The strength to say "I'm Sorry"

[Deleted]

Det var tidlig morgen og solen skinnede varmt på en skyfri himmel, hvor det så ud til at blive en langt bedre dag, i forhold til de forrige dage og nætter, hvor der havde været storm og regn. Aftenen forinden havde ikke forløbet specielt godt for Konstantins vedkommende, eftersom det havde resulteret i endnu et skænderi med Malisha; han ville næsten sige velcome to my life, eftersom det var en normal hverdag for ham at skændes med hende. Det forundrede ham at de ikke kunne enes, når han vidste at de begge holdt af hinanden, selvom han blev mere og mere i tvivl om hvad hun egentlig ønskede og forlangte af ham. Han vidste at hun aldrig havde været typen til at erklære sine store følelser eller overhovedet at tale om dem, derfor vidste han også at det ikke ville nytte at træde i det, eftersom det kun ville gøre ondt værre. Han selv havde sovet på sofaen, hvor han havde ladet hende sove alene på værelset. Han anså det som deres hjem og ikke kun hans, derfor respekterede han også at hun havde brug for et pusterum. Hans egen ven om natten havde dog været whiskyflasken som han havde tømt, hvilket kunne mærkes. Af den grund skulle det ikke stoppe ham fra at gøre tingene godt igen, eftersom det var ham som var skredet. Han havde endnu kun det håndklæde omkring sig, som han havde bundet omkring livet i går aftes, efter det næsten perfekte bad med hende. Til at starte med havde det været perfekt.
Konstantin havde stået tidligt op, hvor han var gået ned i køkkenet, for at lave morgenmad. Det havde været meget tidligt, da han var stået op, eftersom han alligevel ikke havde kunnet sove, og nu hvor han var færdig, var det endnu tidligt. Han havde stillet maden på en bakke, samt med noget frisk juice og vand, eftersom han ikke vidste hvad hun ville have, hvor han i øjeblikket var på vej op på værelset til hende. Han fik døren åbnet med den frie hånd, hvor det stadig var helt mørkt inde i værelset. Han kunne næsten ane hendes skikkelse i sengen, hvor han roligt lukkede døren efter sig. Om hun sov, vidste han ikke. Han stillede bakken på natbordet, inden han gik hen til gardinerne for at trække dem fra hinanden, så sollyset kunne trænge ind i rummet. Han vidste ikke om hun stadig ville være sur på ham, selvom deres ’skænderi’ ikke havde nået at blive særlig alvorligt, eftersom de var gået hvert til sidst, og måske det også bare havde været det bedste? Han havde haft lyst til at gå ind til hende, men havde taget sig selv i det og havde undladt det, for han ønskede heller ikke at gøre det hele værre. Én ting vidste han i hvert fald; han ønskede at gøre det godt igen! Måske det ikke helt var hans skyld, eftersom han kun havde talt fra hjertet, men han respekterede at hun ikke gad snakke om det, så det gad han heller ikke at spilde tiden på. Han gad heller ikke blive ved med at sige ord, som alligevel ikke ville blive gengældt, fordi hun enten ikke turde eller selv ikke vidste om hun følte det samme. Han gik roligt om på hendes side, hvor han tog plads på sengekanten. Han fremtryllede en smuk sort rose, hvis silkebløde rosenblade han næsten drilsk lod stryge kærligt og blidt over hendes kind i et mildt forsøg på at vække hende.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

At det allerede måtte være en tidlig morgen, var slet ikke en tanke som gik op for Malisha, for hun sov. Det havde for det første taget hende frygtelig lang tid at falde i søvn, kun fordi at Konstantin ikke havde været der til at holde om hende, som det hun var vant til, og et sted så var det jo selv en tanke som var faldet hende i den dårlige bog, for hun hadede den tanke mere end noget andet, det var der ingen tvivl om overhovedet! I løbet af aftenen, hvor han selv ikke var dukket op, så var hun krøbet hen på hans side af sengen og sovet med hans pude, hvilket havde gjort, at hun var faldet til ro langt hurtigere og det var noget som havde formået at lulle hende i en langt mere, dog stadig let urolig søvn.
Søvnen havde været plaget af temmelig mange mareridt, men ikke noget som hun som sådan tog sig af, for det var jo ikke ligefrem noget nyt for hende. At Konstantin havde drukket hjernen ud aftenen og natten igennem, og alligevel havde valgt at stå op for at lave morgenmad til hende, ventede hun sig egentlig ikke, for måske han kunne være en sød fyr, men det var slet ikke den slags som hun ligefrem kunne sige sig, at være vant til, for det var hun på ingen måde. At han kom ind, var knapt noget som hun reagerede på, andet end at vende sig en anelse i sengen og sove videre på den anden side. Stadig hvilende op af hans hovedpude, men det var bare som om at duften af ham, var noget som kunne gøre hende bare en anelse rolig, og et sted så var det rart. Specielt når han ikke var der til at holde om hende, og det var en tanke som faktisk måtte irritere hende et sted, men hun ville ikke vise ham det tydeligt eller oplagt, for den fornøjelse ville hun bestemt ikke give ham, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Strøgene blød som silke over hendes kind, var noget som svagt fik hendes læber til at spille ud i et roligt og stille smil, for det var faktisk ganske behageligt, selv for hende, for hun havde faktisk manglet at nogen kunne være sådan over for hende, og specielt igennem disse hårde måneder, for det var bestemt heller ikke fordi at det havde været synderlig nemt for hende, og nu hvor der var en som endnu en gang kunne smide hende tilbage i rollen at være kvinde og feminin, var det i den grad noget som hjalp hende en hel del, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt og åbnede øjnene med en mindre missen, for lyset stod stærkere end det som hun lige havde regnet med, og det var slet ikke noget som hun havde regnet med. Hun sukkede dæmpet og vendte sig stille om på den anden side, hvor hun trak sin dyne godt op over sig og over hovedet og efterlod hende igen i mørket, hvilket var noget som automatisk fik hende til at falde til ro, og det føls virkelig, virkelig rart. Øjnene gled i endnu en gang. Hun havde brugt tid på at falde i søvn, og det var ikke altid lige nemt for hende, og specielt ikke efter disse uger, hvor hun havde stået med det hele alene. Skænderiet tænkte hun ikke rigtigt over.. men han skulle bestemt ikke bare have lov til at tro at det hele var okay, og at hun kunne købes med flotte og fine ting, for det kunne hun bestemt ikke!

