Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Aug 29, 2012 14:57:46 GMT 1
Selvfølgelig var Mattheus frygtelig glad for alt det som Enrico havde gjort – ikke bare for ham, men også for hans mor tilbage i sin tid, selvom det bestemt heller ikke var helt nemt alt sammen, så var det jo bare at gøre det så godt, som det nu var dem menneskelig muligt, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det vel bare sådan at det måtte være? De rødlige øjne vendte han direkte mod ham og med den samme ganske kortfattede mine. Han nikkede mod ham. Taknemmeligheden var tilstede, og det var faktisk det eneste som han ønskede og et sted også krævede, men det var vel heller ikke at sætte kravene alt for højt? Han havde frygtelig mange ting som han skulle tænke over, før han kunne handle, og han kunne jo ikke bare handle, for der var ikke tid til at gøre fejl! Og så få som han havde i ryggen, så var det bestemt heller ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for ham af den grund, og det var noget som virkelig irriterede ham som bare pokker, også fordi at han vidste, at han ikke bare kunne kræve, men var nødt til at vinde først! ”Jeg stiftede bekendtskab til dig, allerede da jeg blev født Enrico. Tager jeg ikke meget fejl, så er det blevet fortalt, at det faktisk var dig, som hjalp mig til verden..? En ven af familien kan du trygt betegne dig som, for det er du så sandelig,” endte han ganske stilfærdigt, for det var bestemt ikke nogen løgn, og det var slet ikke noget som han ville eller kunne skjule, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var helt sikkert!
Lillith var virkelig noget som Mattheus var nødt til at tænke på allerede, også fordi at han var bange for hvad det ville føre til, i den tid når tøsen blev ældre, så selvfølgelig var det ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, for han var jo trods alt nødt til det! Han vendte blikket mod Enrico endnu en gang. Han kunne sagtens tage sig af enkelte opgaver alene, for han ønskede heller ikke at blive en af dem som bare sad på tronen og kostede rundt med alle andre, for han var bestemt heller ikke bange for at skulle tage sin tjørn på egen hånd, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Selvfølgelig gør jeg det, Enrico. Det er bare noget som jeg er nødsaget til at se lidt på, på egen hånd, så jeg er sikker på at det jeg gør, er det rette. Det er ikke en fejl som jeg bare kan rette op på, hvis jeg starter ud med det forkerte valg. Jeg har ikke råd til at fejle,” endte han ganske kortfattet. Det var ikke bare hvad hans søster angik, men generelt, og det var bestemt heller ikke fordi at det var meget bedre for hans vedkommende af den grund! Han nikkede mod ham og lod ham gå, inden han igen vendte sig mod vinduet, som han slog hovedet ind i og med et let suk. Det skulle bestemt heller ikke vise sig at blive en let opgave af den grund, men han var jo nødt til at forsøge!
//Out
Lillith var virkelig noget som Mattheus var nødt til at tænke på allerede, også fordi at han var bange for hvad det ville føre til, i den tid når tøsen blev ældre, så selvfølgelig var det ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, for han var jo trods alt nødt til det! Han vendte blikket mod Enrico endnu en gang. Han kunne sagtens tage sig af enkelte opgaver alene, for han ønskede heller ikke at blive en af dem som bare sad på tronen og kostede rundt med alle andre, for han var bestemt heller ikke bange for at skulle tage sin tjørn på egen hånd, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Selvfølgelig gør jeg det, Enrico. Det er bare noget som jeg er nødsaget til at se lidt på, på egen hånd, så jeg er sikker på at det jeg gør, er det rette. Det er ikke en fejl som jeg bare kan rette op på, hvis jeg starter ud med det forkerte valg. Jeg har ikke råd til at fejle,” endte han ganske kortfattet. Det var ikke bare hvad hans søster angik, men generelt, og det var bestemt heller ikke fordi at det var meget bedre for hans vedkommende af den grund! Han nikkede mod ham og lod ham gå, inden han igen vendte sig mod vinduet, som han slog hovedet ind i og med et let suk. Det skulle bestemt heller ikke vise sig at blive en let opgave af den grund, men han var jo nødt til at forsøge!
//Out
