Together in the night

[Deleted]

Det var ikke fordi Vladimir ville presse på med at de skulle dele seng, selvom han selv ikke så det store problem i det, for han havde ingen intentioner om at trække den videre med hende på nogen måde, det følte han sig end ikke engang selv klar til. Han ville dog som hende foretrække at sove i en blod seng, frem for på et hårdt gulv, så der var de jo ens. Han sagde ikke at han ville holde om hende, for han kunne sagtens sove med ryggen til, men han forstod hende naturligvis godt. Hendes eksmand var stadig et ømt punkt for hende, så han kunne forestille sig at det ville være underligt for hende at skulle tilbringe en dag i samme seng med en fremmed mand, skønt han aldrig havde vist tegn til at ville gøre hende ondt, tværtimod så hun ud til at nyde hans selskab og føle sig tilpas hos ham, samt de næsten sad og flirtede, hvilket både var underligt men spændende, så han ville tro at alt kunne ske på denne aften, foruden visse ting. Han trak skævt på smilebåndet og blinkede morende til hende. ”Hvad med at jeg får en lille plads i sengen og du får nogle hemmeligheder?” spurgte han som var det det bedste tilbud hun nogensinde havde fået og et fair kompromis. Han afventede morende på hendes reaktion og svar, hvor han ikke tog blikket fra hende på noget tidspunkt, men så til som hun tog et stykke ananas og dyppede det i chokoladesaucen.
Vladimir var sikker på at hun kunne få hvilken som helst mand hun ønskede sig, ikke kun for en enkelt nat, for han var sikker på at mange ville ønske at have en kvinde som Denjarna for resten af livet. Hun var ikke kun smuk og attraktiv, hun havde også en fantastisk personlighed, når man først kom bag den hårde facade. Hun havde et fantastisk grin og et smukt smil, et smil der ville kunne gøre mange mænd helt bløde i knæene. Han endte med at se forundret på hende, da hun sagde at hun tog ham, hvis hun skulle tage en mand, hvor han kluklo ganske let. Han tog en slurk af sin vin, inden han lænede sig en anelse tilbage og gned tænksomt sin hage, som han betragtede hende vurderende. ”Hm.. en smuk og attraktiv kvinde, med personligheden i orden? Hvilken mand kunne dog sige nej tak?” tænkte han højt, hvor han fortsatte med at gnide den skæggede hage og med de kulsorte øjne hvilende studerende på hende. Han lænede sig roligt frem, med et intenst og dog indbydende skær i de mørke øjne, „men fortæl mig. Siden du ønsker mig, hvad ser du så i mig af kvalifikationer? Jeg mener, jeg ville nok ikke just se på mig selv, som en mand der egner sig til at have en partner i livet, mit syn på kærlighed er trods alt skeptisk og kynisk.” Han havde gjort det klart at han ikke troede på kærlighed, og at han ikke selv ville finde én mage, men det gjorde ham da nysgerrig hvad hun så i ham, siden hun sagde ham imod.
“Årh hold op, jeg må gerne give dig dårlig samvittighed, når du tvinger mig til at sove på et koldt gulv, når du ikke engang selv gider,” svarede han drillende, som han snuppede en vindrue, dyppede den i chokoladen, inden han tog den i munden og tyggede af, „men tro mig, jeg er skam taknemlig for at du er så gæstfri og byder mig indenfor, frem for en kold grotte.” Utaknemlig var han bestemt ikke!

[Deleted]

Som Vladimir kom med sit forslag, nød det næsten helt som om de havde en forretningsaftale i gang. Om den var fair var så et andet spørgsmål, da det for hende var et stort intimt skridt at skulle dele seng med en fremmed mand. På den anden side kunne det også være, at hemmelighederne var meget personlige, men det kunne hun ikke vide. "Hvordan ved jeg, at det er det værd?" spurgte hun nysgerrigt, imens hun betragtede ham. Det var svært at sige, om hun mon overreagerede med hensyn til sengen, men hun var trods alt ikke vant til at hun sov sammen med mænd på denne måde. Hun havde også haft Derick i så mange år, så at en manden mand skulle tage pladsen var en smule underligt, selvom hun vidste, at Derick var kommet sig over hende og havde haft en anden kvinde.
At Denjarna ville vælge ham, hvis hun skulle vælge en mand, var nu ment i sjov. Hun havde kun kendt ham for denne nat, så at leve med ham i længere tid var noget hun lige skulle tygge på først. Der var dog en chance for, at hun måske godt kunne tænke på ham i de baner, men igen var det rimelig tidligt at sige lige nu. "Se, jeg har jo allerede fået charmeret dig tilstrækkeligt," sagde hun med smil. Han havde jo givet hende den udfordring, at hun skulle gøre, så han faldt for hende. Det måtte vel være lykkedes, eftersom han takkede ja til et liv med hende. Da han bad hende om en argumentation for hendes hurtige valg, blev hun lidt overrasket, men alligevel tænkte hun over hans ord. "Som sagt, så tror jeg ikke på, at du er så kynisk, når man kommer dig tæt. Du har også behandlet mig med respekt, samt du får mig til at grine og smile," fortalte hun roligt. Sande var hendes ord, som han virkelig havde formået at få hende til at falde til so ro og nyde hans selskab. Hun var derfor heller ikke i tvivl om, at hun ville se ham igen.
Denjarna tog en tår af sit glas, så hun kunne stille det tomt tilbage på bordet. Sjældent var det, at hun nød et dejligt glas vin nu om dage, men det havde været en succes at sidde med Vladimir. "Jamen hvor vil du da allerhelst sove? På et værelses gulv med en pude og et tæppe, eller på grottens ujævne plan uden noget?" spurgte hun. Selv vidste hun udmærket godt, hvad hun ville foretrække, skønt ingen af dem var videre luksuriøse.

