Never again!

[Deleted]

Natten havde endnu en gang faldet over den store himmel. Vinden piskede fast og sneen var allerede begyndt at skulle falde over det store landskab. Matthew havde søgt den ro inde på den store kro.. eller.. ro kunne man jo ikke lige frem kalde det. Han var virkelig dybt urolig som han aldrig nogensinde havde været det tidligere. De isblå øjne som fast hvilede på hans egen hånd, som fast var lukket omkring glasset med whisky som stod foran ham. Ringen manglet virkelig.. han følte at han blødte, selvom ikke noget blod kunne ses.. det kunne blot mærkes.. fra det blødende hjerte som han måtte gøre sit for at skulle holde skjult. Han nægtet virkelig kort sagt at skulle vise sig for svag! Han havde forladt Neutranium allerede ganske kort efter at Eniqa havde brudt op med ham.. vækket ham for at skulle give ham den nyhed, det gav da virkelig ikke nogen mening overhovedet! Han sukkede indædt og førte glasset til læberne.. Han havde allerede fået et par glas bare til aften, han druknede vel sorgen i stedet for, selvom der efterhånden skulle en hel del til, før han faktisk måtte gå hen og blive det som man kunne kalde for fuld. Han hamrede glasset igen ned i bordet, selvom det vel mere eller mindre var af en handling som man var vant til på et sted som dette. Han blev siddende med kutten over hovedet, også selvom han vidste, at hans tilbagevenden allerede var noget som var kendt for mange endda.. lidt for mange efter hans mening. Ha sukkede dæmpet. Han græd ikke i det ydre, det formåede han da helt og holdent at skulle holde i sindet i stedet for. Krofatteren måtte endnu en gang kaste en flok unge mennesker ud på gaden og smække døren efter sig med truslerne om at forbande dem hele vejen til helvede næste gang de skulle komme her og genere noget som helst og nogen som helst. De isblå øjne var matte og med blikket som endnu en gang måtte falde til hans egen hånd. Han manglede virkelig ringen selvom han selv havde givet den til hende. Her havde han siddet mere eller mindre hele dagen efterhånden, han havde jo ikke meget andet at skulle tage sig til alligevel så.. hvad skulle han ellers lave? Mest af alt, have han faktisk været fristet til at bede Nathaniel om at sende ham tilbage i døden og denne gang også slippe ham helt. Han var stadig godt bleg i huden og stadig en anelse kold. Man kunne pænt sige, at han endnu en gang have ladet mørket opsluge ham og hans kolde sind.. fuldstændig fast besluttet på, at han ikke skulle falde i den fælde af forelskelse endnu en gang. Hans gamle forældre havde virkelig haft ret.. det førte absolut ikke noget godt med sig. Aldrig mere.. det var den tanke som han igen og igen måtte sige til sig selv. Det skulle bare ikke ske igen!

[darcelin]

sneen faldt fra himlen uden for mens Darcelin var på vej mod kroen i Rimshia city.. Hun havde ikke haft nogen ide om hvorfor hun havde søgt ud af sit palæ på denne kolde aften.. dte havde været en af hendes små pludselige indskud, en helt spontan ting for hende at gøre og dog så følte det, for hen de, noget aå rigtig at gøre.. Med en kappe godt om kroppen og en hætte hængene langt nede over hendes ansigt nærmede hun sig med rolige og dog faste skridt.. Hun så de unge mennesker som bandede og svovlede af kroejeren som havde smildt dem på porten.. det morede hende ganske fortrineligt at de måtte stå herude i kulden.. et koldt smil spillede på hendes læber mens hun tog i døren og åbnede den.. ingen bed rigtig mærke i hende før hun lod hætten falde og afslørede sin identitet.. Darcelin var en ond og kold Grevinde her i Dvasias.. mange kendte hende og frygtede hende ligeså.. mændene mest af alt.. det lange mørke hår faldt blødt ned over hendes skuldre som hun fjernede kappen fra dem og gik over og satte sig ved et ledigt bord.. der var helt stille i kroen mens kroejeren gik over for at spørge hvad hun ønskede at drikke.. "vand tak" hendes stenmme var fin og blød som fløjl mens hun snakkede.. mange af de andre kunder begydnte stille at hviske igen og dog gik der ikke længe for at var ved det gamle endnu en gang.. hun fik sit vand og lod roligt blikket søge rundt om i baren.. hun ledte efter et nyt offer, noget nyt blod.. det var nu længe siden at hun havde fået noget godt, fyldigt og magisk blod så det var hovedsagen det som hun søgte her til aften.. noget magisk..

