Hungry for your blood

[Deleted]

Anyalina kunne godt nok ikke lige rende fra, at hun havde nydt hans kærtegn, men også fordi at han havde berørt hende på steder, som faktisk kun Ezekiel havde fået lov til, og af den grund, så var det ikke noget som hun burde finde nogen glæde i, eller noget som bare måtte ligne det! Hun fnøs ganske kortfattet. ”Hvorfor skulle jeg give dig den tilfredsstillelse..?” vrissede hun ganske kortfattet, som hun vendte blikket fast omkring sig. Tanken om at han faktisk stod der og gjorde grin med hende, var noget som virkelig formåede at pisse hende af, for hun kunne virkelig ikke fordrage den tanke! At hun ikke var andet end hans legetøj, var noget af en degradering, som hun slet ikke brød sig om. Han tog fejl af hende.. og det var noget som hun helt klart havde i sinde at bevise! ”Rigtigt nok.. og af den grund, så vælger du at gemme dig for mig..?” endte hun i en direkte irriteret tone. Hun havde ingen respekt for det!
Anyalina fulgte manden med blikket – så godt som det nu var hende menneskelig muligt, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt i længden. En tanke som direkte måtte irritere hende, var at denne mand var umådelig dygtig til at gemme sig! Hun himlede med øjnene. ”Jeg er ikke noget andet end et stykke legetøj for dig, hva’?” endte hun ganske kortfattet. At han berørte hende endnu en gang, så valgte hun at sende en energikugle direkte efter ham, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre! De intime områder, skulle han bare holde sig langt væk fra! At han direkte endte med at le hende direkte op i hovedet, var noget som virkelig irriterede hende! Hun knyttede næven ganske let. ”Jeg er ikke en kvinde som underkaster sig en mand, at du ved det..” endte hun med en vrissende stemme. Som hun allerede havde sagt, så var der ikke nogen som havde formået at tage kontrollen fra hende, tæmme hende og holde hende ved sig – andet end Ezekiel faktisk.. og nu var han væk!
At manden erkendte direkte overfor hende, at hun var hans middag, var det eneste som hun egentlig havde ventet på. Han var et vampyrisk væsen, selvom der var meget i det, som slet ikke gav nogen mening for hende, for mange af de ting som han havde gjort brug af.. bare til nu, var slet ikke evner som en vampyr burde have! Hun vendte blikket direkte mod ham, som hun havde ladet energikuglen over hende, blusse mere op, så hun kunne se mere tydeligt. Hun var nødt til at sørge for, at hun havde en god plads at bevæge sig på – specielt hvis det faktisk skulle vise sig at lægge op til en kamp, som hun allerede havde på fornemmelsen af at det ville, for hun var bestemt heller ikke den som gav sig hurtigt! Hun ville give ham kamp til stregen, og det var noget som hun ville gøre, uden at tøve det mindste! ”Jeg beklager, men jeg har lidt andre planer, end at ende som en blodsugers middag!” vrissede hun med en fast mine, som hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang, som han trådte frem. At han direkte ønskede hendes navn, var dog slet ikke noget som gav nogen mening for hende overhovedet, og hun havde ingen planer om at give ham det! ”Og hvorfor skulle jeg præsentere mig for dig? Det er du mig ikke værdig til!” endte hun med en hvislen. Hun dannede endnu en energikugle i sin hånd, selvom hun lod den ligge der.. Hun var klar, det var hun simpelthen nødt til at være, for denne mand, var bestemt ikke typen som hun kunne stole på!

[Deleted]

Denne kvinde var tydeligvis ikke bange for at være ude helt alene, selvom det nu heller ikke gjorde Vladimir det mindste. Han var godt nok ikke vant til at kvinder gik ude så sent og så helt alene, men det kunne jo godt være at hun havde haft planer. Han kunne desværre bare ikke lade hende gå, for han var frygtelig sulten, og selvom han nød at lege rundt med folk, og selvom han faktisk følte sig en anelse betaget af hendes væsen og person, så kunne han mærke at bæstet snart ville komme frem i ham, det rev og sled i den fornuft som holdt det tilbage. Selv hans øjne havde fået en mere rød nuance, hvilket kun tydede på at han var sulten, at han havde brug for blod og hvis han ikke snart tog noget, så ville hans fornuft slå fra og instinkterne ville tage over.
“Tilfredsstillelse? Jeg ved allerede at du nød det, du gør dig kun selv til grin ved at benægte,” påpegede han sandfærdigt, som han trak lettere ligegyldigt på skuldrene. Hun kunne ikke skjule noget for en mentaldæmon, derfor ville hun heller ikke kunne skjule noget for ham, for han bar en mentaldæmons evner. Desuden var det også ligegyldigt om hun havde nydt det eller ej, for det som havde gjort ham nysgerrig, var hvorfor hun ikke var vant til at blive berørt på den måde, men så igen; hendes personlighed sagde ham det hele
“Så sandt. Du er en temperamentsfuld og fyrig kvinde, I er altid sjovest, så ja.. du er mit legetøj,” svarede han flabet, som det drilske smil gled over hans læber. Han var ikke som enhver anden vampyr der bare gik for at dræbe, heller ikke selvom han var ved at være udhungret, nej han nød at lege, for det var det som man fik mest ud af, måske også et par skrammer hist og her, men det kunne selv vise sig at man stod overfor en interessant person, præcis som han gjorde i øjeblikket, derfor nagede det ham også at hun ikke gad præsentere sig. Hun var tydeligvis noget for sig selv, og muligvis fra en ældre generation? – det var noget som han gerne ville finde ud af! ”Nej det kan jeg næsten fornemme,” mumlede han let, som han trak let på skuldrene. Hun var ikke én som bare underkastede sig andre, derfor gjorde det jo også mødet langt sjovere og endnu mere interessant.
Vladimir havde intet imod at erkende at hun var hans middag, for hvorfor dog lyve omkring det? Det sagde vel næsten også sig selv, sådan som han var overfor hende? Og derfor var det også kun et helt naturligt svar fra hendes side af; at hun ikke havde planer om at blive hans middag. Han trak blot på skuldrene, „så må vi jo finde ud af hvad det bliver.” De blege læber spillede ud i et køligt og lusket smil, hvor han blinkede let til hende. Hun ville næppe give sig uden kamp, så meget kunne han regne ud, men det gjorde jo også det hele langt mere interessant.
Kuglen hun dannede og at hun ikke fandt Vladimir værdig til at få hendes navn at vide, fik ham til at skyde underlæben frem i en helt så skuffet mine. ”Og jeg som ellers lige troede at jeg havde givet et godt indtryk,” svarede han skuffet og dog uden at lægge skjul på sarkasmen. Et morende smil gled over hans læber, som han blot trak på skuldrene, „jeg kan også tvinge det ud af dig?” Han blinkede drilsk til hende, som han gik mod hende, ligeglad med at hun havde en energikugle klar.

