Nearly the end..

[Deleted]

Dette var bestemt ikke hvad hun havde regnet med, da hun havde sagt ja til at gifte sig med ham, også selvom hun slet ikke regnede med at nogensinde ville trække den så langt som et reelt bryllup. Hun nikkede stille, og tog fat om dynen kun for at skumme den tilbage. Han lå fuldkommen blottet, mest fordi det var for besværligt for hende at tage tøj af og på ham i løbet af dagen når han nu gjorde sit. ”Så lader vi dig bare få lidt luft,” endte hun stille. De grønne øjne forblev hvilende i hans blik, for det var faktisk.. grænseoverskridende at være så tæt på en mand, om han var hendes forlovede eller ej, hun havde aldrig skænket den slags meget en tanke.. ikke siden hun havde forladt Dvasias vel og mærke. Castiel var virkelig et større mysterium end som så. Da hun havde taget ham ind som lærling, havde hun været sikker på at hun ville kunne tackle og læse ham, fordi hun som en af de få procianere kendte til livet og folkene hvor han kom fra. Hun havde ligesom ham været en slave, måske ikke på samme måde, men hun havde været bundet og tvungen. Alligevel så havde han været den mest forvirrende, og det irriterede hende grænseløst! Hun så på ham og himlede med øjnene. Nu formåede han faktisk at gøre hende direkte irriteret. Han burde slet ikke respektere en mand som havde forhindret ham i at elske selv. ”Manden er væk nu. Han fortalte mig intet, og du skylder både dig selv og mig en forklaring,” endte hun lidt sigende. Avisen lagde hun i sit skød. Det frustrerede hende at ingen fortalte hende de mindste! Kluden lagde hun permanent på hans pande så han kunne køles en smule ned. Hun vidste godt at hun var stædig, men hvordan kunne hun være andet, når hun hver dag måtte sloges med de hånende ord, fordi hun ikke var en såkaldt 'rigtig' kvinde. ”Op til flere gange,” hun trak på skuldrene, det betød ikke meget for hende, de kunne sige hvad de ønskede, hun ville vare have sine svar. Alligevel endte hun med at blive fuldkommen tavs. Farven forlod hendes kinder ud af vinduet for lange sekunder, inden hun direkte brød ud i latter. ”Du bliver kuk i hovedet af at ligge herinde,” påpegede hun og rystede på hovedet, også selvom det stak underligt. Hun vidste ikke helt hvordan hun havde det med Castiel, men hun hadede tanken om at han op til flere gange havde givet hende en sitrende fornemmelse ved en kommentar eller en handling. Hun tav og lod langsomt smile falme. Hendes tanker var endt på ganske andre steder. ”Jeg forsikre sig, Aerandir. Castiel er frygtelig glad for kvinder, men mindre fan af følelser. Desuden.. havde det forhold sig sådan så ville han have sagt det. Han er dårlig til at holde kæft,” tilføjede hun lidt sigende. Jo selv i hendes hoved så lød det ret fornuftigt. Han kunne umuligt være forelsket i hende, sådan var det nu engang.

[Deleted]

Der var ingen kærlige følelser mellem Aerandir og Meadow, men af den grund, så holdt han alligevel frygtelig meget af hende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han nikkede stille til hende, som han lod hende fjerne dynen, også selvom han lå der i det rene ingenting. At han jo så alligevel havde formået at væde sengen til, var ikke noget som han vidste, for han kunne virkelig ikke mærke, når det faktisk skete, så han blev egentlig bare liggende. Han trak vejret dybt. At køle lidt ned, var en tanke som han faktisk godt kunne lide, for det blev faktisk vanvittig varmt under en dyne bare sådan uden videre, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i det store og hele, på alle tænkelige måder. ”Det.. det lyder godt..” endte han dæmpet, for han mente det faktisk. Det gjorde utrolig godt med luft i den anden ende, for der fandtes ikke noget bedre – end skoven om ikke andet!
Tanken om at Castiel ikke havde fortalt hende noget, var egentlig ikke noget som kom meget bag på Aerandir, for alt andet havde helt klart forundret ham! Det kunne godt være, at manden var en af slagsen som var frygtelig glad for at høre sin egen stemme, men ikke desto mindre, så var det ikke en tanke som han gjorde sig i denne stund. Han vendte blikket ganske sigende mod hende endnu en gang. ”Han er måske glad for at høre sin egen stemme, men end ikke den mest selvsikre mand, åbner sig som en bog,” påpegede han ganske sigende, som han ellers blev liggende med kluden på sin pande. Han lagde hovedet godt ned i puden. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at han havde noget andet valg, men det var nu heller ikke noget som han kunne gøre noget ved af den grund. Tungen strøg han let over sine læber, som han kunne høre hende bryde direkte ud i latter, for.. det var tydeligt for ham at hun slet ikke stolede på hans ord. Et sted så var det ikke en tanke som forundrede ham, men alligevel, så irriterede det ham lidt! ”Man siger at kvinder er indviklede og mænd er mere.. logiske anlagt, og der er desværre noget om snakken, Meadow.. Du kan ikke se det.. og han siger det ikke, kun fordi at han ved, at det aldrig bliver til noget.. ikke hvis det er sådan du ser på ham,” endte han sigende og med et hævet bryn. Ville han, så havde han vendt sig i sengen, men han kunne ikke gøre noget som helst. Han var virkelig… fanget i sin egen krop, og det var noget som virkelig irriterede ham! ”Han elsker dig, min kære.. Det er en skam, at du slet ikke kan se det,” endte han med en ganske sigende mine, som han roligt vendte blikket mod vinduet. Han kunne endnu høre fuglene.. Han ville virkelig gøre alt, for bare at få lov til at se dem, også fordi at det ikke var noget som han havde fået lov til at se igennem et.. ja, hvad var det nu? Et års tid?