[Deleted]

Matthew blev siddende og mere eller mindre uden at skulle rokke en muskel. Han var knust kort sagt. At hun havde vækket ham fra den lange og evige søvn for at give ham den besked. Det var ærlig talt noget som faktisk gjorde ondt.. det var virkelig ikke hva han havde ventet sig, at skulle kæmpe sig til kræfterne for, for den kamp havde virkelig krævet noget så frygtelig meget af ham og det var virkelig det som han hadet mere end noget som helst andet overhovedet. At en ny person kom til, ragede ham mildest talt en høstblomst, han sad virkelig som fanget i en trance. Fanget i sine egne tanker og endnu mere.. hvor var det gået så galt for dem, at han skulle gå igennem dette? Han bundede glasset og satte det igen fra sig idet han måtte give krofatteren tegn til påfyld. Hendes stemme, var dog noget af det som virkelig kunne snappe ham ud af det. Han vendte blikket stille mod hendes skikkelse, hvor kun de matte isblå øjne måtte være synlige. Han havde ikke sovet siden han havde forladt Neutranium.. han manglede virkelig Eniqa ved sin side.. det var virkelig forfærdeligt nok at lægge sig til. Han kunne virkelig bare ikke finde den ro. Blikket betragtede hende og selv uden at skulle fortrække så meget som en eneste mine. Af fin velstand kunne han da tydeligt se, noget som dog altid noget som tiltalte ham en hel del, det kunne han da heller ikke komme det mindste udenom. Han vendte blikket tilbage til sit glas som blev fyldt op endnu en gang og som han førte til sine læber. Han lod hånden falde ned i lommen, hvor han smed endnu en mønt på disken som betaling. Stadig uden at skulle sige så meget som et eneste ord. Han havde virkelig ikke noget som helst at skulle have sagt.. og specielt ikke til hende. Han havde virkelig kun Eniqa i hovedet.. jo mere han tænkte på hende, jo mere ondt måtte det jo faktisk gøre.

[darcelin]

Hendes blik fangede den tavse mand i baren.. der var ingen tvivl for hende om at han vagte hendes interesse.. han så så .... knust ud.. det var virkelig fantastisk at se en person lide på den måde.. selv havde hun aldrig mærket den smerte som det nu en gang måtte være at miste en man elskede men når nogle andre gjorde det var det hende virkelig tydeligt at se.. hendes blik hvilede på ham og derfor opdagede hun ikke en mand som nærmede sig hende og satte sig ved hendes side.. han var helt klart ung og vidste ikke hvem han legede med.. noget som morerede hende midt lige så meget som at se andres smerte.. "Ohh du smukkeste skabning.. kommer de tit her?" hans stemme var kejtet og fåret mens han snakkede og hun måtte virkelig holde en kold og ond latter tilbage.. hun svarede ham ikke og havde forventet at han ville forsvinde men akt nej.. han tog fat i hendes og lagde læberne mod hendes kind.. Var der noget man ikek skulle gøre ved Darcelin var det da at røre ved hende uden tilladelse.. hendes øjne blev om muligt mere røde end de var i forvejen og hun drejede halsen om på ham.. "nogle andre som har lyst til at prøve sig med Grevinde Corvento??" spurgte hun koldt, dog var hendes stemme stadig meget blød i tonelejet, og det onde smil spillede på hendes læber.. en flot pige var hun uden tvivl men man skulle ikke dømme bogen på dens omslag og da slet ikke med hende, hun var en spide.. hun var kold og kynisk og gjore hvad der passede hende men der var en side af hende som ingen kendte.. kun en enkelt af hendes servants kendte til den bløde og rolige side som også måtte have plads i hendes sind.. men disse servants holdt ikke længe og når hun ikke stolede på dem mere slog hun dem ihjel uden tøven og begyndte at lede efter en ny.. at hun så for en gangs skyld var taget ud i byen udne beskyttelse ville nogle mennesker kalde dumt men ikke i hendes hovede.. i hendes hovede var det bare en frinhed som hun havde valgt at tage sig

[Deleted]

