Vandet

[Deleted]

Månen stod højt på himlen over den sorte sø. Vandet så sort som blæk, og lignede uden tvivl gift. Et smil var over de tynde læber og de hvide øjne glimtede let i månes skær. Det hvide hår var gledet let over det ene øje imens det anede strålede frem, vågnet og skarpt. Buen sad på ryggen sammen med kobberet hvor pilene lå i. Han var taget ud til den sorte sø for at samle noget af vandet, siden det jo lignede gift så havde han tænkt det lige så godt kunne afprøves om det også kunne dræbe. Han satte sig på hug ved vandkanten og trak en flaske frem. Det var en lille rund flaske med et kog prop låg. Kort så han sig rundt for at se om nogen så ham før han bøjede sig helt ned til vandet og fyldte flasken og satte låget på igen og skjulte den i en lille hullet taske i siden. Let rettede han sig op igen og begyndte at liste rundt om søen, og mod den mørke skov for at komme hjem igen til hans lille hul. Ting skulle jo planlægges hvis man skulle forgifte nogen.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var ved at være sent, selvom det slet ikke var noget som Tiyanna kunne tage sig særlig meget af. Hun havde været ude mere eller mindre hele dagen på ganske særlige opdrag for gruppen som holdt til i Imandra. Det var ved at skride frem, selvom de lige havde lidt et massivt tilbageskridt ved en ny konge som havde meldt sig, og hun brød sig slet ikke om denne Braig på nogen måde! Tanken skræmte hende, og det var noget som selvfølgelig kunne mærkes på folket omkring hende, og den usikkerhed som hun følte, var slet ikke noget som de skulle have lov til at se ved hende!
Hesten stoppede op som de nærmede sig det sorte vand i Dvasias. Først der valgte Tiyanna at hoppe af den store og prægtige hingsts ryg og støttede godt af med begge fødder inden hun tog omkring tøjlerne som hun holdt fast i med en god og stram hånd. Vinden rev i det mørke hår, selvom det slet ikke var noget som hun tog sig af. Det var faktisk rart med noget vind og lidt mere varme end det som der var i Imandra for hendes vedkommende. Svagt trak hun på smilebåndet, som hun strøg hesten over mulen. ”Græs du bare.. Du har ført mig langvejs i aften,” endte hun ganske sigende, som hun roligt slap tøjlerne, hvor den store og mørke hingst begyndte at græsse allerede med det samme, for her var der jo trods alt også noget at græsse af. Kappen tog hun let omkring skuldrene. Sommeren var selv ved at melde sig i Dvasias og det kunne mærkes, og selv med de mange frygtelige væsner som måtte være her til lands, så var det ikke noget som hun var bange for. Buen hvilede på sin plads ved sadlen ved hesten og kniven havde hun i sit bælte som hvilede omkring hendes liv, så hun var helt klart klar hvis det skulle ende med at gå helt galt. Den mørke skikkelse som forlod søen og det nøgne område som den var henlagt i, tog hun sig ikke af, for hvorfor skulle hun? Hvorfor skulle det da interessere hende? Øjnene kneb hun en anelse sammen, som hun stemmede ned til søen og bare betragtede det mørke vand. Det var ved at være mange år siden hun havde været der sidst!

[Deleted]