[Deleted]

Det at Aerandir lå absolut blottet, var efterhånden ikke noget hun reagerede på, ej heller selvom hun faktisk havde fundet det meget grænseoverskridende de første mange gange. Hun var slet ikke vant til den form for.. intimitet, selvom der jo ikke rigtigt var nogen fysisk kontakt mellem dem, hun så slet ikke Aerandir på den måde, på trods af at hun bar hans ring på sin finger.
Blikket gled roligt ned over hans krop, mest fordi en ubehagelig lugt var begyndt at brede sig. Hun følte det velkendte hjerteslag af ubehag. Hun vill ikke vise det, men hun hadede at skifte ham, men hun ville heller ikke gøre det være for ham, så derfor sank hun blot en klump i halsen og sendte ham et lidt undskyldende smil. ”Det ser ud til at vi får brug for et nyt lagen,” mumlede hun stilfærdigt. Sandheden var at hun ikke havde nået at vaske de andre endnu, og han kunne ikke ligge uden, så ville sengen blive meget ubehagelig med tiden.
Tanken om Castiel plagede hende stadig. Aerandir måtte virkelig være blevet kuldret af den forurenede luft i forhold til den som var udenfor. Hun vidste at Castiel ville have nævnt det på et tidspunkt, enten i en kæk kommentar, eller bare.. et eller andet, desuden havde han kun vist fysisk interesse i hende. Meadow trak svagt på skuldrene, og rejste sig, kun for at bakse lagenet stille af under ham.
Det var tungt at vende og dreje ham, så der var hun kun glad for at hun i det mindste havde en styrke som de færreste kvinder havde.Hun ønskede slet ikke at være irriterende, men det var virkelig svært at tro på! Hun vendte ham tilbage på den rigtige side, så hun til sidst kunne hive det sidste stykke af lagnet væk, hvilket resulterede i at hun mistede balancen. ”Jeg ved efterhånden ikke hvordan jeg ser ham, Aerandir, jeg ved bare at han ikke kan føle for mig på den måde, havde du sagt at han var fysisk interesseret ville jeg ikke have tøvet med at give dig ret, men han.. føler ikke på den måde,” gentog hun atter, som forsøgte hun mere at overbevise sig selv.
Hun vendte sig mod en klud der lå ved siden af spanden med vand og dyppede den, kun så hun kunne vaske hans ædlere dele. ”Er jeg den eneste der ser ironien i, at min forlovede sidder og fortæller mig, hvilke mænd der elsker mig?” spurgte hun og endte alligevel med at sende ham et lille smil mens hun fik ham vasket. Løgn var det trods alt ikke!

[Deleted]

Aerandir mærkede sig udmærket godt af lugten, da hun fjernede dynen fra ham, hvilket fik ham til at lukke øjnene. Det kunne godt være, at det ikke var nær så grænseoverskridende som det havde været før i tiden, men han synes bestemt ikke at det var særlig sjovt endnu! Han hadede virkelig at blive skiftet, for han følte sig bestemt ikke som et voksent individ, og den tanke i sig selv, var slem nok som den måtte være i forvejen, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han sukkede dæmpet og nikkede mod hende. ”Undskyld..” endte han ganske dæmpet, for det var jo trods alt ikke engang en løgn i det store og hele, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Desuden så vidste han jo godt at hun hadede det lige så meget som det han selv gjorde, for måske hun forsøgte ikke at ende med at vise ham det, så kunne han mærke det i hendes berøringer, hendes tonefald, for ikke at glemme, at han helt klart også kunne se det i hendes ansigt, så det var ikke noget som han kunne gøre noget ved ellers, men det var nu bare sådan at det endelig måtte ære i den anden ende, det var helt sikkert.
At Castiel var en mand som måtte præge hendes tanker temmelig meget, var noget som Aerandir næsten kunne gætte sig til, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han trak vejret dybt – det var en af de ting under skulderhøjde, som han endnu havde kontrol over, og det var noget som han var glad for. Han bed sig let i tungen, som hun begyndte at ligge og vende og dreje ham, for at lægge ham ordentligt, så hun kunne få lagen på, og samtidig få det andet af, for det var bestemt ikke noget som gjorde ham det mindste i den anden ende. At manden ikke havde nævnt noget for hende, forundrede ham nu ikke, for hvis der var noget som han havde fundet ud af omkring den mand for længe siden, så var det lige netop det faktum, at han ikke var den mest åbne slags, men det var nu og da ganske underordnet af den grund, det var helt sikkert. Han strøg tungen let over sine læber. ”Han er ikke så svær at tyde som det du udgiver ham for at være, Meadow..” endte han roligt, som han igen blev lagt på plads i sengen, så han kunne vende sig mod hende. Han kunne virkelig godt bruge at ligge på en lidt anden måde! ”En kæk mand, som ved hvad han vil have, hvis han står overfor det.. Har det nogensinde faldet dig ind, at han ikke ønsker at plapre med det, ganske enkelt.. fordi at det er det syn som du har på ham? Han er en dvasianer af hjerte og sind, men du dømmer ham for det..” Selv havde han aldrig nogensinde regnet med at han skulle tage den mand i forsvar, men han selv elskede jo trods alt heller ikke Meadow mere end det som man kunne elske og holde af en veninde, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, og videre end det ville det heller ikke blive. Han trak svagt på smilebåndet, som han vendte blikket mod vinduet. ”Du vil hurtigt blive forbavset over, hvor meget man får tænkt tingene igennem når man ligger her..” endte han ganske sigende. Han ønskede hende jo bare det bedste, og selvfølgelig var det noget som han ønskede at give hende!

