Post by Deleted on Jul 2, 2012 9:48:26 GMT 1
Jophiel var virkelig glad for det som de havde, og det som de var velsignet med, også selvom det faktisk var en kamp uden lige i denne stund, men han var mere end villig til det, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende lige nu, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Far var kvindehvisker,” endte han med en drillende mine. At blive værdsat var noget som de måske begge huet efter, men.. for visse var det nok nemmere end andre. Han trak svagt på smilebåndet til hendes ord, som han trak på skuldrene. ”Det er ikke det jeg hører.. Jeg skuffer folk, fordi jeg ikke kan leve op til mit efternavn,” endte han ganske sigende, som han endnu en gang vendte blikket mod hende. Han ønskede virkelig, at hun skulle blive til noget, også fordi at det var ved at være tiltrængt. Hun levede i deres fars døde skygge, og det var bestemt heller ikke retfærdigt på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der ingen tvivler om det i det store og hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, når det endelig skulle komme til stykket. Måske at dette var noget som ville kaste noget af et arbejde på hans skuldre, men han var mere end villig til det, også fordi at han kunne ofre det for sin kære søster. ”Vi klarer den.. Det gør vi altid,” endte han med en ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han blev siddende med hende, også selvom smilet virkelig bredte sig på hans læber ved hendes ord, for det lød virkelig som en fantastisk idé! ”Jeg reder op, til du kommer hjem så.. Det vil jeg virkelig se frem til!” endte han med en dæmpet og ganske sigende mine, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende. Han så virkelig, virkelig frem til det! ”Det gør vi,” endte han smilende, som han så hende forlade hytten. Han valgte at rede op i stuen til dem. Faktisk temmelig hyggeligt.
//Out
//Out
