Plagues from the past

[Deleted]

Jacqueline var slet ikke genert af, at Giovanni ikke var ung mere, for det var hun bestemt heller ikke. Af den grund, så lærte de jo stadig, også selvom de var ved at være temmelig gamle, så var det slet ikke noget som rørte hende på nogen måde. Hun elskede manden og det var sådan at det måtte være i den anden ende. Så længe at han kunne lide hvad han så, så var det bestemt heller ikke hende som skulle klage over tingene, det var helt sikkert! Nu var de et skridt på vejen til at ordne op i det hele, og selvfølgelig, var det noget som gjorde det hele bedre for hende. Hun sendte ham et stille smil og trak på skuldrene. Hun snakket lige ud af posen, hvad end om hun var glad eller sur, tilfreds eller utilfreds, for han skulle klart have det at vide! Selvfølgelig var sagen da en helt anden når de var ude i torvene som de havde været til aften, hvor de i den grad havde skændes, for det var slet ikke en tanke som hun brød sig om på nogen måde! Der sagde hun virkelig også alt for mange ting, som hun slet ikke mente! ”Når vi faktisk kan snakke, så er jeg.. Og så længe du ved det, så er jeg glad.” Hun mente det faktisk, for det var en tanke som gjorde hende rigtig glad! Hans ord var dog kun noget som fik hende til at smile, for det føles i den grad godt! Det var et boost i hendes selvtillid, og det var noget som virkelig kun gjorde det hele så langt mere specielt for hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Blikket vendte hun ganske sigende mod ham, hvor selv smilet og en lykke direkte måtte skinne i hendes blik – det var første gang siden deres hyggelige aften sammen, det var sket! ”Det betyder meget for mig, kæreste,” endte hun ganske sigende, for hun mente det i den grad også! Måske at hun var en stærk en af slagsen, så var hun klart også den type som ikke mange ville klare at skulle handskes med, og det vidste hun skam godt. Så længe han kunne rumme hende i sit hjerte, så var det bestemt heller ikke hende som skulle klage over tingene. ”Du skal jo bare ødelægge det hele,” endte hun morende og med det samme stille smil på læben. Som de var endt med at trække sig op på sengen, så lagde hun sig roligt til rette igen, selvom isposen mod hendes hals, faktisk var noget som var hende direkte i vejen, for det var den virkelig! Ikke at hun ville beklage sig, selvom det klart ville blive svært nok som det var, nu hvor han direkte insisterede på at hun skulle ligge der med den. Hun nød skam godt af hans omsorg, for det gjorde hun i allerhøjeste grad! Det var noget af det som hun havde manglet – at han viste hende en form for interesse, for det var noget som virkelig betød meget for hende og mere end det som hun lige kunne beskrive med ord. Hun trak vejret stille og dybt. ”Det bliver ikke nemt.. den er virkelig kold,” sagde hun stille, som hun vendte blikket op mod ham. Det var ikke dog ikke fordi at hun regnede med at han ville forstå, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun lagde sig godt ind mod ham, som han havde fået fjernet kjolen og lagt isposen på igen, hvor hun trykket sig godt ind mod ham. Kysset var noget som hun besvarede selv med den største glæde, for hun nød det virkelig! ”Jeg elsker dig, Gio,” hviskede hun stille, som hun lagde sig godt og tæt ind mod ham. Det var hende næsten overraskende, hvor let hun faktisk endte med at falde i søvn – nu hvor hun havde hans favn at hvile godt ind til.

//Out