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi at man kunne sige, at Anyalina var en bangebuks, for det var hun på ingen måde. Alene den tanke om at hun så skulle støde på et væsen som ham, var dog ikke ligefrem noget som man kunne sige, at hun havde ventet sig, for det havde hun da slet ikke! Han var ikke som enhver anden vampyr, hvilket var noget som var gået op for hende. Så hvad det egentlig var, hun stod overfor, var faktisk et væsen som var hende ganske ukendt, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have noget som helst med at gøre! Hun fnøs ganske kortfattet. ”Så er det jo godt, at du er den eneste her til at grine af det,” endte hun med en tydelig stemme dryppet af den rene sarkasme. Hun lod hovedet søge let på sned. Det var på ingen måder en tilfredsstillelse som hun ønskede at give ham, for det var slet ikke noget som hun fik det mindste ud af alligevel, og det var jo noget som hun allerede var godt kendt med i denne stund! Hun var ikke en som lod sig tæmme, og det var bestemt heller ikke noget som hun ville lade denne mand gøre ved hende!
Anyalina havde noget af et temperament, og det var bestemt ikke altid det alene, som måtte falde i andres smag. Den eneste som havde formået at tæmme hende bare lidt, var en mand som nu var væk fra hende igen. I det store og hele, så var det faktisk ikke noget som gjorde hende det mindste, for det var efterhånden en tanke som hun var temmelig meget vant til; At være alene, og det var der jo så ikke noget som hun kunne gøre noget ved af den grund. Hun vendte blikket direkte vredt mod denne mand. Han formåede virkelig at pirre hende til det punkt, hvor hun virkelig skulle nede med at blive vred! Bange var hun ikke.. måske mere spændt på hvad der kunne ske, hvis han fik fingeren ud, og faktisk gjorde alvor af sine ord, nu hvor hun var både hans måltid, men også hans legetøj, og det var bestemt heller ikke sådan at hun ønskede at ende sine dage! En ældre generation, var ikke bare sådan at slå omkuld, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre i den anden ende, overhovedet! ”Du dømmer mig for hårdt og uden at kende mig, din elendige blodsuger.. det ender med at koste dig dyrt..!” endte hun med en tydeligt advarende stemme. Hun havde det bestemt ikke alene i munden, men hun havde det også i handling, og så måtte hun jo vise ham det! Hun var ganske vidst skadet, efter hendes møde med hendes egen daværende leder – før hun var blevet forvist fra Dvasias, men det var bestemt heller ikke noget som han havde brug for at få at vide på nogen måde!
At han var endt skuffet, var slet ikke noget som hun tog sig af, for hun stolede bestemt ikke på manden som stod foran hende! Hun himlede med øjnene. ”Hvor har du været henne i menneskets levetid? Hvis du tror du kan gøre et godt indtryk ved at gramse på kvinderne, så kan du smutte tilbage til jordhulerne i oldtid..” hvislede hun med en hånende stemme. Han var da virkelig for dum at høre på! At han gik mod hende, fik hende let til at bakke et skridt, selvom det bestemt heller ikke var fordi at hun var bange for ham, for det var hun bestemt heller ikke. Hun kneb øjnene fast og tydeligt advarende sammen, som hun gjorde kuglen større. Han var hurtig, hvilket hun allerede havde erfaret, men hun havde også tricks på lur! ”Ikke kom og sig, at jeg ikke advarede dig..” hvislede hun iskoldt, som hun kastede den efter ham, og med al den kraft som hun kunne rumme i sin arm.

[Deleted]

Det var ikke fordi Vladimir havde i sinde at undervurdere denne kvinde, men han ville gerne have sit sjov ud af sit møde med hende og der var ingen der sagde at hun behøvede at dø, som omvendt. Ingen vidste hvad der ville ske, hvilket naturligvis var det mest spændende ved det hele, for hans planer var måske at tage lidt af hendes blod, ikke nødvendigvis at dræbe hende, selvom det ikke var gået så godt med at holde igen ved de andre, men man vidste jo heller aldrig om denne kvinde faktisk ville overvinde ham – det skete sjældent, men var ikke umuligt, for ellers havde han jo ikke været spærret inde som han allerede havde været to gange og han gik bestemt ikke efter en tredje!
Hun var ikke en kvinde som lige var til at tæmme, hun var vild, hun var temperamentsfuld og hun var med garanti farlig, men hvorfor også gå efter de lette ofre? Det gav jo ingen udfordring og hvis man ikke udfordrede sig selv, så ville man jo heller ikke blive bedre. Man havde brug for modstand i livet, for det man ikke blev dræbt af gjorde kun én stærkere, og det gjaldt også i sådanne tilfælde som i øjeblikket. Han var dog spændt på at se hvad hun var i stand til, selvom han næsten allerede havde gættet sig til at hun måtte være warlock, men der fandtes jo også de warlocks som faktisk var elendige. Han tog sig let til det nøgne og faste bryst. ”Jeg dømmer dig? Tværtimod min egen, jeg glæder mig derimod til at finde mere ud af dig. Du på den anden side, dømmer mig, for husk på; intet er som det ser ud til,” svarede han lettere gådefuldt, som et hemmelighedsfuldt smil gled over hans læber, hvor hans øjne fik et intenst skær i sig. Han var ikke som andre vampyrer, et sted så han sig vel hævet over de normale fuldblodsvampyrer? Han havde altid fået at vide at han var det ultimative våben, det stærkeste væsen på jorden, det gav automatisk én en selvsikkerhed uden lige!
Vladimir slap en kold, men munter latter til hendes ord, hvor han rystede let på hovedet, så hans ravnsorte lokker fulgte hans bevægelse. ”Gramse? Var det det som jeg gjorde?” spurgte han næsten uskyldigt, som han blinkede drilsk til hende, hvor han tog endnu et skridt imod hende, skønt han hurtigt endte med at kaste sig til siden, da hun skød energikuglen mod ham. Han blinkede lettere overrasket med øjnene, hvor han vendte blikket bagud mod det træ, som kuglen havde ramt og som det havde skudt helt igennem så træet faldt. Han kom roligt op på benene, hvor han børstede snavs af sin nøgne krop, imens han bandt stoffet om livet lidt strammere og bedre sammen.
“Se.. nu begynder det at blive sjovt,” mumlede han med et skævt og lumsk smil, hvor han gjorde en hurtig bevægelse og endte bag hende. Han lod de muskuløse arme søge omkring hendes krop og trykkede hende ind til sig, imens han indsnusede hendes hår søde duft, selvom lugten af blod også ramte ham, hvilket næsten måtte gøre ham helt kulret! ”Så sød en duft,” hviskede han højtideligt, uden at han slap hende det mindste. Han lod derimod hovedet falde let på sned, så han bedre kunne se hendes ansigt. ”Fortæl mig nu dit navn,” opfordrede han roligt, hvor det legesyge smil hvilede på hans blege læber.

