Silia Daimond Diamaqima

[Silia D. Diamaqima]

Silia | Ebony | Diamaqima

Fulde navn: Silia Ebony Faith Elanya Diamond Diamaqima
Alder: 1239 år men ligner en på omkring 15.
Race: Varyl - Magiker og Alkymist, og med træk fra en sensuel dæmon
Job: Arbejdsløs.
Status: Ugift

Våben: Ligesom sin far, så er Silias største våben hendes ord. Hun er en intelligent ung kvinde, der i utrolig mange situationer, formår at tale sig ud af problemerne, og manipulere hendes modstander, frem for direkte at ty til våben. Dog er hun blevet trænet intenst af hendes mor, der en dygtig fægter, så hun kan sagtens forsvare sig selv fysisk, men fordi hun endnu bor hjemme, har hun ikke direkte noget våben der er hendes, hun plejer som oftest at udnytte hendes forældres. Samtidig er hun begyndt at studere alkymiens evner inden for forsvar, og simpelthen begyndt at eksperimentere med eliksirer og ingredienser der vil kunne udnyttes i en kamp.

Udseende og tøj: Silia afspejler sig i allerhøjeste grad i hendes forældre der ligeså er i familie. Hendes hår er mørkt, og når hende til cirka midt på hoften. Hun binder det som oftest op i en hestehale eller en fletning, for at holde styr på det Hendes ansigt bære en tydelig uskyldig og dog så intens mine, takket værre de hasselbrune øjne, som er gået videre i arv til både hende og hendes kære bror, fra deres forældre. Der er ligeså i disse, at den sensuelle dæmon spejler sig, og giver hende et lidt spidst blik, der kan virke skræmmende på nogen, netop fordi hun kan virke forbandet overbevisende. Hendes kindben er ikke videre markante hvilket giver hende lidt af en uskyldig mine. Sidst men ikke mindst, er der en sød lille, men lidt spids næse, og et par fyldige læber. Ligesom hendes kære mor er hun af gennemsnitshøjden, og med en slank men rund og blid kvindekrop. Selvom hun ikke er synderligt gammel, så er hun yderst veludviklet, og bære allerede en passende stor barn, et slankt liv og et par blide runde hofter. Som oftest bære hun tætsiddende kjoler, der fremhæver hendes krop, for hun er en flot pige, hvilket hun i den grad er klar over, og ej heller er bange for at spille på. Hun er yderst feminin, hvilket også afspejler sig i hendes svagheder overfor smykker, hun føler sig nøgen uden at bære et form for smykke, hvilket selvfølgelig gør hende en anelse forfængelig. Desuden bære hun et forholdsvist stor ar ned langs siden, forsaget af en eliksir der gik galt, der er også et mindre et på underarmen fra samme hændelse.