[Deleted]

For Meadow havde det været frygtelig grænseoverskridende, men hun havde efterhånden vænnet sig til det, for hun havde jo gjort det mere end en gang! Dog så var det stadig ikke noget hun brød sig om, men hun nægtede at vise det, mest fordi hun godt vidste hvor pinligt Aerandir fandt det. Hun rystede på hovedet. ”Du skal ikke undskylde Aerandir, når man skal så skal man,” påpegede hun med et lidt prøvende smil, selvom hun virkelig ikke brød sig om det. Hun sukkede tungt. ”Jeg er altså bange for at jeg ikke ikke har nået at vaske lagnerne,” erkendte hun lidt undskyldende. Løgn var det jo ikke, der havde været så meget at lave, at sidste hun havde skænket en tanke, var at vaske tøj hun rendte også rundt i sin sidste rene kjole, og efter at have arbejdet så var den heller ikke synderlig ren mere. Hun vaskede ham grundigt også selvom hun helt af sig selv, sørgede for ikke at komme i kontakt med de ædle dele, man kunne vel roligt sige at hun gik rundt med nogle skjulte problemer?
Castiel havde måske ikke været den mest åbne, men tilgengæld en af de mest selvsikre, og han havde været en ren pest og plage gennem de førte gange uger, men hun var jo faktisk blevet ret glad for hans selskab, særlig.. måden han kunne få hende til at føle på.. også når han gramsede irriterende. Det var dog ikke noget hun selv ønskede at være ved. Hun havde aldrig forstået sig på den slags, hvilket også var grunden til at hun havde valgt at forlove sig af rent forretningsmæssige grunde, frem for af kærlighed, for det var der intet af mellem hende og Aerandir, og det vidste hun jo godt. ”Måske ikke for dig, men jeg forstår mig ikke på ham,” erkendte hun kortfattet og trak ligegyldigt på skuldrene. Hun forsøgte at forgive at være fuldkommen ligeglad, særlig hvor hun vidste hvad han havde gjort ved hendes forlovede, men hun kunne ikke få ham ud af hovedet, hvilket faktisk var utrolig irriterende! Hans ord fik hende til at stivne. Der var en grund til at hun var taget til Procias så snart hun havde haft muligheden. Hun følte et stik i ryggen, som hun rent mentalt følte ved tanken. De færreste kendte noget til hendes fortid i Dvasias, for hun ville ikke plapre om den i frygt for, for megen medlidenhed. ”Jeg.. dømmer ham måske, Aerandir men det er svært at lade være. Manden er nemlig dvasianer af hjerte og sind, han høre slet ikke til her i Procias, desuden er hans holdning og indstilling til mere eller mindre alt, fuldkommen uacceptabelt, se bare hvad han gjorde ved dig. Hvordan skulle jeg ikke kunne dømme en sådan mand?” spurgte hun direkte, måske endda en anelse strengt. I virkeligheden lå problemet vel i af sin egen usikkerhed i nærheden af dem, selvom hun ikke ønskede at vise det?

[Deleted]

Aerandir var udmærket godt kendt med at Meadow virkelig måtte hade det, at han gjorde fra sig i sengen, men han kunne virkelig ikke gøre for det! Han kunne mærke det på hende, han kunne se det i hendes blik, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for ham på nogen som helst måde overhovedet. Han bed sig svagt i læben. Det var jo trods alt kun hovedet som han kunne bevæge, da han havde mistet al bevægelse fra halsen og ned, og det var noget som virkelig kunne frustrere ham og noget så frygtelig voldsomt! Han vendte blikket stille mod hende, som han let rystede på hovedet endnu en gang. ”Du behøver ikke skjule det for mig, Meadow.. Jeg ved at du virkelig ikke kan fordrage det,” endte han direkte denne gang, for han var træt af at skulle holde mund, når han vidste det! Han betragtede hende med en ganske sigende mine, som han let lod hovedet søge på sned, som han lagde sig godt til i sengen endnu en gang. At hun ikke havde fået vasket lagnerne, sagde han nu heller ikke noget til, for han vidste at hun havde haft forbandet travlt, men det var nu bare sådan at det var det eneste som måtte være i den anden ende. Han nikkede blot. ”Så.. så bare lad mig ligge uden.. Det går nok,” endte han med en dæmpet stemme, også fordi at det slet ikke var noget som han sagde ellers. Men han ønskede jo trods alt heller ikke at være en byrde for hende! Mere end det som han var i forvejen!
Hvordan det havde været for Meadow og Castiel før han var endt med at blive en del af billedet, var faktisk noget som Aerandir var ganske ligeglad med, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være. Han vendte blikket direkte mod hende endnu en gang. Hun holdt af manden, ellers ville hun heller ikke reagere sådan på det hele, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han blinkede ganske let med øjnene, hvor han endte med at himle med dem. ”Du holder af ham.. Kan du ikke bare indrømme det..?” endte han ganske sigende, som han roligt vendte blikket mod hende endnu en gang. Han blev dog liggende – det var ikke ligefrem fordi at han havde noget andet alternativ. Det var dog ikke fordi at han ønskede at dømme hende eller noget som helst, for det var da noget af det sidste som han ville! Også fordi at… han jo ikke ønskede at gøre hende vred eller ked af det, for han holdt jo faktisk af hende! Han vendte blikket mod hende, også selvom han ikke rigtigt gjorde andet end det. Han lod tungen stryge let over hans læber. ”Jeg kender årsagen til at han handlede som han gjorde, min kære.. og af den grund, så kan jeg ikke dømme ham for noget som helst.. ikke engang for at være en dvasianer, for det er han… som jeg er en procianer, men.. ved du hvad? Jeg må tage konsekvenserne af mine valg.. og derfor ligger jeg her.. Jeg beder dig om ikke at dømme ham..” endte han dæmpet og med en ganske kortfattet mine. Det frustrerede ham, at hun var så.. blind!