[Deleted]

Hvem denne mand var, var slet ikke noget som Anyalina havde nogen kendskab til, men hun havde da allerede fundet ud af, at det ikke var en mand som hun skulle komme på tværs af, for ikke at glemme, at hun jo faktisk var tilskadekommen, efter sit møde med sin leder, så hun var nødt til at være forsigtig! Hvad han var, havde hun allerede gættet, men selv for hende, så var det tydeligt at han ikke var som alle andre, hvilket et sted faktisk kunne gøre hende en anelse.. nervøs? Ikke fordi at det var noget som glædede hende på nogen måde, for det var faktisk en tanke som direkte måtte irritere hende som aldrig nogensinde før! Og det var sjældent at hun blev så irriteret som hun var i denne stund!
Anyalina var ikke lige den som var til at tæmme, og det ville hun bestemt heller aldrig nogensinde blive! Hun vendte blikket direkte mod ham. Måske at hun dømte ham for.. let? Hun fnøs. ”Du kender absolut intet til mig, blodsuger, og tro mig.. jeg kommer bestemt heller ikke til at åbne munden for dig frivilligt!” hvislede hun. Hvorfor han gik så meget op i at lære hende at kende, vidste hun ikke, for det var slet ikke noget som han ville få noget ud af, og ej heller vil hun! Andet end at hendes navn endnu en gang måtte gå på folkemunde, fordi hun ikke kunne klare en simpel vampyr, og det var slet ikke sådan hun ønskede at ende sit liv! Tvært imod! ”Lige præcis; Intet er hvad det udgiver sig for at være,” tilføjede hun med et hemmelighedsfuldt glimt i øjet. Han dømte hende for hurtigt, og af grunde som hun ikke kendte, selvom det var noget som hun nok tidsnok skulle finde ud af, det var noget som hun var fuldkommen sikker på!
Manden var hurtig, og den var Anyalina virkelig ved at være træt af, for det var slet ikke noget som hun kunne bruge til noget som helst! At han kastede sig til siden, så hendes kugle måtte ramme træet, som faktisk endte med at falde, var vel også et bevis på, at hun ikke bare havde det hele i munden, men også i sine handlinger? Hun var ikke bange for at slå fra sig, og det ville hun bestemt heller aldrig nogensinde blive! At han rejste sig og faktisk hurtigt endte bag hende i stedet for, var det som kraftigt fik hende til at stivne, for hun var altså godt øm fra før af! Hendes sår var sikkert betændte, også fordi at Ezekiel ikke var der til at rense dem for hende, for det var noget som han altid havde været temmelig god til! For ikke at glemme, at det gjorde ondt at blive trykket direkte ind mod hans skikkelse! Tænderne bed hun fast sammen, som hun endte en anelse mere stiv i hans arme, selvom hun intet gjorde ved det ellers.. Hun var nødt til at være forsigtig og passe på, hvilket jo også var noget som hun havde lovet manden, men også sig selv. Hun stirrede frem for sig, let med en koncentration, for kuglen var ikke færdig med det som hun havde sendt den ud på.. Der havde han dømt hende for hurtigt! ”Du dømmer mig for hurtigt, min fine ven..” vrissede hun fast, som hun ellers blev stående i hans arme, for det var jo ikke ligefrem fordi at hun havde andet alternativ igen. Hun trak vejret dybt, som hun ellers blev stående. Kuglen kom lydløst ind over dem, hvor hun end ikke skænkede den en opmærksomhed, for ellers ville han se den, og det var bestemt heller ikke meningen! Den endte med at suse direkte ned mod ham, også selvom han stod med hende lige foran sig, for han skulle bestemt ikke få lov til at slippe bare sådan! Hun havde allerede advaret ham!

[Deleted]

Vladimir havde en tendens til at overvurdere sig selv, hvilket ikke havde noget at gøre med hans modstandere, for han var ganske vis på at denne kvinde var utrolig stærk og derfor skulle han sikkert passe på, men han vidste jo også hvilke evner han selv havde og han havde klaret mange som var som denne kvinde. Han havde klaret mange stærke modstandere igennem sit lange liv, selvom han mest af alt bare gerne ville nyde sin frihed, specielt nu hvor han endelig havde fået den! Han havde lagt inde i Gud ved hvor mange år og han ville faktisk bare gerne have stillet sin evige sult, så han ikke skulle gå rundt og føle sig sulten hele tiden, inden han ville drage videre og se om han kunne finde sit gamle hjem, skønt han var usikker på om det overhovedet eksisteret endnu. Han vidste i hvert fald at han var langt væk, for hans hjem lå tæt ved Imandra og der kom han jo lige fra, så han skulle faktisk den samme vej tilbage.
“Jeg kan sagtens tvinge dig til det,” mumlede han blot, som han trak let på skuldrene. Hun behøvede ikke at tale frivilligt, han kunne derimod finde mange grunde til at hun skulle gøre det, og han kunne endnu flere handlinger der nok skulle knække hende til sidst. Han kunne dog godt mærke at han var lidt rusten, men det blev alle vel efter at have været spærret inde i så lang tid? Han kunne mærke at han skulle i gang igen, at han endnu ikke var helt i topform, selvom det ville komme med tiden. Men det gjorde det måske også ekstra dumt at overvurdere sig selv, for det kunne jo faktisk komme til at koste ham livet.
At kvinden selv endte med at blive hemmelighedsfuldt, fik Vladimir til at trække på mundvigene, for det morede ham at hun selv gjorde brug af det mystiske, selvom det også kun tiltrak ham mere og gjorde ham langt mere nysgerrig på at finde ud af hvad hun faktisk var i stand til. ”Så vis mig hvad du duer til,” opfordrede han med et kækt smil om læberne. Stærk var hun i hvert fald, for hun havde fældet et helt træ med en enkelt kugle, og det var sikkert ikke det eneste som hun var i stand til. Noget sagde ham tværtimod at hun kun lige var ved at varme op, men det gjorde også kun det hele langt bedre! Han ville gerne se hvad hun var i stand til, hvad hun kunne med sin magi, for han kunne jo måske lære lidt fra hende, han havde trods alt også warlockblod i årerne.
Som Vladimir endte tæt på kvinden igen, kunne han tydeligt lugte hendes søde blod, hvilket gjorde hans sult langt større, duften af det, rev i hans indre bæst for at komme fri, men han gav endnu ikke slip på den sidste kontrol og fornuft han havde, for det kunne jo ødelægge det hele. Han snusede hende ned over skulderen, hvor han kneb øjnene let sammen. ”Du er såret,” bemærkede han med forundring, da lugten af betændte sår rev i hans næse og den var bestemt ikke behagelig! Han nåede dog heller ikke at gøre mere, før kuglen skød ned imod ham, hvor han kun lige nåede at se op, gjorde et forsøg på at skubbe sig væk fra hende, hvor kuglen hamrede ham ned i det nøgne bryst, som han gik i gulvet med et smertefuldt støn.