[Deleted]

Det lød måske som om Vladimir var ude på mere med Denjarna, men han håbede at selvom hun kun lige havde mødt ham, at hun så alligevel kendte ham godt nok til at vide at han ikke ville gøre noget mod hende, som ville bringe hende ubehag, han havde trods alt sagt at han ville hjælpe hende igennem alt, uanset hvilket problem hun skulle støde på. Han lod hovedet søge ganske let på sned, hvor han sendte hende et morende smil. ”Tja, hvis du mener mit selskab er det værd, er det vel svar nok?” spurgte han roligt, hvor han ikke tog de kulsorte øjne fra hende, der bar et intenst skær. Han kunne godt lide hendes selskab og som hun også gerne ville finde ud af mere omkring ham, så ville han også gerne finde ud af mere omkring hende.
Vladimir vidste skam godt at Denjarnas ord var ment i sjov, for han tvivlede på at hun ville vælge en mand som ham for blot en enkelt nat, som end ikke engang var færdig endnu. Hans ord var derfor også kun sagt i sjov, hvor hans tone også havde været overvejende, men set i bakspejlet, hvilken mand ville så ikke vælge en kvinde som Denjarna? Hun fik tilmed selv ham til at nyde livet, hvilket ikke mange formåede at få ham til. Hun var noget for sig selv. Han trak skævt på smilebåndet. ”Det er da vidst noget du tror,” svarede han drillende. Der skulle langt mere til før han ville falde for en kvinde, desuden så havde han jo slet ikke troen på at det kunne ske. Han havde aldrig været forelsket, derfor havde han også svært ved at sætte sig ind i hendes liv og følelser, når det kom til hendes eksmand. Han betragtede hende som hun forklarede. ”Så du kan lide en almindelig mand? Er der intet ekstraordinært ved mig?” spurgte han nysgerrigt, hvor han blot blev siddende en anelse lænet ind over bordet, med hovedet hvilende i den ene hånd. Han lagde let hovedet på sned, „en enestående kvinde som dig, må da ønske noget mere i en mand?” lagde han tilføjende og spørgende til.
At Denjarna spurgte ind til hvor Vladimir helst ville sove, fik ham til at trække let på smilebåndet. Han så tænksomt ud i luften, skønt det kun var for at trække tiden unødigt ud, da han allerede kendte svaret. Han så roligt mod hende. ”Jeg vil naturligvis foretrække at sove i en varm og bekvem seng,” svarede han drillende og næsten stædigt, selvom det slet ikke havde været en af mulighederne. Han slap en munter latter, som han selv rykkede sit tomme glas længere ind på bordet. Han tog langt om længe blikket væk fra hende, for at se ud i kroen, hvor der var ved at være tomt, da klokken var mange, han så mod vinduerne, hvor han kunne se at det var ved at lysne, hvilket skabte et mindre ubehag i ham. ”Og måske det er ved at være tid, at søge i ly?”

[Deleted]

"Jeg nyder skam dit selskab, men det får jeg jo, om vi deler seng eller ej. Forskellen er bare, at vi kommer til at ligge tæt, hvis vi skal dele seng," sagde Denjarna roligt. Hun kunne absolut lide hans selskab, men hvis han krævede af hende, at de skulle ligge sammen, hvis de skulle tale, ville hun stå af. Hans selskab nød hun, da han kunne nå hende, hvor ingen anden havde fået fat. Han var også en flot mand, samt han gjorde hende glad og de havde noget at tale om, hvor de også havde delt samme skæbne, så derfor ville hun gerne tilbringe tid med ham.

Denjarna førte en løssluppen hårlok om bag det spidse øre, inden hun igen vendte koncentrationen mod ham. Tiden var begyndt at løbe, så der sad ikke rigtigt nogen i kroen længere, hvor det så ud til, at det kun var de to der hang i. De var trods alt også vampyrer, hvor de andre havde tilhørt dagen, så de havde ingen grund til at nyde mørket til fulde. Selv ville hun ikke gå glip af et sekund af natten, da hun havde tilbragt for mange timer i bur , hvor hun bare ville indhalere så meget som muligt. Som man så på hende og Vladimir ville man kunne spotte, at Vladimir var en vampyr, hvor hun derimod kunne ligne skovelver. Den nye lyse hud havde gjort, at man først ville tro på hendes tidligere races modsætning. "Du skal bare tilbringe et par nætter med mig, og så skal du nok tænke anderledes," svarede hun drillende. Før hun var blevet en gift kvinde, havde hun haft en del mænd under sig. hvor hun også havde knust deres hjerter, som hun kun havde valgt en mand i sidste ende. Hun trak i mundvigen, som han kaldte hende en enestående kvinde, hvor han ikke selv så sig som noget særligt. Roligt lænede hun sig en anelse frem, imens hun betragtede ham. "Det kan være, at jeg finder noget ekstra, når vi ses næste gang," sagde hun. "Men det jeg kan lide er stabilitet, og så kan jeg vel godt lide, at manden har en vis form for magt." Om Vladimir så havde det, kunne hun ikke lige umiddelbart sige. Hendes store forelskelser som Derick og Gabriel, havde jo begge store og betydningsfulde titler på sig.
Denjarna rystede smilende på hovedet af ham, som han simpelthen ikke ville give op! Det måtte hun give manden, at han havde en stadighed. "Det siger du jo..." sagde hun stille. Nysgerrigt fulgte hun ham med blikket, hvor hun måtte slippe et suk, som om hun vidste, hvad han tænkte. Det ville inden længe blive lyst, og så skulle de meget gerne ligge i en søvn til næste nat. "Ja, det har du desværre ret i," medgav hun. Hun tog endnu et stykke jordbær, som hun spiste, inden hun valgte at rejse sig. Det var en skam at frugterne og chokoladen var blevet bragt ind så sent. "Skal vi finde værelset?" spurgte hun høfligt, skønt beslutningen allerede var taget.