[Deleted]

Meadow forsøgte virkelig ikke at vise et for stort ubehag ved at skulle skifte ham, men det var ikke let for hende, og Aerandir var desværre en ekstremt god menneskekender, hvilket hun et sted både beundrede ham for og hadede ham for, han læste hende hurtigere end en åben bog. Hans ord fik hende omgående til at vænne blikket mod ham. Hun sendte ham et lidt undskyldende smil, det havde jo slet ikke være meningen at han skulle opdage det! ”Det er ikke sådan, Aerandir, det er bare.. grænseoverskridende jeg er normalt ikke så intim med en mand, hvis du forstår?” forklarede hun, og det gik først op for hende hvordan det lød efter lange sekunder. ”Altså ikke at der er noget som helst seksuelt i det,” skyndte hun sig at tilføje, for hun var jo slet ikke interesseret i ham på den måde, og hun vidste at det var gengældt. Der havde tydeligt været et slag på hendes stolthed at erkende, at hun faktisk kom for tæt på ham ved sådan en simpel ting. Lagnerne var ikke blevet vasket, hvilket hun virkelig var ked af, for hun ville jo gerne opfylde hans behov selvom han lå der og selvom hun havde forbandet travlt. Meadow nikkede stille en smule ydmyg for hun burde have fået de lagner vasket, smeden var for pokker ikke vigtigere end et menneskeliv. ”Det er jeg virkelig ked af, jeg skal nok sørge for at få det ordnet,” lovede hun lidt sammenbidt. Kluden lagde hun fra sig nu hvor han var blevet ren igen, og lod ham ligge blottet, bare for at få lidt luft. Alting havde været meget anderledes før Castiel var dukket op, det havde været så nemt at afvise enhver mand der kom i nærheden af hende, hun havde altid været kostbar, desuden ville de fleste mænd bare gøre grin med hende, de troede vitterligt ikke på at hun var en kvinde, og de der gjorde så det som en rettighed til at gramse på hende og det irriterede hende. Aerandir var virkelig for god! Hun så væk, mest forid hun ikke var i stand til at se ham i øjnene og modsige ham. ”Jeg ved ikke om jeg holder af ham. Vores forhold er professionelt, men selvfølgelig er jeg ikke ligeglad,” fortsatte hun og blev ved med at snakke uden om det han egentlig spurgte hende om. Meadow måtte erkende at hun generelt ikke var god til dvasianere, hun bebrejdede dem og hun væmmedes ved tankerne om dem, desuden var der mange ting hun direkte misundte hos Castiel, og det var aldrig noget hun ville komme til at indrømme. ”Uanset hvad grunden end har været, Aerandir, så har hans handlingerne været upassende, uretfærdige og ulovlige,” indskød hun hurtigt med en lidt sigende mine. Hun sukkede lidt opgivende, det lod ikke til at han ville slippe sine kløer om hende. ”Det er svært ikke at gøre,” mumlede hun bare afvisende. Der var ingen grund til at blive ved med at snakke om det!

[Deleted]

Aerandir vidste at han kun var en byrde for Meadow, og at hun slet ikke brød sig om at skulle skifte ham. Desuden følte han det direkte flovt og ydmygende at ligge der, men hvad andet valg havde han egentlig? Tanken var noget som gjorde ondt, men.. gnisten til at fortsætte, var noget som kun forsvandt mere og mere for hver dag som måtte gå, også selvom det bestemt ikke var noget som han var meget for at skulle erkende overfor nogen, men hvad andet kunne han gøre ved det? Han lyttede, også selvom han kun nikkede. ”Undskyld..” endte han dæmpet. Det i sig selv, var normalt ikke et ord som han brugte så ofte, men lige nu brugte han det jo næsten som det eneste. Han følte sig virkelig.. deprimeret. Han rystede bare på hovedet. Han vidste at smeden var hele hendes liv, og at hun havde meget at se til nu hvor Castiel heller ikke var der mere. ”Det er lige meget, Meadow.. Bare lad mig ligge uden,” bad han stille. Det var virkelig ydmygende nok som det måtte være i forvejen, og han brød sig bestemt heller ikke om det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket i den anden ende.
Det kunne godt være, at mænd havde problemer med at aflæse kvinder, men det var tydeligt at det også gjaldt den anden vej! Han vendte blikket mod hende endnu en gang, som han fik lov til at ligge i ingenting og bare.. nyde lidt af den friske luft. Det blev faktisk pænt lummert når han kun havde en dyne at ligge under og sjældent blev tilset, for det gjorde ham faktisk kun dårligere, men det var ikke noget som han ønskede at byde Meadow på, for han vidste at hun gjorde det så godt som omstændighederne nu måtte tillade hende at gøre det. ”Fra hans side, har det været lidt andet end bare.. professionelt, og sådan som du reagere på det, så er jeg sikker på, at du har haft det på helt samme måde,” erkendte han med en ganske sigende mine, for det var noget som han faktisk mente, om det var noget som hun nu ville det eller ikke. Han blinkede let med øjnene. ”Jeg vil ikke melde ham for det som han gjorde Meadow,” fastholdt han med en ganske sigende og ganske stilfærdig mine, for det var jo ikke nogen tvivl om det i den anden ende. Tungen strøg han let over læberne, som han vendte blikket mod vinduet. Han ville virkelig give absolut alt for at komme ud igen! Se solen, se træerne, for.. han kunne jo intet se der, selvom.. nu regnede han jo heller ikke ligefrem med det. ”Ville du være sød at læse avisen op for mig..?” tilføjede han dæmpet og tydeligt også håbefuldt.