Yue var let på vej væk, imens han så rundt omkring. Han var på jagt efter lidt mere end bare vandet nu hvor han alligevel var i dette mystiske sted. Men inden han kunne nå at finde det ekstra fik hans øjne øje på en ny ankommet person. Han knep øjnene let i imens vinden legede med håret og blæste det væk fra det gemte øje. Han havde svært ved at se hvem det kunne være på den afstand der var nu, men nysgerrigheden greb ham og han måtte vide. Han håbede dog på at det ikke var en eller anden som kunne arrestere ham, det var nok det sidste han ønskede med alt det bæ han havde lavet i årenes løb, det kunne jo nemt koste en arm, og han havde virkelig brug for begge sine hænder for at kunne bruge sin dejlige bue. Han trak stille sin kniv og holdte den så bladet lå i retningen af lillefingeren. *heller sikker end ikke* tænkte han imens hans fødder bar ham op mod personen. Små grene knækkede under de bare fødder han havde hvilket i sig selv afslørede ham måske lidt for meget end hvad var hans mening. Men nu var han på vej og det vigtigste var at holde øje med at personen der oppe ikke gjorde noget som kunne ligne at trække et våben eller noget. Da han var kun få 10 meter fra personen stoppede han op, han kunne se en hest, og en person med kappe på og langt hår så det ud til. Så meget som månelyset nu kunne afsløre af personen. Hos ham var det mest hans hår og hans øjne som lyste op imens at hans hud og tøj lå i komplet mørke i forholds til det oplyste. Han rømmede sig let og forsøgte lidt at lyde lidt mere 'over klasse' end hvad han enlig var og spurgte "Hvem er de??".

[Tiyanna Direshade Acheron]

I og med at Tiyanna ikke var nogen ordensmand eller kvinde for den sags skyld, så var hun slet ikke interesseret i at arrestere nogen, eller indgå i nogen former for relation til folk som havde den form for magt. Efterhånden så havde hun været for meget omkring folk med status, og det var noget som hun efterhånden var ved at få nok af. Hesten stod mere end glædeligt og græssede bag hende, og hun vidste allerede nu godt at han ikke ville løbe væk, for han havde været hende en tro støtte igennem mange år efterhånden, så han var selv ved at være en gammel hest.
Vinden rev i Tiyannas lange mørke lokker, hvor hun blev stående og lyttede. Selv havde hun jo mange fordele i den raceblanding som hun var tildelt da hun var blevet født, selvom hendes fortid slet ikke var noget som man kunne prale med på nogen som helst måde overhovedet. jovist var det noget som gjorde ondt for hende at tænke på, for det var jo meget hen af det samme som hendes kære søn havde fået, selvom det slet ikke hjalp hende at tænke i de baner. Stemmen som lød ikke så langt bag hende, var noget som kun fik smilet til at brede sig en anelse på smilebåndet, idet hun roligt rettede sig op, selvom hun slet ikke vendte sig om. Hvem hun var, var vel ikke noget som hun behøvede at præsentere for denne mand? Hun trak vejret dybt, som hun vendte blikket op mod månen. Den tydet til at blive fuld de næste dage.. så skulle der sikkert komme meget god gang i Dvasias, når varulvene for alvor begyndte at komme frem, selvom det slet ikke var noget som nødvendigvis behøvede at påvirke hende? For hun ville næppe være der til den tid. ”Hvem jeg er, er vel underordnet? begyndte hun stilfærdigt, inden hun roligt vendte sig om. Synet af manden og de næsten lysende, var slet ikke noget som havde nogen afskræmmende effekt på hende, for det havde det på ingen måder. Hovedet lod hun søge let på sned, som hun sendte ham en direkte gennemborende og advarende mine. Knivens blad reflekterede månelyset, så hun kunne skam godt se at han var bevæbnet, selvom hun forholdt sig ganske rolig. Hun havde frygtelig mange gode tricks på lager, hvis det skulle blive nødvendigt.
Tiyanna rørte sig ikke ud af stedet, for det var slet ikke nogen grund til det. Det kunne godt være at mange ville finde denne mand.. skræmmende at kigge på? Det var bestemt ikke den effekt som det havde på hende! ”Jeg er snarere interesseret i hvem du er..” tilføjede hun sigende, som hun tog et skridt mod ham. Den ene hånd havde hun ladet falde til kniven som hvilede i skeden i bæltet hun havde om livet. Hesten havde rejst hovedet og stod bare og kiggede. Til nu blev den stående til hun afgav sine ordre.