Personlighed: Silia er en ekstremt aktiv ung kvinde. Hun er blevet opdraget af hendes forældre, hvoraf den ene af dem er selveste Nathaniel Diamaqima, hvilket i den grad også har sat sit præg på hende. Somme tider kan hun være irriterende bedrevidende, fordi hun dagligt har modtaget alle former for information af hendes far, og hun nyder det faktum at hun ved alle de ting som hun nu engang gør. Det meste af hendes liv, har været nede i kælderen hvor hendes far har lært hende op, på ganske frivillig basis, hvilket har været med til at gøre hende til umådelig stor stræber, og en der er villig til at kæmpe for at nå hendes mål. Samtidig har der fulgt nogle pligter med de ting hun har lært, et ansvar om at bære på de mange hemmeligheder, og rumme alle disse informationer. Allerede fra en tidlig alder, lærte hun at det ikke var i orden at sladre, og at hun skulle være til at stole på, så de hemmeligheder har hun lært at bære med det ansvar der følger med, også selvom det både har været på godt og ondt, og det faktum at hun til tider har været tvunget til at opgive noget, for at kunne gøre noget andet.
Hendes familie har altid spillet en stor rolle, og de har altid taget sig godt af hinanden. Hendes tvillingebror er ligeså hendes bedste ven, og alligevel er de som dag og nat. Hun er mere intelligent end hvad godt er, men er tilgengæld ikke altid god til de menneskelige følelser, hvor hendes bror derimod har større problemer med det boglige og faglige, men derimod er fantastisk til at spille musik og teater, og samtidig er mester til at skabe en stemning. Dog har hun aldrig set ned på hendes kære bror, for hans alternative leveveje, for hun er blevet lært at være åben hjertet, og at der er plads til alle. Både hendes mor og hendes far, har ligeså haft nogle ting at tænke på, derfor har hun i periode være tvunget til at tage ansvaret for hele familien, særligt efter hendes far blev syg, og på den måde er de også kommet til at betyde mere eller mindre alt for hende, der findes ingen hun stoler mere på end hendes egen familie.
På trods af alt det alvorlige, er hun dog en munter ung kvinde, med en virkelig sort form for humor, hvilket hun i den grad har efter hendes far, det er de færreste der forstår den, men den er der bestemt. Hun er meget livlig af sig, og selvom hun udmærket er i stand til at holde sig fokuseret, så nyder hun når der sker noget, hvilket også er der hun føler sig mest tilpas. Samtidig ser hun meget positivt på tilværelsen, ikke mindst fordi hun ved at livet har en mening, og at der kan ske uventede ting, så hun tager en dag af gangen, og lever hver dag som kunne hun gå bort når som helst.
Hvad angår kærlighed, så er det ikke noget hun kender det helt store til, ikke mindst fordi hun aldrig som sådan har haft tid til mænd og den slags ting, og hendes far har aldrig tvunget hende ind i et ægteskab: Dog så har hun set hendes forældre, og et sted inde bag, ligger der vel også en yderst romantisk pige, en lille prinsesse, selvom man i den grad skal grave dybt. På trods af det manglende kærlighedsliv, så er hun ekstremt social. Hendes forældre har altid haft mange kontakter og store kredse, så både hende og hendes bror, har været en del af samme fællesskab, og er vokset op med mange omkring dem, hvilket også har lært hende, at gå omkring mange forskellige slags mennesker, og indfinde sig med dem alle sammen. Hun er ligeså meget ærlig, hvilket hun også er blevet lært, når hun giver et løfte så skal hun i den grad nok sørge for at kunne indfri dem. Desuden er hun ikke god til at ligge noget imellem, hun siger tingene som de er, og pynter kun på sandheden når der er en dybere mening bag, og at det er nødvendigt.
Selvom hun er vokset op i Dvasias, så er hendes hjerte prociansk. Hun kan til tider virke utrolig hårdfør, fordi hun ikke lader personlige følelser, komme imellem noget professionelt, for det er to ting der bør være adskilt i hendes øjne, dette gør dog samtidig at hun tager hensyn til så mange som muligt, og tænker på fællesskabets bedste.
Hun er en meget principfast ung kvinde, der går meget op i det royale og i statskundskab, hun bære endda måske nogle holdninger, der er utrolig modne i forhold til hendes alder, men det ligger til hendes person, at interessere sig for den slags, frem for det som mange andre på hendes alder normalt ville interessere sig for. Når hun først har en holdning, har hun desuden svært ved at ændre den igen, også selvom det ikke direkte er på grund af hverken stædighed eller stolthed, for selvom hun er kvinde med selvtilliden i orden, og selvom hun skam er stolt, så er hun i stand til at erkende når hun tager fejl, og hun har ligeså ingen problemer med at sige undskyld. Hun er yderst snu, og har samtidig lært at tænke strategisk, noget som hendes far i den grad har bidraget til, hvilket også er en af grundene til, at hun bliver indviet så meget som hun gør. Alt i alt en yderst charmerende ung og pligtopfyldende kvinde, der i det store og det hele, er en kvindelig og yngre udgave af hendes kære far.