[Deleted]

Meadow forsøgte virkelig at lade som ingenting, men endnu engang havde Aerandir formået at se igennem det. Hun ønskede ikke at gøre ham mere ubehagelig til mode end han allerede var. ”Du.. skal ikke undskylde,” endte hun stille, hvis der var nogle der skulle undskylde så var det hende. Hun valgte at sætte sin smed foran et levende væsen, hun havde aldrig været god til at holde af og i særdeleshed ikke at vise det. Uanset hvordan man vendte og drejede den, så havde smeden altid været det eneste hun havde haft, det var det hun var anerkendt for, og det ønskede hun at blive ved med at være, derfor kunne hun ikke lade arbejdet ligge. Alligevel så burde hun have fået vasket bare et lagen eller to, nu var det jo et problem hvis han skulle igen, og det så gik ud over sengen, det kunne de ikke bare tage af. Tanken skød hun lidt fra sig, hun sagde end ikke noget for hun var jo faktisk flov over at hun ikke kunne tage sig ordnetligt af ham.
Hun lod ham ligge blottet så han kunne få liv luft til hovedet også. Blikket hvilede mod hænderne som hun tog sig selv i at fumle lidt med, det lignede hende jo slet ikke at vise den form for usikkerhed! Problemet var jo at han nok havde ret. Hun holdt af Castiel også selvom hun hadede tanken om det! ”Jeg er ikke god til den slags, Aerandir, så for alles skyld vælger jeg at holde det professionelt,” endte hun også for at bide ham lidt af. Hun trak lidt ligegyldigt på skuldrene, hun fik det altid til at lyde ligegyldigt, selvom det betød så meget for hende. Meadow så direkte chokeret på ham. Han ville ikke melde ham og yde sig selv retfærdighed? ”Det er meget varmhjertet af dig, Aerandir, men han fortjener en straf for sine gerninger,” påpegede hun lidt spidst. Hvis han sad i Procias kælder var det jo også en måde hvorpå hun vidste hvor hun havde ham. ”Åh ja,” hun kom i tanke om avisen som hun havde lagt ved siden af sig. Hun åbnede dem.. ”Lad mig se.. Nyheder fra Procias, Procias har fået ny dronning.. Camryn Darcy er tilbage,” hun nikkede lidt sigende for sig selv, hun havde ikke fået læst nyhederne endnu. ”Sig til hvis noget falder dig i ører,” bad hun roligt og lod blikket glide ned over overskrifterne. Hun havde allerede set artiklen med Lynn, men hun ville tage en ting af gangen, så den gemte hun lidt endnu, også for ikke at fylde ham med for meget af gangen, der skete jo ekstremt meget når man lå i den samme seng i et helt år!

[Deleted]

Aerandir vidste godt at han var røget i anden række efter hendes smed, men kunne han overhovedet klandre hende for det? For det gjorde han virkelig ikke. Han var efterhånden ved at blive temmelig opgivende i henhold til det hele, for han var frustreret af at ligge der, men ikke i stand til at gøre noget som helst ved det, og tanken var jo noget som gjorde det hele værre for hans vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Han sukkede dæmpet indvendig. Han vidste at hun hadede at være ham så tæt, også fordi at der ikke var nogen som helst former for kærlige følelser mellem dem, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han rystede på hovedet af hende endnu en gang. ”Det er okay..” endte han dæmpet. Måske en lille løgn set fra hans side af, men det var nu heller ikke noget som han ligefrem kunne gøre noget med i den anden ende. At hun virkelig tog så stor en afstand til sine følelser, var noget som han næsten blev ked af, for det var slet ikke noget som han faktisk havde regnet med. Han betragtede hende med en ganske rolig og ganske sigende mine. ”Det er ellers en skam at du tager den afstand fra det og lægger det hele på kold is, Meadow. Du ved ikke hvor lettende det kan være at erkende hvad man selv føler for andre,” endte han roligt. Måske at han ikke havde været helt så ærlig overfor Lynn, men han havde været ærlig overfor sig selv, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man nu ville det eller ikke, men.. nu var det vel næsten for sent? Han regnede bestemt ikke med at han ville komme op igen herfra, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han ønskede egentlig bare at få lov til at ligge lidt, for han brød sig bestemt ikke om at hun skulle føle det ubehag. Desuden ville han bare gerne.. ses lidt? Selvom han vidste at det var meget at kræve af hende i den nuværende situation. ”Måske.. Men jeg vil ikke melde ham for det som skete,” endte han en kende stædigt. Det var måske hendes holdning, men han forstod så til gengæld hvorfor manden havde gjort det, og lige præcist derfor, kunne han ikke få sig selv til at gøre det! At hun tog avisen frem igen og begyndte at fortælle lidt om hvad der stod i den, så spidsede han tydeligt sine øre! Han blinkede let med øjnene. ”Jeg vil gerne høre det hele,” endte han dæmpet, som han igen så på hende. Det var vel ikke meget at.. forlange? ”Eller.. bare.. giv mig dem som du tror vil interessere mig.. Jeg ved ikke hvad der sker derude..” endte han dæmpet. Han ville jo slet ikke presse på hende!

