske hendes krop var fyldt med alskens ar, men det var også lidt det han kunne lide, for det beviste at hun havde haft sine mange kontroverser og kampe i livet, og hendes krop var jo flot af den grund.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

De havde virkelig været langsomme med henblik på den trolovelse, men tanken om det, var faktisk noget som et sted også måtte skræmme hende, men ej var det noget som hun tog sig af lige netop nu. Lige nu var det egentlig den massage som tog hele hendes opmærksomhed, og det var bestemt heller ikke fordi at det hjalp hende, for det gjorde faktisk ondt! Hun kunne klare kamp og krig, men det at skulle ligge der under ham og være udsat for den pinsel, var bestemt heller ikke sjovt! Hun kunne ikke huske om hun i det hele taget var blevet masseret før, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, men ikke desto mindre, så var det ikke noget som man kunne sige så lidt til i den anden ende. ”Baby..?” gentog hun en kende spidst, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i at blive kaldt på den måde! Næverne knyttede hun direkte fast omkring sengetøjet, hvor hun virkelig forsøgte at slappe af, selvom det bestemt heller ikke var nemt for hende på nogen måde! Som han tog vandringen over hendes ryg og derved også valgte at trykke hårdere, så kunne hun så sandelig godt mærke det! Selvom det selvfølgelig løsnede sig, så var det også noget som fik hende til at slappe en anelse af, også selvom hun i den grad godt kunne mærke det endnu! Hun var måske en smule hård ved sig selv, men hvis hun ikke ydede sit bedste, så gik det galt før eller siden, og det var bestemt ikke noget som hun var synderlig interesseret i på nogen måde! Hun sukkede dæmpet, som hun virkelig forsøgte at slappe af, selvom det bestemt heller ikke var nemt for hende som sådan. Hun prustede tungt ud, som hun slappede af i sine hænder. ”Det… det hjælper nu..” endte hun en anelse mindre anstrengt, også selvom hun endnu var i stand til at mærke det, så var det da slet ikke i den samme grad af den grund, og selvfølgelig var det også noget som gjorde det bedre for hendes del. At han var ganske tilfreds med at sidde deroppe, var slet ikke noget som hun havde noget imod, også selvom hun var præget af en masse ar og mærker efter hendes mange kampe og krige, også selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som sagde så lidt i den anden ende, og derved heller ikke noget som hun tog sig af som sådan, for det var da slet ikke noget som hun ville få det mindste ud af på nogen som helst måde! Hun lukkede øjnene ganske let, som hun endnu en gang forsøgte at slappe af. Hun vidste at hendes krop ikke var det vildeste at prale af, for hun vidste at hun så forfærdelig ud! ”S-selvfølgelig ikke.. du er jo en mand, ikke sandt..?” endte hun dæmpet, som hun denne gang virkelig formåede at slappe af, selvom det ikke var helt så nemt altid, men det var nu bare sådan at det måtte være i det store og hele. Hun trak vejret dybt. Det var utrolig hvor meget hun pludselig følte, at hun faktisk kunne bevæge sig, bare ved at få løsnet lidt op i de ellers så ømme muskler!