[Deleted]

Han så lidt på personen og holdte øje med hendes bevægelser og hvad hendes bevægelser kunne eventuelt føre til. Tankerne fløj rundt i hovedet på ham, *hun svare som hun kendte mine tanker!?* tænkte han og syntes selv det var et alt for godt svar, for det var ret underordnet for ham at vide hvem hun var, men nu var cyklusen i gang. Han hørte hvad hun så sagde og fik et lidt undrende blik, indtil at hun trådte et skridt mod ham. Uden tøven trådte han selv et skridt bagud og trak kniven tilbage i skeden og lagde hånden på ryggen hvor buen var. "Hvordan kan du være interesseret i hvem jeg er?" spurgte han hende så og kom med et lille selvsikkert smil. Han lod sin hånd stille gå ned på siden igen, men uden at havde taget buen frem. "Jeg syntes det er meget mere interessant at vide hvem de er og hvad de gør sådan et øde sted" sagde han og sendte hende et 'overlegent' blik. Han var dog selv klar til at tage et skridt mere bagud hvis det var hun ville gå imod ham, og især hvis hun ville hæve svær eller sådan noget lignende, han var jo selv bueskytte så afstand var vigtigt for man rigtig kunne ramme ordenligt. Han tænkte kort og trak så en af sine pile og kastede den hen ved siden af hende. Det var en af de typiske mørk elver pile, med grumme modhager på og kroppen sort som kul, "er det svar nok eller skal det vises på kroppen også?" spurgte han hende så og krydsede sine arme roligt og håbede hun ville svare igen med hvem hun var.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Hvem denne mand var, havde Tiyanna slet ikke nogen anelse om, og et sted så var det noget som vækkede en nysgerrighed, som hun ikke havde oplevet frygtelig længe. Dog var det ikke fordi at han virkede til at være noget særligt – ikke i hendes øjne om ikke andet, men igen.. hun var jo også af kongelig afstamning, selvom det ikke var noget som man kunne sige, at hun var særlig begejstret for i den anden ende, for det var slet ikke noget som hun ville få noget ud af! Hun havde opmærksomhed nok hvilende på sine skuldre som det var i forvejen!
Denne mand var ukendt for hende, men alligevel så følte hun at hun måtte tage sig selv i agt, for at det ikke skulle gå galt i den anden ende. Hovedet lod hun søge let på sned, næsten som det slet ikke var noget som vakte hende nogen synderlig interesse, andet end at denne mand kun formåede at snakke hende efter munden, og det var noget som et sted gjorde hende ganske irriteret et sted. ”Hvorfor skulle du være interesseret i hvem jeg er, hvis jeg ikke må gengælde den samme interesse?” spurgte hun ganske kortfattet og med et sigende hævet øjenbryn. Hånden lukkede sig roligt omkring knivens skaft som hun havde i siden, for hun var trods alt nødt til at være lidt mere påpasselig, for hun var slet ikke interesseret i at skulle ende i strid, for det var der nok af på hjemmefronten og det var slet ikke noget som hun gad mere! At han bakkede, indikerede kun for hendes vedkommende, at han slet ikke ønskede nogen nærhed, hvilket var noget som hun havde det fint med, for det var bestemt heller ikke noget som hun var særlig meget interesseret i! Pilen som han kylede direkte ned ved siden af hende, var noget som direkte gjorde hende direkte vred, hvor hun vendte blikket direkte mod ham. Hvis han selv lagde op til det, så måtte han også tage sig af konsekvenserne ved det, for hun var altså heller ikke helt ufarlig, og det var noget som han nok skulle finde ud af på et tidspunkt, det var noget som hun måtte være fuldkommen overbevist om! Hun sænkede roligt den ene hånd og dannede sig en kulsort kugle af ren og skær magi, som tydeligt også måtte gnistre i hendes hånd. Denne var kun til advarsel, for han skulle bestemt ikke komme og regne med at han bare kunne kræve af hende å den ene eller den anden måde, for det fandt hun sig bestemt ikke i!
Tiyanna forholdt sig ganske rolig, selvom denne mand netop havde valgt at true hende. Hun var nødt til at handle lidt.. logisk og fornuftigt for en gangs skyld, for det var lige så også vigtig, at hun kunne komme hjem igen, ellers ville det jo slet ikke nytte noget som helst, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende! ”Jeg er ligeglad med hvad du tror om mig.. måske jeg kun er en simpel kvinde i dine øjne.. og hvis du ønsker at sætte en af dine mørkelverpile i mig.. så skal du være velkommen til at gøre et forsøg..” advarede hun med en mindre hvislende tone.

