Post by Kimeya Marvalo on Oct 17, 2009 21:44:51 GMT 1
Fulde navn: Kimeya Marvalo
Alder: Omkring 1300 år gammel og med udseende efter en som vel lige har passeret sine 30
Race: Warlock
Job: Arbejdsløs
Status: I forhold med Faith
Våben: Den styrke som ligger i ham, det mørke som han har studeret og som ligger dybt i ham. Non-verbalt og ikke direkte det som man ønsker at opleve overhovedet. Et sværd er han bærer af, smedet i de dybeste kamre i det som mange ville anse som et helvede - Sort klinge som han vil kunne kontrollere, ikke andre end de højest rangerede Warlocker vil kunne bære det.
Udseende og tøj: Kimeya er en høj og dog meget slank mand, ikke med meget muskler og det lange hvide hår er dog tydeligt skiftet ud med det som er mørkere. Markant ansigt, en dog varme i blikket og selv de blege og tynde læber som normalt kan være formet i et fast smil, uden følelse vel at mærke. Brystet er dog til en grænse let muskuløst også, selvom det er ganske lidt. Stadig går han i en mørk beklædning som er ham at skulle foretrække, selvom han dog godt kan finde på at skulle gå i let lysere farver. Kappe er han stadig bærer af og somme tider det som kan minde mere omkring en frakke. En anelse skægstubber i ansigtet, busket bryn og dog en glat og bleg hud. Spidse hjørnetænder og ellers så ganske mælkehvide. Stærke hænder og med en krop som så tydeligt er bygget for styrke og smidighed, samt hurtighed. – Alt i alt, en forvandling som skete ham efter Faiths dødsfald, blot for at skulle komme lidt væk fra det som han havde været, en mildest talt ny start for hans eget vedkommende.
Personlighed: Til trods for det kønne ansigt, så skal man endelig ikke tag fejl, der hviler et helvede i ham som bare venter på at få lov til at bryde løs. Han er kold og viser ganske sjældent medmenneskelighed, kun til dem som har hans respekt, vil formå at se den side af ham, selv det kolde blik kan blive så koldt som han selv ønsker det. Selv omkring nye kan han virke så vanvittig skeptisk, hvilet så i hans øjne også er med en frygtelig god grund. Han træder varsomt, selvom han så sandelig ikke er bange for at skulle vise nogen hvem det er som bestemmer. Han tager det hele som det kommer uanset resultat, selvom han virkelig er så frygtelig forsigtig og der hvor selv den rædsel for at skulle dumme sig yderligere, den er frygtelig stor. Med smagen af kærlighed på tungen, er det noget som han virkelig er bange for at miste, hvilket har resulteret i at han er bange for at skulle ende med at være alene, hvilket er en tanke som han er blevet så frygtelig godt kendt med. For hans egen del, er han langt fra den bedste til at skulle tale åbent omkring følelser af nogen som helst slags overhovedet og undgår det helst hvis det er muligt for ham. Han værner og beskytter dem som er ham det nærmeste, selvom det i det store og hele, kun har vist sig til at skulle være noget som har gjort at han har skulle beskytte dem for sig selv. Han kan virke let på tråden hvis man træder rigtigt ind på ham, hvilket er en grund til at han er blevet ganske så afvisende, hvilket så specielt er overfor kvinder af netop den personlige grund. Efter alt det som han selv har været igennem, så tænker han sig normalt om inden han vælger at skulle foretage sig et valg. Sommetider hvor det dog hurtigt kan ligne at han virkelig kunne hoppe på den første som skulle ende med at passere hans vej, så er han normalt den som holder kortene tæt til brystet og yderst sjældent lader nogen vide hvad han selv føler i hans eget indre. Han kan virke kort for hovedet og noget så afvisende specielt overfor kvinder, hvor blot de færreste virkelig kender til hans sande følelser, nok at hans hjerte er død, men det er så sandelig ikke følelseskoldt. Til en grænse kan han virkelig virke overbeskyttende, hvilket så også er med en frygtelig god grund i hans egne øjne. Faith som står ham som det nærmeste og den eneste som virkelig burde været ham så tæt på, hvor selv hans eget kolde sind hurtigt kan rammes af en følelse af skyld. Det kolde og kyniske som dog hviler i hans eget indre og dybt i hans hjerte, sind og sjæl, det arrogante som hurtigt kan vise sig og en hurtig evne og følelse for at skulle modarbejde, så er han virkelig ikke en som man hurtigt vil kunne komme overens med.