[Deleted]

Aerandir og hende havde aldrig været romantisk involveret. Hun vidste godt at han var forelsket i Lynn og det var nu heller ikke noget som hun sagde det mindste til, eftersom hun jo heller ikke nærede den form for følelser for ham. Det var noget hun vidste blot var midlertidigt, de ville aldrig blive gift eller noget som helst, men så lang tid hun kunne holde smeden i live så ville det vare, og tanken om at skulle give slip på det sted som hun havde lagt et helt liv i, det kunne hun slet ikke bære. Det efterlod hende dog med en frygtelig dårlig smag i munden, når han trods alt var et levende væsen som krævede pleje og ikke mindst omsorg, men det var bare ikke hendes stærke side at skænke ham! Meadow betragtede ham usikkert. Selvom han sagde at det var fint, så vidste hun jo godt at det ikke forholdte sig sådan. Alligevel endte hun bare med at nikke stilfærdigt mod ham, det havde jo ikke været med vilje! Fuglene sang lige uden for vinduet, det gik op for hende hvor lang tid siden det var, at hun selv havde haft tid og overskud til at gå sig en tur. Selvom hun lod som om at hun ikke lyttede til hans ord, så hørte hun det skam og overvejede dem i høj grad. Et sted så.. ville hun vel godt men vidste bare ikke hvordan det skulle gøres? ”Det har du ret i, jeg har ingen anelse. Jeg ved bare at jeg har klaret mig ganske fint som det står nu,” endte hun lidt spidst. Det plagede hende ganske vidst somme tider at være alene, der var jo en grund til at hun havde nydt Castiels selskab, det var ligeså sjældent hun faktisk blev værdsat for det arbejde hun ydede, de fleste fortrak at gøre grin med hende, fordi hun var en kvinde. ”Det er op til dig,” svarede hun kortfattet også for at smide samtaleemnet væk, hun ville ikke snakke om det, hun var i det store og det hele ikke så snaksalig som hun plejede at være, men hun havde for pokker da ikke tid til noget som helst! Meadow nikkede forstående, når han lå der i sengen så var det svært at følge med i hvad som skete omkring sig. Hun lod blikket glide ned over papirerne. Det var ikke fordi hun var den bedste til at læse, så hun fortrak bare at genfortælle hvad der stod, frem for at skulle til at læse op. ”Jeg fortæller altså bare,” meddelte hun stadig lidt irriteret, mest fordi hun jo vidste at han havde ret. ”Procias' nye dronning vil jeg mene er ret relevant. Silia Diamaqima, men kender hende ikke af person, men navnet siger lidt det hele. Hun er ikke synderligt gammel, men blev alligevel kronet for et par dage siden. Jason og Elanya har begge trukket sig tilbage, og der svirrer rygter om at Elanya skulle have bosat sig i Dvasias, men det er nu mere ligegyldigt. Camryn er tilbage.. jeg kender ikke meget til Darcy familien, Marius kom i ny og næ og skulle have smedet nogle våben, desuden lavede jeg hans og Melodys forlovelsesringe, men jeg ved ikke meget om Camryn.. eller hans anden datter, hvad er det nu hun hedder,” hun tav og blev lidt tænksom, hun plaprede jo sådan set bare, men det var vel bedre end ingenting?

[Deleted]