[Deleted]

Han stod lidt og gloede på hende imens han ignorerede hendes første spørgsmål og vidste ikke helt hvad han skulle svare på det andet hun sagde og let trak så sin bue imens han i stedet for at træde bagud denne gang trådte et par skridt frem ad. Han stoppede først da han havde tilbage lagt halvdelen af det rum der havde været imellem dem. Hans blik var fast på hendes, og let satte han enden af hans bue mod jorden og holdte toppen med sin hånd. Han var nu også letter at se nu hvor han var kommet tættere på, "Hvorfor i alverden skulle jeg spilde mine pile på nogen som er mig lige gyldig? Det med pilen var at vise dig hvad jeg er, ikke en eller anden faretruende besked" sagde han roligt "eller det kender din slags måske ikke til?" spurgte han hende så ret næsvist, imens han løftede provokerende sit øjenbryn som om hun var dum. Han lagde sin anden hånd oven på den første og lod sig hvile lidt mod sin bue og fik et roligt blik mod hende. "Enlig hvad laver de så tæt på mørke elvernes hjem?" spurgte han hende undrende og holdte øjenbrynet oppe, men denne gang undrende.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna kneb øjnene direkte fast sammen og med den samme faste mine, tydeligt advarende, for dette var slet ikke noget som hun fandt sig i på den ene eller den anden måde! Måske at hun var en kvinde, men hun var af typen som agtet at blive behandlet med en form for respekt, for det andet var slet ikke noget som hun kunne bruge til noget som helst! Næverne knyttede hun direkte, også selvom hun ikke gjorde noget ellers. Hun var slet ikke ude på problemer eller at skulle danne dem for den sags skyld, for det var slet ikke noget som hun kunne bruge til noget som helst, det var der så sandelig heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Hun fnøs ganske kortfattet af ham. ”Virkelig..? Hvorfor skulle du så ellers kyle dine pile efter mig?” endte hun ganske kortfattet. Et sted så var dette bestemt heller ikke noget som satte nogen respekt for ham i hende, for det gjorde det da på ingen tænkelig måde overhovedet!
At manden gik mod hende, var slet ikke noget som Tiyanna tog sig særlig meget af, men det var nu bare sådan at det måtte være. Hun trak vejret dybt, hvor hun endte med at hæve hånden en anelse, selvom hun endnu ikke kylede den mod ham. Jovist havde hun mange fordele i form af den race som hun var, men hun var slet ikke ude på problemer! Tvært imod, så var hun faktisk for en gangs skyld ude på at slappe af, få luft til hovedet, så hun igen kunne tænke rationelt når hun engang kom hjem! Han kunne bare komme an, for det ville bestemt ikke blive svært for hende at tage hans liv! Ikke med tanke på hvad hun var af race, og nu hvor han havde afsløret sin, for hun regnede skam ikke med at han havde mere i sig, end det som han havde vist hende til nu! Hesten begyndte at slå let i jorden. Et sted fordi at han var utryg, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af lige nu, for det var sikkert yderst dumt at se væk fra ham. Hun slap kuglen i hendes hånd og lod den søge direkte op i luften, hvor den nærmest gik i et med mørket deroppe – med andre ord, den var ganske umulig at se også for ham. Hun sendte ham et direkte hånende smil. ”Du kender mig ikke.. jeg tror tvært imod, det er dig som skal tage dig lidt mere i agt..” advarede hun med en ganske kortfattet mine. Endnu en gang faldt hånden til skaftet omkring hendes kniv, som hun denne gang valgte at trække. Det var jo trods alt ham som havde valgt at true hende først, og det var ikke noget som man bare slap af sted med! ”Hvad jeg laver her, er min sag.. Af hvad jeg ved, så er denne sø ikke Mørkelvernes..” Alene ordet ’mørkelver’ var noget som hun næsten måtte sige med væmmelse i stemmen. Hun var jo trods alt skovelver, og det var noget som hun faktisk var stolt af!