[Deleted]

Vladimir nød Denjarnas selskab, hvor han respekterede hendes grænser, selvom han ikke kunne sætte sig i hendes sted, angående hendes eksmand og derfor kunne han heller ikke se at der var noget galt i at de delte seng, eftersom han slet ikke så på det, på samme måde som hende selv. For ham ville det blot være en overnatning, inden de ville skiltes, og forhåbentlig ville han få lov til at se hende igen, for det ville han ikke have det mindste imod. Han nød hendes selskab, som han gik ud fra at hun nød hans. Han trak ganske let på smilebåndet. ”Åh bare rolig, jeg kan sagtens ligge med ryggen til dig, så du ikke bliver fristet,” svarede han drillende, hvor det morende smil ikke falmede det mindste. Han var glad for at han havde mødt hende, han havde savnet et godt selskab, det var lang tid siden at han havde mødt en person som Denjarna, ved nærmere eftertanke, havde han jo faktisk aldrig mødt en person som hende.
Der var ved at blive tyndt ud i kroen, så der kun var de to tilbage, men på den anden side så var de jo også de eneste vampyrer her. Det havde været svært for ham til at starte med, da der havde siddet så mange omkring dem, hvor han havde kunnet høre deres bankende hjerter, fornemme deres pumpende pulse, der havde vækket sulten i ham, skønt han havde kontrolleret det, og holdt fokus på Denjarna hele aftenen, så han var sikker på at det ikke gik galt. Han rystede let smilende på hovedet af hende, hvor han fnes for sig selv. Han kunne godt lide hendes selskab, det var rart, samt det på samme tid var spændende, han kunne godt lide den korte flirt, selvom han vidste der ikke lå noget i det, men det havde været underholdende. Hendes følgende ord fik ham til at trække kækt på smilebåndet. ”Næste gang? Jamen dog, du har det allerede planlagt hva?” spurgte han drilsk, hvor han blinkede morende til hende, inden han kluklo ganske let. Han lyttede endnu engang opmærksomt, som hun fortsatte med sin dyberegående forklaring, hvor et morende smil gled over hans læber, som hun sluttede. ”Mænd med magt? Sikke en kvinde!” svarede han med forfærdelse – spil fra galleriet – inden det drilske smil gled over hans læber. Han betragtede hende nysgerrigt, „og hvis manden ingen magt har? Falder interessen så?” Han ville ikke sige at han var magtfuld, han havde ingen fornemme titler, men han boede da på et gammelt slot, selvom han ikke gik ud fra at det talte?
Det var ikke fordi Vladimir ønskede at ødelægge den gode stemning, men lyset talte vel for sig selv? De skulle også nå at mørklægge værelset, inden sollyset trængte ind i rummet, så det var på tide at bryde op. Han nikkede stumt til hendes ord, hvor der næsten var ærgrelse i hans blik, for det irriterede ham et sted at solen skulle være skyld i at deres møde ’sluttede’. Han så roligt mod hende, som hun tog et stykke jordbær og rejste sig. Et skævt smil gled over hans værelse. Men bare fordi dagen kom, var der ingen der sagde at det behøvede at stoppe. Han rejste sig roligt, hvor han gik ud fra at hun tog nøglen, hvor han selv tog fadet med frugterne og chokoladen. Han tog et stykke i munden og sendte hende et skævt smil, imens han nikkede. ”Det synes jeg.” Han gjorde et hovedkast mod baglokalerne, som tegn til at hun måtte føre an og vise frem til deres værelse. Hvor stort det ville være var der ingen der havde sagt endnu, han vidste heller ikke om kromutteren havde givet ham et større værelse, da han blot havde bedt om en nøgle til et værelse.

[Deleted]

Som de talte frem og tilbage kunne Denjarna tydeligt fornemme på det hele, at de ikke forstod hinanden fuldstændigt. De havde begge været udsat for fængselsophold, der ikke var dem berettiget. Der det gik galt var, at Vladimir ikke kendte til at have kun en person tæt. Tidligere havde hun også haft en ligegyldig attitude til det, men efter Derick havde været der, havde hun fået et anderledes blik på det. At han så havde den ide om, at det var hende der ikke ville kunne holde fingrene fra ham, begyndte hun at le muntert af. Der var dog den lille faktor, at hun heller ikke havde været en mand tæt længe, så på den ene side, så indeholdt hendes krop den lyst at ligge lidt mere tæt. Om hovedet så var med, var en helt anden sag. Til hans ord ville hun dog umiddelbart få den tanke, at det ville være ham, der gerne ville ligge lidt tæt og blive fristet. "Du har jo allerede sagt, at jeg er en smuk og interessant kvinde, så hvis der er en der springer på en af os, så tror jeg det er dig," sagde hun drillende og blinkede let til ham. Han havde jo givet hende nogle skønne komplimenter med på vejen, og på grund af de ting han havde sagt til hende, så kunne han meget vel lyde som en der var rimelig interesseret i hende. Igen var han også en mand, og de var jo kendte for deres manglende tilbageholdenhed.
Denjarna havde roligt rejst sig, hvor hun nu også greb fat om nøglen til deres værelse, som han kom med sit samtykke. De store forventninger havde hun ikke til det værelse de ville få tildelt, hvor hun bare var glad, hvis der var en behagelig seng til hende. Hun havde heller ikke betalt for værelset, så hun vidste slet ikke, hvad der ville gemme sig bag døren. Hun vidste heller ikke længere, hvad de skulle gøre med deres sovesituation, da hun var begyndt at få lidt dårlig samvittighed. Hun kunne godt lide Vladimir, så hun ønskede også ham det bedste. Roligt satte hun i bevægelse, som han gjorde tegn til at hun skulle lede an. "Ja, jeg arbejder hurtigt," sagde hun drillende om de allerede planlagte møder. De havde dog begge været med til at beslutte, at de skulle ses igen. Det var også allerede blevet sådan, at hun helt så frem til det, som hun forventede det bedste. Som de passerede kromutteren kom hun med et høfligt nik, inden de forsvandt om i baglokalet. "Er du da bange for, at jeg ikke vil falde for dig?" spurgte hun drillende, hvorimens hun så sig bag skulderen, så hun kunne se helt legende på ham. Som de var kommet om i baglokalet, blev de mødt af en trappe med det samme, hvor Denjarna begav sig op af den, som den ville føre dem til værelserne. "Jeg har tidligere været leder for mørkelverne.. Jeg har været sammen med en kronprins og andre ledere, så hvad kan man forvente?" Hun kunne i sandhed godt lide mænd der havde noget ekstra, men det kunne han vel også høre, som hun faktisk åbnede op for ham omkring sit liv, skønt hun skød det let ud. Denjarna skævede ned til nøglen, hvor der stod end sedl med tallet 7 på, hvilket indikerede at hun skulle en etage op igen. Mange værelser var der ikke på hver sal, men intet gjorde det hende, som hun blot fortsatte friskt opad. Da de kom op på planet, gik hun ned ad gangen, imens hun talte dørene. "Så er vi der vidst," sagde hun stille, hvor hun prøvende stak nøglen i, hvor døren gled op med et klik.