[Deleted]

Det var ikke fordi de som sådan havde nået at skændes ordentlig, hvilket Konstantin var glad for, for det var næsten trættende at skulle skændes med hende konstant, specielt fordi hun var så pokkers stædig! Han ville dog gerne gøre tingene gode igen og han håbede at hun ville tilgive ham, hvor han også håbede at hun værdsatte hans tid i køkkenet, nu hvor han havde lavet morgenmad for hendes skyld. Det var ikke noget han gjorde tit, for det havde han jo trods alt tjenestefolk til, men denne morgen gjorde han det gerne for hendes skyld, desuden så havde han alligevel ikke kunnet sove, eftersom han selv havde haft en urolig nat, sådan var det altid, når han havde været oppe at skændes med hende og de sov i hvert deres rum. Han selv havde kun haft tæppet at klamre sig til og det havde ikke hendes duft, til gengæld havde whiskyflasken været med til at slå ham ud, så han var da langt om længe faldet i søvn.
At se hende sove i sengen, var noget som fik smilet til at glide over Konstantins rosenrøde læber, for hun var og blev et syn for guder! Det bedste af det hele, var det at hun selv trak på smilebåndet, da han strøg rosenbladende over hendes kind, selvom hun ikke så ud til at ville vågne. Han trak kun yderligere på mundvigene, da hun missede med øjnene, vendte sig om og trak dynen over hovedet, hvor han holdt et let grin tilbage. Han rejste sig roligt op, fjernede håndklædet og smed det fra sig på en stol i det ene hjørne, inden han gik hen til skaber, hvor han fandt nogle underbukser frem, som han fik på, samt nogle løse bukser, som han trak ovenover. Han gik roligt tilbage til hende igen, da hun ikke just så ud til at ville stå op, hvor han blot rystede smilende på hovedet af hende. Han lagde sig roligt op i sengen og helt ind til hende, så kun dynen var dem imellem. Han tog fat omkring dynen og forsøgte at fjerne den fra hendes hoved, hvor han lænede sig ind og skænkede hendes kind et ganske blidt kys. Han lod den ene arm søge omkring hendes krop, hvor han stadig holdt den sorte rose i hånden. ”Godmorgen smukke,” hviskede han med en blid og næsten varm røst i stemmen, som han lod rosen stryge hende kærligt mod næsetippen, hvor det morende smil hvilede på hans læber. Han havde skam ikke glemt hvad der var sket i går, eller hvad de havde snakket om, og han ønskede ikke at lade som ingenting, men han ønskede til gengæld heller ikke at træde mere i det. Han så sig kort over skulderen og tilbage til det måltid som han havde lavet til hende, inden han så mod hende igen. Man kunne næsten lugte det ristede brød og den stegte bacon, samt spejlæggene, hvor han allerede selv havde spist, da han havde været i færd med at lave maden til hende. Han kyssede hende langtrukket mod håret, hvor han samtidig indsnusede hendes søde duft, som han havde måttet undvære hele natten, hvilket sjovt nok havde været hårdt i sig selv. Han havde savnet at holde om hende, eftersom han havde gjort det mere eller mindre hver nat indtil nu, siden hun var flyttet ind. ”Jeg har lavet morgenmad til dig,” tilføjede han i samme tone, som han fortsatte med at stryge de blide rosenblade over hendes smukke ansigt.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

De urolige nætter, var noget som Malisha havde været vant til igennem de sidste uger, udelukkende fordi at der ikke havde været nogen til at være omkring hende, som hun faktisk stolede på, og det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At falde i søvn, havde ikke just været det nemmeste for hende, men det havde selvfølgelig været der og hun havde faktisk fået noget hvile, og sikkert fordi at det var Konstantins seng og hans side af en, for hans duft hang i sengetøjet, og det var noget som automatisk kunne tvinge hende til en ro, for det var en effekt som han alene havde været i stand til, om det var noget som hun ville det eller ikke, også selvom det bestemt heller ikke var ensbetydet med, at hun faktisk var meget for at skulle indrømme det, for det ønskede hun på ingen måde! Hun var ganske vidst gået ked af det i seng, og det havde været svært for hende at sove, for et sted så havde hun vel også følelser i det indre, selvom det ikke var noget som hun faktisk ønskede skulle frem i dagens lys, for det var meningen at hun skulle fremstå som en stærk og stålfast leder, og så kunne det slet ikke hjælpe hende noget, at hun gav sig til at tude, når han hævede stemmen, også selvom det faktisk gjorde hende ked af det, så var det selvfølgelig langt nemmere for hende, at skjule det bag den vrede, som hun følte hun havde al god grund til at vise ham!
Svagt måtte Malisha trække på smilebåndet, også selvom solen nærmest tvang hende til at vende om og lagde sig på den anden side, hvor hun faktisk endte med at falde i søvn igen. Armene var let gledet omkring Konstantins store pude som hun nærmest lå med i favnen, hvor hun dog alligevel endte med at blive revet let ud af søvnen igen, som han lagde sig bag ved hende. Hun sukkede nærmest som havde det været hendes måde at komme med protesten på, for hun lå faktisk lige så godt! Og nu hvor hun endelig følte sig rolig, så var det også langt nemmere for hende! Kyssene mod hendes kind og hovedbund, tog hun egentlig bare imod, som hun lå der, også selvom rosens silkebløde strøg mod hendes ansigt, faktisk var noget som kildede hende, hvilket var noget som resulterede i et pludseligt nys, som næsten kom bag på hende selv. Øjnene for let op, også selvom hun klemte dem let sammen og førte hånden top ansigtet og strøg den over øjnene. Hun trak vejret dybt igen og endte med at strække sig. ”Ligner jeg en som har tid…?” mumlede hun ganske kortfattet, som hun endte med at vende sig, så hun endte på ryggen i stedet for. Duften af mad ramte hurtigt hendes næse, hvilket var noget som fik hendes mave til at krybe, for det var virkelig ved at være tiltrængt med mad, men hun var stædig og selvfølgelig var det noget som gjorde sit for hendes vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun sukkede dæmpet og lagde sig om på siden endnu en gang, også selvom hun slet ikke sagde noget til at han lå og holdt om hende. Hun var træt, hun ønskede at slappe af, og hun var vel stadig sur på ham et sted? Det var bestemt heller ikke fordi at han skulle regne med at han bare kunne købe sig ind i hendes gode bog igen, med en frygtelig god morgenmad! Der skulle langt mere til!

