Post by Deleted on Jun 29, 2012 12:10:07 GMT 1
Aerandir vidste godt at Meadow ikke havde det nemt, nu hvor der havde været to til at tage sig af arbejdet, og nu var sagen jo straks en anden. Han havde sørget for at hun havde haft arbejde, at hun havde haft noget som skulle hjælpe hende til at få det hele til at løbe lidt rundt, for det var tydeligt, at hun havde haft brug for det. Roligt måtte et stille smil passere hans læber ved hendes ord. ”Diamaqima-familien har været meget i søgelyset nu om dage.. Man hører mange snakke om dem, og hvis hun minder bare lidt om sin far, så e jeg sikker på at hun nok skal klare det frygtelig godt,” endte han sigende, for det var sager som han var fuldkommen sikker på! At hun måtte genfortælle hvad hun kunne huske, var ikke noget som han sagde noget som helst til, for i hans øjne, så var han kun glad for at hun gav ham muligheden for bare at følge lidt med i hvad der skete derude, og det var noget som han virkelig var utrolig taknemmelig for, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om i den anden ende! At hun åbnede vinduet, fik ham kun til at smile, for så kunne han få fat i den gode luft på en rigtig måde! Han sendte hende et taknemmeligt smil. Lige nu nød han bare af tingene som de var og uden at han kunne gøre noget ved det som sådan, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Tak Meadow,” endte han ganske sigende og med en tydelig taknemmelig mine, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn i den anden ende.
Alene tanken om at Lynn havde anklaget ham for at være far, var noget som et sted kom direkte bag på ham, for han havde jo været her frygtelig, frygtelig længe efterhånden! Han kunne slet ikke huske hvor længe det faktisk havde været! Det var en tanke som direkte.. gjorde ham deprimeret som intet andet overhovedet, men det var jo ikke ligefrem noget som hjalp ham på nogen måde, for han ønskede da at vide hvorfor hun havde fremstillet ham som barnets far! Det var noget som selvfølgelig ikke gav nogen mening for ham overhovedet! ”Det vil jeg værdsætte,” endte han sigende, som han roligt, som han så til at hun rejste sig. Tungen strøg han let over læberne, også selvom det hurtigt fangede hans opmærksomhed at hun bare.. gik..? Han vendte blikket direkte mod hende, som hun bare forlod ham og søgte ud. ”Jamen… Meadow? MEADOW!” endte han direkte efter hende, selvom det var tydeligt at hun slet ikke hørte ham. Hovedet slog han let ned i sengen. Det første Lynn skulle se, var ham.. uden en trævl på kroppen eller bare skjult? Herligt! Han sukkede dæmpet og tungt, idet han vendte blikket mod vinduet endnu en gang, hvor han blev liggende og bare ventede og lyttede til de syngende fugle. Selvfølgelig var det rart, men det var ikke ligefrem denne måde han ønskede at se Lynn på!
//Out
Alene tanken om at Lynn havde anklaget ham for at være far, var noget som et sted kom direkte bag på ham, for han havde jo været her frygtelig, frygtelig længe efterhånden! Han kunne slet ikke huske hvor længe det faktisk havde været! Det var en tanke som direkte.. gjorde ham deprimeret som intet andet overhovedet, men det var jo ikke ligefrem noget som hjalp ham på nogen måde, for han ønskede da at vide hvorfor hun havde fremstillet ham som barnets far! Det var noget som selvfølgelig ikke gav nogen mening for ham overhovedet! ”Det vil jeg værdsætte,” endte han sigende, som han roligt, som han så til at hun rejste sig. Tungen strøg han let over læberne, også selvom det hurtigt fangede hans opmærksomhed at hun bare.. gik..? Han vendte blikket direkte mod hende, som hun bare forlod ham og søgte ud. ”Jamen… Meadow? MEADOW!” endte han direkte efter hende, selvom det var tydeligt at hun slet ikke hørte ham. Hovedet slog han let ned i sengen. Det første Lynn skulle se, var ham.. uden en trævl på kroppen eller bare skjult? Herligt! Han sukkede dæmpet og tungt, idet han vendte blikket mod vinduet endnu en gang, hvor han blev liggende og bare ventede og lyttede til de syngende fugle. Selvfølgelig var det rart, men det var ikke ligefrem denne måde han ønskede at se Lynn på!
//Out
