Back home... Just.. alone?

[Deleted]

Solen stod højt på den store himmel over Procias, og endnu en gang kunne det tyde på, at det hele var ved at gå i den rigtige retning igen! Englene havde hjulpet Chryseis tilbage på jorden igen, uden egentlig at meddele hende hvad der ar sket med Melchior, for det var efterhånden ved at være længe siden at hun havde set så meget som en skygge af ham, men.. det var virkelig underordnet lige nu. Skoven var endnu en gang i fuld flor, og det var et syn som selv tydeligt måtte styrke hende mere end hendes tilstedeværelse havde gjort det i himlen!
Lyden af fuglesang, vinden som raslede i de mange træer som endnu en gang stod smukt og grønt, var virkelig et syn som hun måtte fryde sig over! Specielt efter at den have stået i fuld flamme, men det var vel ved at være år siden nu? Tiderne havde virkelig forandret sig, og for hende, så var det i den grad kun i den gode retning, så det var noget som hun nød af! De lyse lokker svajede smukt bag hende, da hun førte sig frem over skovbunden med sine yndige gadedrengehop, og med det store smil på læben. Hun elskede det! Hun elskede sin tilstedeværelse, som hun elskede sit liv her på jorden! Det var dog alligevel utrolig mange som tog det for givet, men det var bestemt ikke en kategori som man kunne placere hende i! Rendende rundt i en kjole kun lavet af hvad naturen kunne skænke hende i form af store blade, rødder, blomster og mos, så var hun virkelig en naturkvinde i stor stil, og det var en tilstand og livssituation som hun i sandhed måtte nyde af!
Med smilet på hendes læber, så endte hun med at bryde ud i en glædelig sang. Det var et glædeligt syn uden lige, at se det hele så grønt, og det var noget som tydeligt måtte påvirke hendes humør! Sådan fortsatte det helt frem til hun nåede lysningen. Det var et af de mere åbne områder i skoven, som mere eller mindre altid var oplyst af solens smukke lys. Man sagde at det var gangstien til Himmeriget, men hun vidste ikke rigtigt om det var noget som hun troede på. Chryseis satte sig direkte ned på numsen og med blikket hvilende op mod den store himmel og med det glædelige smil på læben. Det var jo næsten som om at hun bare ventede på at Melchior ville komme ned på jorden til hende – ligesom han altid havde gjort, skønt hun vidste, at manden altid havde haft et øje på hende, så det var jo ikke noget som gjorde hende noget! Det føles bare.. som var han så langt væk nu?

[Deleted]

*Hvad var det for en lyd?* sagde den velkendte stemme inde i Jerichos hoved, og kiggede sig over skulderen. Han syntes at have hørt en stemme, en der sang? Han var ikke sikker. Hans hjerne havde forrådt ham før, men det lød virkeligt denne gang. Hans øjne kiggede rundt i det grønne hav af græs, blade og andet natur, og så intet. Han tog et bedre tag på den vandrestav i hans højre hånd, men i sandheden var det ikke mere end i lang tilfældig kæp. Han var ikke engang sikker på hvor han var lige nu, den store skov føltes sommetider endeløs for ham. Han vendte sig krop mod hvor han syntes at have hørt lyden fra, og gik med forsigtige skridt fremad, mens han brugte sin frie hånd til at skubbe blade og grene af vejen fra hans ansigt.

Som tiden gik begyndte han at kunne se en lysning op fremme, hvilket fik ham til at tøve. Han kiggede rundt omkring, ikke særlig tryg med tanken om at træde ud i det helt frie. Hans fødder bar ham dog videre, og han dukkede sig en smule og kiggede ind i lysningen. Hans blik faldt på kvinden som sad i midten, og tog sig selv i at smile. Selv fra den her afstand var han smuk, men skindet kan bedrage, det vidste han godt. Han lod sine øjne inspicere hende, bladene og det simple tøj hun bar. "En skov kvinde, hm.." sagde han stille for sig selv, før han rettede sin ryg til sin fulde højde, og gik ud i lysningen, men stoppede efter et par skridt og lænede sig op af stav, og gjorde sig ingen umage at blive uset nu. "Ahem" lod han ud højt.