[Deleted]

Han trak vejret dybt imens han lukkede øjnene kort og åbnede så dem igen og begyndte "på grund af afstanden mellem os, for at holde mig selv i sikkerhed i stedet for at komme over til dig med en pil rettet mod dig hvilket nok vil se lidt mere forkert ud end hvis jeg kastede den hen ved siden af dig, hvilket vil være en meget mindre truende situation fordi jeg så vil være på afstand fra dig og du ville have tid til at trække dit sværd af en art frem for hvis jeg havde stået lige op i dit ansigt med pilen viftende ved din næse så dit nærsyn kan se hvad det er for en slags pil" sagde han og åndede let ind igen og så så på hende med et let optrukket smil. "og jeg tror ikke jeg behøver tage mig i agt med en så lys som dig" sagde han og knæggede et lille grin frem, "du jo så lys så jeg ville kunne ramme dig fra flere meters afstand uden at skulle koncentrere mig om hvor jeg skulle ramme for du ville ligne den plet på skydeskiven jeg skal ramme... hvilket ikke er så svært i forvejen" sagde han utroligt provokerende til hende. Hans øjne faldt dog skarpt på hendes kniv hun havde trukket og rettede sig op hvor han selv trak sin lille dolk med det utrolig lille 5 millimeter lange blad på, og smilte skævt, "ikke meget at prale med, men den har sikkert tjent mere guld end din" sagde han og pegede på hendes kniv. Han havde dog ikke så meget smil på, mere et irriteret smil. "men den ligger næsten lige op af vores rige, og du vil nok være visest at ikke prøve på noget" sagde han stille og irriteret.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Denne mand tog hende virkelig for givet og undervurderede hende i ekstrem art, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, når det endelig skulle komme til stykket. At han direkte skulle fremstille hende, som var hun fuldkommen.. håbløs, var bestemt heller ikke en tanke som gjorde det meget bedre for hende. Tvært imod, så var det noget som gjorde hende direkte rasende, og slet ikke noget som hun kunne have med at gøre på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke! Hun fnøs ganske kortfattet! ”Jeg kender din type.. De højrøvede mørkelvere.. Lad mig gætte.. Din mor må være fra Højen? Du er lige så fimset som de er,”endte hun med en tydelig spids stemme, for det var noget som et sted virkelig måtte irritere hende som intet andet overhovedet, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende.
Tiyanna kneb øjnene direkte fast sammen, selvom hun slet ikke rørte sig på nogen måde. Den magiske kugle svævede et sted oppe i mørket over dem. Hun vidste at den var der, men den havde endnu ikke gjort noget som helst. Han skulle bestemt ikke have lov til at fremstille hende som simpel, for det var hun på ingen måde! Selv havde hun valgt at trække sit eget håndvåben, simpelthen fordi at hun ikke stolede på ham, og specielt fordi at han stod der og truede hende, så var det bestemt heller ikke noget som hun tog så let på bare sådan som det måtte være. Hun var en kvinde med ben i næsen, og hun var en som måtte lede et folk, så selvfølgelig var det noget som hun var direkte nødt til efterhånden! ”Du dømmer mig for hurtigt, min fine ven.. du vil slet ikke vide hvad det er jeg kan være i stand til, hvis jeg bliver provokeret nok..” advarede hun med en direkte iskold stemme.
Denne mand legede virkelig med ilden, og det var noget som Tiyanna ønskede at han skulle vide, det var i den grad noget som kun måtte irritere hende som aldrig nogensinde før! ”Du konkluderer meget.. gør du ikke..?” Selv endte hun med at gøre et direkte ryk med sin frie hånd, hvor hun nærmest rev kuglen ned fra himlen af. Den var umulig at se i mørket, og det var helt klart til hendes fordel, for hun vidste helt præcist hvor den var! Den hamrede direkte ned fra himlen og direkte mod ham i en lodret position. Den ville være svær at undgå, hvis man ikke var frygtelig, frygtelig hurtig!

