Like in old days?

[Deleted]

At Ezekiel altid havde nydt af hendes krop, vidste Anyalina godt, også selvom han nu gav udtryk for det stik modsatte, hvilket i den grad også var en grund til at hun forsøgte at skjule sig, for hun ønskede slet ikke at han skulle have lov til at se den, hvis det ikke var et syn som han brød sig om! Hun var og havde altid været stolt, ikke så blufærdig, hvilket også var en grund til at hun heller ikke havde noget imod at han havde fjernet kjolen fra hendes krop, så hun mere eller mindre sad der for øjnene af ham i det rene ingenting, selvom det bestemt heller ikke var noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, så var der ikke noget som han direkte kunne gøre ved det af den grund til det i den anden ende. Hun havde vendt blikket væk fra ham, også fordi at hun slet ikke ønskede at se på ham, også fordi at hun virkelig havde det elendigt. Hun var svimmel, hun havde det ikke godt, og hun havde i den grad også ondt, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Tænderne bed hun svagt sammen, for det var bestemt heller ikke en tilfredsstillelse som hun ønskede at give ham!
At Ezekiel brændt inde med temmelig meget vrede, så var det ikke noget som Anya kunne tage sig af på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på nogen måde. Hun havde ondt, så selvfølgelig valgte hun at holde de facader oppe, så selvfølgelig var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun bed tænderne let sammen, for hvis det var sådan et problem at hun var der, så skulle hun da nok tage af sted igen! Hun vidste godt at han endnu en gang var kommet hende til redning, men at han så skulle bruge det som et argument, var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, det var der så sandelig heller ikke noget som hun kunne tage sig af lige nu, for det var bestemt heller ikke ligefrem fordi at hun ønskede at være i nærheden af ham, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. At han endte med at komme ud i køkkenet igen, var noget som fik hende til at himle med øjnene, for det var jo slet ikke meningen at han skulle se hende! At han var henne ved hende, tog fat omkring hende, for at hjælpe hende op igen, var noget som direkte fik hende til at stivne. ”Hvad jeg laver? Jeg smutter herfra!” endte hun med en ganske kortfattet og tydeligt vrissende stemme, som hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. At han fandt alt muligt frem såsom nål og tråd og det hele, var nu heller ikke noget som hun tog sig meget af, hvor hun vendte blikket mod flasken som han fandt frem. Hun sukkede dæmpet, hvor det også var tydeligt, at hun ikke kom nogen steder lige foreløbig, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for hende for den sags skyld. At han holdt om hendes hoved og begyndte at hælde ren vodka ned i munden på hende, var noget som hun kun tog imod, for hun vidste godt hvorfor han gjorde det. Hun fjernede sig en anelse. ”Giv mig flasken, det går hurtigere..” mumlede hun tvært. Hun.. forsøgte faktisk at være bare lidt samarbejdsvillig!

[ezekiel]

Det irriterede virkelig Ezekiel at Anyalina skulle være sådan efter ham, for han havde aldrig gjort hende noget som helst! Han havde faktisk fundet en løsning på hendes krigsskade dengang, og denne gang reddede han hendes sølle liv, selvom det på ingen måder var fortjent! Han burde have ladet hende hænge til hendes egen ydmygelse og død! Og alligevel kunne han ikke gøre det mod hende, ikke engang selvom hun havde bedraget ham og udnyttet ham dengang, men det var jo også mange år siden nu, for han var blevet en ny mand med tiden, en langt mere indelukket mand, men han manglede sådan set ikke noget i sit liv, eftersom han havde alt det han havde brug for – næsten da. Han havde jo også elsket hende utrolig højt dengang, så det var vel også det der gjorde at han ikke bare kunne lade hende dø? Måske han aldrig havde betydet noget for hende, men det havde hun stadig haft for ham, derfor følte han også at han var nød til at hjælpe hende, for ellers ville han jo nok få dårlig samvittighed fremover, skønt han stadig ikke just mente at det var fortjent, specielt ikke når hun var så meget efter ham, hakkede på ham, vrissede af ham og skældte ham ud, for det havde hun ingen ret til! Hun mindede ham om en lille snotforkælet møgunge, som havde fortjent et lag klø! Alligevel kunne han ikke få sig selv til at slå hende, i hans øjne havde hun også fået slag nok, hvilket man også tydeligt kunne se, for Malisha havde på ingen måde været mild ved hende.
At hun så faldt sammen, da hun forsøgte at rejse sig, fik alligevel Ezekiel til at reagere, da han heller ikke ønskede at der skulle ske mere med hende. Han havde bare haft behov for at slå koldt vand i blodet, inden han ville genoptage sin healing af hende. Han himlede let med øjnene til hendes ord, hvor han virkelig følte for at sætte hende på plads, men undlod det dog, hvor han stadig forsøgte at køle sig selv ned. ”Du skal på ingen måde nogen steder!” svarede han lettere bestemt, hvor der ikke var nogen tvivl om at det var en ordre. Han tillod ikke at hun gik nogen steder og han skulle nok sørge for at hun blev!
Ezekiel vendte blikket mod hende, som hun nærmest bad om hele flasken, hvilket fik ham til at se lettere forundret mod hende, da han faktisk havde glemt hvor hårdfør hun egentlig var. Han gjorde dog roligt som hun sagde, hvor han satte flasken hen til hende, så hun kunne tage den. Han tog omkring nålen og tråden, efter at have hældt noget vodka over hendes sår ved hendes højre lår, hvor han begyndte at trække nålen igennem hendes hud. Han vidste at det kunne gøre ondt, men han var desværre løbet tør for ordentlig bedøvelse så han måtte jo gøre det på den gamle måde. Han førte nålen igennem hendes hud og trak såret mere og mere sammen, selvom han vidste at det kunne gøre pokkers ondt, for han havde syet sig selv mange gange, og selv der gjorde det ondt, men han var til gengæld også god til det, og så længe hun hvilede i hans hænder, så skulle hun nok klare den, for han var ikke just en mand der lod sin ’patient’ dø. Og det gjaldt også Anyalina, uanset hvor vred og forarget hun kunne gøre ham, for han ville hellere fremstå som en retfærdig og ædel mand, end en hævngerrig og ussel mand uden morale, for sådan havde han aldrig været!