Matthew vidste udmærket godt, at man kunne bare skulle spille på til en ukendt kvinde på den måde. Det var en fejl som han i den grad havde taget ved lære af. Han var nu kun ganske så sikker på at en ting; Han skulle ikke tæt på en kvinde igen. Han ville ikke ende på denne måde her endnu en gang! At hun så måtte se på ham, var ikke noget so han mærket sig af. Han ønskede virkelig bare at forsvinde, tage væk og så ikke komme tilbage igen, det var det som han ønskede mest af alt lige nu, der var vel heller ikke nogen som ville savne ham? Han var frygtet.. meget endda, selvom han ikke vidste, om det nogensinde ville blive muligt at vende tilbage til den mand som han havde været lige der og da. Den kolde og kyniske mand hvilede vel et sted på hans indside? At en anden måtte ende med at opsøge hende, tvang dog hans opmærksomhed mod dem igen. Kutten blev stadig hvilende over hans hoved, han havde virkelig ikke nogen intentioner om at skulle lade den falde. At hun så måtte præsentere sig om greve, gjorde det jo kun klart for ham, at hun var af meget velstående æt og slægt. Et svagt smil endte med at pryde hans læber, selv da hun knækkede nakken på den unge og uerfarende knægt.. en skam at de ikke lærte at læse tegn og signaler.. han havde da hurtigt set, at den knægt greb det helt forkert an.. han var jo trods alt ganske godt kendt med det efterhånden. ”Kun en tåbe lægger sig ud med en grevinde.. Beviset ligger for dine fødder,” sagde han med en kortfattet og tydelig toneløs og uden nogen tanke eller følelse at skulle spore i den. At han var knust var en ting, det var ikke noget som han ville lade hele verden vide.. han ønskede ikke at stå i det centrum, han ønskede sig virkelig bare tilbage til sit forrige liv.. hvor han kunne vandre i skyggerne, dræbe i stilhed og leve i sin så velkendte ensomhed. Han vendte sig mod sin whisky igen som om intet var hændt og bundede glasset endnu en gang inden han lod det falde mod bordet og han tvang sig op på benene. Bange var han ikke for hende.. han var frygtløs mere eller mindre efterhånden.

[darcelin]

hun grinede let af den døde dreng på gulvet.. stillede bevægede hun sig op mod baren ved mandens side og lænede sig hen mod kroejeren bag disken.. "Der ligger skidt på gulvet" sagde hun roligt men hendes stemme var kold som is.. at manden ved hendes side så svarede på hendes spørgsmål fik hende til at smile.. "Du har ret.. meget få slipper godt fra at ligge sig ud med mig" sagde hun.. han var lige blevet en helt del facinerende.. det var der ingen tvivl om.. hans hætte irriterede hende dog grænseløst og hun lod ryggen falde mod bardisken.. "Tag din hætte af" sagde hun roligt men fast.. hun brugdte sine kræfter som spide til at få ham til at tage sin hætte af.. til at få ham til at gøre som hun ønskede og lystede.. hun havde fundet sit næste offer.. det var der ingentvivl om.. hendes røde øjne hvilede på ham og hun skruede hurtigt op for hendes sensualitet mens han var ved at gøre som hun sagde.. hun ville virkelig gerne havde ham.. virkelig virkelig gerne og hun fik altid hvad hun ville have

[Deleted]

Matthew rørte sig ikke det mindste, da hun selv måtte komme tættere på. At han jo så åbenbart var faldet i hendes interesse, var ikke noget som han tænkte over. Mest af alt, ønskede han bare at holde den lave profil, komme sig over hans nye tab og så tage det hele derfra.. på egen hånd. Det var jo trods alt også det som han var meget vant til. Han kneb øjnene svagt sammen, alligevel i sig selv, ment som en advarsel til hende om at komme ham alt for tæt på, han ville ikke have nogen tøser tæt på sig. Han ville virkelig ikke ud og begå den samme fejl en gang mere. Han havde ikke brug for nogen kvinde i hans liv! ”Det kunne jeg næsten gætte mig til..” Han hævede sigende det ene bryn. Det sagde jo bogstavelig talt sig selv. En unge mand lå jo ligesom.. død på gulvet ved deres fødder og det ragede ham mildest talt en høstblomst.. død var en naturlig del af livet. Han burde jo selv ligge der nu, selvom skæbnen åbenbart havde ønsket det anderledes. Ikke havde han haft nogen mulighed for at nå at svare, ingen hans hånd, uden at det havde været hans egen intention, endte med at hæve sig og skubbet kutten ned. Han skævede fast til sin hånd og i retning af hende. De isblå øjne kneb han svagt sammen. De rødlige øjne afslørede hendes race allerede meget hurtigt for ham. Ikke at han ville vise hende nogen former for frygt overhovedet. ”Tilfreds?” spurgte han med en mere fast tone, denne gang også direkte følelsesløs foruden andet end en irritation. At han var knust var noget som han holdt i sindet, skjult bag den facade som han endnu en gang ville være i stand til at opretholde. Det mørke hår, en bleg hud og isblå, gennemborende, dog så matte øjne.. ingen tvivl om, at han var en mand med meget i sindet.. vel lidt for meget i den anden ende?

