I've got something to tell you..

[Deleted]

Det var slet ikke Jacquelines mening at ødelægge hele aftenen, for ikke at glemme, at hun slet ikke havde regnet med at Giovanni ville reagere så kraftigt som han nu havde gjort det! Et sted så var det vel en tanke som direkte havde skræmt hende, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Et sted så frygtede hun vel for hvad han kunne finde på, nu hvor han faktisk havde slået til hende? Hun kunne slet ikke huske hvornår han havde gjort det sidst, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit også for hendes vedkommende! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. Et sted af frygt, men i den grad også af den vrede som han havde formået at tvinge direkte i hende, for hun fandt det bestemt ikke fair, at hun faktisk krøb til korset og ville snakke med ham om det, og helst i et forsøg hvorpå at det kunne gøres uden at de skulle flippe på hinanden, for det var slet ikke noget som nogen af dem fik det mindste ud af om det var noget som de ville det eller ikke! At skænke andre kys og kærtegn, var slet ikke noget som hun kunne finde på, for hun vidste hvad hun havde og hun vidste hvad hun slet ikke ønskede at miste; ham! Og det var sådan at det skulle være i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, for det var en tanke som gjorde hende direkte ked af det! ”Vi ved udmærket godt begge to, at det er en løgn!” vrissede hun. Han var ikke ligeglad! I så fald, så ville han slet ikke reagere på den måde, hvis det var sandt! At han hamrede hende en på siden af hovedet var mildt i forhold til hvad han kunne, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl lom, men det var jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun ønskede virkelig ikke at han skulle slå hende på nogen måde, for det synes hun bestemt heler ikke var fair overfor hende på nogen måde, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke! Selv havde hun ingen at lukke sine frustrationer ud ved, hvilket virkelig gjorde forbandet ondt, men hvad havde hun at gøre ved det? Giovanni kunne hun jo tydeligvis ikke snakke med om det, uden at han ville flippe skråt på hende og.. endda true hende på livet, ofr det var bestemt heller ikke noget som hun fandt sig i på nogen måde overhovedet! ”Du kender intet til det at være mor, Giovanni!” vrissede hun med en direkte fast og ikke mindst vred stemme. Uanset hvad, så havde hun altså et bånd til Sonic, og det var noget som hun faktisk ønskede at bevare! Hun fortsatte direkte med at bakke væk fra ham, da han endnu en gang gik mod hende, for han havde i den grad formået at skræmme hende denne gang, og hun kunne bestemt ikke lide det! At han tog omkring hendes skuldre og direkte førte hende op af døren ind til soveværelset, var noget som tydeligt måtte få hende til at stivne, hvor hun vendte blikket direkte mod ham, idet han lagde hænderne mod hendes kinder. De var våde og øjnene blanke, for ikke at glemme at det ene kind var fuldstændig rødt. ”Jeg.. jeg er ikke færdig med den sag endnu..” fortsatte hun. Det var jo ikke engang løgn. Hun var nødt til at finde ud af det ordentligt med Sonic. Hun nægtet at være direkte hadet og foragtet på begge sider hvis hun ellers kunne blive fri for det! Hun stirrede ham i blikket. Han gav hende ikke ligefrem noget andet valg.

[giovanni]