[Deleted]

Chryseis var atter en gang en glad kvinde, og så lang tid, at skoven igen var ved at blomstre efter den massive brand, så var det også noget som efterlod hende med en utrolig energi, som hun ikke havde oplevet magen til over frygtelig lang tid! Selvom hendes tøj måske var simpelt og til dels laset, så var det slet ikke noget som gjorde hende noget, for det var jo bare det som hun var vant til at rende rundt i fra før af, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun var ikke den kvinde som var sværest at stille tilfreds – bare send hende et smil, og så var hendes dag gjort! Sangen som brød hendes læber, var noget som selv fik fuglene til at synge sammen med hende. Det var egentlig utroligt hvor meget hun havde savnet at være hjemme!
Stemmen som lød ikke langt bag hende, fik både fuglene til at stoppe op, men i den grad også Chryseis, hvor hun hastigt vendte sig, så hun endte med at stå med fronten til ham. Hendes grønne øjne studerede ham frygtelig nøje, også fordi at hun slet ikke var vant til at folk sneg sig sådan ind på hende fra før af! Hovedet søgte på sned, som smilet tydeligt bredte sig på hendes læber. Mild og blid havde hun altid været, selvom hun var noget af en drillepind! ”Man må altså ikke snige sig sådan på en kvinde. Har du aldrig lært det?” spurgte hun, som hun roligt søgte mod ham. Fuldkommen uden frygt for hvad han kunne finde på, eller hvad han var for en, for det var slet ikke sådan hun tænkte over tingene. Hånden strøg igennem hendes lange hår, som hun roligt førte over sin ene skulder, som hun vendte blikket mod hans ansigt igen. En dog flot mand, den måtte hun skam give ham, men dem var der jo trods alt temmelig mange af! Hænderne foldede hun roligt over ryggen atter en gang, så hun selv stod en anelse mere rank. Mange havde hun set i skoven igennem sit lange liv, men denne mand var ny og ikke mindst fremmed for hende, og det var noget som alligevel formåede at vække en nysgerrighed. ”Hvem er du?” spurgte hun.

[Deleted]

Et lille mærkværdigt smil spredte sig på Jerichos læber efter kvinden talte, og rystede roligt på hans hoved. "Oh, det har jeg skam lært, og meget andet men det betyder dog ikke at jeg vælger at tage det i brug." svarede han med klare stemme, den halvunderlige accent han havde plejede at få fremmede til at løfte øjenbrynet lidt, men han smilte bare i retur. Hans blik vandrede over kvinden som hun nu var vendt imod ham, og ja nu kunne han bekræfte at hun var en fryd for øjet. Han lod det andet spørgsmål fra hende hænge i luften i et øjeblik. "Mit navn er Jericho Winters. Hvem jeg er op til dig og andre mennesker at beslutte." svarede han og nikkede langsomt. "En fornøjelse at snige sig ind på dig, ..?" sagde han og bukkede hans hoved ned kort, og i en elegant bevægelse. Han havde en anelse om hvilken slags kvinde hun var, men som altid stolede han selv ikke helt på hans tanker.

[Deleted]