[Deleted]

Det var næsten sjovt som det at de skulle dele seng, var blevet det store emne, selvom Vladimir egentlig ville tage til takke med det som han kunne få. Han ville naturligvis foretrække en blød og komfortabel seng, frem for det hårde gulv, men hvis det virkelig stred imod alle hendes principper og forholdsregler, samt det bragte hende ubehag og gjorde hende utilpas, så ville han naturligvis ikke tvinge hende til det. Han respekterede hendes grænser, hvilket han også gerne ville bevise overfor hende, desuden så ville han tro at hun allerede havde fået det indtryk af ham at han ikke bare var en mand med sygelige lyster, der ønskede at komme i lag med hver en kvinde han stødte på sin vej, for så kunne det godt være han havde taget den prostituerede kvinde, de tidligere var stødt på. Hendes ord fik ham til at le muntert, hvor han rystede let på hovedet af hende. Han sendte hende et lettere drilsk skulende blik. ”Glem ikke at du selv kaldte mig for en flot og attraktiv mand, så jeg tror nærmere det er mig der bør være nervøs,” svarede han stilfærdigt og dog med en drilsk undertone, „for ikke at nævne at jeg er en respektabel gentleman, ikke et vildt og perverst dyr, der befamler enhver kvinde jeg støder på min vej. Jeg behandler jer med respekt, og jeg er desuden en meget reserveret mand, jeg vælger en kvinde med omhu, eftersom det ikke er alle jeg vil have tæt på.” Sande var hans ord, hvor alvoret også lå hans øjne, så hun faktisk kunne se at han talte sandt.
“Det kan jeg høre, men så er det jo godt, at jeg selv ser frem til næste møde,” svarede Vladimir med et skævt smil, som han blot fulgte efter hende, da hun valgte at lede an, hvor han fortsat holdt fast i fadet, imens han begyndte at følge hende. Han kunne godt lide hendes selskab, han var derfor også en anelse ærgret over at de måtte bryde op på grund af dagen og sollyset. Det var ulempen ved at være vampyr, men skulle leve efter solen, man kunne ikke udskyde noget, for så ville man dø. Han tænkte let over hendes ord, inden et skævt smil gled over hans læber. Han kunne godt lide den måde hun nærmest måtte lege med ham på med øjnene, samt hendes bevægelser og ikke mindst hendes ord, det gjorde det hele så spændende. ”Jeg tror det er bedst du ikke falder for mig, jeg vil nødig skuffe dig,” svarede han sandfærdigt. Han holdt fast i at han ikke var en mand med kærestepotentiale, for det var han ikke. Han var kynisk når det kom til kærlige følelser, han nærede ingen, han havde svært ved at sætte sig i forståelse ved visse ting, specielt ved kærlighed, han ville nok næppe være rigtig for hende. At hun så havde været sammen med ledere og tilmed en kronprins, kom både og bag på ham, for så smuk hun var, kunne han forstå det, men så alligevel. Han så dog endnu engang tænkende ud. ”Jeg tror ikke det er magten der gør så meget, jeg vil nok hellere sige at du er en kvinde, der vil have en mand, der ved hvad han vil have og som er lidt ekstraordinær overfor dig,” svarede han så endeligt, hvor han betragtede hendes ryg, som han fulgte efter hende op ad trapperne da de var endt ude i baglokalerne.
Blikket gled næsten spændt imod døren, da de var ankommet til deres værelse, samt da hun satte nøglen i døren og låste den op. Vladimir gjorde tegn til at hun skulle gå først, hvor han gik ind bagefter hende. Han lukkede og låste døren, mest så de ikke blev forstyrret. Værelset var kun beregnet til en person, men sengen var alligevel forholdsvis stor, så man ville sagtens kunne sove to mand, hvis man lå en anelse tæt, det var dog en stor seng for en enkelt person. Ellers var der kun et enkelt skab, et natbord, samt et lille badeværelse med bruser. Ikke det største og meget enkelt. ”Ved nærmere eftertanke, kan jeg så godt nå at gøre krav på sengen?” spurgte han drillende. Han gik roligt over og satte fadet fra sig på natbordet, inden han gav sig til at mørklægge det enkelte store vindue som befandt sig i rummet.

[Deleted]

Denjarna lo lavmældt ad hans ord, hvor hun også måtte ryste let på hovedet. Hun fortrød skam ikke sine ord, så han behøvede ikke at minde hende om det. Han var flot og attraktiv, samt han også. havde ret i sine efterfølgende ord. Han illvrespektabel, som han ikke behandlede hende på en ubehøvlet måde. Som han beskrev sig selv, lød han egentligt ganske perfekt. Der var så bare det problem, at hun ikke vidste, om hun var klar til noget, hvor Vladimir også sagde, at han ikke nærede nogen kærlige følelser. "Bare rolig, jeg holder fast i mine ord, så længe du ikke bliver for høj af det," sagde hun med et smil, skønt hun nu også mente dem. "Er det nu vi skal smide alt hvad vi har og så gifte os?" spurgte hun drillende, hvor hun så tilbage på ham.
Denjarna smilte stille over hans ord, som det glædede hende, at han gerne ville se hende igen. Trist var det, at deres møde måtte stoppe, selvom de begge var friske på mere, samt ingen af dem følte behov for at sove. Hun vidste dog, at det var dumt at lade tiden gå over dagen, da det kunne gå hen og give bagslag om natten. Denjarna betragtede ham legende som de var nået frem til døren. Hans ord omkring, at det nok ikke ville gå mellem dem på grund af ham, gjorde hende selvfølgelig nysgerrig, da han brugte effekten på hende: at hun godt måtte se, men ikke røre. Hvad han end sagde omkring, at han ikke havde kærlige følelser i sig, ville hun betvivle. "Det kunne være, at der skete noget andet, så jeg ikke blev skuffet, men du blev overrasket i stedet," sagde hun roligt, som de begge holdt fast i deres meninger. At han mente, at det ikke var magten hun faldt for, men det at manden var selvsikker og behandlede hende som en diamant. Hun måtte tænke lidt over hans ord, hvor hun ikke ville benægte, at hun blev tiltrukket af det, for det gjorde hende. Det var måske heller ikke et krav, at manden havde en vild position, men hun kunne godt lide det. "Siger du det, fordi du gerne vil have en chance?" spurgte hun drillende og en anelse udfordrende, inden hun fik pudffet døren op. Som de trådte ind af døren, lod hun nysgerrigt blikket glide rundt, hvor de iagttog rummets størrelse og møblementet. Hurtigt faldt det hende ind, at det var et lille kompakt værelse, men det var nu også i orden. Selv ville hun nok heller ikke have råd til større. Igen førte det hendes tanker videre på, at han ikke havde nogen penge, men alligevel havde han fået værelset. Som han gik hen til vinduet og dækkede det til, så de kunne være derinde i sikkerhed, gik hun over til skabet, hvor hun hang sin kappe ind, imens hun skubbede sine støvler af. "Hvis du skal ligge med mig, så ved du også, a du skal åbne munden omkring de der hemmeligheder," mindede hun ham om, hvor hun også vendte sig med fronten i hans retning. Af hvad hun lige kunne se, så var sengen ikke lige det største, så hvis de begge skulle være i den, så så det ud som om de rimelig meget ville komme til at ligge op ad hinanden.