Fortid: Kimeya er født og opvokset i Marouh, en utrolig kold aften, begge forældrene som var som ham selv, nemlig Warlock, oplærte ham allerede var spæd af hvordan man skulle anse andre racer, hvilke som var værd at gå i spænd med og hvem man skulle holde sig fra. Kimeya som viste sig at være lærenem, en også med sine egne meninger. Han skilte sig ganske fra resten, han gik mere normal klædt, ikke for at skjule sin race, men for at virke mere normal og overraske, noget som han havde lært af en meget god ven, Tristan, som kun var 55 år ældre end ham selv.
Han blev tidligt sendt i lære hos en læremester som ville lære ham at kontrollere den mørke magi som han allerede havde i sig, læren som tog ham nogle år, han begyndte i en alder af 8 år og gjorde de studier slut i en alder af 16.
Livet hjemme som kort tog til da hans forældre igen fik en anden søn og satte ham mere og mere til side, endte med at han fik nok, raseriet som voksede i ham, til stadier som han overhovedet ikke var i stand til at kontrollere, endte ham med at forbande dem alle og dømme dem til en evig vandring i skyggernes land, landet som man aldrig kunne vende tilbage fra.
Han selv forblev hjemme, tog over det liv som han ønskede at leve, nævnede aldrig sine forældre for nogle, i håb om at de ville gå i glemmebogen.
Hans træning fortsatte stille med årene, selv efter hans studier, dog denne gang med mere praktik, ikke nu kunne hans forældre standse ham og læremesteren som selv havde gået i lære i det mørkeste af det mørke, agtede at lære ham hvordan man end skulle benytte og kontrollere den mørke magi, selv den dag i dag, pågår den træning, bare hvor han selv gør det.
En aften nede ved den sorte sø efter det som havde endt som endnu en af hans mange vandringer igennem Dvasias, hvor han endte med at skulle møde denne kvinde, det som resulterede i et kærlighed ved første blik, selvom det virkelig aldrig skulle ende med at vise sig at skulle være en let opgave for hans eget vedkommende. Memphesto som hurtigt skulle ende med at stille sig i vejen for dem begge og med drastiske tiltag som hurtigt skulle vise sig at være en enorm udfordring for dem. Faith som blev tvunget væk fra ham efter et møde med hendes eget sværd og ham selv som måtte ende med at skulle falde ved en senere lejlighed, vandrende som en ånd uden lige, hvor selv en vampyr ved det kendte navn af Ilario virkelig havde vist sig at være en utrolig støtte for ham som hans første blik ind i den dødes egen verden.
Hans egen behandling af Faith som selv ikke var videre værdsat af Faiths egen kusinde Moniqe som selv gjorde det tydeligt. Her hvor hun endte med at skulle sætte tænderne i ham og virkelig vise ham hvad han havde misset og se hvordan mørket var at skulle leve i, hvilket resulterede at han endte med at skulle tage en voldsom afstand til Faith, et så voldsomt tab af sit eget liv og sig selv på den lange vej også, at han selv af underlige grunde, slet ikke følte sig værdig til at skulle tage hende i nærhed af nogen som helst måde overhovedet. At han trak sig væk fra Faith og tættere på Yuuki, var så den fejl som han selv måtte begå igen og igen og det som kun endte med at skulle ende ud i det som måtte være følelser for et så ungt væsen som hun var, en simpel animagus vel, dog noget som havde den utrolige betydning for ham – specielt efter det som var endt med noget af en voldsom affære med Yuuki, et resultat af to børn – Demian og Laqisa som han dog aldrig endte med at skulle se synderlig meget til, da han selv af ubevidst grund, valgte at skulle lade dem tilfalde Jesse og Thayne som det største ansvar og med Nathaniel til hjælp med den overbevisning om at det vel nok skulle gå.