[Deleted]

Anyalina var ikke den som normalt ville tage tingene for givet. Hvis hun havde vist, at hun skulle stå overfor en temmelig stærk modstander bare sådan, så havde hun måske tænkt sig om en ekstra gang, før hun havde gjort noget som helst. Dybt i sit stille sind, kunne hun mærke, at han var noget som hun ikke havde stået overfor før, og det var i sig selv, noget som kunne gøre hende temmelig usikker, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre. Hun var nød til at finde ud af hvad pokker han var for et væsen, for en normal vampyr, det var han bestemt heller ikke, hvilket var noget som hun udmærket godt kunne fornemme på ham i denne stund, om det var noget som man nu ville det eller ikke!
At manden var i stand til at tvinge hende til at gøre som han ville have det, var nu heller ikke noget som forundrede hende som sådan, for han havde tydeligt mange ting på lur, hvilket nu var noget som gjorde, at hun måske var mere påpasselig end det som hun havde været til nu, for hun var nødt til at være forsigtig! Hun var jo heller ikke selv i den bedste form, selvom det ikke nødvendigvis var noget som gjorde det hele meget bedre for hende bare sådan, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun kneb øjnene let sammen. ”Du tror du kan så meget, hva’? Du er sikkert bare en af dem som har det hele liggende i munden..” tilføjede hun med en tydelig hånende stemme. Hun havde det nemlig ikke kun i munden, men helt klart også i handling, og hvis han fortsatte med at presse hende på den måde, så skulle han i den grad nok få lov til at få det hele at se, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for hun var ikke bange for at vise hvad hun kunne! Også selvom hun end ikke havde vist en grad af sig selv overfor ham endnu!
At Vladimir direkte opfordrede Anyalina til at vise ham det, var noget som fik smilet til at brede sig på hendes læber. Et sted så havde han vel lige skænket hende tilladelsen til at forsøge at slå ham ihjel? Og i det store og hele, så var det bestemt heller ikke noget som hun ville have det mindste imod, for hvis der var et væsen som hun bare ikke kunne klare at stå ansigt til ansigt med, så var det helt klart de blodsugere! Tanken omkring dem, var noget som pisset hende af! ”Pas på med hvad du siger, min fine ven.. Du ved slet ikke hvad jeg er i stand til,” påpegede hun med en vrissende stemme. Hun havde mange tricks på lur, og det var noget som hun tidsnok skulle få ham vist, så han vidste, at det at bevæge sig ind i løvindens hule, var noget som faktisk gjorde ondt!
At stå helt tæt ind mod Vladimirs krop, var faktisk noget som gjorde ondt! Anyalina var jo trods alt stadig tilskadekommet og temmelig øm mere eller mindre over det hele! Hun bed det dog i sig, for hvis der var noget som hun ikke ville, så var det helt klart at give ham den tilfredsstillelse, for det var slet ikke noget som hun fik det mindste ud af i den anden ende! ”Og hvad så..?” vrissede hun sammenbidt, mest også for at holde hans fokus på hende, frem for den kugle som kom susende lige over hovedet på dem. At han skubbede sig væk fra hende, fik hende til at flyve mere eller mindre adskillige meter, for han var jo en vampyr og besad en temmelig stor styrke i forhold til hendes egen! Hun røg direkte i jorden med et mindre gisp, hvor hun tog den ene arm til sig, som hun var stødt af i faldet med. Hun vendte blikket direkte mod ham. En ny kugle dannede hun i sin hånd.. Hun tog virkelig ingen chancer med den mand!

[Deleted]