[Deleted]

Det var ikke fordi Konstantin havde nogen bagtanker for morgenmaden, et sted var det et tegn på et undskyld fra hans side af, for at gøre tingene gode igen, nu hvor han endnu engang var et fjols overfor hende. Han kunne desuden godt lide at forkæle hende og opvarte hende, som en rigtig mand skulle overfor sin kvinde af og til, og efter han var kommet tilbage til livet, så havde han faktisk ikke gjort noget for hende endnu, hvilket han ønskede at lave om på! Han vidste dog godt at hun var sur og selvom de ikke rigtig havde nået at skændes, så vidste han stadig at der skulle en del til for at gøre hende god igen, netop fordi hun var så stædig som hun var. Det ændrede dog ikke på at han ønskede at være god mod hende, hvilket hun ikke skulle ødelægge, for det hele var jo faktisk kun til hendes fordel! Hun burde næsten udnytte det lidt, nu hvor han endelig var lidt god ved hende.
At Malisha sukkede og endte med at nyse, som Konstantin strøg rosen over hendes næse, tog han roligt rosen til sig, eftersom han heller ikke var ude på at genere hende. Selvom hun vendte sig om på ryggen, lod han stadig armen hvile omkring hende, hvor et let smil hvilede på hans læber. ”Så.. du har ikke tid til det her?” Han lænede sig ned mod hende og kyssede hende kælent mod halsen, „eller det her?” Han fortsatte kyssene over hendes hals, ned over hendes nøgne skulder og over hendes overarm, imens han skævede af og til op mod hende med det drilske skær i blikket. Han trak roligt hovedet til sig, hvor han lænede sig mod hende og skænkede hende et kys mod kinden. ”Nu har jeg stået i køkkenet siden tidlig morgen, for at lave morgenmad til dig, så det mindste du kan gøre er vel at smage?” spurgte han roligt, som han betragtede hende ganske stilfærdigt, imens hans hoved søgte let på sned. Han lod rosen stryge hende blidt og en anelse fraværende over hendes arm, hvor han ikke tog blikket fra hende. Han lagde mærke til at hans hovedpude stak en anelse op under dynen, hvor et skævt smil gled over hans læber, som han lænede sig ind mod hende igen, da hun havde lagt sig om på siden. ”Jeg kan se at du har fundet min erstatning allerede?” spurgte han med en anelse utilfredshed i stemmen - der kun var et spil fra galleriet. Det var vel et tegn på at hun faktisk havde savnet ham i nat? Tanken glædede ham kun, selvom han bestemt også havde savnet hende og han havde ikke engang haft noget med hendes duft på, hvilket kun havde gjort det hele værre! Han strøg kort tungen over de rosenrøde læber for at væde dem, hvor han løftede den ene hånd og strøg hende igennem håret, for at fjerne de små lokker fra hendes smukke ansigt. ”Jeg savnede dig i nat. Desuden er sengen langt mere komfortabel end sofaen,” svarede han dæmpet og med en drilsk undertone. Han kyssede hende blidt mod den nøgne skulder. Nu hvor han havde hende hos sig igen, så kunne han ikke holde fingrene væk! Desuden håbede han vel på at de mange kys og kærtegn kunne bløde hende lidt op?

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha havde altid været forbandet stædig, og dette var på ingen måder noget undtag. Det som var sket dagen i forvejen, var slet ikke noget som hun havde glemt, også selvom det slet ikke var noget som hun skænkede så meget som en tanke lige nu. Morgenmaden ville selvfølgelig gøre det godt, også fordi at hun virkelig var ved at være sulten efterhånden, for det var lang tid siden at hun havde fået en god morgenmad, for det var jo ikke ligefrem fordi at hun havde fået noget igennem de sidste uger, for hun stod ikke i et køkken! Og hun havde heller ikke rigtigt været her, fordi William havde været der. Hun havde jo trods alt kun søgt hertil for at besøge hans grav, sidde der i den evige tavshed, også selvom det slet ikke var noget som han havde brug for at tænke mere over lige netop nu. Han var tilbage, og et sted så var det noget som efterlod hende med en form for ro, for hun vidste at han nu ville være der til at passe på hende og værne om hende, og det var helt klart noget som hjalp hende temmelig meget faktisk. Det gjorde hende nok mere feminin i udstråling og holdning, selvom det igen, kun var noget som han kunne få hende til, om det var noget som man nu ville det eller ikke.
Konstantins mange kys og kærtegn, var ikke ligefrem noget som gjorde det nemmere for hende, at være vred på ham, for det gjorde det på ingen måde. Det var ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste, men hun forsøgte dog alligevel at holde bare lidt fast i det, selvom det på ingen måder var særlig nemt. Hun sukkede dæmpet indvendig, som hun sitrede ved kyssene nedover hendes hals, også selvom hun faktisk ikke gjorde det mindste for at stoppe ham, for det var faktisk umådelig rart, og sådan som kroppen reagerede på, så var det vel heller ikke helt negativt? Det var mange ting som hun måtte finde ud af, og det var bestemt heller ikke fordi at det var særlig nemt i det store og hele, men hun forsøgte virkelig at slå sig til ro med det hele, men nemt var det altså virkelig ikke! ”Er det din undskyldning efter i går..? Eller noget du har gjort, kun for at forkæle mig..?” spurgte hun sigende, som hun endelig fik øjnene op, så hun kunne se på ham i stedet for det andet. Solen generede hende dog stadig, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde det mindste til på nogen måde, for det var jo egentlig bare at vænne sig til det. Hun trak let på smilebåndet. Hun havde kun taget puden, fordi at den havde været med hans duft, og det havde gjort hende rolig.. skræmmende rolig, i forhold til at hun havde manglet ham til at ligge ved hendes side og holde om hende. ”Tja.. Når du ikke gider komme op i sengen, så må jeg jo finde en erstatning.. ikke sandt?” endte hun sigende. Selv hun havde faktisk savnet ham, selvom det måske ikke var så meget som hun var meget for at erkende, men det var jo ikke engang fordi at det havde været en løgn. Hun var blevet vant til at han lå der og holdt om hende om natten, lullet hende ind i en faktisk behagelig søvn, også selvom det slet ikke havde været tilfældet i nat, og så måtte hun jo finde andre alternativer. ”Du har drukket..” endte hun sigende. Hun kunne i den grad lugte det, nu hvor de var endt så tæt på hinanden!