Stridighederne mellem ham og Faith som dog aldrig nogensinde ville se ud til at skulle stoppe op det mindste overhovedet. Igen hvor han endte med at skulle falde for Elanyas hånd under Faiths egen graviditet som virkelig gjorde noget af det store udfald på alle tænkelige måder, hvilket var dem begge en enorm sorg. Igen hvor han skulle vågne under en desperat vejrtrækning i de dybeste kældre i Dvasias og under Nathaniels egen kontrol, dog på Fabians egen befaling, et bryllup som skulle stå og at han ej ville være brudgommen. En smerte som måtte stikke ham så voldsomt dybt at han selv i sindet, ikke havde noget andet alternativ. Midt i det hele, hvor han endte med at skulle bryde op med sin enorme protest i det desperate behov for at skulle få det stoppet – en succes som det dog hurtigt viste sig som til hans egen glæde. Han endte som brudgommen, selvom den lykke var så frygtelig kortvarig. Igen hvor de måtte ende med at skulle stå i et voldsomt brud, igen af så mange årsager, at de endte med at skulle trække sig fra hinanden og ende med at være så voldsomt separeret som det er bare muligt at skulle tænke sig til. Chancen som skulle dukke op endnu en gang, selvom det denne gang havde endt med at skulle få fatale følger – Med de klareste stemmer i hovedet, som for alvor endte med at skulle få Faith til at se rødt og give ham den kolde skulder for at ende med at skulle kaste ham ud, lade ham vandre rundt i sin egen fortvivlelse som den måtte sætte sig så voldsomt dybt i hans eget sind på den måde også, at han endte med at skulle tage væk. Opsøgte Jaqia for at få hjælp med det problem, selvom prisen virkelig var mere end det som han nogensinde ville være i stand til at skulle betale – at han så endte med at skulle nægte at gøre det, lod Samuel gøre det i stedet for. Faith som måtte falde i mørket trygt hvilende i hans eget favntag, var ham et endeligt slag i ansigtet – at vide hvad han havde manglet og gået glip af på denne måde og bare ladet sive igennem hans egne fingre på denne utrolige måde. En forvandling som han endte med at skulle gøre udseendemæssigt og med hans egen personlighed som den måtte skinne klart igennem – klar til et nyt forsøg nu hvor muligheden har meldt sig.
Minder: Den ekstreme kamp som det har været for både ham og Faith at skulle beholde hinanden. Det er noget som tydeligt er gået over gevind og stadig står de med hinanden uanset hvad andre har ment eller gjort for at få dem til at slå op eller gå helt og holdent fra hinanden endnu. Hans hårde og faste barndom for Lionells hånd er samtidig også noget af det som har formet ham til at blive den mand som han er den dag i dag.
Styrke:
Hans mørke magi, god oplære allerede fra lille af så det har et meget godt fæste i ham.
Hans hukommelse som er glimrende til at huske, han husker meget også i tiden.
Han er filosofisk på høj plan, ikke mange ved hvad han snakker om når han først går i gang, dette sker dog sjældent og er lettere forvirrende for andre end blot ham selv.
Hans intelligens, kan virkelig sidde længe og bare tænke og er så sandelig ikke bange for at skulle guide og rådføre nogen som helst
Faith – virkelig hans største styrke og dog det som man vel også kan anse som hans største svaghed
Svaghed: Hans temperament, han lider af en smule humørsvingninger og vrede kan hurtigt komme frem hvis han tirres for meget.
Han er eventyrlysten, tænker som oftest ikke før han handler.
Han er ganske modsigende på mange andre mærkelige områder.
Familie og dem som han har som det nærmeste er dog en klar og stærk svaghed for hans egen del
Følelser er stadig noget som er ham et voldsomt problem at skulle udvise for nogen som helst, selv dem som er ham så frygtelig nær.
At snakke åbent omkring følelser og det som hurtigt kan vise sig at gå ham på.
Fortiden – langt fra er det meget af det som han er stolt af på noget plan
Det frygtelige had til Procias kan hurtigt få ham ud i voldsomme problemer, netop som oplevet til nu.
Kan være så forbandet stædig, at man skulle tro at det var løgn
Den evige blodtørst
Andet: Kulden i hans krop kommer af hans forældres behandling af ham ved en ny søn, at blive til side sat, og ikke følte han sig elsket, ikke tror han direkte på kærligheden da han ikke føler at have oplevet den.