[Deleted]

Hvis de endelig skulle dele seng, så vidste Vladimir udmærket godt at hun ikke ville overfalde ham, og han kendte sig godt nok til at vide at han heller ikke ville overfalde hende, han kunne sagtens holde fingrene for sig selv. Han var ikke typen der bare kastede sig over den første kvinde han så, han nægtede tilmed at være levende – folk med et bankende hjerte – tæt, for det var kun gået galt sidste gang han havde forsøgt det. Han trak let på smilebåndet til hendes ord, selvom det var ordene omkring at de skulle gifte dem, som fik ham til at bryde ud i en munter og dog overraskende latter. Det var ikke just et giftermål han havde tænkt på. Et drilsk smil gled over hans læber. ”Blev du så fristet af mine ord kære?” spurgte han drillende, hvor han blinkede let til hende, inden han rystede smilende på hovedet af dem begge.
Vladimir så ikke sig selv som en fyr med kærestepotentiale, da han altid havde været en kynisk mand når det kom til de kærlige følelser, men det var tydeligt at Denjarna havde en helt anden mening, hvilket faktisk overraskede ham. Hun kendte ham naturligvis ikke helt ind til benene, kun det som han havde vist hende, men han troede alligevel ikke at han ville give hende det indtryk. Han var jo kun høflig, og kunne naturligvis sætte sig i forståelse overfor det hun havde været igennem, men han havde jo ikke vist sig fra en kærlig følelse, og hvis de endelig skulle finde sammen som et par, ville hun nok se at han nok ville skuffe hende meget, for han var ikke god til den slags. Han tænkte over hendes ord, hvor et skævt smil gled over hans læber. ”Det må vi jo næsten håbe, hvis vi endelig skulle komme så vidt,” svarede han roligt og lettere tænkende, uden at han tog blikket fra hende.
“Hvis jeg vil have en chance hos dig, så skal jeg nok få det,” svarede Vladimir med en tydelig selvsikkerhed i stemmen, hvor smilet kun blev morende, „desuden så har jeg jo allerede scoret en del points hos dig.” Han vidste ikke om han havde en chance hos hende, det var nok ikke fordi han gik bevidst efter det, men han kunne godt lide at lege med på flirten, det var spændende og lang tid siden, og det faldt ham sjovt nok helt naturligt, når hun gjorde det samme overfor ham.
Som Vladimir fik mørkelagt værelset, fik han roligt skubbet skoene af fødderne, så han ikke ville gå rundt og gøre hele rummet beskidt. Han vendte sig mod Denjarna til hendes ord, hvor han skulede let til hende. ”Ak ja,” medgav han tænkende. Han havde jo sagt at han ville give hende sine hemmeligheder, hvis han fik en plads i sengen. Han gik roligt hen mod sengen. Det var ikke den største, den var næsten ’for stor’ til en enkelt person, men til to var den måske en anelse lille. Han så mod Denjarna, hvor han fik trukket den fine habitjakke af, som han roligt lagde på en stol ved det ene hjørne, så han kun stod i sin hvide skjorte. ”Hvis jeg nu smider tøjet, bliver du så for fristet til at glemme hemmelighederne?” spurgte han drillende, som han gav sig til at knappe den hvide skjorte op, så han endte med at stå med en blottet muskuløs overkrop, der var dækket med mange forskellige ar som hendes egen krop. Han gik nysgerrigt hen til sengen, som han næsten måtte smide sig op i med et saligt suk. ”Man ligger ellers godt her,” svarede han sandfærdigt, som han lagde hænderne i nakken og vendte blikket mod hende igen med det drilske smil på læberne.

[Deleted]