Det frustrerede Giovanni at hun skulle ødelægge aftenen ved at bringe den knægt på banen og generelt bare tage den sag op, for han var virkelig ligeglad! Hun vidste hvad hans svar ville være på forhånd! Han gad ikke have at hun tog af sted! Han havde lige givet hende lov til at søge ud, og så krævede hun pludselig at hun skulle tage på en længere tur over flere dage?! Det irriterede ham virkelig! Han kunne spærre hende inde nede i kældrene og lade hende rådne op der! Hun respekterede ikke hans regler og normer, og han var ganske enkelt ved at være træt af det! Hvis der var én til fra familien der var oprørsk, så gik han virkelig amok! Han kneb øjnene sammen til hendes ord, hvor han knyttede næverne ganske let. ”DU tror det er løgn, men du burde se mere realistisk på tingene Jacqueline! Knægten har levet uden en mor i alle disse år og er nu voksen, måske han ikke har noget imod dit selskab, men derfor har han ikke brug for en mor!” vrissede han kortfattet, uden at han tog blikket fra hende. Hun gik ham virkelig på nerverne, kunne hun ikke bare lade den knægt være i fred, for det ville da bestemt stille ham selv tilfreds, for så skulle han ikke skænke den fortid en eneste tanke længere! Endelig ville han faktisk forsøge og gøre noget ved ægteskabet, efter hendes utroskab, og så skulle hun endnu engang bringe den tilbage? Det gjorde kun at han havde lyst til at tage afstand til hende igen og tage mere arbejde på sig! På den anden side gik det jo også kun ud over børnene og han skyldte ligeså at kæmpe for dem. Han fnøs kortfattet til hendes ord. ”Måske jeg ikke ved hvordan det er at være mor, men jeg ved hvordan det er at være far, at være forælder og det skal du på INGEN MÅDE belære mig om!” svarede han fast og med en truende undertone, da han var tæt på at løfte hånden og skænke hendes anden kind endnu en lussing. Hun havde bare at vare sin tunge overfor ham, for ellers ville han bestemt ikke tøve med at sætte hende på plads! Hans familie havde formet hende, og det så ud til at hun var ved at blive alt for rebelsk og oprørsk, og han ville bestemt ikke tøve med at sætte hende på plads og forme hende igen! Det var hans pligt som overhovedet for familien at sørge for at alle normer og regler blev overholdt, og ikke mindst at alle medlemmer opførte sig anstændigt og respektabelt! At hun bakkede væk fra ham, da han gik mod hende, forstod han et sted godt, men at det var fordi hun var bange for ham, var noget som gjorde ondt, for den sidste der skulle være bange for ham, var da hende! At hun stivnede da han førte hende op ad døren og lagde hænderne mod hendes kinder, var noget som han godt kunne mærke, hvilket gjorde ondt på ham. Hendes ord gjorde ham vred, men han havde ikke tænkt sig at slå hende igen bare for det! Han kunne selvfølgelig godt forstå hun ønskede et forhold til sit barn, han vidste jo at det var et forældregen, han kunne bare ikke sætte sig i hendes sted, da han ikke selv havde et barn med en anden kvinde, og det gjorde ham vred at tænke på, fordi han netop havde været hende tro i alle år, hvor hun havde givet sin bekræftelse væk til en anden, det gjorde ham virkelig stiktosset! Han lod sin tommel stryge hende ganske let over den kind han havde slået, inden han lod hænderne stryge fra hendes kinder, nedover hendes hals og skuldre, for at stryge ned langs hendes arme, hvor han tog omkring hendes hænder. Han sukkede kort, hvor han vendte blikket mod gulvet. Han ville virkelig ønske at hun kunne finde bare lidt forståelse for ham, for det virkede det på ingen måder til at hun kunne! ”Nå.. men jeg gider ikke snakke om det,” endte han kortfattet, som han vendte blikket mod hende igen, hvor han slap hendes hænder, kun for at træde til siden, hvor han åbnede døren og smuttede ind på soveværelset.

[Deleted]

Det havde slet ikke været Jacquelines intention at skulle ødelægge det hele, men at han tog det så tungt, var noget som i den grad også måtte gøre ondt på hende selv, for det var slet ikke hendes mening! Hun ønskede virkelig at de skulle finde ud af det, men selv hun fik jo ikke engang lov til at få bugt med de mange tanker fra dengang, for hun havde ingen at snakke med dem om! Så hun gik jo rundt med det hele i sindet i stedet for! Det var hendes modergen som gjorde, at hun ønskede at være der for Sonic. Det havde altid været der, men nu hvor hun vidste at knægten var i live, at han alligevel havde inviteret hende hjem, så var det slet ikke noget som hun kunne se væk fra, og så måtte de jo tage det som det måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. ”Hvad så hvis JEG ønsker et forhold til HAM?!” endte hun med en tydeligt vrissende stemme, for det var slet ikke noget som hun kunne skjule. Dette var i den grad noget som måtte frustrere hende som aldrig nogensinde før, og selvfølgelig gjorde det ondt. At hun direkte skulle stå i denne situation, og faktisk være bange for ham, var virkelig noget som måtte komme utrolig meget bag på hende, men hun kunne intet stille op med det, og det var noget som så sandelig også måtte gøre ondt på hende, for hun burde slet ikke have nogen grund til at være bange for sin egen mand! Hans familie havde ganske enkelt formet hende, men af den grund, så frygtede hun altså ikke for ham, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var hun på ingen måde! At han måtte være fristet til at slå til hende endnu en gang, forundrede hende ikke, for alt det andet måtte i den grad frustrere hende, det var helt sikkert. Hun kneb øjnene fast og let sammen og uden at se det mindste væk fra ham på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. ”Det har jeg aldrig nogensinde udtalt mig om Giovanni! Jeg ved udmærket godt at du kender til det at være forælder! For pokker, vi har været det igennem frygtelig mange år nu!” endte hun tydeligt frustreret.
At han direkte skulle holde hende oppe af væggen, var noget som et sted måtte.. skræmme hende? Hun stirrede ham i blikket, også fordi at han ikke direkte gav hende noget andet alternativ, selvom de bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde. Hendes hjerte slog fast mod hendes bryst, idet hun stirrede ham direkte i øjnene. Hans strøg mod hendes røde og svigende kind, gjorde faktisk godt.. At han slap hende og bare.. gik ind på værelset med de ord, viste samtidig også at det ikke var muligt for hende at få det ud af verdenen, hvilket kun frustrerede hende mere end det som godt måtte være i den anden ende! Hun blev stående ved døren, selvom hun kun ventet sig mod ham. ”Og hvis du ikke gider snakke med mig om det, så går jeg ud fra at vi er enige.. Jeg tager af sted.. det drejer sig kun om en enkelt dag eller to..” endte hun med en ganske kortfattet stemme. Hun var ganske bestemt af sig, og det var uden det mindste tøven overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun var bestemt af sig og specielt når det måtte komme til hendes børn!