Signatur: Espen Lind
Hører til: Dvasias
Alder: Omkring 1300 år gammel og med udseende efter en som vel lige har passeret sine 30
Race: Warlock
Job: Arbejdsløs
Status: I forhold med Faith
Våben: Den styrke som ligger i ham, det mørke som han har studeret og som ligger dybt i ham. Non-verbalt og ikke direkte det som man ønsker at opleve overhovedet. Et sværd er han bærer af, smedet i de dybeste kamre i det som mange ville anse som et helvede - Sort klinge som han vil kunne kontrollere, ikke andre end de højest rangerede Warlocker vil kunne bære det.
Udseende og tøj: Kimeya er en høj og dog meget slank mand, ikke med meget muskler og det lange hvide hår er dog tydeligt skiftet ud med det som er mørkere. Markant ansigt, en dog varme i blikket og selv de blege og tynde læber som normalt kan være formet i et fast smil, uden følelse vel at mærke. Brystet er dog til en grænse let muskuløst også, selvom det er ganske lidt. Stadig går han i en mørk beklædning som er ham at skulle foretrække, selvom han dog godt kan finde på at skulle gå i let lysere farver. Kappe er han stadig bærer af og somme tider det som kan minde mere omkring en frakke. En anelse skægstubber i ansigtet, busket bryn og dog en glat og bleg hud. Spidse hjørnetænder og ellers så ganske mælkehvide. Stærke hænder og med en krop som så tydeligt er bygget for styrke og smidighed, samt hurtighed. – Alt i alt, en forvandling som skete ham efter Faiths dødsfald, blot for at skulle komme lidt væk fra det som han havde været, en mildest talt ny start for hans eget vedkommende.
Personlighed: Til trods for det kønne ansigt, så skal man endelig ikke tag fejl, der hviler et helvede i ham som bare venter på at få lov til at bryde løs. Han er kold og viser ganske sjældent medmenneskelighed, kun til dem som har hans respekt, vil formå at se den side af ham, selv det kolde blik kan blive så koldt som han selv ønsker det. Selv omkring nye kan han virke så vanvittig skeptisk, hvilet så i hans øjne også er med en frygtelig god grund. Han træder varsomt, selvom han så sandelig ikke er bange for at skulle vise nogen hvem det er som bestemmer. Han tager det hele som det kommer uanset resultat, selvom han virkelig er så frygtelig forsigtig og der hvor selv den rædsel for at skulle dumme sig yderligere, den er frygtelig stor. Med smagen af kærlighed på tungen, er det noget som han virkelig er bange for at miste, hvilket har resulteret i at han er bange for at skulle ende med at være alene, hvilket er en tanke som han er blevet så frygtelig godt kendt med. For hans egen del, er han langt fra den bedste til at skulle tale åbent omkring følelser af nogen som helst slags overhovedet og undgår det helst hvis det er muligt for ham. Han værner og beskytter dem som er ham det nærmeste, selvom det i det store og hele, kun har vist sig til at skulle være noget som har gjort at han har skulle beskytte dem for sig selv. Han kan virke let på tråden hvis man træder rigtigt ind på ham, hvilket er en grund til at han er blevet ganske så afvisende, hvilket så specielt er overfor kvinder af netop den personlige grund. Efter alt det som han selv har været igennem, så tænker han sig normalt om inden han vælger at skulle foretage sig et valg. Sommetider hvor det dog hurtigt kan ligne at han virkelig kunne hoppe på den første som skulle ende med at passere hans vej, så er han normalt den som holder kortene tæt til brystet og yderst sjældent lader nogen vide hvad han selv føler i hans eget indre. Han kan virke kort for hovedet og noget så afvisende specielt overfor kvinder, hvor blot de færreste virkelig kender til hans sande følelser, nok at hans hjerte er død, men det er så sandelig ikke følelseskoldt. Til en grænse kan han virkelig virke overbeskyttende, hvilket så også er med en frygtelig god grund i hans egne øjne. Faith som står ham som det nærmeste og den eneste som virkelig burde været ham så tæt på, hvor selv hans eget kolde sind hurtigt kan rammes af en følelse af skyld. Det kolde og kyniske som dog hviler i hans eget indre og dybt i hans hjerte, sind og sjæl, det arrogante som hurtigt kan vise sig og en hurtig evne og følelse for at skulle modarbejde, så er han virkelig ikke en som man hurtigt vil kunne komme overens med.