Det ville være dumt for Vladimir at lægge sig ud med den forkerte modstander og undervurdere ham eller hende, for det kunne komme til at koste ham mere end bare en indespærring, det kunne komme til at koste ham livet og så ville han aldrig få lov til at nyde livet igen – som egentlig var hans eneste brændende ønske. Han havde ikke lyst til at skabe sig fjendskaber, men det skete automatisk når man blev så ‘magtfuld’ som han var, netop på grund af hans mange evner, desuden så var han frygtelig hævngerrig, hvilket i sig selv skabte fjendskaber for ham, og han skulle nok få sin hævn før eller siden! Han vidste dog endnu ikke om Alexander overhovedet var i live, for selv han kunne være faldet igennem årene, men det måtte han jo finde ud af. Han fik jo nok også denne kvinde som fjende, alt efter hvordan det hele endte, for hun ville jo næppe tilgive ham for at sætte tænderne i hende, desuden så kunne han godt mærke det had hun nærede til ham, eller var det i sandheden til hans race? Der havde altid været en race der ønskede at være den mest ædle, men de glemte at de mistede deres glans, når de begik sig som mordere og hele tiden var hadefulde, for det gjorde ingen ædel. Verden var tydelig blevet langt mere kaotisk end det som den havde været førhen!
“Du vil nok gerne have mig til at handle overilet, men min søde skat, jeg behøver ikke have dig til at tro på mig, for at vide at jeg kan en masse tricks, men det vil være frygtelig dumt af dig, at tro at jeg kun har det hele i munden, for det vil være at undervurdere mig,” påpegede han belærende, som han sendte hende et alvorligt blik, hvor man næsten ville kunne fornemme hans visdom han bar inde med, selvom man aldrig ville kunne sætte en præcis alder på ham. Der var altid dem, der bar øjne hvor man kunne se at de tilhørte den ældre generation, og så var der de som man var i tvivl om. Det var også typisk de ældste generationer der udviste langt mere respekt – selv for sin fjende og modstander – og ikke mindst viste høflighed og manér. Han selv kunne dog godt blive rimelig grov og han havde da aldrig benægtet at han var et bæst, men han respekterede faktisk de fleste af sine modstandere, selv denne kvinde.
“Nej.. det er jo netop det som jeg ønsker at du skal vise mig,” påpegede han med et skævt smil. Han ville gerne se hvad hun var i stand til, hvor det meste også sagde ham at det var en del. Han var dog rimelig sikker på at hun nok skulle vise ham hvad hun duede til før eller siden, for han havde allerede gjort hende godt gal i skralden, så det var vel egentlig kun et spørgsmål om tid?
Kuglen havde Vladimir ikke set før det havde været for sent, hvor hans krop reagerede instinktivt, hvilket havde resulteret i at han havde skubbet hende i gulvet, skønt det ikke havde været hans intention. Han lagde hovedet en anelse tilbage, inden han vendte blikket mod sit bryst. Der var kommet et åbent og grimt sår, hvor smerten også var intens – noget som han næsten havde savnet at mærke. Det var dog allerede i gang med at heale og lukke sig. Han vendte blikket forbavset imod hende. Hendes magi var faktisk utrolig stærk! Langsomt kom han vaklende op på benene, hvor han kort stønnede af smerte. ”Det må jeg give dig, snuske. Din magi er stærk.” Han var ikke bange for at gå til erkendelse, desuden var kampen slet ikke forbi endnu! ”Og du vil stadig ikke fortælle mig dit navn?” spurgte han morende, som han så afventende på hende.

[Deleted]

Anyalina vidste at hun ikke burde undervurdere sin modstander, også fordi at manden som hun stod overfor, virkelig var en supervampyr, var noget som efterhånden så småt var ved at gå op for hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang og med den tydelige faste mine. Det var ikke fordi at hun var bange for ham, for det var der så sandelig heller ikke nogen grund til, var der? Til nu havde han jo kun vist at han tænkte med de ædle dele, hvilket vel også var det eneste som hans klæde måtte skjule? Ikke fordi at det var noget som rørte hende som sådan, men ikke desto mindre, så var hun nødt til at passe umådelig godt på! Hadet til hans race var virkelig intens ved hende, men ikke noget som hun kunne gøre noget som helst ved af den grund. ”Det må du jo overbevise mig om.. Jeg er nemlig langt fra overbevist. Det eneste du beviser for mig, ved at gramse på mig, er at du kun tænker og handler med de nedre dele.. det er der intet frygtsomt over,” vrissede hun med en ganske kortfattet stemme, for det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende.
At ramme ham med kuglen var noget som alligevel kom en kende bag på hende, også fordi at han skubbede hende så kraftigt fra sig, hvilket var en tanke som måtte irritere ham direkte. Hun gispede ganske let, som hun tog fat omkring hendes arm, for det gjorde tydeligt ondt, for hun var virkelig godt øm over det hele efterhånden, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for hende! Hun havde i hvert fald ramt ham, og det var noget som hun var storslået tilfreds med! Hun vendte sig, som hun endelig måtte komme en anelse op på benene igen. Hun tvang sig roligt op på benene igen, også selvom det var en anelse vakkelvorn. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang. ”Giv mig bare en god grund..” vrissede hun med en ganske fast tone. Han forsøgte kun at pisse hende af, og det var noget som hun allerede havde fundet ud af, og det var bestemt heller ikke en tilfredsstillelse, som hun ønskede at give ham!
At hendes magi var stærk, var noget som hun vidste, hvilket også var en grund til at hun ikke brugte den så meget, for det var egentlig kun når hun endelig skulle vise sig at blive nødvendigt, for hun ville det slet ikke! Hun vendte blikket direkte mod ham. At han var beundret over hendes magi, var noget som alligevel kun gjorde hende tilfreds, for det var noget som hun faktisk godt kunne lide at høre, for det var jo altid dejligt at få det bekræftet og anerkendt! Hun kneb øjnene fast sammen, som hun roligt trak sig et enkelt skridt tilbage, også for at finde en god balance, så det ikke skulle ende med at gå helt galt. Hun bed sig let i læben. ”Jeg har ingen grund til at fortælle dig mit navn..” hvislede hun med en fast og direkte iskold stemme, for det var noget som selv måtte gå hende voldsomt godt på nerverne! ”Og nu ved du hvad jeg kan.. bare lidt af hvad jeg kan.. Så lad mig være.. og vend om, før jeg ender med at slå dig ihjel!” hvislede hun med en iskold og fast tone. Hun gjorde kuglen en anelse større. Den anden arm var jo stadig en kende godt ubrugelig!

[Deleted]