[giovanni]

Giovanni tog det ganske tungt, måske at hun så bragte fortiden og Sonic på banen, men det som nagede ham mest, at hun havde valgt at gøre det lige på denne aften, hvor han havde været i et utrolig godt humør – mere end hvad han plejede at være – hvor hun havde revet det humør fra ham på et splitsekund! Det var faktisk det som gjorde ham mest vred, hvilket han heller ikke lagde det mindste skjul på! Hun havde ødelagt hele aftenen, hvor den ellers kunne være blevet fantastisk! Hvad hun helt præcist havde snakket med Sonic om, anede han virkelig ikke, men det var tydeligt at knægten i hvert fald havde budt hende velkommen i sit hjem, og det var slet ikke en tanke som han kunne lide på nogen måde! Han kneb øjnene sammen til hendes ord. ”Jamen så er du da fri til at tage af sted. Du skal bare aldrig nogensinde sætte din fod her igen,” svarede han kortfattet, som om det var en helt logisk ting. Han lagde armene over kors og hævede det ene øjenbryn i en sigende mine og med en tydelig autoritær holdning. Han var overhovedet for familien og han bestemte hvad der skulle ske og hvad der ikke skulle! Sidst hun havde søgt ud, var hun kommet forslået hjem, hvis hun så troede at han ville lade hende tage af sted for flere dage, så tog hun i den grad fejl! Han gad ikke finde sig i at hun skulle opføre sig så anstændigt bare fordi han havde givet hende lov til at søge ud, desuden så havde hun stadig sin pligt som mor og skulle passe børnene, mens han var på arbejde! Og hun skulle på ingen måde tage hans børn med sig, hen til den horeunge til Sonic, for så gik han først grassat! Så flåede han hende virkelig levende! ”Så lad vær med at tage den tone i brug overfor mig!” vrissede han fast. Der var grænser for hvad han fandt sig i, og hvis hun sagde at han var en dårlig forælder, så slog han hende virkelig! Da hun havde horet rundt i Procias, var det ham som havde taget sig af alle tre børn plus sit arbejde! Måske tvillingerne havde mere tid med sin mor end sin far, men den anden yngste af deres flok Anthony havde ikke fået meget af hendes tid, eftersom hun havde brugt den i Procias! Så hun kunne bare vove på at kalde ham for en dårlig forælder og hentyde til at han var uansvarlig!
At kunne se frygt i Jacquelines øjne, mærke hvor anspændt hun blev ved at Giovanni stod tæt på hende, var alt sammen noget som faktisk gjorde ondt på ham, men han vidste godt at det var hans egen skyld, fordi han havde slået hende, men alligevel fortrød han det ikke, for det var en lussing som hun havde fortjent! At hun skulle være så bestemt, krævende og stædig, var noget som han virkelig forbandede hende til helvede for! Han tog let fat i døren, da han vendte sig mod hende, hvor de isblå øjne hvilede fast på hendes skikkelse, som hun måtte stå på den anden side. Hendes ord pissede ham kun langt mere af! ”Vi er IKKE enige!” brølede han højt, som han endte med at smække døren direkte i hovedet på hende. Som han vendte sig om, begyndte han at mumle forbandede ord, imens han direkte flåede tøjet af sig selv, så han kun stod i sine underbukser. Han gik ud på badeværelset, hvor han ligeledes smækkede den dør i, inden han gik hen til bruseren som han tændte for. Han havde brug for et pusterum! Han lagde et håndklæde klart, smed det resterende klæde fra sig, inden han trådte ind under det halvlune vand, så det ikke var for koldt, men heller ikke for varmt – i et perfekt stadie, så han faktisk kunne tænke!

[Deleted]