[Deleted]

Det var lang tid siden at Konstantin havde fået lov til at forkæle hende, hvilket måtte være på tide at han fik gjort! På den anden side var det også som undskyld efter i går, skønt han ikke ville påtage sig den fulde skyld, for det eneste han havde gjort var at åbne op og hun havde med det samme trukket sig sammen og blevet vred over det. Det var så heller ikke fordi han ønskede at kaste med skyld for det fik ingen af dem noget ud af, foruden et nyt skænderi og det var det som han for alt i verden ønskede at undgå! Han ønskede blot at gøre det godt igen, om det så var hans skyld eller ej, det var trods alt ham der var gået ud af døren denne gang og han var ikke kommet tilbage igen, så et sted så han det som på sin plads at gøre lidt godt for hende. Desuden så kunne mad og en blomst vel altid gøre tingene godt? Samt et undskyld?
Konstantin kunne tydeligt mærke at hun nød hans kys og kærtegn, hvilket kun fik ham til at trække på smilebåndet. Han elskede at gøre ting hun kunne lide, han elskede at gøre hende glad og i godt humør, hvor han elskede at opvarte hende og forkæle hende, hvor det ikke kom an på om det var for at sige undskyld eller for kun at forkæle hende, for det var det at det betød noget for hende, som gjorde at det betød noget for ham. Han kyssede hende ved mundvigen, hvor et skævt smil gled over hans læber. ”Rosen er som undskyld og morgenmaden er fordi jeg ønsker at forkæle dig lidt,” hviskede han med en blid røst ved hendes ene øre, hvor han lagde rosen foran hende, så hun selv bestemte om hun ville have den eller ej, ved at tage den eller lade den ligge. Det morede ham dog at hun havde taget hans hovedpude og holdt den i hans favn, for normalt lå man hovedet på den og ikke sov med den som havde det været en bamse eller en person; tanken morede ham kun. ”Åh.. så du har altså savnet mig?” spurgte han drillende, som han lagde begge arme omkring hende, kun for at trykke hende tæt ind til sig. Han var selv ked af at han ikke havde lagt hos hende i nat, men han havde kun fundet det på sin plads, eftersom han havde klokket i det igen, så han havde givet hende lidt pusterum og også sig selv, hvor han vel kunne gøre det godt igen nu? Da hun kommenterede hans drikkeri, valgte han bevidst ikke at kommentere på det, hvor han roligt kyssede hende mod hovedbunden. ”Du må være sulten min kære, spis lidt,” bad han roligt – og som et tydeligt tegn til at han undveg det at han havde drukket. Han trak roligt hænderne til sig, som han satte sig op i sengen med ryggen mod sengegærdet, hvor han tog omkring bakken med morgenmad, som han satte i sit skød, kun for at vende blikket mod hende. ”Spis,” opfordrede han, som han sendte hende et skævt smil.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha kunne ikke engang huske, at hun nogensinde var blevet forkælet som sådan, ellers var det noget som bare ikke skete særlig ofte. Tanken kunne hun godt lide, også fordi at det vel var en mulighed for alvor, at se alvoret i Konstantins følelser, for at forkæle en tøs var vel næppe noget som enhver mand ville gøre med enhver tøs, bare for at få hende til at sprede benene? Det var den tanke som hun om ikke andet kunne trøste sig bare lidt med, også selvom det ikke var noget som hun sagde direkte med ord på nogen måde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun sukkede ganske let og lod øjnene glide i for en ganske kort stund. At han skulle være sådan over hende, var ikke noget som hun havde noget problem med på længere sigt, men selv for hende, så blev det faktisk temmelig hurtigt for meget, for hun var på ingen måder den der pusletype, som ville stryges og kærtegnes hele tiden. Lidt var fint, og så var det i den grad også det! Hans ord bekræftede det jo kun – både en undskyldning og en forkælelse. Ikke at det var noget som hun havde det mindste imod. Tvært imod, så var det noget som efterlod hende med en følelse af, faktisk at være noget værd i hans øjne. ”Det er godt nok længe siden, jeg er vågnet op til det..” endte hun sigende. Som det stod nu, så fejlede hendes humør bestemt ikke noget, selvom det meget hurtigt kunne forandre sig!
Rosen vente Malisha let blikket imod, som hun roligt tog omkring den og lagde den på sengebordet ved sin side i stedet for, for hun ville jo nødigt ende med at ødelægge den, hvis det var noget som man ellers kunne blive fri for i den anden ende. Tungen strøg hun ganske let mod sine læber, som hun roligt så på ham endnu en gang. Han havde drukket, og det at han ikke ville snakke om det, forundrede hende nu heller ikke. At komme op og stinke langt væk af whisky, var ikke altid noget som hun brød sig om, men han havde vel fundet en grund til det? ”Hvor meget har du drukket i løbet af natten?” endte hun ganske sigende og med den samme stilfærdige mine, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn i det store og hele. Hun trak vejret dybt og med et ganske svagt smil. Tanken havde hun ikke noget imod som sådan, men at han så skulle være så meget over hende, var næsten noget som faktisk måtte irritere hende en smule, for hun var ikke et barn, så det var ting som hun ganske vidst kunne styre sig selv. ”Jeg har vel manglet dine arme om mig i nat.. Måtte finde noget som bare fik mig til at.. tænke lidt på dig.. Ellers kunne jeg ikke sove..” Hun trak svagt på skuldrene, også selvom hun ikke sagde noget til det ellers, for det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun endte med at sætte sig op. Selv kun iklædt hendes undertøj, for andet havde hun ikke ligefrem fået på sig. Hun havde været vred og frustreret og i den grad for meget, til at hun ville tænke på at hoppe i noget ordentlig tøj først. Desuden var der jo ikke ligefrem nogen som havde været der til at genere hende, og det var jo selvfølgelig bare sådan at et måtte være. Udmærket.. Hvad har du så lavet..?” endte hun en smule mere spidst. Hun var virkelig ved at være utrolig sulten, men det var ikke noget som han behøvede at vide!