Denjarna måtte trække på smilet, imens hun så vågent på ham, som deres samtale morede hende og løftede humøret. Det gjorde så også, at hun måtte ærgre sig over, at deres møde allerede var slut. De skiltes dog ikke lige straks, da de var blevet enige om at dele værelse. De havde også snakket om at ses igen, så det havde hun at se frem til, men om det ville blive i morgen eller en uge, vidste hun ikke. Sjovt var det også, at han havde gjort hende så glad og lysten til at se ham igen, som det ellers var en følelse hun havde glemt alt om. Om hans beskrivelse virkelig gav hende lyst til bare at gifte sig med ham, var nok ikke helt rigtigt. Hun kunne heller ikke tage stilling til, om hun ville giftes igen eller ej lige nu. Beskrivelse gjorde dog, at han var en mand hun gerne ville se mere af, og om deres møder ville få en romantisk vending kunne hun ikke afslå, skønt han prøvede at forklare hende, at han ikke var interesseret i noget i den stil. "Lidt fristet blev man vel," erkendte hun med et smil. Hun ville alligevel ikke lyve for ham og sige, at hun udelukkede ham fuldstændigt. Det kunne godt være, at han bare var venlig og høflig overfor hende, og han derfor ikke mente noget særligt med al flirteriet, men hun kunne måske godt gå hen og blive tricket af det i sidste ende. "Ja, ellers ville det bare være spild," sagde hun roligt, imens hun betragtede hans ansigt, som de stod i hver sin ende af værelset, så hun ikke bare kunne se ind i hans mørke øjne.
Denjarna måtte le over hans selvsikkerhed, som han nu mente, at han kunne score hende, hvis bare han prøvede. Armene lagde hun over kors, imens hendes hoved gled på skrå. "Du roste mig ellers før for, at jeg kunne få hvilken som helst mand, så udfaldet burde vel komme fra mig så," sagde hun. Hun kunne dog ej heller benægte, at han vel havde nogle point hos hende, som han var kommet ind på hende på en god måde. " Jeg kan dog løfte sløret lidt og sige, at du er den mand der ligger højest på min liste, efter at jeg er kommet tilbage."
Denjarna lod de sølvgrå øjne følge ham, som han forlod sin post ved vinduet og nærmede sig sengen i stedet. Hendes dilemma måtte snart blive truffet, som de ganske snart skulle lægge sig til ro. Det var dog svært, som han jo var en fremmed mand, og hun var vant til at ligge alene. Det andet var, at hun kunne lide hans person, og at han ikke havde synderligt meget lyst til at ligge på gulvet, hvilket hun skam forstod. Da han så gav sig til at smide tøjet, stod hun naglet til gulvet og så på. Hun kunne nærmest føle følelsen af sit tidligere bankende hjerte, hvor hun også kunne mærke, hvordan den dyriske vampyrside ulmede i hende, som så på hans nøgne hud. Det endte så med, at hun måtte vende blikket fra ham en anelse flov over de tanker hun fik op. Det her var også det bareste hun havde sevæ af en mand i lang tid, og han så igen ikke grim ud. "Du er jo allerede godt i gang med det," kommenterede hun, som hun igen så mod ham, hvor han nu lå i sengen. Hun havde dog nået at få et glimt af hans ar, så nu nærmede hun sig ham forsigtigt, hvor hun prøvende, men blidt lod en finger glide over hans bryst. "Er det fra de gange du har været indespærret?" spurgte hun medfølende.

[Deleted]

Vladimir holdt fast ved at han ikke var en mand med kærlige følelser i sig, dog opførte han sig allerede anderledes overfor Denjarna frem for mange andre, for hun forstod ham, han havde aldrig mødt en person som Denjarna, i hvert fald ikke af kvindeligt køn, og det var måske det som gjorde den store forskel i længden? Han blev næsten usikker på det. Denjarna talte så.. erfaringsfuldt omkring kærlighed, at han næsten måtte bukke under, for han havde aldrig oplevet den, så han havde ikke forstand på den, ikke som hun havde. Man sagde kærlighed var uforudsigeligt, men var det sandt? Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord, hvor det morede ham, selvom han var usikker på om hun kun mente det i sjov eller faktisk talte sandt. ”Det tager jeg som en god ting,” svarede han stilfærdigt, uden at smilet falmede det mindste.
Det var et sted underligt at tale om kærlighed, at flirte og næsten tale om at komme sammen med hende, selvom Vladimir også fandt det underholdende. Han var et sted usikker på om han trak ’legen’ for langt og at hun ville komme til at mene mere alvor i sine ord end det som han gjorde, for han ville heller ikke ende med at skuffe hende. Han kunne lide hendes selskab, dog så havde han fået indtrykket af at hun gerne ville gå langsomt frem, og der var han selv faktisk enig. De måtte se hvad der skete under deres næste møder, for med denne gode aften i hus, så var det næsten helt sikkert at de ville ses igen, og det så han allerede frem til. ”Men du sagde jeg ville kunne få hvilken som helst kvinde jeg ville have, så udfaldet burde komme fra os begge,” kommenterede han drillende, hvor smilet ikke falmede det mindste. Hendes følgende ord fik et tilfredst smil til at glide over hans læber, „jamen dog, fik jeg dig alligevel til at falde for mig?” spurgte han drillende. Han måtte dog indrømme det faktisk gik samme vej, hun var den eneste kvinde, eneste person, som han havde mødt, der havde fået ham til at føle sig.. levende.
At Denjarna stod naglet til gulvet og faktisk betragtede Vladimir imens han afklædte sig, var en tanke der morede ham, da han lagde mærke til hendes blik, eftersom han selv så mod hende. Han havde dog intet imod hendes blik, skønt det et sted var underligt. Blufærdig var han ikke just, han kunne stå splitternøgen foran hende uden at ville føle flovhed, for han var faktisk stolt af sin krop på trods af de mange ar, men han var en flot mand under arrene, han var høj, bredskuldret og muskuløs, det var vel hvad en kvinde typisk ville have ved en mands kropsbygning? Han tog sig dog ikke af hendes blik, og hvad hun tænkte vidste han heller ikke, og han lagde sig blot uanfægtet på sengen, for at mærke den, hvor man lå alt for godt! Han ville næsten blive ærgret over at skulle sove på gulvet. Han blev liggende kun iført sine bukser, hvor han så mod Denjarna, som hun gik hen imod ham. Hænderne lå stadig placeret i nakken, hvor de kulsorte øjne gled mod hendes finger, da hun lod den løbe over hans muskuløse bryst og arrene derpå. Han så roligt mod hende ved hendes spørgsmål. ”Nej. Det er fra den tid, jeg fungerede som ikke andet end et eksperiment,” fortalte han sandfærdigt. Der var forskellige ar, fra forskellige hændelser – stort set lignende ar som hende; fra knive, fra sollys, fra gift, fra træpæle, tilmed fra elektricitet.