At Giovanni havde reageret så kraftigt, var selvfølgelig noget som Jacqueline var ked af, for han havde virkelig været i et fantastisk humør da han var kommet hjem, og det havde slet ikke været hendes mening at ødelægge det! Den tanke var faktisk noget som gjorde hende direkte ked af det, selvom der nu heller ikke var noget at gøre ved det, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det bedre for hende på nogen måde. Hun vendte blikket direkte mod ham. At han var så vred på hende, at han kunne true hende på livet, var faktisk noget som gjorde hende direkte ondt, for det havde han bestemt aldrig gjort før! Han havde truet med at tage alt fra hende, kaste hende på gaden og lade hende leve livet der, men.. at slå hende ihjel, var aldrig nogensinde sket før! Hans ord var noget som direkte brændt fast i hendes indre, selvom det bestemt ikke var første gang, at hun fik trusler af denne slags. Hun vendte blikket direkte mod ham. ”Så placér mig i din kælder, Giovanni! Læg mig i lænker og gør hvad fanden du vil! Så må du jo se om du får en hustru ud af det, som lyster hver en tanke du gør dig! Så ved du da, at jeg ikke gør noget som helst, som ikke falder i dine tanker!” endte hun med en tydelig frustreret stemme. Hun kunne jo snart ikke gøre noget som helst uden at han skulle true med bål og brand, hvilket i den grad var hende en direkte irriterende tanke, for det var noget som gjorde ondt! Hvor pokker var tilliden henne?! Hun kunne altså godt begå sig udendørs uden at det skulle gå galt! Hun ønskede ikke at miste ham, for det ville koste hende for meget! Hun ønskede jo egentlig bare at han skulle stole på hende, selvom det tydeligt var mere end hvad hun kunne bede ham om, og det var noget som direkte gjorde ondt på hende! Hun vendte blikket ned mod gulvet ved hans ord. Det var jo heller ikke meningen at hun ville tage den tone overfor ham, men selv hun krævede og ønskede at hun skulle blive tiltalt ordentligt! Hans handlinger ved at true med at slå hende, true hende på livet og den fremtruende fremgang, var faktisk noget som havde skræmt hende, så det var heller ikke noget som sagde så lidt, for hun var aldrig bange for ham! At han direkte brølede af hende, var noget som i den grad også måtte komme ganske meget. En tåre trillede ned af hendes kind. Hun ønskede at han skulle stole på hende, selvom det slet ikke var noget som hun kunne se, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Døren som smækkede i, var noget som fik det til at gibbe helt i hende, for det var bestemt ikke en behagelig tanke på nogen som helst måde overhovedet! Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod værelset, selvom hun endte med at holde mund.
At lade Giovanni rende rundt vred, var slet ikke noget som nogen af dem fik ud af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun åbnede døren forsigtigt, også selvom hun kunne høre at han var gået i bad, hvilket hun bare lod ham. Hun nægtet at lade det blive så ekstremt som det havde været sidst de havde været oppe at skændes, hvilket.. ikke var særlig lang tid siden! Varsomt lukkede hun døren efter sig og gik hen, hvor hun satte sig på sengekanten. Hænderne foldede hun stille i sit skød. At tage af sted og miste ham, var slet ikke noget som hun ønskede, for.. hun elskede ham jo, og det håbede hun selvfølgelig også at han vidste!

[giovanni]

Det gjorde virkelig Giovanni vred at Jacqueline skulle ødelægge hans humør og ikke mindst deres aften, for han havde virkelig ikke troet at noget kunne ødelægge den, men der havde han taget grueligt fejl! Han havde været i et fantastisk godt humør, bedre end hvad han havde været før i tiden, det havde været lang tid siden at han faktisk havde været så glad og faktisk værdsat hende og børnene, hvor han havde tænkt på dem alle sammen, var kommet hjem til at kunne putte børnene, der også var blevet glade for det, han havde vist at han også havde tænkt på hende, ved at tage en rose med hjem til hende og hvad var så takken? Hun bragte Sonic på banen? Det gjorde faktisk ondt, og det gav ham på ingen måder lyst til at gøre det igen! Hun gav ham derimod endnu engang lyst til at tage afstand til hende og holde sig væk, for hun viste jo kun at han ikke fik en skid ud af at forsøge, for så ødelagde hun det bare, hvilket gjorde ondt og ikke mindst gjorde det ham vred! Han bed tænderne fast sammen til hendes ord og kneb øjnene sammen. ”Åh tro mig Jacqueline, det er virkelig fristende!” vrissede han sammenbidt af hende, hvor han knyttede hænderne ganske let. Det var faktisk fristende at smide hende ned i kælderen og holde hende fanget der, for så kunne det være at hun faktisk blev hjemme! Men det gav ham jo ikke hvad han ville have, det opbyggede ikke deres ægteskab på de principper han ønskede det skulle være bygget op på.
At det skulle gå så galt, at Giovanni direkte skræmte Jacqueline, havde slet ikke været hans mening. Han elskede hende, ligesom han vidste at hun elskede ham – skønt han til tider havde svært ved at se det, som fx i øjeblikket. At smække døren i hovedet på hende, var noget som han havde gjort, da hun endnu engang kørte ham op, for han blot var gået i bad, med de mumlende og utydelige ord over hans læber. Det halvkølige vand gjorde dog godt, for det nedkølede ham, efter at være så.. opkogt. Han følte sig næsten overophedet af vrede! Han lukkede øjnene og vendte blikket op mod vandet, som ramte ham i ansigtet og skyllede ned over hans krop. Han sukkede dæmpet. Han ønskede ikke at skræmme hende, for pokker! Hun var den sidste person der burde være bange for ham! Han slog kun når hun virkelig overtrådte hans grænser, så lussingen var et tydeligt tegn på at hun burde tage sig i akt med de efterfølgende ord, hvilket hun vel egentlig også havde? For ellers havde han jo nok slået hende igen. Han lod hænderne søge mod muren, som han lænede sig op ad, imens han vendte ansigtet nedad, for at betragte gulvet med et lettere.. tomt blik. Det gjorde ondt at såre hende på den måde, og han ville gerne finde forståelse for hende, men.. det var virkelig svært, når den forståelse på ingen måder var gengældt! Hun ville jo gå uanset hvad! Det fandt han sig virkelig ikke! I stedet for at lytte på ham, var hun stædig og holdt fast, hvilket kun gjorde ham langt mere vred, for det viste på ingen måder at hun forstod ham! Han sukkede endnu engang, hvor han vendte blikket mod sin hånd, hvor hans isblå øjne faldt på hans vielsesring. Han ønskede ikke at det skulle gå lige så galt som sidst! Det nægtede han virkelig lade ske! Han slukkede roligt for bruseren, hvor han sukkede kort igen, inden han tog håndklædet og begyndte at tørre sig. Han bandt det rundt om sit liv, inden han trådte ud, for at gå ud mod værelset igen, hvor han åbnede døren og også endte med at stoppe op, da hans blik faldt på hendes skikkelse. Han havde troet at hun ville tage et gæsteværelse eller gå ind i stuen, men ikke sidde her! Han blinkede let med øjnene, hvor han ikke rigtig vidste hvad han skulle gøre af sig selv.