Det var slet ikke pænt at snige sig ind på mennesker! Det synes Chryseis i hvert fald ikke! Hun vendte sig mod ham og med en tydeligt skulende mine, selvom hun slet ikke var god til at holde fast i de negative følelser, for det var livet simpelthen for kort til! Hun sendte ham et stort smil, også fordi at hun var en glad person, og det havde hun altid været! ”Og dog, så vælger du at snige dig ind på damerne… Ih altså!” endte hun med et smil på læben. Foreløbig, så kunne hun ikke just føle at der var andet i ham end godt, også fordi ath an stod der, han gjorde ikke noget, og han smilte endda til hende, hvilket var noget osm hun godt kunne lide! Hovedet lod hun falde lidt mod den anden side, som hun blev stående foran ham, næsten som havde hun været en lille pige, selvom det nu slet ikke var tilfældet på nogen måde!
”Hyggeligt at møde dig, Jericho,” begyndte hun roligt, efterfulgt af et let grin, for det morede hende faktisk, og sikkert mere end det som godt måtte være i den anden ende. Han morede hende virkelig, for han var.. anderledes end så mange andre, som hun var vant til at stå overfor. Langt de fleste blev faktisk irriteret af hendes måde at gå frem på, selvom det nu heller ikke forundrede hende, for hun havde jo et lidt andet syn på verden, end det som langt de fleste havde. ”Ja, din lille sniger! Det er fusket er det!” Hun rystede let på hovedet, som hun rakte hånden frem mod ham. Selv hun kunne faktisk være i stand til at hilse på andre. ”Jeg hedder Chryseis Pereziah,” præsenterede hun sig med sit tydelige og store smil på læben. Hun kunne da slet ikke lade være!

[Deleted]

En let latter kom fra Jericho da hun grinte, selvom han ikke rigtig vidste hvorfor. Det måtte nok have noget at gøre med at hun var så glad, og smilende. Ikke mange folk på hans lange rejser var sådan, så det var en god forandring. "Jeg beklager mange gange, eller gør jeg?" sagde han med et lille smørret smil, og beholdte hans rolige blik på hende, og så ikke ud som at bryde kontakten. Han havde mødt folk før som gav sig ud for så meget, men havde andre tanker så han har altid prøvet at holde øje med nye personer, og denne gang var ikke en undtagelse.

"Sniger, lømmel, bandit og slyngel.. Kært barn har mange navne, hm?" svarede han og rakte ud med sin frie hånd og tog hendes forsigtigt før han bukkede sig ned igen, og prøvede at placere et kort kys på hendes hånd, selvom ham godt vidste at måske hun forventede et håndtryk. "En fornøjelse at møde Dem, Chryseis."

[Deleted]

Chryseis havde måske ikke den samme form for høflighed som mennesker flest, måtte sidde inde med, for det var frygtelig sjældent, at hun i det hele taget involverede sig med andre mennesker. Hun holdt sig normalt i skoven og mest for sig selv, for hun havde en eller anden mærkværdig tendens til at gå folk på nerverne, selvom det slet ikke var meningen! At han så grinte, fik hendes smil til at brede sig tydeligt på hans læber, for det var en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide! Hun sendte ham en direkte skulende mine, selvom masken var svær for hende i det hele taget at holde, for hun var en glad og munter kvinde, og det havde hun faktisk altid været! ”Ja, gør du det måske? Det må du jo svare på, jeg er ikke en tankelæser..” Måske at hun kunne tage tingene lidt for bogstaveligt, selvom det slet ikke var noget som hun gjorde med vilje, for hun tænkte bare lidt for meget over tingene, og.. når folk sagde tingene, så måtte de vel også mene dem?
Som han tog hendes hånd, bukkede sig og kyssede hendes håndryg, var noget som hun godt kunne lide, også fordi at det beviste for hende, at han var en gentleman, og det var en fornemmelse, som hun faktisk godt kunne lide, for dem var der bestemt heller ikke mange af tilbage! ”Aha..? Du er en gentleman.. Dem er der ikke mange af tilbage.. Bare vent. Når jeg lære dig bedre at kende, hvis det er tilfældet, så skal der nok tilføjes flere navne til den liste,” påpegede hun med et muntert glimt i øjet.
Procias havde altid været et sted hvor folk kunne være glade, og Chryseis var bestemt af den type som kunne bringe det frem på alle måder endda! Hun vendte blikket mod ham og med et tydeligt smil på læben. En fornøjelse ligefrem? Det var slet ikke noget som hun var vant til, for hun irriterede jo som sagt de fleste. ”Synes du det er en fornøjelse at møde mig..?” spurgte hun. Hun tog jo som sagt tingene til tider lidt for bogstaveligt!

