Post by Deleted on May 13, 2012 10:27:17 GMT 1
At give udtryk for en venlighed, var noget som bare lå ganske normalt til Lilya, selvom det nok ikke hjalp hende i denne stund. Hvor længe han havde været her, og hvordan det hele var sket, vidste hun ikke, og ej var det en tanke som hun ønskede at tænke på i denne stund, for hun vidste vel godt, at det slet ikke var noget som hun fik det mindste ud af i den anden ende? Hun vendte blikket direkte mod ham, som han var endt med at tage fat omkring hende, hvilket var noget som virkelig efterlod hende med den paniske fornemmelse, for hun brød sig slet ikke om de koldblodige væsner! Hun havde været slave ved en stort set hele sit voksne liv, og ingen havde søgt efter hende.. hun var ikke elsket, og hun ville ikke blive savnet, hvilket næsten var noget af det værste af det hele, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Tanken var virkelig noget som efterlod hende med en forfærdelig smag i munden og hun kunne virkelig ikke have med det at gøre! Hans ord hjalp hende i den grad heller ikke! Måske at det var noget som gjorde hende en anelse naiv, men der var jo ikke rigtigt nogen som havde været der til at hjælpe hende, og det var noget som virkelig, virkelig måtte frustrere hende på alle måder endda! Hun vendte blikket sigende mod ham endnu en gang, som hun var endt i hans favn. Hænderne støttede af mod hans kæbe, også for at forhindre ham i at bide hende. Hun havde intet andet forsvar end sine hænder, og end ikke dem kunne hun bruge optimalt! Lænkerne forhindrede hende i at bruge magi, og det var bestemt heller ikke noget som hjalp hende selv! ”F-forsøg.. forsøg..” nærmest tryglede hun, som hun lå der skælvende i hans favn. Hun ønskede virkelig ikke at dø!
At han var påvirket af tåren, efterlod hende nu alligevel stadig med troen på at der måtte være noget godt i ham. At han faktisk ønskede hende en skånsom død, var mere godhjertet end det som hun havde været udsat for, også selvom hun slet ikke følte at hun var rede til at miste livet bare sådan! Hun hulkede svagt, også selvom det allerede var gået op for hende, at det var som at tale til døve øre, for det ville ikke hjælpe hende. Som han rev i hendes kæder, så forsøgte hun virkelig at holde hænderne mod hans kæbe, for hun ville virkelig ikke have det! ”Jeg vil ikke dø.. please lad mig gå.. Jeg vil ikke dø..” hviskede hun med en hastig stemme. Kroppen begyndte at ryste, som han endnu en gang søgte helt tæt på hende, hvor hun kraftigt gispede, som han faktisk bed sig fast til hende. Blikket gled direkte op mod det mørke loft over hende, også selvom hun intet kunne se.. det hele var mørkt allerede.. et sted ironisk, selvom tanken i den grad også var forbandet skræmmende for hende! Hænderne prøvede hun virkelig at rive til sig, selvom hans greb omkring kæderne var for stærk og selv for hende, så var det fuldkommen nytteløst, at vride sig! At han søgte ind i hendes hoved.. fjernede smerten og det hele, var noget som gjorde hende bare en anelse mere rolig, men ikke meget! Hjertet slog som ti vilde heste mod hendes bryst, som han fortsatte med at tage af hendes blod. Lyset som dukkede op for øjnene af hende, var noget som faktisk gjorde hende.. rolig. Hun savnede virkelig lyset! En tåre trillede stille ned af hendes kind, som hun genkendte manden som rakte hende hånden. Først der endte hendes øjne fuldkommen blanke.. Læberne skilte hun let. ”N-Nick..” hviskede hun dæmpet, som hun forsøgte at hæve hånden, nærmest som hun forsøgte at tage om hans, da han ville føre hende videre. Det hele svimlede for hende, som det hele endte med at blive mørkt, da hun gled fuldkommen ud af bevidsthed. Hjertet endte med at stoppe, da han jo ikke holdt op med at tage af hendes blod. Hun var død.
//Out
At han var påvirket af tåren, efterlod hende nu alligevel stadig med troen på at der måtte være noget godt i ham. At han faktisk ønskede hende en skånsom død, var mere godhjertet end det som hun havde været udsat for, også selvom hun slet ikke følte at hun var rede til at miste livet bare sådan! Hun hulkede svagt, også selvom det allerede var gået op for hende, at det var som at tale til døve øre, for det ville ikke hjælpe hende. Som han rev i hendes kæder, så forsøgte hun virkelig at holde hænderne mod hans kæbe, for hun ville virkelig ikke have det! ”Jeg vil ikke dø.. please lad mig gå.. Jeg vil ikke dø..” hviskede hun med en hastig stemme. Kroppen begyndte at ryste, som han endnu en gang søgte helt tæt på hende, hvor hun kraftigt gispede, som han faktisk bed sig fast til hende. Blikket gled direkte op mod det mørke loft over hende, også selvom hun intet kunne se.. det hele var mørkt allerede.. et sted ironisk, selvom tanken i den grad også var forbandet skræmmende for hende! Hænderne prøvede hun virkelig at rive til sig, selvom hans greb omkring kæderne var for stærk og selv for hende, så var det fuldkommen nytteløst, at vride sig! At han søgte ind i hendes hoved.. fjernede smerten og det hele, var noget som gjorde hende bare en anelse mere rolig, men ikke meget! Hjertet slog som ti vilde heste mod hendes bryst, som han fortsatte med at tage af hendes blod. Lyset som dukkede op for øjnene af hende, var noget som faktisk gjorde hende.. rolig. Hun savnede virkelig lyset! En tåre trillede stille ned af hendes kind, som hun genkendte manden som rakte hende hånden. Først der endte hendes øjne fuldkommen blanke.. Læberne skilte hun let. ”N-Nick..” hviskede hun dæmpet, som hun forsøgte at hæve hånden, nærmest som hun forsøgte at tage om hans, da han ville føre hende videre. Det hele svimlede for hende, som det hele endte med at blive mørkt, da hun gled fuldkommen ud af bevidsthed. Hjertet endte med at stoppe, da han jo ikke holdt op med at tage af hendes blod. Hun var død.
//Out