[Deleted]

At Konstantins kærtegn og kys havde hjulpet lidt på det, hvor han for en gangs skyld havde sagt ordene rigtige denne gang, var noget som faktisk glædede ham utrolig meget, for det var tydeligt at hun var faldet til ro og ikke selv gad køre rundt i den samme smøre og det havde han det helt fint med. Han ville egentlig bare gerne lægge skænderierne og det som blev sagt i går på hylden, for at nyde denne nye og smukke dag sammen med hende, for det var noget han ville elske! Han ville gerne gøre det godt igen, han ville gerne forkæle hende, så hvorfor ikke bare gøre begge ting på én gang? Han kunne ikke engang huske om han nogensinde havde forkælet hende før, så derfor var det bestemt på tide at han gjorde det! Han kunne desuden godt lide at opvarte hende, det gav ham en undskyldning for at komme hende tæt, gøre hende glad og pusle lidt om hende, hvilket han jo godt kunne lide. Han trak tydeligt tilfreds på smilebåndet til hendes ord, hvor han trykkede hende ind til sig i en omfavnelse, imens han kyssede hende blidt mod håret. ”Godt! Så må du jo se frem til at blive forkælet hele dagen,” svarede han stilfærdigt, som han sendte hende et skævt smil. Han ville ikke have noget imod at være over hende hele dagen og værne om hende, tværtimod ville han nyde at give lidt af sin tid og opmærksomhed til hende, det var jo netop det han ønskede og så kunne det jo også være at hun ville tro lidt mere på hans ord, som han allerede havde skænket hende.
At Malisha ikke kunne lade Konstantins drikkeri ligge, var noget som et sted irriterede ham, skønt han ikke lagde op til det, for han gad virkelig ikke et nyt skænderi. Han så dog ingen grund til at skulle fortælle hende det, eftersom hun ikke var hans mor og hun bestemte ikke over ham, det var helt sikkert! Og da slet ikke i hans eget hjem! ”Om jeg har drukket et glas, en hel flaske eller sågar to, kan vel komme ud på et? Jeg har drukket og hvad så? Hvis jeg ikke engang kan nyde en flaske whisky i mit eget hjem, hvad fortæller det så ikke om mig?” svarede han sagte og som et tydeligt tegn til at han fortsat ikke gad snakke om det. Han havde måske drukket en hel flaske, men det var kun fordi han ikke havde kunnet falde i søvn, fordi han havde været oprevet og frustreret, og så havde flasken bare været den letteste udvej og det måtte hun acceptere. At hun ikke havde kunnet sove uden ham, fik ham til at trække på smilebåndet, for et sted varmede det ham vel? Det betød at hun ikke kunne undvære ham og at hun var glad for ham og hans nærvær, hvilket betød meget for ham at vide. ”Nu kan jeg jo næsten helt fortryde at jeg ikke kom op til dig,” hviskede han sandfærdigt, som et skævt smil gled over hans læber. Faktum var at han også havde savnet hende.
Konstantin blev blot siddende, da hun selv satte sig op, hvor han kunne se at hun havde trukket sig i nattøjet, selvom det ikke gjorde ham noget. Han havde set hende helt nøgen, så det var ikke noget som generede ham; der var tværtimod kun langt mere at nyde ved synet, jo mindre hun havde på. Han trak skævt på smilebåndet, da hun kommenterede maden, hvor han roligt trak bakken til sig. ”Jeg kan tilbyde, stegt bacon, lækre spejlæg og ristet brød, med et glas vand og et glas juice. Men det koster et kys,” svarede han roligt, som han vendte blikket mod hende med et kækt smil om læberne, afventende for hendes svar og om hun i det hele taget ville give ham et kys. Maden ville hun jo få uanset hvad.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Lige nu var Konstantin da om ikke andet på den rigtige sti, og derfor var det også muligt for Malisha at slappe lidt af. Han skulle nok holde en smule igen med de kys og kærtegn, for på et tidspunkt, så ville hun helt klart nå det punkt, hvor hun ville sige, at nok var nok, selvom hun nu ikke havde nået det endnu. Hun skulle lige have lov til at vågne ordentlig op først, for hun var faktisk temmelig træt. Det havde været svært for hende at sove alene, også fordi at hun efterhånden var blevet vant til andre ting; At han lå der ved hendes side, holdt om hende og holdt hende tryg og sikker igennem en hel nats søvn, og det havde hun jo trods alt heller ikke haft i nat, og det havde i den grad bidt sig fast i hende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var en tanke som man bare måtte vænne sig til, for hun kunne jo trods alt heller ikke fortsætte med den gang, kunne hun? Ikke sove uden ham, ikke slappe af, ikke kunne finde ro, for det var noget som hun kun kunne sammen med ham, og selv det var jo trods alt en tanke som faktisk måtte skræmme hende en anelse. Hans ord fik hende til at smile, for det var nu alligevel en tanke som formåede at gøre hende en kende nysgerrig, også selvom det ikke skete nær så ofte igen. ”Og med forkælelse, så mener du..?” endte hun sigende, som hun roligt vendte blikket mod ham endnu en gang og med den tydelige nysgerrige mine.
Hans drikkeri var slet ikke noget som Malisha ønskede at lade ligge, for det var faktisk sjældent at han drak, så det var til at lugte senere og specielt i denne kaliber, så selvfølgelig var det noget som selv måtte påvirke hende. At han ikke ville snakke om det, kunne hun udmærket godt fornemme på hans ord, selvom hun ikke havde nogen intentioner om bare at lade det ligge på den måde. Hun himlede med øjnene. ”Jeg går ud fra, at flasken blev tømt i løbet af natten så..” endte hun en kende mere spidst i det, om et var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være. Hun vendte blikket en anelse væk fra ham endnu en gang og mod vinduet. Var et virkelig så lyst? Var det alligevel så sent? Hun skulle jo tilbage på arbejde, for hun havde alligevel noget som hun skulle finde ud af efterhånden, og specielt når det kom til Procias, selvom det slet ikke var noget som hun havde blandet ham ind i. ”Det må du jo selv om..” endte hun ganske kortfattet. At han fortrød at han ikke var kommet op, fik hende til at vende blikket mod ham igen. Han havde vel ikke haft lyst? ”Det er der jo ikke noget at gøre noget ved nu..” endte hun ganske sigende.
At han havde taget morgenmad med, var selvfølgelig noget som gjorde sit for hendes vedkommende, og det var bare sådan at det måtte være. Hun trak vejret ganske dybt og satte sig op og med blikket hvilende på bakken som han sad med. Ud fra omstændighederne, så var det virkelig god mad, han havde fået lavet, for det var ved at være længe siden at hun faktisk havde fået noget allerede fra morgenstunden, for det var slet ikke noget som hun var vant til. Hun trak tilfredst på smilebåndet. ”DU gør det næsten svært for mig, at vælge..” påpegede hun stilfærdigt, dog med en ganske rolig stemme.