[Deleted]

Jericho rettede sin ryg op igen i hans fulde højde, og gav slip på hendes hånd, et svagt smil nu på hans læber. Han lod sin nu frie hånd op til hans ansigt, og lod en finger kradse hans skægstubbe kort før den faldt lige så hurtigt ned igen. "Så er vi to som ikke er det. Måske er det meget godt. Tror jeg ville blive for forvirret i længden, og til sidst ikke kende forskel på mine egne tanker og andres." svarede han blidt, og grinte kort.

"Så nu er der også en liste, hm. Jeg håber at den bliver fyldt med navne i form af komplimenter, siden jeg nu er sådan en gentleman.". Det lå rimelig naturligt for at opføre sig høfligt overfor folk, og det var sjældent han var fjendtlig overfor nye ansigter. Dette smilende ansigt foran ham som mødte ham varmt gjorde at han ikke selv ikke kunne gøre andet end at smile igen. "Selvfølgelig. Jeg havde ikke troet at jeg ville møde nogen andre herude, så dette var en fornøjelig overraskelse." sagde han og nikkede hans hoved en smule for at bekræfte det.

[Deleted]

Denne mand var en sjov en af slagsen, synes Chryseis, selvom det nu ikke var noget nyt, for det synes hun jo faktisk om langt de fleste, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til som sådan. Hun var skam kun glad for, at hun ikke var nogen tankelæser! Hun ville da blive vanvittig i længden, om det havde været hende! Hun grinede ganske let. ”Orh ja! Men det kunne da være lidt morsomt, kunne det ikke? Se lidt af hvad folk tænker om andre.. Det kunne da faktisk gå hen og blive ganske interessant,” endte hun med en tydeligt tænkende mine. Nu kunne hun da heller ikke lade være med at undgå at tænke på det, for det kunne da faktisk gå hen og blive sjovt, og ikke mindst at det ville more hende og irritere andre, selvom det nu heller ikke var noget nyt for hendes vedkommende, men ikke desto mindre, så kunne hun jo tænkte over det nu!
Denne mand var virkelig en gentleman, sådan som han tiltalte hende, så var det alligevel en tanke som hun faktisk godt kunne lide, det var der ingen tvivl om. De grønne øjne søgte roligt mod hans skikkelse. Han var nu alligevel en flot mand, og yderst veltalende, for ikke at glemme, at han faktisk så hende, og det var en tanke som hun godt kunne lide. At han så fandt en direkte fornøjelse i at hilse på hende, var en tanke som gjorde hende glad, men igen, så var det noget som han sagde nu, for han kendte hende jo trods alt heller ikke. ”Det skal tiden nok vise, tror du ikke? endte hun morende og med et stille smil på læben.”Det siger du nu, fordi du ikke kender mig, Jericho,” påpegede hun ganske sigende, som hun igen vendte blikket mod ham. Hun var jo trods alt vant til at folk virkelig ville af med hende, for hun irriterede dem jo underligt nok, selvom hun ikke kunne gøre for det! ”Hvad laver du i grunden helt herude? Du er ikke faret vild, vel?” spurgte hun tydeligt nysgerrigt.

[Deleted]

"Det ville nok være interessant, at se hvad der foregår inde i hovederne på folk. Så skal man heller ikke mere tænke over selv hvad folk synes om en.. Du ved det allerede." sagde Jericho, og tænkte selv lidt over det. Han ville godt nok selv føle sig meget usikker hvis folk vidste alt hvad han gik og tænkte selv. Men det kunne være yderst brugbart for en selv. Han konkluderede at han var bedst uden den evne som tankelæser. Så var der stadigvæk en udfordring.

Han satte hovedet lidt på skrå, og studerede hende kort før han svarede. "Det ville overraske mig hvis der gemte sig noget inde bag det smil som ikke ville fornøje mig. Men du har ret. Heldigvis for mig, og måske Dem selv så lærer jeg langsomt at kende dig som vi snakker, mhm." sagde han, og gav hende et smil. Han vidste ikke om ens smilebånd kunne sprænge, men han ville nok finde ud af det snart. "Nej, eller.. Jeg har intet sted at skulle være i øjeblikket, så jeg tror ikke jeg kan fare vild, siden jeg har intet mål. Må sige jeg er dog glad for at have endt her." sagde han med et lille glimt i øjet, og en kort latter.