Fortid: Kimeya er født og opvokset i Marouh, en utrolig kold aften, begge forældrene som var som ham selv, nemlig Warlock, oplærte ham allerede var spæd af hvordan man skulle anse andre racer, hvilke som var værd at gå i spænd med og hvem man skulle holde sig fra. Kimeya som viste sig at være lærenem, en også med sine egne meninger. Han skilte sig ganske fra resten, han gik mere normal klædt, ikke for at skjule sin race, men for at virke mere normal og overraske, noget som han havde lært af en meget god ven, Tristan, som kun var 55 år ældre end ham selv.
Han blev tidligt sendt i lære hos en læremester som ville lære ham at kontrollere den mørke magi som han allerede havde i sig, læren som tog ham nogle år, han begyndte i en alder af 8 år og gjorde de studier slut i en alder af 16.
Livet hjemme som kort tog til da hans forældre igen fik en anden søn og satte ham mere og mere til side, endte med at han fik nok, raseriet som voksede i ham, til stadier som han overhovedet ikke var i stand til at kontrollere, endte ham med at forbande dem alle og dømme dem til en evig vandring i skyggernes land, landet som man aldrig kunne vende tilbage fra.
Han selv forblev hjemme, tog over det liv som han ønskede at leve, nævnede aldrig sine forældre for nogle, i håb om at de ville gå i glemmebogen.
Hans træning fortsatte stille med årene, selv efter hans studier, dog denne gang med mere praktik, ikke nu kunne hans forældre standse ham og læremesteren som selv havde gået i lære i det mørkeste af det mørke, agtede at lære ham hvordan man end skulle benytte og kontrollere den mørke magi, selv den dag i dag, pågår den træning, bare hvor han selv gør det.
En aften nede ved den sorte sø efter det som havde endt som endnu en af hans mange vandringer igennem Dvasias, hvor han endte med at skulle møde denne kvinde, det som resulterede i et kærlighed ved første blik, selvom det virkelig aldrig skulle ende med at vise sig at skulle være en let opgave for hans eget vedkommende. Memphesto som hurtigt skulle ende med at stille sig i vejen for dem begge og med drastiske tiltag som hurtigt skulle vise sig at være en enorm udfordring for dem. Faith som blev tvunget væk fra ham efter et møde med hendes eget sværd og ham selv som måtte ende med at skulle falde ved en senere lejlighed, vandrende som en ånd uden lige, hvor selv en vampyr ved det kendte navn af Ilario virkelig havde vist sig at være en utrolig støtte for ham som hans første blik ind i den dødes egen verden.
Hans egen behandling af Faith som selv ikke var videre værdsat af Faiths egen kusinde Moniqe som selv gjorde det tydeligt. Her hvor hun endte med at skulle sætte tænderne i ham og virkelig vise ham hvad han havde misset og se hvordan mørket var at skulle leve i, hvilket resulterede at han endte med at skulle tage en voldsom afstand til Faith, et så voldsomt tab af sit eget liv og sig selv på den lange vej også, at han selv af underlige grunde, slet ikke følte sig værdig til at skulle tage hende i nærhed af nogen som helst måde overhovedet. At han trak sig væk fra Faith og tættere på Yuuki, var så den fejl som han selv måtte begå igen og igen og det som kun endte med at skulle ende ud i det som måtte være følelser for et så ungt væsen som hun var, en simpel animagus vel, dog noget som havde den utrolige betydning for ham – specielt efter det som var endt med noget af en voldsom affære med Yuuki, et resultat af to børn – Demian og Laqisa som han dog aldrig endte med at skulle se synderlig meget til, da han selv af ubevidst grund, valgte at skulle lade dem tilfalde Jesse og Thayne som det største ansvar og med Nathaniel til hjælp med den overbevisning om at det vel nok skulle gå.