[Deleted]

da hun snakkede om højrøvede mørk elver blev hans løftede øjenbryn ret så meget højere, og let strakte han sine arme ud til hver sin side og med buen i sin venstre arm, "ligner jeg en fra de dyre selvskaber?" spurgte han hende lige ud og stirrede fast og arrigt ind i hendes øjne med sine hvide. "desuden så lugter du for meget af.. godhed hvis man kan sige det på den måde" sagde han og rynkede let på næsen. Hans øjne blev dog undrende da hun snakkede om han ikke vidste hvad hun kunne være i stand til hvor han så så mere studerende på hende, et lille smil gled over hans læber "syntes du? ooh jeg tror det er intet i forhold til hvad din slags gør" sagde han og trak let på skuldrende imens han krydsede sine arme efter at havde sat buen på ryggen igen. Hans øjne opfangede lige hvad hun gjorde med hånden, og fik en utrolig dårlig på fornemmelse. Og med fornemmelsen trådte han automatisk bagud, dog ikke i tide til at undvige helt. Den svedende fornemmelse over det højre øje og samtidig af kraften blev slået ned i jorden med hovedet så benene bag ham faktisk kom over kroppen. Håret var slået væk i kraften og derfor kun ansigtet der havde fået et kæmpe sved ned over højre øje der nu lå plantet i jorden fra en krop der prøvede at genfinde hvad der lige var sket, for selv den var ikke forberedt på hvad der lige var sket. Det gjorde ikke ondt, ikke som sådan, lige nu føltes det blot som lidt prikken på højre side af ansigtet. Men stille begyndte smerten at overtage prikken og han måtte spænde hele kroppen fra at give efter for flammerne af smerte der føltes til at slikke om hans ansigt lige nu. Kort kom en næve i jorden og stille men rystende kom han op og stå igen. Hvis han havde noget at beskytte var det stoltheden som mørk elver. Tårerne rendte ned af hans venstre øje imens det højre sved for meget, selv lidt røg kom fra den højre side af ansigtet som nu igen var dækket af håret. Hele kroppen rystede og han måtte holde igen af alle kræfter. Det venstre hvide øje så stift men tårefyldt mod hende, det gjorde ondt og det var tydeligt at se. Men at holde formen som mørk elver var vigtig i denne situation også selvom de var de eneste to her ude lige nu.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Man kunne ikke ligefrem vove at påstå at der var noget godt tilbage i Tiyanna. Det kunne godt være at hun handlede af gode intentioner, men det var lidt noget andet, for god var hun på ingen måde, selvom det sikkert ikke var det som hun gjorde det på grund af hendes gode hjerte, for det var noget som hendes eksforlovede havde ødelagt, dengang hun var endt med at stå overfor ham sidst.. sjovt nok så var det på et sted som det her, også selvom det slet ikke var tanker som hun ønskede at tænke over. Denne mand var kun af slagsen som gjorde hende direkte rasende, og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, for det gjorde hende virkelig, virkelig rasende efterhånden! At han ville vove at påstå at hun stank lagt væk af godhed, fik hende direkte til at bryde ud i en latter, for det var det sjoveste som hun havde hørt i årevis! ”Du skulle bare vide..” endte hun ganske kortfattet. Hun levede måske livet som havde hun været en sand Robin Hood, men det var jo bare sådan at det måtte være i den anden ende.
Kuglen som fløj direkte ned fra himlen, havde Tiyanna egentlig ikke regnet med ville ramme noget som helst, men denne gang, så det faktisk ud til at den ramte ham, for han røg jo direkte ned i jorden, selvom det nu slet ikke var noget som gjorde hende noget, for den bad han virkelig om! Hun kneb øjnene fast sammen, som han endelig måtte komme tilbage på benene. Månelyset afslørede dog noget for hende, som i den grad måtte fange hendes opmærksomhed. Det lignede.. tårer? Hun blinkede let med øjnene, også selvom det direkte hånende smil måtte brede sig på hendes læber, for det var noget som hun virkelig måtte finde som direkte morende! Armene gled roligt over kors som hun blev stående med den arrogante og autoritære holdning, for det var jo bare sådan at hun var, og det var noget som han bare måtte acceptere i den anden ende, hvad end om det var noget som han nu ville det eller ej! ”Står ungen og tuder? Gjorde det ondt..?” spurgte hn direkte med en tone som tydeligt var præget af direkte hån og det at være nedladende, for det var sådan at hun var, og nu var det noget som han direkte havde bedt om!