[Deleted]

Selvfølgelig var det altid en udfordring, at finde ud af hvad folk tænkte om en selv, selvom hun næsten var sikker på, at hun ville blive ked af svaret, men det var vel noget som man fandt ud af før eller siden? Hun klarede sig jo trods alt ganske udmærket af den grund, også selvom det primært var ret liv alene. ”Er alle da ikke plaget af den samme tanke? Forventninger og krav?” spurgte hun sigende. Specielt for hende, for hun vidste og hun havde hørt fra så frygtelig mange at hun var irriterende og bare.. en pest og en plage, og selv det, var noget som kunne gøre hende direkte ked af det.
At han direkte var glad for at han var endt hvor han stod, var noget som fik Chryseis’ smil til at brede sig tydeligt på hendes læber, for det var en tanke som faktisk kunne gøre hende glad! Blikket gled mod hans skikkelse igen. En dog flot mand, og det var sjældent at man faktisk så dem uden nogen ledsager, så selv det var noget som hun selv måtte bide sig selv fast i. Hun lod hånden let vandre over sin overarm og med blikket som igen gled mod ham. ”Det er selvfølgelig.. rigtigt,” endte hun sigende, som hun sendte ham et let smil. Foreløbig gjorde han hende faktisk glad, for det var en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide. Hun lod hovedet søge let på sned. ”Virkelig? Jeg er bare ikke vant til at se folk så langt inde i skoven her, men jeg kan lide det! Jeg… jeg kunne vise dig rundt!” endte hun næsten helt ivrigt! Hun kendte jo mere eller mindre alle steder, og hun vidste selvfølgelig også om gode steder som var værd at aflægge en lille visit! Hun elskede endelig at have nogen at snakke med, også fordi sat det var noget som skete så frygtelig sjældent for hende!

[Deleted]

Jericho smilede let til hende, og rystede lidt på hovedet. "Ikke alle, det er jeg sikker på. Mange er sikkert, men der findes nok mennesker derude som er frie for sådanne tanker.. Spørgsmålet er så om vi skal have ondt af dem, eller misunde dem?" sagde han og sluttede med et lille varmt grin. Han fyldte ikke normalt sit hoved med de tanker selv, i hvert fald ikke længere. Hans øjne kiggede roligt på hende stadig, og han så ikke ud til at lægge mærke til noget omkring ham rigtigt, han holdte hende i focus.

Han rejste sit højre øjenbryn lidt af spørgsmålet og hendes ivrighed, men smilet blev stort som før. "Vise mig rundt? For mig ser meget af det ens ud lige nu, men hvis De kan åbne mine øjne for skovens skønheder, så har De min tilladelse." sagde han. Han havde jo ikke noget at skulle nå, og ideen kunne han godt lide. Han var ret glad for naturen, selvom han godt kunne lide byen lige så godt. Han tænkte tilbage til de mange dage og natter han havde brugt under den åbne himmel gemmen tiden, især dem i vintertiden. Mange ville forbande sådanne forhold, men Jericho holdte af kulden.

[Deleted]