[Deleted]

Tanken om at have ødelagt det hele, var noget som gjorde Jacqueline direkte ked af det, selvom hun slet ikke ønskede at miste ham af den grund, for det vidste hun godt, ville koste hende alt for dyrt! Tanken om at miste ham, var helt klart det værste af det hele, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var bestemt heller ikke nogen tvivl om det i den anden ende! Hun var i den grad kørt op i det røde felt, også fordi at han holdt sig deroppe for øjeblikket som han gjorde, og det var noget som i den grad også måtte gøre ondt på hende. Det sved i hendes kind, selvom hun ikke regnede med at han ville støtte hende i det og faktisk holde om hende for at skænke hende trøst, for hun vidste godt, at hun i denne situation havde ødelagt det hele! Hans ord var noget som direkte gjorde ondt, for hvis han var så fristet, så kunne han jo lige så godt bare.. gøre det! ”Så gør det!” endte hun med en vrissende stemme, idet at han bare gik ind på værelset og smækket døren lige i hovedet på hende, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde! Hun ønskede i den grad ikke at skændes med ham, også fordi at de ikke fik noget ud af det på denne her måde, og tanken var virkelig noget som gjorde forbandet ondt!
At Giovanni var gået i bad, var slet ikke noget som Jacqueline ønskede at ødelægge eller stille sig på tværs af, for hun kendte ham godt nok til at vide, at han havde brug for at køle ned, og det lod hun ham bare gøre og mere end glædeligt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Det brændt stadig i hendes kind, selvom hun ikke sagde noget til det. Nu måtte hun vel vise ham hvad hun ville? At hun faktisk elskede ham og måtte vise det på en lidt anden måde end det som hun havde gjort til nu i aften. Hun kunne høre at han var ved at være klar til at komme ud fra badet, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit for hendes vedkommende. At han endte med at stå i døren, var noget som fangede hendes interesse. Normalt ville hun tage et gæsteværelse og bare ligge der til han var kommet ind til hende, men det var vel efterhånden hendes tur til at vise hvad det var hun ville? Ikke fordi at det var noget som forundrede hende det mindste, selvom det var noget som alligevel var svært. Ikke fordi at hun sagde så meget som et eneste ord, for hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige! De blanke øjne hvilede direkte tomt på ham, hvor hun ikke rokkede sig ud af stedet på nogen som helst måde overhovedet, for hvad skulle hun dog sige? Det vidste hun faktisk ikke, og selvfølgelig var det noget som gjorde det langt mere svært og langt mere problematisk for hendes vedkommende! Hænderne begyndte at fumle, idet at hun vendte blikket ned mod dem. Om han ville sætte hende i kælderen eller bad hende om at gå, var faktisk ikke noget som hun var helt så sikker på, og det forvirrede hende i den grad også mere end det som godt måtte være i den anden ende! Gang på gang, så gled fingrene over vielsesringen. Hun nægtet at smide den fra sig igen! Hun rokkede sig ikke det mindste ud af stedet, for.. hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige eller hvad pokker hun skulle gøre af sig selv, så lige der, der var de faktisk lige!

[giovanni]