Fortid: Silia kom til til verden under lidt dramatiske omstændigheder. Hendes forældre have forsøgt at få børn i forbandet mange år men forgæves. De var netop stoppet med at prøve, da hendes mor blev gravid med hende og hendes bror. De første måneder var alt lutter og lykke. Hendes mor havde dog altid haft nogle psykiske problemer, som endte med at bringe hende i problemer, der resulterede i, at hun endte med at sidde i Dvasias fangekælder. Hendes far havde altid været en indflydelsesrig mand, men denne gang kunne han ikke gøre noget for at hjælpe hans elskede forlovede. Hendes mor var således højgravid i kælderen, og havde ingen kontakt til Nathaniel, og hun havde allerede sat sig for ikke at ville føde før han var til stede, for hun var overbevist om at han nok skulle få hende ud. Således gik det ikke til. Imens hendes far hyggede sig med dronningen, kom fødslen tættere og tættere på. Kort inden, blev hun bragt nyheden om Nathaniels død, hvilket knuste hende. Som kompensation, blev hun løsladt af dronningen, hvorefter hun kunne søge til Marvalo Mansion, og føde de længe ventede børn. I sorgen over tabet af hendes kære mand, begyndte hun at indtage en eliksir der konstant udskød fødslen, for hun nægtede at føde alene. Jo længere tid der gik, og jo mere børnene voksede, jo sværere blev det at holde på dem, og således en aften, skete det uundgåelige.. Liya havde hvilet i badekaret i flere timer, mens veerne konstant pressede sig på, og tvang hende ud i det ene skrig efter det andet. Fordi hun havde udskudt fødslen, var børnene vokset for meget til at kunne fødes normalt. Da smerten endte med at slå den fødende kvinde ud, dukkede hendes såkaldte ”afdøde” mand op, og hjalp til at med fødslen af børnene. På mirakuløst vis overlevede de alle 3. Hendes far efterlod dem ganske kort efter fødslen, og lod hendes ustabile mor, klare opdragelsen af de to børn.
Silia var allerede som ganske lille en umådelig livlig pige, hun var ikke meget for at sove, og hun blev utilfreds når hun lå for længe af gangen, modsat hendes bror, der var et forfærdeligt nemt barn, der kun græd når han var sulten. Selvom de ikke havde deres far, og blot voksede op med hendes mor og dem omkring, så var de elsket, hvilket de aldrig var i tvivl om.
År efter skete der igen noget helt uventet igen. Deres kære far stod pludselig på døren, hvilket slet ikke var noget hende og Jophiel forstod, han var bare en grim, gammel mand der kendte deres mor. De hørte flere gange mor råbe af den nye fremmede, hvilket gjorde den ekstremt utrygge ved deres egen far. Alligevel blev de kort efter tvunget med bort fra Marvalo mansion, hvor de indtil videre var vokset op, og trak sig i stedet til en hyggelig lille hytte i Procias skove, sammen med deres forældre.
Den første tid husker Silia som ekstremt hård. Både hende og Jophiel ville sove hos mor, men nu hvor far lå der, så var det bestemt ikke let, og de kunne mærke den kølige luft der var mellem deres forældre, så de viste aldrig rigtigt hvor de skulle gøre af sig selv. Silia blev først for alvor fanget af hendes kære far, da han bød hende ned i kælderen, og lod hende hjælpe med en mindre kompliceret eliksir. Da først hun begyndte at vinde tillid til sin far, begyndte hendes bror at gøre det samme. Herefter skete alting næsten per automatik, hendes forældre fandt sammen for alvor, og de blev en lille kernefamilie.
Opvæksten derfra, var plaget af tætte familiebånd og ikke mindst intens træning. Det var ikke fordi hun direkte havde tid til at være et barn, for hun var mere fokuseret på at lærer, og jo mere ivrig og stædig hun blev, jo mindre kunne hendes egen far følge med, hun lærte hurtigt, hun sugede det til sig, tog noter, og allerede i en ret tidlig alder, begyndte hun selv at brygge diverse eliksirer, ganske vist med hendes far som guide. På grund af hendes dygtighed, disciplinære person og stræben efter viden, begyndte hendes far derfor også at bringe hende med omkring, blandt andet til vigtigere møder, specielt på slottet for at lade hende lærer, og hun elskede det!
Resten af hendes opvækst forblev i Marvalo Mansion sammen med Faith, Kimeya og deres børn.
Hende og Jophiel blev ligeså tætte, delte alt og ikke kun hvad søskende bør dele, med årene blev de ligeså nærer venner, der holdte sammen i tykt og tyndt. Dette bånd fik de brug for, allerede i en forholdsvis tidlig alder.. Hendes kære far begyndte at glemme mere og mere. Det startede ud med en tale på slottet, og Silia fik hurtigt mistanke. Derefter blev det blot værre, og værre. Til tider glemte han sågar hende og hendes bror, og værre endnu deres kære mor, der kæmpede for at få alt til at hænge sammen. Hendes far var ikke til nogen hjælp overhovedet, han var sengeliggende og syg, hvilket gjorde at Silia per automatik hoppede ind i rollen som overhovede, og sørgede for at dagene kunne hænge sammen, tog ansvaret for hende selv og hendes familie, hvilket hun endnu gør mens hendes far er sygeliggende, og samtidig forsøger hun at finde en kur mod hans sygdom.