[Deleted]

At Malisha var faldet lidt til ro natten igennem, var noget som glædede Konstantin, selvom han vidste at han lige så hurtigt kunne ødelægge det hele igen, kun fordi hun absolut skulle være så møgbesværlig! Og alligevel ville han ikke kunne være hende foruden. Hun betød alverdens for ham, faktisk var hun den person med den største betydning, men han havde jo også kendt hende hele livet, altid havde de været bedste venner, selv som små havde hun bedre kunne forstå ham end det de andre drenge kunne, måske fordi hun var pige, men uanset så var det Malisha der altid havde haft den særlige plads hos ham, hvilket aldrig havde ændret sig igennem årenes løb. At hun blev nysgerrig på det at han ville forkæle hende, var noget som morede ham, selvom han gerne ville forkæle hende hele dagen! Han kneb øjnene lettere skeptisk sammen til hendes ord, inden et skævt smil gled over hans læber. ”Åh jeg vil da ikke afsløre alt det gode, men du kommer til at føle dig som landets dronning, det er helt sikkert,” svarede han lettere indbydende og hemmelighedsfuldt, som han blinkede morende til hende. Han ville ikke have det mindste imod at forkæle hende som en dronning, for når alt kom til alt, ville hun jo altid være hans dronning.
At Malisha ikke lod Konstantins drikkeri ligge, irriterede ham, for hun havde ingen ret til at blande sig! Hun var ikke hans mor! Og det skulle hun bestemt heller ikke prøve på at være! Han himlede let med øjnene, selvom han nægtede at lade det hidse ham op, for han gad vitterligt ikke skændes igen. Han gad heller ikke diskutere det med hende, fordi han nok heller ikke var så stolt af at have bundet en hel flaske på kun få tid. ”Du er ikke min mor Malisha. Desuden, så havde jeg svært ved at falde i søvn,” svarede han ganske roligt, som han havde lagt hovedet tilbage og så op mod træloftets revner. Han sukkede ganske let. Han hadede at gå i seng, når der var uløste problemer, når de havde skændes eller det som var værre, for så holdt tankerne ham altid vågen og det var vel derfor han havde drukket? For at drukne tankerne? Det havde i hvert fald hjulpet! Men til gengæld ville han helst have sovet herinde. Han trak blot på skuldrene til hendes ord, for sandt var det; der var intet at gøre ved det nu, selvom han gerne ville have sovet herinde, det var trods alt hans værelse og sengen var klart bedre end sofaen! Plus der naturligvis var bonus, når hun lå herinde.
Konstantin smilede let, som hun satte sig op ved hans side og betragtede sig af hans morgenmad. Han kunne næsten regne ud at hun var sulten, så det så ud til at han endnu engang havde gjort noget godt! Han vendte let blikket mod bakken og betragtede selv maden. Det var ikke fordi der var overdrevet meget, for hun skulle jo gerne kunne spise det hele. Han så mod hende igen. ”Det er meningen du skal spise det hele, søde skat,” svarede han morende, som han roligt lagde bakken over på hendes skød, så hun kunne komme i gang. Bestikket lå ved siden af, så det var ellers bare at gå i gang.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Det havde bestemt ikke været særlig nemt for Malisha at falde til ro igennem natten, men det var alligevel sket af den grund, men det havde bestemt ikke været en let sag for hende. Det var først da hans pude var endt i hendes arme, hvor hun havde sovet helt ude på kanten af den, at det hele var virket bare lidt, og det var selvfølgelig også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han jo så til gengæld havde planer for dem i dag, var noget som alligevel noget som gjorde hende meget nysgerrig, og igen, så var det også kun en side af sig, som han fik lov til at se! Han havde så nemt for at læse hende, og det havde han haft siden de havde været ganske små, og selvfølgelig var det noget som hjalp hende meget i det store og hele, selvom hun af den grund, alligevel valgte at være en anelse påpasselig, for det var efterhånden noget som hun havde brug for; En som kendte hende, og en som faktisk formåede at læse hendes signaler, hendes kropssprog, for det var der bestemt heller ikke særlig mange som kunne. Han stod vel faktisk som den eneste der? ”Jeg er bange for, at det bliver en ting som jeg kan gå hen og blive lidt for glad for,” endte hun ganske sigende. Jovist havde hun endnu ikke nogen anelse om hvad han havde planlagt, men hun var gjort nysgerrig nu!
Til nu så havde Konstantin ikke gjort noget forkert, men det var skam også noget som gav pote, for han fik faktisk lov til at røre ved hende, han havde jo faktisk fået lov til at pusle om hende, og endda også vække hende, uden at hun var blevet direkte sur over det, hvilket var noget som skete forbandet sjældent! Hun vendte blikket mod ham. Selv var hun ikke meget for at han drak. Så ville hun faktisk hellere have haft ham ved siden af sig, hvis han var kommet op og bare sagt undskyld til hende, så de kunne komme videre, for hun følte bestemt heller ikke at hun havde gjort noget galt. At han direkte skulle fremstå hende som en ikke-mor for ham, var noget som faktisk irriterede hende en smule, for det synes hun bestemt heller ikke var i orden! Hun fnøs lavmælt – første advarsel med andre ord, selvom det nu heller ikke var noget som hun ønskede at gøre meget anderledes i det store og hele. ”Du skulle være kommet op så..” endte hun ganske kortfattet, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn i det store og hele. Hun forsøgte faktisk, selvom det på ingen måder var særlig nemt, og det var noget som hun allerede var klar over. Han ønskede hun skulle åbne sig, og det var faktisk noget som hun forsøgte!
Malisha var slet ikke vant til at få morgenmad, og da slet ikke på sengen, selvom det nu alligevel var noget som hun var sikker på, at hun godt kunne gå hen og vænne sig til, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende det mindste. Hun smilede ganske let, og nikkede så til hans ord. Han havde gjort det hele med vilje, og hvis dette var en del af det at blive forkælet, så var det i den grad noget som hun meget hurtigt kunne gå hen og blive lidt for vant til, og det vidste hun allerede nu godt! Bakken tog hun imod og lod den hvile mod hendes skød. ”Så siger jeg, mange tak,” endte hun sigende, som hun tog om glasset med juice og tog en tår. Hun var slet ikke vant til den slags, og det var vel også tydeligt?