[Deleted]

Måske var det lidt underligt, at de havde denne her flirt i gang, eftersom Denjarna selv havde været efter Derick, da han havde sagt, at han havde fundet en ny i mellemtiden. Hun kunne så undskylde med, at hun vidste, at Derick ikke ville komme rendende, hvor hun jo havde været levende og ventende i al den tid selv. Hende og Vladimirs flirt var også startet helt uskyldigt, som de havde prikket lidt til hinanden i dril, men hun måtte indrømme, at hun synes den var begyndt at køre lidt længere end den originalt var ment til. Hvad det end var, så kunne hun ikke lade være med at nyde det nu, som det var et friskt pust for hende fyldt med spænding. Hun havde jo ikke været sammen med en mand længe, som det pinligt nok var århundreder siden. Når hun havde flirtet efter at hun var kommet tilbage, havde det kun været for at tryllebinde sit offer, og det lagde hun intet i. Men selvom al dette var nyt for hende på sin vis, så holdt hun stadig sine gamle værdier, hvilket nok var anderledes i forhold til. Vladimirs. Hvis hun skulle være sammen med en mand, så ledte hun efter noget langvarigt. Hvor Vladimir ikke.havde prøvet det før, og vidst mere nød lidt nydelse her og der. "Sagde jeg virkelig det?" spurgte hun drillende og blinkede til ham. Hun var ikke i tvivl om, at der ville være en stor skare af kvinder, der ville tage imod tilbuddet om at blive hans, hvis han åbnede sig op for ideen. At han så nåede til den konklusion, at hun var faldet lidt for ham, fik hende til at ryste smilende på hovedet, så de ravnsorte lokker fløj lidt omkring. "Du håber bare, at det er sådan landet ligger," sagde hun drillende. "Men hvis det ikke det gør dig for høj, så er du lidt charmerende," sagde hun sandfærdigt med en mild stemme.

At Vladimir havde smidt halvdelen af sit tøj, var noget der havde overrasket hende, som hun end ikke havde taget højde for, om hun skulle beholde den kjole på, som hun havde på. Hun havde ingen problemer med sin figur, men det var lidt underligt at begynde at smide noget af tøjet. Vladimir var også en rigtig pæn fyr, og det var også det der fik hende til at føle sig lidt akavet, da hun fandt ham tiltrækkende. Som hun var kommet over til ham, havde hun også sænket sig, så hun sad på hug, imens hun strøg hans overkrop. Da han så sagde, hvad det var kommet fra, så hun lidt undrende op på ham, skønt hun stadig udviste medfølelse. "Eksperiment? Hvad ville de gøre ved dig?" spurgte hun. Hun kom også op på benene igen, hvor hun prøvende lagde sig ved siden af han, som der lige var plads til hendes lille krop der. Som hun lagde sig, lagde hun sig på siden hvor hun stødte albuen mod sengen, imens hun hvilede sit hoved mod sin åbne håndflade. Blikket holdt hun på hans ansigt, hvor de var nysgerrige og blide.

[Deleted]

Hvor deres lille flirt var på vej hen, vidste Vladimir ikke, men han kunne godt lide mystikken omkring den, det ukendte, hvor han ligeså kunne lide selve flirten, for det skabte en spænding han ikke havde følt i lang tid. Måske det havde været ment i drilleri, men jo mere han tilbragte tiden med Denjarna, desto mere måtte han jo erkende at han faktisk kunne lide hendes selskab. Han ønskede ikke at det hele skulle stoppe endnu, og hvis det endelig gjorde, så ønskede han endnu en nat med hende, for han ønskede at se hende igen, det var et ønske hun selv havde plantet i ham efter denne gode, tilmed fantastiske aften. Det var lang tid siden at han virkelig havde følt han kunne slappe af og bare nyde livet. Det var en følelse Denjarna gav ham. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord og nikkede for at bekræfte dem. ”Det gjorde du nemlig,” gentog han drillende, hvor han blinkede tilbage til hende uden at det morende smil falmede det mindste. Det var lang tid siden at han bare havde kunnet finde tid til at more sig oprigtigt, men det fik Denjarna ham sjovt nok også til. Han vidste godt at hun ikke var faldet for ham, det ville han i hvert fald ikke tro, måske hans væsen og personlighed havde betaget hende lidt, som hendes også havde ham, men mere ville han heller ikke tro. ”Det ville da ikke gøre noget, at en smuk og attraktiv kvinde som dig, sværmede omkring mig for at kræve min opmærksomhed,” tænkte han højt, hvor et helt så uskyldigt smil gled over hans læber – nok det sidste han var. ”Lidt charmerende?” gentog han med vantro, „jeg må da næsten have taget første pladsen for at være den mest charmerende mand du har mødt,” tilføjede han drillende.
Vladimir var ikke blufærdig, og det at hun berørte hans krop havde han intet imod. Han kunne næsten godt lide hendes blide fingre stryge over hans nøgne og arrede krop. Som hun faktisk lagde sig ned, rykkede han roligt længere ind på sengen og over i den anden side, så der var plads til hende – sengen var ikke særlig stor, så de lå stadig en anelse tæt, men stadig med et mellemrum imellem dem. Hendes nysgerrige spørgsmål fik ham til at trække morende på smilebåndet, som han vendte blikket mod hende. ”Se, det er jo én af mine hemmeligheder,” svarede han drillende, inden han vendte blikket mod loftet igen, som han betragtede lettere tænkende, som befandt han sig i sin egen verden. ”Men jeg går ud fra jeg skal fortælle mere, hvis jeg skal beholde min plads her?” tilføjede han drilsk efter et stykke tid, dog uden at han så på hende, „jeg blev sendt dertil af min far, jeg følte lidt han forrådte mig ved at sende mig med fremmede folk, men ja.. de folk, var læger, alkymister, de samlede unge vampyrer, der skulle igennem de her prøver, test og udfordringer, fordi de ønskede at skabe et ultimativt våben.” Som han forklarede så han næsten billederne for sig, hvilket fik ham til at vende blikket mod hende, så han ikke fokuserede på fortiden, da det kun bragte dårlige minder frem. Et let smil gled over hans læber. ”Det er frygtelig lang tid siden nu, mange ar er falmet, men de fleste er der endnu,” tilføjede han roligt, hvor han blev liggende på ryggen.