[Deleted]

Han stod lidt og så på hende og stille tørrede sit øje for tårer og satte et lige ansigt og så på hende, "det var et fejt angreb, men det skulle nu heller ikke havde undret mig fra sådan en lav slags af racen" sagde han stille og bidende imens han stille trak sin bue og satte en pil på og begyndte at spænde den, det var en god bue, stærk og fleksibel samtidig. Han hævede derefter buen og satte sit raske øje for, "men i det mindste fik du ikke mit gode øje" sagde han let til hende imens hans krop lettere rystede af at holde tilbage for smerten, hvis der var noget han ikke rigtig havde prøvet før selv som mørk elver var det ekstrem smerte, og mørk eller ej var han stadigvæk en elver, og en ung en for den sags skyld. Han bed tænderne sammen og sænkede så stille buen igen. Han var tydeligvis rasende men igen tænkende, meget tænkende. Han løsnede pilen fra buen og satte den tilbage imens han satte buen tilbage også på ryggen og kløede sig kort i nakken, hans tanker roede rundt i hovedet på ham, men mest af alt, hendes nærkamps våben var større end hans, så hendes ville dræbe meget lettere. Måske var han rapkæftet men helt tabt bag en vogn var han ikke. I stedet lod han sin bue og pile og dolk blive smidt på jorden og rakte armene ud til siden, "men du kan sikkert ikke tage mig uden alt dit hokus pokus og store våben" snerrede han af hende men samtidig udfordrende, han spændte kroppen og slog hænderne sammen med en af hænderne som knytnæve. Hvis der var en ting han vidste dog, var at hans krop var stærk, og især over for en normal kvinde, og i hans tanker var en elver som ikke var mørk det rene barnemad for en fyr som ham.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var ikke dum nok til at kaste sig ud i en direkte kamp med denne mand, for en nævekamp uden brug af våben af nogen slags, var slet ikke noget som hun ville være i stand til at vinde, og det vidste hun udmærket godt. Denne mand havde bare trådt mere på hende, end det som hun var villig til at acceptere, og det var selvfølgelig også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, for hun fandt sig virkelig ikke i det! At han havde ondt, var slet ikke noget som hun kunne tage sig af, for det var i den grad noget som han havde bedt om, og ikke noget som hun ønskede at gøre noget som helst ved, for han kunne bare lære at holde tungen ret i munden og ikke kritisere hende ofr at være den som hun var, for det var i den grad heller ikke noget som hun ville finde sig i på nogen som helst måde!
Tiyanna valgte at blive stående, selv da han spændte buen direkte mod hende, for hun var bestemt ikke bange for ham! Hun havde mange tricks på lur, og det var noget som han efterhånden burde vide! ”Så længe du ikke tør sende pilen af sted, så beviser det jo kun for mig, hvad jeg hele tiden har vidst; Du er ikke andet end en mand med det hele i munden. En skændsel for elverne.. af alle slags,” endte hun med en dæmpet hvislende stemme. Hvis hun fandt denne form for opførsel blandt den slags som hun selv var afstamning fra, ville hun da blive dybt forarget! Tak og pris for at man ikke var en mørkelver!
At manden direkte valgte at smide sine våben i jorden og gøre sig klar til en nævekamp, var noget som direkte fik hende til at slippe en kold latter, for det var virkelig for sjovt! Han kunne jo lige så godt finde en på sin egen størrelse, for hun gjorde det i den grad ikke, det var der så sandelig heler ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Hvad får dig til at tro, at jeg vil lægge arm med dig? Jeg har ingen grund til at bevise for andre, hvad jeg kan.. ved at slå på en kvinde,” endte hun ganske kortfattet og med en tydelig nedladende tone, som hun endnu en gang valgte at vende sig med ryggen til ham, som havde han ikke været noget interessant, for.. det var han vel heller ikke? Hun så virkelig ikke noget specielt i denne mand på nogen måde, andet end at han virkelig var rapkæftet og troede at han kunne det hele, og det var virkelig ikke noget som hun kunne bruge til noget som helst! Det var kun noget som gjorde hende mere vred end det som hun var i forvejen!