Vladimir endte lettere forbavset, da hun sagde at han kun tænkte med de nedre dele, hvor han lod hovedet søge lettere forundret på sned, imens han blinkede overrasket med øjnene. Hvad gik hun da rundt og troede om ham? Måske han var utrolig let på klædt, men hvem pokker havde ikke set en nøgen mand før? Hvis hun aldrig havde, blev han overrasket, selvom han tvivlede på det, men han var bestemt ikke en mand der tænkte med de nedre dele! Ganske vidst havde han berørt hende, men det havde da kun været i sin egen lille leg, netop fordi han vidste at hun ville føle ubehag ved det, men hvis hun troede at han ville springe på hende, så tog hun da i den grad fejl! Bare tanken fik ham til at rynke på næsen af væmmelse, for det var jo direkte en afskyelig tanke! ”Hvad tror du dog om mig?! At blande blod med en ussel warlock?! Føj!” hvislede han af direkte foragt og væmmelse ved tanken. Ikke fordi hun var grim, tværtimod var hun smuk og faktisk attraktiv, men tanken om at blande blod var noget som virkelig fik ham til at væmmes! Han havde været tæt på menneskelige før, men han havde dræbt hver og en, derfor var det blevet en vane og en af hans forholdsregler at holde sig langt væk fra menneskelige når det kom til samleje, for der fandt han det kun passende at være sammen med en anden vampyr!
Vladimir betragtede hende som hun kom op på benene, hvor han selv sad med et åbent sår ved brystet, hvilket gjorde ondt som bare pokker! Han måtte dog lade hende at hun var utrolig god og ikke mindst var hendes magi frygtelig stærk. Det gjorde ham dog også kun langt mere opstemt på at finde ud af mere hvad hun kunne, finde ud af hvilke trick hun gemte oppe i ærmet, for han tvivlede på at det var det eneste hun kunne. ”En god grund? Hm.. lad mig se. Jo; medmindre du vil dø, så er det nok bedst at gøre dit bedste,” svarede han lettere flabet, som et kækt smil gled over hans læber. Dum var hun ikke, hvilket kun gjorde denne udfordring langt sjovere!
Det nagede stadig Vladimir at hun ikke ville fortælle ham sit navn, for hvorfor skulle det være et problem? Han kendte hende jo alligevel ikke! Det tvivlede han i hvert fald på, for hendes ansigt sagde ham intet og en så smuk kvinde burde man vel huske? Hun virkede dog til at være af en ældre generation, så måske han havde hørt om hende? Eller måske bare hendes familie? Han kneb øjnene let sammen. ”Nu har jeg været så høflig at præsentere mig, så kunne du tage og vise mig den gensidige respekt og gøre det samme. Hvad har du at miste? Eller er det fordi du ikke tør?” spurgte han kortfattet. Hendes trussel fik ham til at slippe en munter og dog kold latter, hvor den også var en anelse hånlig. ”Hvis det var dit bedste forsøg på at komme op med en trussel, så var det godt nok et latterligt forsøg!” svarede han lettere provokerende, som han løftede den ene hånd, „desuden skal der langt mere til, for at skræmme én som mig!” Han endte med at skyde en trykbølge direkte imod hende, og med hendes dårlige balance, så burde hun ryge i gulvet, selv hvis hun forsøgte at undvige den, hvilket gav ham en fordel.

[Deleted]

Anyalina var ikke typen som stolede på nogen! Jovist var der en som Ezekiel, men han havde denne gang valgt at træde ud af hendes liv, ved at lade hende sidde og vente.. på ingenting! Nu stod hun overfor en modstander, som hun faktisk ikke helt vidste hvordan hun skulle slå, og det var en tanke som gjorde hende mere irriteret end det som hun kunne give udtryk for, for det var virkelig noget som måtte irritere hende som intet andet overhovedet, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Hun kneb øjnene let sammen. At blande blod, havde da slet ikke noget som helst med sagen her at gøre, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det var i den anden ende! Hun knyttede næven fast. ”Foragter du hvad jeg er..? En warlock? Et væsen så stolt som intet andet..? End ikke dit blodsugende bæst kan hamle op med os!” hvislede hun med en fast og noget så frygtelig iskold stemme. Det der accepterede hun på ingen måde overhovedet!
At han faktisk formåede at rejse sig, var ikke ligefrem noget som Anyalina havde regnet med, men det var nu sket af den grund. Det var faktisk ved at være længe siden, at hun havde stået overfor en modstander, som hun faktisk skulle få sved på panden for at slå – hvis det overhovedet skulle vise sig at blive muligt i den anden ende. Om ikke andet, så var det ikke døden som hun frygtede.. så lang tid at hun slap for at ende livet som et blodsugende bæst, så var hun faktisk ganske tilfreds og ikke den mest kravestore, og det var jo bare sådan at det måtte være i det store og hele! Hun kneb øjnene fast sammen. ”Åh vent.. du ved slet ikke hvad det er jeg er i stand til endnu. Jeg er kun ved at varme op..!” hvislede hun. Hans kække smil og tone, var noget som direkte irriterede hende, for det var hende ikke noget andet end en torn i øjet, og det at det var den måde som han valgte at gå frem på, var heller ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund! Hun fnøs ganske kortfattet, som hun vendte blikket mod ham. Hun var øm og nu mere end det som hun var fra før af, hvilket kun irriterede hende yderligere!
Anyalina så virkelig ikke nogen grund til at skulle nævne sit navn for ham, for det var slet ikke noget som hun fik noget ud af. Desuden nægtede hun at tro på at han ville mindes hende, hvis han faktisk i sinde, skulle ende med at slå hende i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun fnøs. ”Jeg nejer ikke for en vampyr.. jeg præsentere mig ikke til en vampyr.. jeg vil ikke have noget med dig eller dit væsen at gøre!” hvislede hun med en iskold og fast tone, for den tanke alene, var noget som gjorde hende direkte arrig. Tanken om at have dem tæt på sig, var noget som gjorde hende rasende! At han hævede hånden, var noget som gjorde hende opmærksom.. Hans ord og den trykbølge som han sendte mod hende, ramte hende tydeligt, hvor hun igen blev kastet direkte igennem luften. Kuglen slap hun, som den røg direkte ned i jorden under hende og.. forsvandt, ganske kort før hun endte med at falde ned på ryggen. Hun slap et gisp, som hun vendte blikket mod ham endnu en gang. ”T-tro mig.. Jeg er langt fra færdig..!” hvislede hun. Hun begyndte at mumle en latinsk remse.. Hun var gammel, selv meget gammel faktisk, også selvom hun måske ikke var i hans kategori, men det var underordnet! Jorden begyndte at rumstere som hun fortsatte.. hun var nødt til at holde ud!

[Deleted]