[darcelin]

han fjernede hætten og hendes smil blev bredere og bredere.. han genkendte ham, den berygtede Matthew Igleéias.. var han ikke død?? ikke så død at han ikek kunne sidde her foran hende i kød og blod.. roligt lagde hun to fingre under hans hage og studerede ham nøje.. "tilfreds... for nu" smilede hun rolit og lod de røde øjne hvile på ham.. at han vare irriteret rørte hend eikke det mindste, så absolut ikke.. det gjorde det hele bare en smule sjovere.. "Matthew Igleéias, en mand som har skabt så meget død og skræk blandt folk og fæ, en mand som var håbet død men som nu sidder her foran mig i det rene kød og blod.. interessant som tingene er fordrejede i denne verden.. endnu en gang blev hun mere sensuel, hun ville have ham, mere end noget andet.. hun prøvede at forføre ham og dog var det virkelig ikke tydeligt at det var det som hn prøvede det.. det var bare som om hun opførte sig som normalt.. det var der ingen tvivl om.. hendes fingre forlod ikke undersiden af hans hage og hendes blik forlod ikke hans mens hun stod der og betraktede ham.. han skulle snart tilhøre hende, det var der heller ingen tvivl om.. han ville blive hendes fordi hun ville have ham.. et let og tænkte smil gled over hendes læber.. hvis han nu ikke var helt åndsvag kunne det jo være at han endte med at blive hendes Greve.. den sidste havde ikke klaret det så forfæredelig godt overhovede men Matthew.. Matthew var en klasse for sig selv, en klasse som hun ville styrer og som hun ville eje, lige som hun ville styrer og eje ham..

[Deleted]

At hun måtte genkende ham, var næsten det lille faktum som måtte irritere ham yderligere. Et sted var han vel stadig den mand som så mange faktisk også måtte frygte på denne måde? Ikke at det gjorde ham det mindste, han var ikke bange for at skulle løbe en risiko, han var ikke bange for at slå ihjel og han var i den grad heller ikke bange for at skulle kaste sig ud i kamp for mørket og egen overlevelse for den sags skyld. De to fingre som hun lod falde under hans hage, som det måtte få ham til at ise på stedet. Hun var kold.. hvilket kun måtte bekræfte for ham, at hun måtte være af den vampyriske race af en Spide. Han frygtede hende ikke.. han frygtede ikke for andet end det knuste hjerte som han nu måtte sidde med i hænderne og desperat måtte prøve at samle igen.. det var virkelig svært og så ekstrem problematisk nok for ham som det var. ”Så du har hørt om mig.. og den mand jeg var.” Han så i hendes øjne, dog langt fra med en frygt på noget som helst tidspunkt. At han var ønsket død, overrasket ham virkelig ikke.. han var jo trods alt frygtet, hadet og foragtet.. han var åbenbart alt foruden den ene lille ting som betød at være elsket. Han knyttede hænderne med den samme faste mine i ansigtet, denne gang ekstrem advarende til bare det faktum at skulle komme tættere på ham. Nok i sig selv, var det ekstrem sjældent, at han advarede før han gjorde brug af en så ond handling som han kunne gøre i løbet af det rene ingenting. Han var virkelig fristet til at slå.. hvor vovet hun at røre ham?! ”Død og skræk er nu en del af mit liv… take it or leave it,” hvislede han med en tydelig kølig og fast tone. Blød var han ikke. Han var stadig den mand inderst inde og han var tydeligt også på vej frem igen. Facaden som Eniqas forlovede var faldet.. hun havde endnu en gang valgt at sætte dæmonen i ham fri fra de lænker som den var tvunget fast i.