Jacqueline havde virkelig formået at ødelægge Giovannis humør og ikke mindst deres aften, hvor han faktisk havde glædet sig til at hygge sammen med hende, også for at gøre op for deres forrige skænderi, og nu skulle de til det igen? Det var slet ikke en tanke han kunne have med at gøre! Det var måske fristende at sætte hende i kælderen, men det fik han jo ikke noget ud af, det ville da kun frembringe hendes had til ham og det var han da slet ikke ude på! Hun var skam fri til at kunne gå hvor hun ville, og han var skam glad for at hun tog det op med ham i stedet for bare at tage af sted, for så var hammeren først faldet! Af den grund, så fandt han det stadig usselt af hende at bringe det op på den måde! Han måtte jo erkende – skønt han ikke var meget for det – at knægten godt kunne finde ud af at lave vin, for den havde faktisk smagt godt, men det ændrede ikke på den måde Jacqueline fremførte det hele på! Hun bragte det op på en ussel måde, var stædig og bestemt og fejede ham og hans mening af banen, hvilket virkelig gjorde ham hidsig! Hun viste sgu ingen respekt for ham! Tænderne bed han fast sammen, hvor han knyttede hænderne ganske let. Det kølige vand var behageligt, for det kølede ham ned, hvilket han også havde brug for! Det var jo ikke engang fordi han havde lyst til at skændes med hende, for han mente efterhånden at de havde skændes nok! Og han.. ønskede jo ikke at miste hende! Han elskede hende jo trods alt!
At komme ud i værelset og se Jacqueline sidde på sengen, var faktisk kommet bag på Giovanni, for han havde troet at hun ville tage et af de andre værelser, netop fordi han havde smækket døren i hovedet på hende, for det ville hun jo normalt tage som en afvisning. At hun så sad på sengen, var noget som faktisk slog ham ud af kurs for.. hvad skulle han gøre? Gå hen til hende? Spille kostbar og blot gå hen til skabet for at tage andet tøj på? Eller bare lægge sig nøgen hen i sengen med ryggen til hende? Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv, hvor den akavede stemning kun sænkede sig over dem. Han sank let, hvor han blinkede med øjnene, som hun vendte blikket mod ham og hverken sagde eller gjorde noget. Han stirrede blot på hende, indtil hun så ned mod sine hænder, hvor han næsten kunne ende en anelse lettet op. Han så kort væk fra hende, hvor han roligt lukkede badeværelsesdøren. Han fnøs let, hvor han strøg en hånd igennem hans mørke hår, næsten med en arrogant holdning, hvor han begyndte og gå, imens det lignede han gik mod skabet. Han vendte blikket mod sin hånd, der havde fået et par løsrevne hår med sig, hvor blikket endnu engang faldt på vielsesringen. Han børstede roligt hånden af i håndklædet, inden han slog et sving for enden af sengen og roligt gik et par skridt mod hende, hvor han tog plads ved siden af hende. Han lagde en hånd over hendes fumlende hænder, hvor han knugede let omkring hendes hænder, imens et let smil gled over hans læber, skønt intet ord forlod hans læber, for.. han vidste ikke hvad han skulle sige, desuden så talte hans handling og smil vel også for sig selv? At han ikke var sur på hende?

[Deleted]

Jacqueline vidste udmærket godt, at hun havde ødelagt det hele, selvom det slet ikke havde været hendes hensigt på nogen som helst måde overhovedet, hvilket faktisk var noget som gjorde hende direkte.. ked af det, for det havde slet ikke været hendes mening! Hun vendte blikket kortfattet mod den lukkede dør, som han selv havde smækket direkte i ansigtet på hende. Hun tog det skam som en afvisning, selvom hun vidste, at det var noget som hun selv havde bedt om denne gang. Det gjorde dog ikke mindre ondt af den grund, for det var slet ikke noget som hun brød sig om på nogen som helst måde overhovedet! En tåre trillede nede af hendes kind. Selvfølgelig gjorde det ondt at han reagerede sådan, for hun følte bestemt heller ikke at der var nogen forståelse den anden vej! Hånden hævede hun og strøg den over hendes kind, selvom det i den grad gjorde ondt, for han havde virkelig smækket til hende! Det havde i den grad overrasket hende, at han smækket til hende, for hun kunne slet ikke huske, at det var noget som han havde gjort før, så selvfølgelig var det noget som direkte.. skræmte hende.
At se Giovanni stå der i døren og bare stirre på hende, var i den grad noget som hun anså som en meget akavet situation, for hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige! At han ikke sagde eller gjorde noget, var noget som kun gjorde hende langt mere.. usikker end det som hun var i forvejen i denne situation, for hun havde virkelig overvejet at gå ind på et af de andre værelser, selvom hun var træt af at gemme sig når problemerne opstod! Det var slet ikke noget som man kunne sige, at de ville få noget ud af, for det gik ud over børnene, og det var bestemt heller ikke meningen! At han gik hen til skabet, lod hånden stryge igennem hendes hår, så fulgte hun ham bare med blikket. Et sted manglede han vel sin ydmyge hustru? Et sted så kunne hun skam også godt forstå ham, selvom det bestemt heller ikke altid var noget som gjorde det nemmere for hende eller noget som helst. At han endte med at sætte sig ned ved siden af hende, sagde hun ikke noget til, for hun ønskede ikke at.. være så frembrusende eller arrogant, for det var slet ikke meningen set i hendes øjne, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være. Blikket hvilede på hendes vielsesring. Denne gang nægtet hun at smide den fra sig, selvom.. han ville vel lukke hende nede i kælderen nu? Hvis han kunne slå hende, så vidste hun faktisk slet ikke hvad hun skulle have i tankerne, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt for hendes vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke! Hånden som han lagde over hendes og direkte.. knugede dem, var noget som fangede hendes opmærksomhed. Hans hænder var så dejlig varme, hvilket faktisk var noget som fik hende til at slappe bare en anelse af. Hun vendte blikket stille op mod ham, selvom der stadig ikke forlod så meget som et eneste ord fra hendes læber! Hvad skulle hun da sige? Det vidste hun faktisk ikke! Uanset hvad, så ønskede hun bestemt heller ikke at skulle miste ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man ville det eller ikke! Et svagt smil passerede hendes læber. Denne gang var det jo så hende som måtte vise hvad hun ville, og selvfølgelig var det at være her sammen med ham!