[Deleted]

Konstantin var kun glad for at Malisha var faldet lidt til ro igen, og at det som han gjorde for hende også hjalp, for han ville jo gerne gøre tingene gode igen, og det at forkæle hende hele dagen, ville han ikke have det mindste imod. Han elskede at værne om hende, og det gav forkælelsen ham en undskyldning for. Han vidste at alt det sukkersøde ikke var noget for hende, hvilket han sådan set også respekterede, men derfor ville han alligevel have lov til at pusle lidt om hende, hun skulle slappe af efter en hård nat, hvor hun havde dræbt flere højtstående personer, både i Dvasias som i Manjarno og derfor havde hun fortjent en fridag, hvor nogen tog sig godt af hende; og den nogen, var naturligvis ham, for hvem kendte hende bedre end ham? At han så havde gjort hende nysgerrig, var noget som morede ham også fordi det sjældent skete, så det var klart noget som han ville nyde! Han ville dog ikke have noget imod at hun ville blive vant til det, tværtimod. ”Det gør intet, så giver det mig grund til at gøre det noget oftere,” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et skævt smil. Måske han ville blive træt af det i længden, hvis hun hundsede rundt med ham, men han ville ikke have noget imod at forkæle hende noget oftere, eftersom han ikke kunne mindes at han havde gjort det før.
At Malisha ikke var meget for at Konstantin drak, gad han ikke gøre noget ved. Det var hans hus, hans drikkelse og han bestemte selv hvornår han måtte drikke og hvor meget han ville og så havde han ikke behov for at hun skulle lege hans mor, for det var da det sidste hun var! Hun skulle bestemt ikke tro at hun kunne bestemme over ham i hans eget hus! Desuden så var det ikke fordi han var alkoholiker, tværtimod så havde han kun taget noget at drikke – meget godt nok – fordi han havde været oprevet, frustreret og ikke havde kunnet sove. Han himlede blot med øjnene, som hun fnøs, inden han vendte blikket mod hende til hendes ord. ”Tro mig, det fristede mig også, men så havde du sikkert sendt mig bort igen, så jeg tænkte at det var bedre at give os begge et pusterum,” svarede han roligt og sandfærdigt. Han ville gerne have gået op til hende og holde om hende, klart bedre end at ligge på den stive sofa med et sølle tæppe omkring sig, men han havde fundet det bedre at de fik lidt rum væk fra hinanden. Desuden kendte han hende godt nok til at vide, at hun alligevel var blevet sur og ikke havde gidet snakke med ham alligevel.
At se Malisha smile lidt over det som Konstantin gjorde, var noget som glædede ham, hvor det også var tydeligt at hun kunne lide det som han havde gjort for hende, og det manglede også bare at hun spiste det, for han havde stået ekstra tidligt op for hendes skyld! At hun også takkede ham, fik ham kun til at trække yderligere på smilebåndet. ”Det gør jeg gerne for dig,” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et skævt smil, hvor han ellers blot lod hende gå i gang med maden og juicen.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Det sukkersøde var på ingen måder Malisha, men hun kunne godt lide at blive puslet lidt om, og specielt hvis det var af en mand som hun faktisk følte, at hun kunne stole på, for det følte hun i den grad at hun kunne gøre på Konstantin. Manden havde kendt hende siden hun havde været ganske lille, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, og det var en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide. Hun vendte blikket mod ham. Han kunne læse hende, som det rene ingenting, og selvfølgelig var det noget som gjorde sit også for hendes vedkommende, for det var noget som hun kunne slappe af ved. Hun følte at hun kunne slappe af, give sig hen til noget, og uden at blive hånet eller nedgjort for det, hvilket i den grad var noget af det bedste af det hele, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Let himlede hun med øjnene til hans ord, hvor smilet kun måtte vise sig mere tydeligt på hendes læber, som hun roligt vendte blikket mod bakken med mad. Ja, hun måtte erkende, at hun efterhånden var ved at blive temmelig væmmelig sulten! ”Pas nu på, at det ikke er noget jeg bliver for vant til..” endte hun sigende. En fridag ind imellem, ville hun bestemt heller ikke have noget imod, men hun havde stadig meget at tage sig af. Det var kun halvdelen af hendes plan som var lykkes, så nu manglede hun jo kun at påvirke et land; Procias. Og hun hæmmede bestemt ikke før, hun havde gjort det!
Malisha brød sig faktisk ikke om at Konstantin skulle drikke, også fordi at det kun viste hende, at han havde været tydeligt påvirket af det som skete aftenen i forvejen, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun var ganske vidst at hun ikke var hans mor, og heldigvis for det! Men af den grund – også som hans trolovede, så agtet hun at give udtryk for hendes tanker og følelser, og hvis han ikke kunne tåle det, så kom de jo slet ikke nogen steder! At han havde gjort det for at give hende albuerum, havde hun det faktisk også ganske godt med, for det var jo også kun tydeligt, at han faktisk tog hensyn til hende, og det var selvfølgelig noget som gjorde det hele meget bedre for hendes vedkommende, det var der ingen tvivl om overhovedet. ”Meget vel..” endte hun ganske sigende. Hun kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det nu. Sengen havde ganske vidst været for stor for hende alene, men hun havde fået søvnen, selvom hun sagtens kunne tage nogle flere timer, hvis det ikke var fordi at han havde vækket hende.
At han gerne gjorde det for hende, var selvfølgelig en tanke som gjorde hende glad, for hun kunne godt lide, når folk faktisk forsøgte, og han var en af de få som faktisk fik lov til det, uden at blive smækket af hende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun satte glasset roligt fra sig og tog sin kniv og gaffel, kun for at begynde at spise, selvom hun virkelig forsøgte at fastholde sine manerer, så var det ikke altid noget som kunne siges, at være lige nemt! Tungen strøg hun let over sine læber, som hun fik den første bid. Det smagte faktisk utrolig godt! ”Der kan man jo bare se.. Hvad er det du har af planer for i dag, Konstantin? Jeg går ikke ud fra, at du lader mig tage til Mørkets Cirkel i dag..?” endte hun ganske kortfattet.