[darcelin]

Darcelin smilede roligt og studerede ham nøje.. han var nu en flot fyr, uden tvivl og hun lagde hovedet let på skrå.. "jeg har hørt om dig, det er der jo ingen tvivl om" smilede hun roligt og hendes blik hvilede på ham.. at han ikke brød sg om at hun rørte ved ham var hende virkelig tydeligt, noget som hun ikke kunne lade være med at nyde noget så inderligt.. han skulle sgu nok komme til at ville have hende nær, fysisk vel at mærke.. hun ville aldrig nogensinde bruge ham som en aflastning selvom det var det hun var kommet ud for at finde.. Nej ham her, han var virkelig en som hun måtte eje.. han vrede og hans magi var vidt kendt og hun blev virkelig tiltrukket af den.. at han så måtte snakke igen gjorde hende intet men det han sagde fik bare hende smil til at blive større.. hun var virkelig heller ikke bange for ham, ikke det mindste over hovedet.. "I'll take it" smilede hun roligt og lod kort sine fingre glide fra hans hage og på hans kind.. hun måtte virkelig have ham med sig, alt andet var virkelig ikke acceptabelt.. "kom med mig" smilede hun roligt.. "jeg vil vise dig hvad du mangler, hvilken magt du endnu en gang kan få.. Kom med" hendes øjne glimtede kort og hun lod sine fingre falde fra han ansigt og gik hen til sit bord og tog sin kappe..

[Deleted]

Spide eller ikke.. Matthew frygtede virkelig ikke for døden. Den var blot en naturlig del af livet, selvom han nu me en evighed på sin side, nok ikke ville blive mødt af den lige foreløbig..vel at mærke, at han var tvunget til at blive slået ihjel, så længe at han havde magien i sin egen magt og kontrol. ”Der er vidst nogen som har gjort sine lektier,” sagde han kortfattet. Hans navn var kent denne verden over, det vidste han og det var noget som havde frydet ham noget så frygteligt.. lige nu sad han blot med det stik modsatte ønske af det.. han ønskede at kunne trække sig tilbage til sin ensomhed.. bevæge sig i skyggerne og uden at blive lagt mærke til.. det var jo trods alt det som han havde gjort til aften frem til hun var dukket op vel at mærke. Han kneb øjnene svagt sammen, næsten så tydeligt i en foragt ved at have hende så tæt på sig som det han havde nu.. han hadet det virkelig, han ville ikke have noget kvindemenneske så tæt på sig! Han væmmes virkelig ved en kvindelig nærhed.. han ønskede ikke at skulle gentage den fortid igen.. han ville ikke stå som den svage. De isblå øjne hvilede direkte i henes eget ansigt og med den samme faste mine som tidligere. Han ydet hende virkelig ikke nogen frygt overhovedet. ”Hvordan kan du vide med en sikkerhed, hvad jeg mangler?” spurgte han direkte, tydeligt med en mistro. Han skulle i den grad ikke gå nogen steder! Magt var et tema som faldt ham varmt til hjertet.. han havde slået ihjel for den så mange gange.. og nu stod han alligevel uden noget som helst, det var direkte frustrerende! ”Hvad er det du vil vise mig som jeg ikke kan skaffe på egen hånd?” fortsatte han med en direkte fast og hård tone. En kontrol skulle hun ikke have over ham, han var bestemt ikke nogen genstand som kan bare kunne bruge og kaste fra sig!

[darcelin]

hun grinede lavt og mildt.. han var virkelig den Matthew hun havde hørt så meget om.. hun ville ønske at hun havde mødt ham i hans velmarksdage men sådan var det ikke blevet og sådan var det bare men nu sad han der.. så tæt på hende og alligevel så langt væk.. hun tog sin kappe og svang den om sine skuldre.. de andre kunder var efterhånden blevet mange stille og de sad bare intenst og lyttede til den samtale som forgik mellem disse to personer.. Darcelin vendte sig mod ham og smilede.. "jeg kan give dig mere magt end du havde som enspænder ...... men det interessere dig vel ikke længere.. du er sikkert faldet af på den" en mumlen startede på kroen.. Matthew Igleéias som deres Greve?? alle på kroen så dette som en meget skræmmende tanke, mere end noget andet og de kiggede skræmt på både Darcelin og Matthew.. hendes blik blev en smule forførrende mens hun roligt knappede knapperne i sin kappe.. han skulle med hende hjem og hun var sikker på at han også nok skulle komme med hende hjem.. hun var ikke en som tog nej for et svar..