Aerandir elskede ganske rigtigt ikke Meadow, men af den grund, så kunne han da sagtens holde af hende, for det gjorde han virkelig! Det kunne godt være at trolovelsen havde været et skalkeskjul for ham, men ikke desto mindre, så kunne han faktisk kun sige sig at være en anelse skuffet over at tingene forløb sig som de gjorde, for her lå han, havde desperat brug for andre til at hjælpe sig med alt som skulle gøres i bogstavelig forstand, og han vidste at han var prioriteret sidst, selvom han nu heller ikke kunne klandre hende for det. Svagt bed han sig i læben og rystede så let på hovedet. Det var da virkelig som at snakke til en dør, når han snakkede til hende! At det jo så var fordi at hun slet ikke ønskede at snakke med ham, var noget som han sagtens kunne gætte sig til, så han kunne vel bare vælge at holde mund? ”Det må du jo selv om..” mumlede han ganske stille.
At Meadow gik med til at fortælle ham hvad der stod i avisen, var noget som han helt klart var frygtelig taknemmelig for, selvom hendes irriterende undertone, var noget som faktisk måtte irritere ham, for det var virkelig ikke meget som han bad hende om! Andet end lige at se til ham et par gange om dagen, også fordi at han ikke kunne noget som helst selv, og når man var vant til at være en mand som klarede det hele på egen hånd, og så at gå til det her, var helt klart en tanke som direkte måtte irritere ham som aldrig nogensinde før! Svagt trak han på smilebåndet, som hun fortalte, selvom det var tydeligt at hun kun gennemgik det overordnede som stod i avisen. Et sted en kende irriterende, for han bad hende jo faktisk om at læse op, men af den grund, så ønskede han ikke at gøre ondt værre end det som det måtte være i forvejen, for det var slemt nok som det stod til allerede, og det var noget som han allerede nu var ganske klar over. ”Yasmya..” svarede han enkelt til hendes sidste ord. Jovist var han kendt med den kære familie, ramt af så mange ulykker og så meget uheld. Ved siden af den unge kvinde, så følte han sig jo næsten heldig, selvom han lå der og vidste at det vel kun måtte gå en vej? Han kunne bare ikke rigtigt gøre andet end at vente? Elanya i Dvasias var efterhånden en gammel nyhed, selvom han selvfølgelig ville håbe at hun fandt lykken og bare kunne slå sig ned efterhånden. Han trak vejret tungt og lukkede øjnene. ”Jeg hørte jubel udenfor for et par dage siden.. jeg har funderet over hvad det kunne være, for som jeg vidste, så har det ikke været nogen speciel dag.. som sådan.. Nu fandt jeg da ud af det. Er det alt som står der..? Eller er det andet som jeg burde vide..?” spurgte han stille, og næsten forsigtigt..? Han ønskede faktisk ikke at gøre hende sur, hvis det var noget som han ellers kunne være fri for!

[Deleted]

Meadow havde virkelig ringe samvittighed over at hun ikke var i stand til at tage sig af ham, men hun havde aldrig været vant til at skulle passe på nogle, det var hele grunden til hun aldrig rigtigt havde haft noget socialt, hun brød sig ikke om tætte bånd. De var ganske vidst ikke forelskede, men hun havde jo stadig et ansvar for ham, også selvom dette bestemt ikke var hvad hun havde forventet sig, da hun i første omgang sagde ja og uden Castiel til at hjælpe, så hvilede det hele på hendes skuldre, og smeden var endnu ikke stabil økonomisk. Folk frygtede stadig at landet skulle gå i nedgang, så ingen turde bruge deres penge, hvilket var noget som hun i den grad mærkede sig af, og det var for pokker det eneste hun havde! Meadow nikkede blot stille mod ham, hun ønskede ikke at diskutere det yderligere, hende og Castiel ville aldrig have en chance, for alt hun vidste så havde han nok allerede glemt hende nu, og lå med en eller anden desperat kvinde i sin favn, men hun var da ligeglad!
Blikket gled over overskrifterne. Måske han havde bedt hende om at læse op, men det tog tid som hun ikke havde, også fordi hun jo faktisk ikke var særlig god til at læse i det hele taget, også selvom det var noget som hun ikke rigtigt ville vedkendes. Det kunne tage hende dage at komme igennem en avis, hvilket også var grunden tila t der gik yderligere dage før han fik besked. Hun nikkede roligt. ”Yasmya ja,” gentog hun og printede det ind i sin hukommelse. Hun skulle efter sigende have haft herregården, til søsteren var dukket op. Meadow kendte ikke meget til familien, hun havde før læst noget med at den unge kvinde havde klaret sig igennem en hel del, men hun havde ikke rigtigt taget sig af det. ”Aha. Det var den nye dronnings kroning. De fleste steder lader der til at være tilfredshed med hende også selvom hun knapt er begyndt, det lader til at hun er en kvinde med visioner, hun skulle være i gang med at samle et råd” forklarede hun roligt, og langt mindre irriteret, nu hvor de ikke længere diskuterede ting som plagede hende. Hun kiggede ned over overskrifterne igen, og valgte bevidst at gemme den med Lynn til sidst også fordi det efterlod en knude i maven på hende selv. ”Borgerkrig i Dvasias.. intet nyt,” mumlede hun kommenterende, hun kendte jo Dvasias! ”Jaqia er død og har giftet sin søn bort til en.. Marvalo. Dvasias Hertug er død.. og Ilaria skulle åbenbart have vendt Ilosonic ryggen til fordel for en Jaceluck.. ha den familie er sgu da over det hele,” mumlede hun næsten med et lidt smørret grin, for løgn var det jo ikke! ”Oh her er noget..” endte hun roligt, og lod som om hun ikke havde set det før nu. ”Det lader til at Lynn har født en dødfødt søn. Det er virkelig uinformativt Aerandir, men hun bliver hængt ud for at have fortalt samtlige procianere at barnet var dit.. men det havde vinger,” endte hun yderst stilfærdigt og betragtede ham lidt afventende. Han var jo nødt til at vide det!