Minder:
- Da hendes kære far igen begyndte at dukke op og forsøgte at blive en del af deres liv igen, selv på trods af de utallige skænderier med hendes kære mor.
- Den første eliksir hun fik lov at assistere ved, og efterfølgende hendes lange oplæring. Nu hvor hun er blevet ældre,er hun sågar begyndt at eksperimentere for sig selv, med ting, som end ikke hendes far har bevæget sig ud i.
- Det tætte bånd med familien Marvalo
- Da hun var tvunget til at hoppe ind som overhovede af familien, hvilket hun stadig gør, på grund af hendes elskede fars sygdom, der kun lader til at blive værre og værre.

Styrker:
+ En yderst intelligent ung kvinde, ikke kun på det boglige, men generelt hvad angår strategi også, desuden er hun god til at adskille personligt og professionelt.
+ Lærenem – hun skal ikke have noget fortalt mere end en gang, og så sidder det der, på det punkt kan man godt vove og påstå, at han hun et vidunderbarn.
+ Yderst pligtopfyldende, hun ved at visse dele af livet kræver store ofringer, og hun gerne der er villig til at tage dem, hvis blot der er en dybere mening bag, desuden så giver hun aldrig et løfte uden at kunne indfri det, hun er en ærlig ung kvinde, som er værd at stole på, og som derfor også bære på manges hemmeligheder.
+ Hendes evner med et våben – hendes mor har lært hende det intenst, så efterhånden er hun ret god med flere forskellige slags våben, også selvom hendes største er hendes egne ord.
+ Hendes alkymi – Hendes far har oplært hende siden hun var ganske lille, og selvom hun ikke er synderligt gammel, er hun blandt de bedste, på visse punkter overgår hun endda hendes kære far.

Svagheder:
- Den manglende alder - Først og fremmest er det en stor ulempe at hun er så ung, for hun er umådelig dygtig inden for hendes område, men hun mangler erfaring, den kan hun umuligt have i hendes alder, det svækker hende.
- Alvorlig – hun har aldrig som sådan været uden og have det sjovt, hun har altid foretrukket de lange møder på slottet og så videre.
- Hendes familie – dette er klart en af de store svagheder, eftersom hun er villig til næsten hvad som helst for dem.
- Højder – Hun bryder sig ikke om højder! Det gør hende utryg hvilket i værste tilfælde kan hæmme hende, også selvom hun er god til at slå koldt vand i blodet.
- Hun er god til at læse alle andre, og hun kan i den grad sporer en løgn, men hun er tilgengæld ikke god til at tage sig af hendes egne behov også som menneske.

Kendetegn: Der kan i hvert fald ikke herske tvivl om at hun er en Diamaqima. Hendes mørke hår og de helt mørke øjne som både hendes far og hendes mor ligeså bære, afsløre til dels slægten. Desuden har hun et enkelt ar, ned over hendes side, efter en eliksir der gik galt, og ætsede.

Tilholdssted: Dvasias

Andet? Ligesom hendes mor har hun svært ved at bundfange og ligeså få en graviditet igennem..

Signatur: Cathrine Zeta Jones

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Godkendt! ;D