[Deleted]

Matthew ville for en gangs skyld, virkelig bare gerne have en fred og en ro, få healet det knuste hjerte som hvilede i hans bryst- hvilket så i den anden ende, betød at han ikke skulle i nærheden af noget kvindemenneske! Måske, at han ikke havde ændret sig så voldsomt fra dengang.. og hvad så? Han havde så sandelig lært af sine fejl og specielt hvis de havde konsekvenser som det han nu måtte sidde med.. tanken var dræbende. Den eneste kvinde som han nogensinde havde givet sig helt og holdent til, havde valgt at slippe ham, smide ham ud i kulden og nu sad han her. ”Faldet af på den?” gentog han med en mere fast tone. Han kneb øjnene fast sammen og knyttede hænderne fast. Han var ikke bange for at lægge hånden på en tøs og hun skulle så sandelig ikke være nogen undtagelse af den lov! ”Jeg vil kraftigt råde dig til at dømme mig når du først kender mig og ikke før det,” hvislede han med en fast og advarende tone. Han tog et skridt mod hende, tydeligt mere faretruende end før, lige der havde hun så sandelig ramt ham et ømt punkt.. hun skulle virkelig ikke få lov til at fremstille ham som svag! Den lette mumlen som måtte gå over kroen.. ham som deres greve? Han nød af den tanke.. han kunne li’ den tanke. Et køligt smil bredte sig på hans læber. ”Fortæl mig helt nøjagtigt hvilken magt du vil give mig.. som jeg ikke kan skaffe anderledes.. lige her og nu,” afsluttede han toneløst, tydeligt eftertænksomt.

[darcelin]

hun smilede roligt og satte sig op på bordet mens hun betraktede ham.. at hun havde ramt et ømt punkt vidste hun godt.. det havde jo været det som hun havde regnet med.. at han rejste sig og spillede faretruende rørte hende så langt fra.. hun var lige så lidt bange for ham som han var for hende.. hendes blik faldt ikke fra ham på noget tidspunkt og hendes smil forblev på hendes læber.. "Du vil jo ikke lade mig lære dig at kende og så må man dømme på det man allerede har" sagde hun roligt men meget vist.. en hånd kørte hun igennem sit hår men hendes blik fjernede sig ikke fra ham.. hun så hvordan hele hans holdning ændrede sig ved hendes sidste sætning.. den med magt.. hendes smil blev en smule større, han var stadig lige så magthungrende.. hun rejste sig op igen og lukkede det sidste af kappen.. "jeg vil hellere tale om det .... alene.. dette er ikke noget som kommer disse skræmte små pus ved.." hendes blik gled fra ham og ud over kroen, mange af dem som sad der og havde stirret på dem vendte sig hurtigt væk da hendes blik faldt på dem.. hendes blik søgte tilbage til ham og skævede mod døren.. "så hvis du er interesseret så følg med" hendes stemme var rolig og hun vendte rundt og gik mod døren og åbnede den

[Deleted]

At det havde været hendes hensigt at skulle ramme ham således, var Matthew sjovt nok slet ikke det mindste i tvivl om, selvom det nu alligevel ikke var meget af en tanke som han brød sig stort om. Magten nød han af.. det havde jo altid været noget af det som han havde sat næsen mest op efter og var aldrig kommet forbi det punkt, at være deres leder inden han havde været tvunget til at trække sig.. Han havde været for svag mildest talt til at skulle kunne gøre det på nogen anderledes måde, selvom det nu alt i alt ikke er noget som han har været særligt begejstret for overhovedet. Han kneb øjnene fast sammen. Hun var køn.. en forbandet køn tøs som han ikke kunne få øjnene fra på længere sigt.. Han kunne ikke få sig selv til at skulle se væk fra hende, det var helle ikke noget som han kunne komme det mindste udenom på noget som helst tidspunkt overhovedet, selv det nu alt i alt ikke var ham en trøst… der skulle ikke meget til for at stimulere ham på den måde.. det var vel også det som var hans største svaghed? ”Alene?” Han hævede sigende det ene bryn og med hovedet let på sned. Blikket søgte pludselig ganske så fast ud i mængden. Alle holdt sig væk fra dem.. han skræmte dem vel stadig? En tanke som særdeles måtte more ham. Han vendte sig mod hende endnu en gang. ”Så vis mig vejen,” konkluderede han med en fast tone.. næsten som havde det været en ordre i sig selv. Han gik efter hende med de rolige og fattede skridt.. en af de få gange, at det var ham som skulle følge efter nogen.. han plejede altid at lede dem.