[giovanni]

At se Jacqueline sidde på sengen, havde virkelig slået Giovanni ud, for.. hun plejede altid at tage et andet værelse eller sætte sig ind i stuen! Specielt når han smækkede med dørene og denne gang havde han gjort det lige foran hende, så han havde bestemt ikke regnet med at hun ville sidde her! Et sted så irriterede det ham hurtigt, for hun sad her vel, fordi hun ikke gad slippe sagen? Skulle træde i såret og gøre det hele værre for ham? Det var snart hans første indskydelse, men det at hun slet ikke sagde noget som helst, gjorde ham alligevel en anelse nysgerrig. Sidst de havde skændes, havde de begge smidt ringen fra sig, og det ville han bestemt ikke lade ske igen! Han kunne ikke undvære hende og han ønskede på ingen måder at miste hende! Hun var jo hele hans liv! Han kunne måske nemt finde en anden kvinde, for han vidste godt at mange så efter ham, men det var vel kun fordi han havde så mange penge? Desuden så var det også irrelevant, for hvad skulle han med en kvinde der ikke kunne bruge den øverste etage til noget? Som ikke kunne klare lidt modgang og stress og pres? Hvad skulle han med en kvinde der ikke kunne klare lidt prygl? Alt det kunne Jacqueline! Hun var en kvinde med nerver af stål og med ben i næsen, hun kunne klare fysiske skader, for hun havde trods alt klaret sig mod en ilddæmon, og det var jo ikke første gang at hun var endt i problemer. På den anden side havde hans familie selvfølgelig også formet og skabt hende til at være sådan, men.. det var jo netop også det som gjorde at hun var hans drømmekvinde. Han ønskede ikke nogen andre end hende! Og derfor skulle hun på ingen måder frygte ham, for det var hun da den sidste person der skulle! Han ville desuden ikke spærre hende inde nede i kælderen, skønt han sagtens kunne finde på det, hvis han blev presset nok til det, men.. hvorfor skulle det ske? Han fortsatte med at knuge omkring hendes hænder, da han kunne se at hun fumlede med dem, så han vidste at hun ikke kun var kommet herind fordi hun var stædig, der lå noget andet bag. Hun ønskede vel heller ikke at miste ham? Hans blik mødte hendes, da hun valgte at se op på ham, skønt hun ikke sagde noget, hvilket faktisk glædede ham! Han gad virkelig ikke diskutere mere med hende! Han lod den frie hånd søge omkring hendes ryg, kun for at trykke hende tættere ind mod sig, hvor han slap hendes hænder, kun for at lægge den mod den kind han havde slået, som han strøg hende let. Han sagde fortsat ikke noget, for.. han var et sted bange for at han ville ødelægge det hele med ord. Hendes svage smil, fik ham selv til at trække en anelse mere på den ene mundvig, inden han lænede sig mod hende og skænkede hendes læber et dybt og lidenskabeligt kys. Han elskede hende virkelig af hele sit hjerte og selvfølgelig var det noget som han gerne ville vise hende! Han trykkede hende tæt ind til sig, imens han fortsatte med at stryge hende ganske blidt over kinden. Det gjorde ondt på ham at skulle gøre hende ondt på den måde, skønt han stadig mente at den havde været fortjent! Men det værste af det hele var nok at hun havde drevet ham så langt ud, at han havde truet hende på livet, hvilket han på ingen måder var stolt over! Han havde desværre et stort temperament og det kunne han ikke løbe fra, skønt det til tider havde alt for store konsekvenser!

[Deleted]

Hvis der var noget som Jacqueline ønskede, så var det en tilværelse uden skænderi. Normalt ville hun slet ikke søge til det lokale som han måtte opholde sig i, specielt fordi at han havde smækket døren direkte i ansigtet på hende, så det var vel noget som hun burde tage som en direkte afvisning? Selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende som sådan, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. At han forholdt sig så stille, vidste hun slet ikke hvordan hun skulle tolke, men hun valgte af den grund, at lade det ligge der for hun ønskede slet ikke at gøre noget ved det som sådan, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han bare blev siddende ved hendes side, var noget som gjorde hende rolig, for han viste hende ikke ligefrem nogen fjendtlighed som han havde vist hende bare kort i forvejen, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, det var jo bare sådan at det måtte være for hendes vedkommende. At mærke ham holde om hendes hånd, stryge hende over ryggen og faktisk trykke hende tættere på sig, hvor hun bare lod hovedet glide mod hans skulder, selvom det alt sammen var ganske forsigtigt, for hun ønskede ikke at gøre ham mere sur end det som han var i forvejen, for hun vidste at han var sur på hende, for ellers havde han da heller ikke reageret som han havde gjort, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om i den anden ende. Lige nu var det hende selv som slappet af, hun valgte at ligge fuldkommen underdanig af ham og uden at sige så meget som et ord. Et sted så var hun vel bange for at.. skuffe ham? Denne gang valgte hun bare at holde mund, for hun ønskede slet ikke at skændes med ham. Jovist var hun slet ikke færdig med sagen endnu, men hvem havde hun at snakke med om det? Giovanni lukkede af for hende når hun bragte det bare lidt på banen og andre var jo slet ikke et alternativ, for han havde jo holdt det skjult for alle andre, så hun ville slet ikke lade bomben falde på den måde, for hun ønskede bestemt heller ikke at gøre det værre for ham, end det som det var for hendes vedkommende, men det var slemt nok! Hun lukkede øjnene som han strøg hende over kinden, hvor hun roligt vendte blikket mod ham. Han havde ikke bare slået hende, men også truet hende på livet, hvilket faktisk havde skræmt hende, for det havde han bestemt aldrig nogensinde gjort før! Ikke sagde hun så meget som et eneste ord, ikke rokkede hun sig så meget som en millimeter, for hun ønskede da slet ikke at ødelægge det øjeblik som de nu havde. At han skænkede hende et kys, var noget som hun besvarede selv med den største glæde, for det var noget som hun pludselig savnede! Han kunne sætte hende i kælderen hvis han ville, men hun agtet altså stadig at tage af sted! Om ikke andet, så bare for at få det afsluttet med Sonic, for han var en voksen mand og han skulle bare vide, at han uanset hvad, stadig havde en mor som elsket ham. Strøgene mod hendes kind, var noget som faktisk gjorde en anelse ondt, selvom hun slet ikke sagde noget til det, for hvad skulle hun da sige? Hun havde slet ikke noget at sige, om det var noget som man ville det eller ikke! Forsigtigt hævede hun den ene hånd, hvor hun lod den stryge mod hans kind, næsten som da de havde skænket kys for allerførste gang.