[Deleted]

Han så stille på hende og trak kort på skuldrende over det hun sagde og smilte blot overlegent af hende. Et glimt i øjet fik hans blik til at virke mere koldt, og hensynsløst over for hende, imens hans ene mundvig begyndte at vise lidt tænder, som en hund der var blevet trængt lidt op i en krog ordmessigt. Men han var der stadigvæk, og kæmpede med at tænke igennem hvad han skulle gøre og sige for det her kunne komme til at komme ud i hans godhed. "Men det beviser også nu engang at i kvinder ved hvor i høre til i forhold til mændene når det fysisk" sagde han lettere spyttende mod hende. Men han var ikke færdig endnu, og især ikke efter hun vendte hånligt ryggen til ham. Han tøvede ikke et sekund, ikke et hjerteslag med hvad han ville gøre. Den venstre fod blev hurtigt ført fremad imens han med den højre fod satte af så han 'hoppede' mod hende for at få sin afstand og med en knyttet højrehånd svang han den direkte mod hendes hoved, han sigtede lidt over øret på hende, for at ramme, hvis han var heldig, hendes tænding og enlig bare give en god hjernerystelse. Knorende var strammet godt og peget godt fremad mod hendes hoved for at være sikker på de ramte først. Kroppen blev spændt idet hans fødder landede på jorden igen solidt lige bagved hende og højre fod blev trampet hårdt i jorden imens bevægelsen gav igennem hele kroppen som drejede og vred sig og spændte så det til sidst gik ud i højre arm så den højre hånd fik enorm kraft på, og han var selv ude af stand til at stoppe selv nu, bevægelsen var for stor og kraftig til at stoppe nu hvor han havde fuldført begyndelsen. Blodårene var pumpet op på armen, og hele brystet var i spænd samt overarmen på ham, tydeligt at han brugte hver eneste muskel lige der for at få hans slag til at få størst muligt kræft. Håret gled let i vinden af bevægelsen og hans sårede øje kom til syne, det så ret grimt ud, ikke nok var der en rift som startede ca 2 centimeter over øjet men det gled hele vejen ned på kinden ca hvor munden var og var blodigt, og fyldt med møg og jord. Selve øjet var faktisk ikke skadet, for øjenlåget havde lukket i, lige i tide for at skåne øjet fra det brændende slag. Dog havde øjet fået et ordenligt glimt lys af det hele så det var nok blindt de næste par få dage indtil det havde kommet sig over det. Et lille smil var over læberne, han håbede hun havde gjort det her, snige angreb var jo en af elvers normale dygtighed imed de var så lette og havde nemt ved at snige sig. Han vidste dog ikke hvad han skulle gøre hvis dette angreb ikke ramte, hvis det missede, han ville sikkert blive udsat for en masse af de samme angreb han havde smagt på før.