[Deleted]

Som Denjarna var flyttet med over i sengen, lå hun blot og betragtede ham med et roligt blik. Det gav hende en underlig følelse i kroppen, at de lå så tæt på hinanden, hvor hun også vidste, at de lå så tæt, at hun bare kunne ligge en hånd på ham. Hun beklagede sig dog ikke, da hun alligevel ikke følte ubehag, som hun nu havde frygtet. Det hele forekom hende dog stadig underligt, og det ville det nok blive ved med i lidt tid endnu. Hun kunne igen ikke lade være med at smile lidt mere, som han komplimenterede hende, hvilket varmede hende. Det var altid rart at vide, at andre fandt hende attraktiv, hvor man heller ikke kunne høre det nok gange, da det var en af de ting man ikke blev træt af. Det fik hende også til at bløde op, samt en lyst til at være lidt mere nærgående. Det var så dog ikke til at sige, om det bare var vinen der talte til hende der. "Så må vi se, om du bliver ved med at være så heldig," sagde hun. Lige nu havde han jo hendes opmærksomhed. Hun brugte måske ikke alle sine kræfter på at charmere ham, men hun charmerede ham vel lidt, som de trods alt flirtede med hinanden. At han så ikke var enig i, at hun kun fandt ham lidt charmerende, gav hendes øjne et morende udtryk. "Jeg har mødt en del mænd, så tror du virkelig, at du allerede ligger nummer 1?" spurgte hun drillende, hvor hun allerede forventede et ja af ham. Han ville garanteret komme med sin drillende selvsikkerhed. men det havde hun heller intet imod. så længe han ikke var det på en irriterende måde, og det havde han endnu ikke været.
Som han gav sig til at tale, lod Denjarna igen sin finger søge over hans krop, hvor den fulgte nogle af hans ujævnheder. Det gjorde ondt på hende at se, at hans krop til dels lignede hendes, da hun vidste, hvilken smerte han havde følt. Hun var stolt af. at han ej heller var bukket under for smerten, da hun selv havde været ved det til tider. "..Du ligger jo allerede i sengen, så måske vi bare skal køre videre på det," fik hun langt om længe sagt. Hun gav ham lov til at blive i sengen med hende, som hun ville prøve at være mere åben og vise tillid, samt hun også havde ondt af ham. Hun sagde dog ikke ja til det bare for at høre et par hemmeligheder, da hun ikke forventede at han ville presse alle traumaerne frem. Hun sagde dog heller ikke nej til det, da det interesserede hende at lære ham at kende. Da han begyndte på en af sine hemmeligheder, kunne hun ikke lade være med at blive forfærdet, hvor det også gjorde ondt på hende, at han havde været uskyldig, og så var han bare blevet mishandlet. Det chokerede hende dog ikke, at der var nogle personer, der var så syge så de prøvede at udnytte ham. "Det er forfærdeligt, hvad nogen personer kan finde på," sagde hun stille. "Jeg kan forstå på det hele, at du har haft nedgang i dit liv, siden du blev skabt.. men hvad skete der så med, at de ville bruge dig som våben?" Af hvad hun kunne se, så forekom han hende ganske normal for en vampyr at være jo. Det kunne jo godt være, at forsøgene var mislykkedes.

[Deleted]

Måske de lå tæt i sengen, men det var ikke just noget som Vladimir følt sig generet af. Han selv ønskede at tage det stille og roligt, han havde skam ikke nogen intentioner om at gøre noget mere med hende, andet end at ligge og snakke med hende, indtil de valgte at ligge dem til at sove. Han var dog glad for at hun ikke havde skubbet ham ud af sengen endnu, hvor selv den tanke morede ham en anelse. Det glædede ham dog at se at hun faktisk turde ligge tæt på ham, uden at blive utilpas, da han heller ikke ønskede at gøre noget der ville bringe hende ubehag. Et smil gled over hans læber til hendes ord, hvor han vendte de dybe og intense øjne imod hende. ”Jeg har da kun været heldig til aften, jeg stødte trods alt på dig,” svarede han sandfærdigt. Måske det kunne lyde som en dårlig scorereplik, men han mente faktisk sine ord, for han følte sig utrolig heldig ved at have mødt hende, hvor han ikke mindst følte sig velsignet over at finde en som faktisk fandt forståelse for ham, at møde en person som Denjarna, for det havde han aldrig oplevet før. Han havde ment det, da han havde kaldt hende for enestående, for det var præcis hvad hun var. Det forundrede ham ikke at hun havde mødt mange mænd, og sikkert mange der havde forsøgt at charmere sig ind på hende, men hvor mange havde så også formået at gøre det ordentligt som ham? Han trak selvsikkert på smilebåndet. ”Selvfølgelig er jeg nummer ét, hvem kan dog slå fantastiske, attraktive, ekstraordinære mig?” spurgte han med en drillende selvsikkerhed i stemmen, hvor øjnene spillede lystigt i mørket.
Det sitrede i hele Vladimirs krop ved Denjarnas berøringer, eftersom han slet ikke var vant til at blive berørt på den blide måde, som hun gjorde det på, hvilket efterlod en række af gys igennem hans krop, skønt det faktisk var af behag. Det var rart at blive berørt så mildt og så blidt, hvor han derfor heller ikke stoppede hende, skønt han nægtede at ligge en finger på hende, så længe de lå her i sengen, for hun skulle nødig tro noget forkert om ham! Han trak let på smilebåndet til hendes ord. Havde han virkelig formået at få hende overtalt til at dele sengen med ham? ”Du skubber mig vel ikke ud midt om dagen vel?” spurgte han drillende, hvor smilet kun blev bredere. Fortiden var ham måske et ømt punkt, derfor ville hun nok ikke få alt ud af ham, men han havde intet imod at dele lidt af sine oplevelser med hende, når hun havde gjort det samme med ham. Hun havde åbnet op, så han kunne vel godt gengælde tilliden? Han så roligt mod hende til hendes ord, selvom han ikke svarede på de første, men sendte hende blot et overbærende smil. ”Det lykkedes mig at slippe fri. Og da jeg ville tage min hævn imod dem, spærrede de mig inde, hvor jeg lå i flere tusinder af år, inden det lykkedes mig at bryde fri,” endte han roligt, som han havde vendt blikket mod loftet igen. ”Jeg levede i mange år, derefter, nød friheden, men dummede mig ved at stole på den forkerte, som jeg fortalte om tidligere,” fortalte han videre, og hentydede til deres korte samtale om hans nuværende indespærring, som han kun lige var kommet ud af, hvor han havde talt om at han ville have hævn.