[Deleted]

Det at glæde Malisha og komme med overraskelser, var alt sammen noget som Konstantin nød at gøre. Det var ikke fordi han ønskede at gøre det hver dag, for så mistede det hele jo betydningen, så blev det bare en vane og det måtte det ikke blive! Han ville dog ikke have noget imod at forkæle hende lidt af og til, for det var tydeligt at de begge nød af det. Han kunne tydeligt mærke at han havde gjort det rigtige, for hun var faldet til ro allerede med det samme, og normalt plejede der at skulle meget til før hun faldt til ro igen, så det at det var gået hurtigt denne gang, gjorde ham intet, selvom han også godt vidste at det meget hurtigt kunne ændre sig, specielt hvis han sagde eller gjorde noget forkert, og det var det som han forsøgte at undgå, derfor måtte han bide i det sure æble, så de ikke skulle risikere at skændes igen. ”Som sagt, så gør det ikke noget, jeg nyder at forkæle dig lidt og være over dig. Det giver mig jo en grund til at skulle pusle om dig,” svarede han drillende, som han lod den ene arm søge omkring hendes krop, så han kunne trykke hende ind til sig, hvor han kysse hende mod håret, kun for at vende blikket mod maden, som han havde givet hende.
Det var ikke fordi Konstantin normalt drak sig plørefuld, kun for at kunne sove, men han havde været frustreret efter i går, specielt fordi hun altid skulle være så besværlig og gøre tingene svære for ham, han vidste snart ikke hvor han havde hende mere, og når han forsøgte at finde ud af det, tog hun afstand til ham, så ja, flasken havde bare virket som det rigtige valg den aften. Han havde haft svært ved at falde i søvn på grund af de mange tanker, men flasken havde druknet dem, hvor han også var faldet i søvn, hvor han var sluppet for at tænke alle de tanker, der kun irriterede ham yderligere. Han ville dog have foretrukket at ligge her i sengen og kunne holde om hende, men det kunne han vel nå endnu? Det var i hvert fald det som han regnede med. ”Undskyld,” endte han dæmpet. At hun ikke kunne lide at han drak, havde han ikke noget imod, selvom det ikke var noget som han gjorde hver aften, så hun havde ingen grund til bekymring.
Konstantin så blot til som hun tog for sig af maden, som han havde lavet specielt for hende. ”Jeg håber at det smager,” svarede han med et skævt smil, hvor han ellers blot blev siddende med armen omkring hende, så han kunne holde hende tæt – som han gerne ville have gjort i nat, men det var ikke blevet til. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”Niks, du skal blive lige her hos mig. Betragt det som din første fridag i.. meget lang tid. Og jeg har skam et par planer, ellers er du fri til at hundse rundt med mig, som et lyster dig,” svarede han med et skævt smil. Det var ikke hver dag han lod hende hundse rundt med ham, så det burde være noget som hun udnyttede, eftersom det nok ikke ville ske foreløbig igen. Han brækkede et stykke af hendes bacon af, hvor han stak det i munden, imens han sendte hende et drilsk skær, „men først skal du spise, så tager vi resten som det kommer.”