Vladimir kunne under ingen omstændigheder finde på at være tæt på et menneskeligt væsen, som en warlock! Jovist havde han rørt hende og også gramset på hende, men det havde jo kun været en del af hans lille provokerende leg for at tirre hende og gøre hende vred, hvilket jo også havde lykkedes ham! Men at hun direkte påstod at han kun tænkte med de nedre dele, var at gå over stregen! At det så gik over i ‘Min hest er større end din hest’, var noget som fik ham til at fnyse ganske kortfattet. ”Hvis du tror at jeg vil se på arrogante, forfængelige, selvcentrerede, egoistiske, racehadende, menneskelige, barbariske warlocks som den ædleste race, så tager du i den grad fejl! Glem ikke at jeg er den høflige, hvilket gør mig langt mere værdig og ædel, end en snotforkælet warlocktøs som dig,” bed han hende af, som han fnøs kortfattet. Han fandt sig på ingen måde i at blive kaldt for et blodsugende bæst, for hans race omhandlede da meget mere, end bare at suge blod i sig! Eller nu vidste han jo faktisk ikke hvordan hans race var blevet i de år han havde været væk, men fra den tid han kom fra, så var vampyrer ikke bare blodsugende bæster, der opførte sig som primitive rovdyr, tværtimod! Men det var denne unge warlocktøs – i forhold til ham – uvidende om, hvilket næsten irriterede ham, for hun skulle bare vide, hvilken stor race vampyrerne havde været!
Der skulle mere til, end et hul i brystet og en energikugle til at slå en mand som Vladimir om, for hans udholdenhed var jo trods alt langt stærkere end en normal vampyr, han bar horrorevnerne i sig, hvilket både gjorde hans sanser, styrke, udholdenhed og hurtighed langt større end hos vampyrerne. Men det kunne denne kvinde jo ikke vide, selvom han nok skulle vise hende hvad han var blevet skabt af! – eller nok snarere blevet skabt til. Han var dog selv vis på at hun kunne mere end at skyde en energikugle af sted, for det var ikke første gang at han stødte på en modstander som var warlocks, tværtimod havde han lært utrolig meget fra den race og han havde set de mest fantastiske ting som en warlock kunne skabe og gøre med sin magi, hvilket gjorde racen utrolig fascinerende. ”Det tænkte jeg såmænd nok, det er derfor jeg udfordrer dig til at vise mig hvad du duer til, medmindre du kun er i stand til at kaste med små glaskugler?” svarede han hånende, som hans rødlige øjne fik et køligt og lumsk skær i sig.
Hendes ord gjorde det kun tydeligt for Vladimir at hun virkelig foragtede og hadede hans væsen, selvom han ikke helt forstod hvorfor. Jovist drak de blod og han havde tilmed sagt at hun var hans legetøj og hans middag, men man skulle tro at der lå mere under. Han forstod ikke hvorfor hun væmmedes ved hans væsen, selvom det fik ham til at tænke mere over hvad hans race i grunden var blevet til. Han gjorde dog ikke mere ud af at hun ikke ville præsentere sig, for han kunne få hendes navn på mange måder, han kunne såmænd bare søge ind i hendes hoved og tage det derfra.
Som hun røg i gulvet af Vladimirs trykbølge, så gled et overlegent smil over hans blege læber, hvor han tog nogle skridt imod hende, som han næsten skulle til at kaste sig over hende. Han stoppede dog, da hun begyndte at remse op på latinsk – og han forstod hvert et eneste ord hun udtalte – hvor han lod hovedet søge let på sned. Han vendte blikket mod jorden, som begyndte at skælve og ryste under ham, hvor han automatisk bakkede nogle skridt bagud. Hvad var hun nu ude på? Et køligt smil gled over hans læber. Hvor han dog elskede en god udfordring!

[Deleted]

Det var tydeligt at denne mand var en gammel en, for han tænkte da tydeligt tilbage til den tid, hvor vampyrerne måske havde været noget værd, for det var de bestemt ikke den dag i dag, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket direkte mod ham. At en mand tænkte med sit klokkeværk, var jo ikke noget nyt, og hun regnede da bestemt heller ikke med at han ville vise sig at være noget undtag af den rolle på nogen som helst måde overhovedet! Hans opremsning af hendes race, var noget som direkte bragte hendes pis i kog, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i på nogen som helst måde overhovedet! ”Jeg ved ikke om du har kigget dig selv i spejlet for nylig, blodsuger, for det er den beskrivelse som tilfalder jeres race bedst! Jeg ved ikke hvilken hule du har hvilet i, igennem den sidste mennesketid, men der er sket meget med jeres slags..!” Hun kneb øjnene let sammen. Hans måde at gå frem på, var ufattelig gammel, for ingen gjorde det den dag i dag, og det var jo ikke engang løgn! Tvært imod! At han så skulle kalde hende for forkælet, var bestemt ikke noget som gjorde det bedre for hende, for det var da noget af det sidste som hun var! ”Du kender mig slet ikke!” hvæsede hun tydeligt med en direkte vred stemme.
Vladimir havde formået at udfordre hende, og hun havde bestemt heller ikke været en type som bakkede ud for en udfordring! Desuden havde han vist sig at være en temmelig stærk modstander, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang, og tydeligt også med den vrede i minen, som man slet ikke skulle tage fejl af. Hun tog sig let til brystet og kom endelig op på benene igen. Han hånede hende, og det var noget som gjorde hende direkte vred! ”Du ved slet ikke hvad jeg er lavet af, Vladimir eller hvad jeg er i stand til.. til forskel fra dig, så dømmer jeg ikke, før jeg kender min modstander..!” endte hun vrissende. Måske hun kunne placeres i bås med mange andre af hendes slags, selvom hun havde visse odds mod sig; Hun var alene, hun var skadet, og hun var kastet ud af det fællesskab som de havde fået, hvilket bestemt heller ikke gavnede hende.. Der var jo ingen som ville savne hende, hvis det faktisk skulle ende med at gå galt!
At blive kastet i jorden endnu en gang, var et temmelig hårdt slag for Anyalinas ryg, og det var noget som faktisk gjorde temmelig ondt! Kuglen som hun havde kastet, søgte direkte ned i jorden, nærmest som var det næringssalter for alt som befandt sig under jorden. Hun havde bestemt også lært frygtelig meget igennem sin lange levetid, så det var jo heller ikke noget nyt! Hun vendte sig om, kun for at se, at han faktisk var på vej i hendes retning. Hun kneb øjnene fast sammen, som hun rejste sig med hendes mumlen. At han kunne latin, var ikke noget som forundrede hende det mindste, for det var jo en tanke som man bare måtte vænne sig til i den anden ende. Hun lukkede øjnene ganske let, også for at koncentrere sig. Det forundrede hende dog, at han absolut ikke gjorde noget som helst..? Som det begyndte at buldre under jorden, så kom der også liv i de gamle træer omkring dem. Rødder steg op af jorden i en så hastig fart, hvor de greb fat omkring hans ankler, håndled og omkring hans hals, for at holde ham fast. Det var faktisk let avanceret magi! Hun fandt kniven frem fra underkjolen af, kun for at kaste den direkte mod ham. Han skulle dø!