Stridighederne mellem ham og Faith som dog aldrig nogensinde ville se ud til at skulle stoppe op det mindste overhovedet. Igen hvor han endte med at skulle falde for Elanyas hånd under Faiths egen graviditet som virkelig gjorde noget af det store udfald på alle tænkelige måder, hvilket var dem begge en enorm sorg. Igen hvor han skulle vågne under en desperat vejrtrækning i de dybeste kældre i Dvasias og under Nathaniels egen kontrol, dog på Fabians egen befaling, et bryllup som skulle stå og at han ej ville være brudgommen. En smerte som måtte stikke ham så voldsomt dybt at han selv i sindet, ikke havde noget andet alternativ. Midt i det hele, hvor han endte med at skulle bryde op med sin enorme protest i det desperate behov for at skulle få det stoppet – en succes som det dog hurtigt viste sig som til hans egen glæde. Han endte som brudgommen, selvom den lykke var så frygtelig kortvarig. Igen hvor de måtte ende med at skulle stå i et voldsomt brud, igen af så mange årsager, at de endte med at skulle trække sig fra hinanden og ende med at være så voldsomt separeret som det er bare muligt at skulle tænke sig til. Chancen som skulle dukke op endnu en gang, selvom det denne gang havde endt med at skulle få fatale følger – Med de klareste stemmer i hovedet, som for alvor endte med at skulle få Faith til at se rødt og give ham den kolde skulder for at ende med at skulle kaste ham ud, lade ham vandre rundt i sin egen fortvivlelse som den måtte sætte sig så voldsomt dybt i hans eget sind på den måde også, at han endte med at skulle tage væk. Opsøgte Jaqia for at få hjælp med det problem, selvom prisen virkelig var mere end det som han nogensinde ville være i stand til at skulle betale – at han så endte med at skulle nægte at gøre det, lod Samuel gøre det i stedet for. Faith som måtte falde i mørket trygt hvilende i hans eget favntag, var ham et endeligt slag i ansigtet – at vide hvad han havde manglet og gået glip af på denne måde og bare ladet sive igennem hans egne fingre på denne utrolige måde. En forvandling som han endte med at skulle gøre udseendemæssigt og med hans egen personlighed som den måtte skinne klart igennem – klar til et nyt forsøg nu hvor muligheden har meldt sig.
Minder: Den ekstreme kamp som det har været for både ham og Faith at skulle beholde hinanden. Det er noget som tydeligt er gået over gevind og stadig står de med hinanden uanset hvad andre har ment eller gjort for at få dem til at slå op eller gå helt og holdent fra hinanden endnu. Hans hårde og faste barndom for Lionells hånd er samtidig også noget af det som har formet ham til at blive den mand som han er den dag i dag.
Styrke:
Hans mørke magi, god oplære allerede fra lille af så det har et meget godt fæste i ham.
Hans hukommelse som er glimrende til at huske, han husker meget også i tiden.
Han er filosofisk på høj plan, ikke mange ved hvad han snakker om når han først går i gang, dette sker dog sjældent og er lettere forvirrende for andre end blot ham selv.
Hans intelligens, kan virkelig sidde længe og bare tænke og er så sandelig ikke bange for at skulle guide og rådføre nogen som helst
Faith – virkelig hans største styrke og dog det som man vel også kan anse som hans største svaghed
Svaghed: Hans temperament, han lider af en smule humørsvingninger og vrede kan hurtigt komme frem hvis han tirres for meget.
Han er eventyrlysten, tænker som oftest ikke før han handler.
Han er ganske modsigende på mange andre mærkelige områder.
Familie og dem som han har som det nærmeste er dog en klar og stærk svaghed for hans egen del
Følelser er stadig noget som er ham et voldsomt problem at skulle udvise for nogen som helst, selv dem som er ham så frygtelig nær.
At snakke åbent omkring følelser og det som hurtigt kan vise sig at gå ham på.
Fortiden – langt fra er det meget af det som han er stolt af på noget plan
Det frygtelige had til Procias kan hurtigt få ham ud i voldsomme problemer, netop som oplevet til nu.
Kan være så forbandet stædig, at man skulle tro at det var løgn
Den evige blodtørst
Andet: Kulden i hans krop kommer af hans forældres behandling af ham ved en ny søn, at blive til side sat, og ikke følte han sig elsket, ikke tror han direkte på kærligheden da han ikke føler at have oplevet den.
Signatur: Espen Lind
Hører til: Dvasias