[Deleted]

Anyalina vidste udmærket godt, at hun var kendt for at have bedraget ham og.. ja, det var faktisk Malishas skyld, for hun havde truet med bål og brand, også selvom hun virkelig forsøgte at opretholde den samme facade fra dengang, selvom det bestemt heller ikke var nemt for hende. Han var et varmt væsen inderst inde, og der var så heller ikke noget som man kunne gøre ved det i den anden ende. Hun var en som kommanderede rundt, hundsede med folk og alt mulig som bare måtte ligne det, for det var sådan at det måtte være, når alt endelig måtte komme til stykket på denne her måde. Hun var faktisk… ked af det, også selvom det slet ikke var noget som han skulle have lov til at vide, for det var kun noget som ville høre det hele så meget værre i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han havde elsket hende som.. hun vel stadig elskede ham et sted? Der var jo trods alt mange gode grunde til at hun slet ikke havde valgt at gøre til Manjarno, udelukkende fordi at hun vidste, at han sikkert rendt rundt der, for hun ønskede slet ikke at stå ansigt til ansigt med ham igen, også selvom det nu og da var sket af den grund, selvom det var en tanke som direkte gjorde hende arrig! At han så alligevel valgte at hjælpe hende, var noget som hun selvfølgelig var glad for, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende i den anden ende.
At hendes forsøg på at skulle komme op på benene ikke gik som hun ville have det, var en tanke som direkte irriterede hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, det var helt sikkert. At han så reagerede på det og kom tilbage til hende, var en tanke som faktisk kun måtte irritere hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om et i den anden ende. At mærke hans arme endnu en gang var omkring hende, var noget som efterlod hende med en utrolig følelse af indre fred, så selvfølgelig var det noget som gjorde det bedre for hendes vedkommende, også fordi at hun slet ikke ønskede ham tæt på, for hun var jo bange for at han igen skulle komme for tæt på hende, for det var slet ikke noget som ville hjælpe hende på nogen måde! Hun kneb øjnene fast sammen, som hun endnu en gang endte på bordet. ”Du kan tro, at jeg skal væk herfra! Jeg vil ikke være her!” endte hun med en direkte fast tone, for hun nægtede i den grad at blive her sammen med ham, for.. hun frygtede vel for at det faktisk skulle ende med at gå galt?
At bede om hele flasken, var noget som faldt hende så ganske normalt til, for hun ønskede slet ikke at vise sig som svag. Hun var hårdfør, også fordi at det var nogets om hun var nødt til, fordi at hun kom derfra hvor hun kom fra, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! At han hældte vodka i hendes sår, kunne hun udmærket godt mærke, vor hun gjorde et fast ryk i benet, for det gjorde faktisk ondt! Hun kunne i den grad godt mærke den bitre smag i halsen, som hun bællede flasken, hvor hun tydeligt kunne mærke, at det gik direkte i blodet på hende. Hun endte med at lægge sig ned på bordet, som flasken faktisk.. ramte en kende ved siden af, og endte med at ryge direkte i gulvet. Hun lod hænderne glide over hendes ansigt, som hun lod ham sy hende. Ikke at det var første gang at hun skulle sys, så hun tog det faktisk ikke så tungt. ”Når du er færdig, så smutter jeg..” endte hun ganske kortfattet. Hun nægtet at blive der!