[Deleted]

Aerandir tog det ikke så tungt igen at Meadow ikke tog sig af ham, for det var heller ikke en forpligtelse som han ønskede at påtvinge hende, og da specielt ikke når han vidste, at hun havde så meget andet at tage sig til i stedet for. Han sukkede dæmpet og bed sig svagt i læben. De kunne lige så godt lade Castiel og det emne ligge, for det var tydeligt, at det slet ikke var noget som hun var synderlig interesseret i at skulle snakke om, men det var nu bare sådan at det var. Han vidste at smeden var det som hun havde, og det som hun havde at klamre sig til, så det var ikke fordi at han ville klandre hende for at glemme ham lidt, for.. han var vel et sted vant til det? Vant til at han gjorde hvad han fik besked på, men ikke rigtigt blev set af den grund?
Aerandir kunne skam godt høre, at Meadow ikke læste op, men fortalte ham det som hun var i stand til at huske. At hun ikke var den stærkeste til at læse, var slet ikke en tanke som faldt ham ind, men han lod hende nu bare fortælle ham det som hun nu kunne huske fra den. Han lå og lyttede. At landet havde fået en ny dronning, var en tanke som fik ham til at smile, for måske det var det som skulle til for at få nye boller på suppen her til lands? Og få det tilbage på fode igen? ”Hvis hun minder bare lidt om sin far, så skal det hele nok gå. Diamaqima-familien har udrettet meget..” endte han tænkende som han endnu en gang vendte blikket i retningen af vinduet, som han kun lige fik glimtet af en fugl som søgte forbi. Det kunne godt være at han ikke rigtigt kunne mærke noget, men det luftet at ligge der i ingenting, selvom han vel ville erkende at det var.. pinligt? Pinligt bare at ligge sådan? At Jaqia var død, var noget som alligevel overraskede ham, hvilket i den grad var gjort tydeligt i hans ansigt! Han blinkede let med øjnene. ”Der kan man jo bare se..” endte han dæmpet. Ja, hvad så..? Hvad skete der egentlig rundt derude? Han vidste det jo ikke, og han ønskede så brændende at vide det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hendes sidste nyhed, var noget som slog direkte mod ham som havde det været en syngende lussing. En dødfødt søn? Lynn? Ham? Han havde jo slet ikke været hende så tæt på! ”Jamen… jeg..” Han vendte blikket mod hende. Han vidste jo slet ikke hvad han skulle sige! Hans blik gled direkte hen i retningen af døren, som han nærmest ønskede bare at spæne ud af den, men han kom bare ikke rigtigt nogen steder. ”Vi har aldrig været så nære..” endte han dæmpet og næsten.. desperat, for det var slet ikke en tanke som han brød sig synderlig meget om, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han vendte endnu en gang blikket mod Meadow. ”Du… du må bringe hende her til mig..” fortsatte han stålfast.

[Deleted]

Der var ganske meget at give sig til for hendes vedkommende, særligt nu hvor hun måtte tage alle ordrene selv, det var for lang tid siden hun havde gjort det, og det var jo egentlig ikke fordi at der kom mængder af arbejde, men hun skulle ligeså hente materiale, og have det hele til at fungere og så også holde øje med Aerandir, og det var en pligt som hun i den grad forsømte og hadede sig selv for, for hun kunne mærke at han bebrejdede hende. Hun forsøgte om ikke andet, og hun tog sig jo faktisk af ham, måske ikke godt, men hun gjorde det! Luften omkring dem var blevet ret intens og det var bestemt ikke på en god måde, det var mere akavet end det var noget andet. Hun forsøgte at gengive nyhederne som hun huskede, for at skulle læse dem igen ville tage alt for lang tid! Hun nikkede stille. Hun kendte til Diamaqima familien. Nathaniels forlovede skulle være skør i bolden, men det sagde de jo om så mange, foruden det, så var det et lovende navn at have på tronen. ”Nathaniel er en stor mand. Der er store forventninger til hende, men jeg har hørt at hun skulle have en meget kreativ person. Jeg tror godt at vi kun kan forvente os bedre tilstande frem over,” erkendte hun roligt, og det var ellers store ord for hende, som ellers ikke havde en tro på samfundet.
Meadow rakte frem mod vinduet som hun så hans direkte længselsfulde mine, og åbnede det helt, så han kunne få lidt luft på sig, også selvom han ikke ville føle det på den blottede krop. ”Værsgod,” sagde hun og sendte ham et blidt smil, også for at bløde stemningen lidt op igen, for det lå der jo. Jaqia var afgået ved døden for hånden.. af en Marvalo..s om sagt den familie var jo over det hele! Hun bed sig næsten nervøst i læben for at afvente hans reaktion på nyheden. Hun havde vidst det længere end det som hun gav udtryk for, men hvordan fortalte man en lam mand, som havde ligget i en seng i den påståede tid, at en kvinde påstod at bære hans barn? ”Det ved jeg godt Aerandir. Du har været her hele tiden, du kan umuligt have gjort hende gravid på daværende tidspunkt,” bekræftede hun roligt, for det var jo sandt. Han havde ligget lam, kunne end ikke styrer sin egent tissetrang, så hvordan pokker skulle han havde været i stand til at gøre Lynn gravid? At han så pludselig ønskede at se hende var næsten noget som lettede hende. Hun rejste sig roligt fra sengen. ”Jeg skal nok sende hende en besked, det lover jeg dig.. med det samme endda,” tilføjede hun også for at han skulle vide, at hun ikke havde tænkt sig at glemme det, som hun ellers glemte alt andet i øjeblikket. ”Prøv at få lidt hvile, så skal jeg nok sende hende op når hun har tid, hvis hun lyster selvfølgelig,” endte hun, for det var jo slet ikke sikkert at Lynn i det hele taget ville se nogle, hun skulle have isoleret sig på det seneste. Blidt strøg hun ham over kinden, før hun vendte ryggen til og forlod lokalet for at give Lynn besked. Det var om ikke andet en undskyldning for at sikre sig, at de ikke skulle snakke mere om Castiel for det ville hun bestemt ikke, hun ønskede ikke at vedkendes den mand igen!

//Out