[Deleted]

Det sidste Vladimir gjorde, var at tænke med de nedre dele! Han havde skam noget oppe i hovedet, noget som faktisk kunne bruges. Hun ville næppe finde en person der vidste lige så meget som ham, foruden det som var sket igennem de sidste årtusinder, for der var han faktisk blank. Men noget som han ikke fandt sig i, var at hun talte ned omkring hans race, for måske han så sig hævet en anelse over normale vampyrer, men derfor var han stadig født fuldblods vampyr og det var noget som han var utrolig stolt af! Han var født i en tid, hvor vampyrerne havde reageret, han var tilmed opkaldt efter kongen på daværende tidspunkt, og senere hen havde han styret sin egen lille by, hvor hans hjemsted lå og det havde han tænkt sig at gøre igen! Så han så bestemt ikke på vampyrer som usle blodsugere, for de var da langt mere værd end det! Han kneb øjnene let tænksomt sammen til hendes ord, hvor han lod hovedet søge let på sned. ”… Det kan jeg fornemme..” Hans ord var intet andet end en utydelig mumlen. Passede det virkelig? Havde hans race virkelig synket så dybt? Han vidste det jo ikke, eftersom han ikke var stødt på nogen vampyrer endnu, men det måtte tiden vel vise ham? Men sådan som hun måtte beskrive hans slags, så kendte han slet ikke til den længere.
Vladimir endte med at fnyse ganske let. ”Jeg behøver ikke kende dig, for at vide hvor uværdig du er, som resten af din race! I er menneskelige, svage, det eneste i klamrer jer til er magi, uden det er i intet andet end et sølle menneske!” hvislede han hæst, som han blottede sine sylespidse hjørnetænder i en vred mine. Et køligt smil gled over hans blege læber, som hun forsatte, „jeg ved allerede hvad du kan; intet!” Det var en løgn. Han var sikker på at hun kunne langt mere end det som hun hidtil havde præsteret, men han forsøgte kun at udfordre hende, få hende til at angribe overilet, sætte hendes pis i kog og han var jo allerede godt på vej til det!
Selvom Vladimir forstod hvert et ord som hun mumlede, så anede han stadig ikke hvad det skulle gøre godt for eller hvad der var ham i vente. Han kunne dog fornemme på hele jordskælven at der var noget stort på vej, da han næsten kunne høre det rumstere under jorden og op mod ham, hvilket fik ham til at vende sin opmærksomhed mod jorden under ham, selvom han forsøgte at bakke væk fra det – men for sent! Han nåede knap at reagere, før rødderne både forfra, bagfra og fra siderne havde grebet fat i hans krop, snoede sig op omkring den, hvilket efterlod ham med en mindre panik. Han spærrede øjnene op næsten af frygt, da han mærkede hvordan han blev fastlås, og hvis der var noget han havde forbi for, så var det at blive låst fast, for det havde han været i alt for lang tid og det skulle ikke ske igen! Han begyndte at vride og rive i sin krop for at få den fri, men rødderne gav sig knap nok. Han udbrød i et højt og vredt råb, hvor han hvæsede af raseri, som han gav sig til at rive og flå i rødderne. Han endte dog med at stoppe, da en kniv satte sig fast i hans ene skulder, hvor han vendte øjnene, der nu havde indtaget en helt blodrød farve, imod skulderen hvor kniven sad. Han trak den ene hånd til sig og rev kniven ud, inden han vendte blikket mod kvinden, som han sendte en vred mine, inden han begyndte at skære og flå i rødderne for at få dem til at slippe.

[Deleted]

Hvis der var noget som var gået op for Anyalina, så var det at manden her, var frygtelig gammeldags, og en gammeldags vampyr, måtte vel også være fra den gamle tid? Så han måtte være gammel.. Ikke fordi at det var noget som rørte hende på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der ikke noget at gøre ved det. Hun havde set hvordan vampyrerne havde forandret sig med tiden. Det kunne godt være at de havde fået deres eget codex og deres egen leder og fyrste og det hele, men det var bestemt heller ikke fordi at det havde hjulpet dem frem som sådan, og det regnede hun bestemt heller ikke med at det ville gøre i fremtiden! Hun kneb øjnene fast sammen. ”I er ikke andet end usle blodsugere.. og det vil i for altid være..” vrissede hun ganske kortfattet, for i hendes øjne, så var det jo ikke engang en løgn! Det var jo for pokker det eneste som hun kunne se i dem, for der var intet i det! Hun var kun glad for, at hun var den som hun var, selvom hun var kastet ud af fællesskabet, men end ikke det, var jo noget som han havde direkte behov for at vide!
Det kunne godt være, at Anyalina dansede lige efter hans pibe, og i øjeblikket, vidste hun jo godt, hvor dumt det kunne være! Næverne knyttede hun ganske fast, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn! Han pissede hende jo af, og det gik jo ligesom han ville have det, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var en tanke som behagede hende på nogen måde overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun fnøs ganske kortfattet. ”Vågn op! Hvis vi kun var ’sølle’ mennesker, så se da på hvad vi har præsteret! Jeg ved godt nok ikke hvor lang tid du har sovet, eller hvad du har, men det er på tide at du slår øjnene op, og ser hvilket prægtigt væsen vi er blevet!” hvislede hun med en stolthed i minen. Det kunne godt være, at Malisha havde kastet hende ud og alt mulig, men af den grund, så var hun stadig stolt af sin slags og stolt af sit folk, og det samfund som var på vej op på benene på grund af hende, og Konstantin, selvom man heller ikke så ham mere, men det var vel også noget som hun kunne være fuldstændig ligeglad med?
Anyalina blev stående, som hun så at manden blev fastlåst, hvor hun fik øje på det i hans blik; Panik! Smilet bredte sig på hendes læber, som hun havde fundet ud af et af hans svage punkter – han kunne ikke klare at forblive fastlåst! Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste. Med kast med hånden og håndleddet, så greb flere rødder ud efter ham, kun for at holde ham fuldkommen fast, for han skulle bestemt heller ikke have muligheden for at slippe fra hende! ”Du kan ikke lide at stå fastlåst..” Ordene var mere en mumlen for hende selv, nu hvor han stod der og råbte og skreg, vred og rev i dem, for at komme fri, og det så ud til at det faktisk kunne holde? Ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste! Kniven satte sig direkte i hans skulder.. Ikke ligefrem det som hun havde sigtet efter, men det var trods alt bedre end ingenting! ”Jeg skal nok være den som ender dit liv.. elendige blodsuger…!” hvislede hun. Hun knyttede næven som stod hun med et sværd i sine næver og ganske vidst.. pludselig var det der.. Og som han stod og vred sig, så gik hun mod ham. Kun for at hæve sværdet på vejen, og da hun kom tæt nok på.. svang hun det.. direkte mod hans hals, for at skille hans hoved fra hans krop. Hun behøvede ikke magi, og det var noget som hun ville bevise for ham!