Chryseis gik meget rundt i sine egne tanker, også fordi at hun ikke rigtigt kendte nogen som sådan, også fordi at hun havde en irriterende tendens til at gå folk på nerverne, men det var nu bare sådan at det var. Hun vendte blikket sigende mod ham. Han virkede som en god mand, og det var noget som selv hun kunne lide, så det var ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Tungen strøg let over hendes læber og med en tænkende mine. ”Det var jo egentlig et godt spørgsmål..” endte hun ganske sigende, som hun let lod hånden stryge igennem det lange hår, som hun let begyndte at lege med.
Umiddelbart uden egentlig at tænke over det, så blev hun faktisk ivrig, for hun ville jo faktisk gerne vise ham rundt, for skoven kunne være smuk, hvis man vidste hvad man søgte efter, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At han så alligevel gik med til at lade hende gøre det, var noget som virkelig gjorde hende glad, så var det bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun gjorde sine små hop, ligesom havde hun været en lille pige. ”Orh ja! Der er mange smukke steder her i skoven.. Kom! Så skal jeg vise dig det!” endte hun næsten med en helt ivrig stemme. Uden at tænke videre over det, så greb hun hastigt ud efter hans hånd, kun for at ville trække ham med sig omkring i skoven. Hun kendte mere eller mindre det hele som sin egen bukselomme, for det var her hun var født og vokset op, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes del! Hun ville da helt klart elske, at kunne vise ham rundt i det som hun faktisk var kendt med! ”Der er så mange ting herude.. Nu skal jeg vise dig det hele!” endte hun helt glad.

[Deleted]

Jericho nikkede blot, og lod det slutte der. Hans eget spørgsmål ville nok poppe op i hans tanker igen en anden dag, men dette øjeblik var ikke tiden for store filosofiske spørgsmål. Det havde tid til det når han var alene og ude at vandre fra sted til sted. Sommetider rejste han med folk, karavaner og handelsfolk hvis han følte for det, og kunne stole på sine ledsagere. I mange tilfælde gjorde han faktisk ikke, men tog chancen alligevel. Han var ikke en mand som frygtede meget, og brugte sin tid om at bekymre sig om fremtiden. Hvis han gjorde ville han nok ikke kunne have levet som han gjorde.

Han grinede kort før han så hun rakte ud og tog hans frie hånd, og gav hende et kort mistænkeligt blik, men forsvandt hurtigt da han konkluderede at hun nok ikke ville finde på at gøre noget mod ham. Hun virkede ret harmløs i hans øjne, og mindede ham lidt om et barn som han kiggede på hende. Hun lignede dog ikke et barn. ”De behøver skam ikke trække mig med, Chryseis. Jeg følger gerne med frivilligt.” sagde han med et kækt smil, og lagde sin blik kort ned på deres hænder. Han havde intet imod det, og hendes hånd føltes rar omkring hans. ”Lad os da ikke spilde tiden så. ” sagde han med et smil

[Deleted]

Chryseis havde en sjov tendens til at opføre sig som et barn, hvis hun blev ivrig nok, hvilket nok også var det som skete i denne stund. Allerede nu havde hun mere eller mindre glemt hvad de havde snakket om, fordi at hendes fokus var blevet flyttet fra det ene til det andet, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit, også for hendes vedkommende. Tankerne var mange, men de var jo trods alt også tolkfrie, ikke desto mindre dem som hun havde om ikke andet, synes hun! Han var nu alligevel en sød mand, og det var en som hun faktisk ønskede at tilbringe noget tid med, så det var vel også et sted en desperat handling for at holde lidt på ham?
At han sendte hende en mistænksom mine, var end ikke noget som Chryseis bed sig synderlig meget mærke i, for hendes fokus var i den grad helt andre steder, det var der ingen tvivl om. Hun grinede ganske let, som han tydeligt henvendte sig til hende. Hun holdt dog endnu omkring hans hånd, også selvom det slet ikke var hende nødvendigt af den grund. ”Jamen…” Hun vendte blikket ganske kort mod ham. Hun kunne da slet ikke finde på at gøre noget som helst mod ham! Slet ikke, for det lå slet ikke til hende at være grusom eller noget lignende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Nej det.. det synes jeg nemlig heller ikke! Kom! Jeg ved lige hvad du skal se først!” endte hun tydeligt med endnu en munter stemme, også fordi at det var noget som hun ikke kunne skjule, og det var bestemt heller ikke noget som hun var ude på, på nogen måde! Hun grinede ganske let. ”Jeg håber ikke du er bange for vand,” tilføjede hun muntert. At hun faktisk selv havde en skræk for vand, var slet ikke noget som hun tænkte over, men smuk var den, og speciel i sommerperioden!