[giovanni]

Det som var sket, var slet ikke noget som Giovanni havde haft styr over, for han havde bare mistet fatningen ved hendes ord. Han havde taget det som en trussel på at hun ville tage børnene fra ham, for måske hun ikke selv gad være her, men børnene skulle hun på ingen måder tage med sig, og da slet ikke hen til den vandal til Sonic! Hun kunne sige meget til ham, kalde ham for alt muligt, hvor det måske ville såre ham, hun kunne slå ham, og gøre ham ondt, men det sidste hun skulle gøre, var at true med at tage hans børn fra ham, for så gik han først amok! Og det havde hun vel også set? Det var ikke fordi han fandt nogen tilfredsstillelse ved at slå hende eller true hende på livet, for han havde faktisk dårlig samvittighed over det. Det gjorde ondt på ham at han skulle trækkes så langt ud, at hun skulle overtræde hans inderste grænser, og han fandt det på ingen måder retfærdigt gjort af hende, for hun vidste hvordan han havde det med fortiden! Hun havde valgt at ødelægge hans ellers så strålende humør, hun havde valgt at ødelægge deres aften, og så ved at bringe Sonic på banen og gøre det ved at introducere ham til knægtens vin? Det var virkelig usselt gjort! Uanset hvad, så havde hun fortjent den lussing! Det ændrede så bare ikke på at det gjorde ondt på ham selv. Han havde dog ikke regnet med at hun faktisk ville sidde inde på værelset, for han havde slet ikke hørt hende komme ind! Men så igen, han havde været oprevet og for vred til at kunne høre andet end den dunkende lyd i hans hoved. Han sagde dog intet, for han vidste slet ikke hvad han skulle sige. Han kunne sige undskyld, men hvad ville det ændre? Han kendte hende godt nok til at hun ikke ville lade emnet ligge, ikke før hun havde fået sin vilje, hvilket irriterede ham. Vielsesringen havde dog mindet ham om at han ikke ønskede at miste hende, for.. det havde han virkelig været tæt på sidste gang, og det kunne han virkelig ikke lade ske igen! At stryge hende over ryggen, trykke hende tæt ind til sig, imens han holdt om hendes hånd, var noget som han gjorde for at vise hende at han ikke ønskede flere stridigheder, at han ikke var sur, og at han faktisk ikke ville hende noget ondt, for det var da det sidste han ønskede! At hun besvarede hans kys, var noget som glædede ham, for så var hun da heller ikke bange for ham mere, hvilket kun lettede ham! Hans øjne gled i, hvor han blot trykkede hende tæt ind til sig, uden at han stoppede sine strøg mod hendes kind. At hun selv løftede sin hånd og lod den stryge mod hans kind, var ikke noget som han stoppede hende i, for han nød det! Han lagde sin krop mod hendes, hvor han trak hende med ned i sengen, for at lægge sig over hende. Han lod hånden mod hendes kind, lægge sig mod hendes side, for at trække hende bedre med op i sengen, dog uden at han brød kysset. Han strøg hende blidt op og ned over siden, imens han trykkede sig ind mod hende. Han elskede hende, han ønskede hende og det var slet ikke noget som han ønskede at skjule for hende!

[Deleted]

At det direkte måtte slå Giovanni ud, at Jacqueline sad i rummet, var slet ikke noget som hun sagde noget til, for hun vidste at hun var hans hustru, og at det jo faktisk måtte være noget som hun rettet sig ind efter, selvom hun stadig var en kvinde som vidste hvad hun ville, og hun havde jo tydeligvis heller ikke været bange for at fortælle ham det. Det var måske en meget ussel måde at præsentere hele situationen med Sonic på, men hun ville jo også vise ham at knægten faktisk kunne finde ud af at lave noget, som Giovanni muligvis kunne gøre brug af? Hun sagde stadig ikke så meget som et ord, for det var bare tydeligt for hende, at manden var faldet en anelse mere til ro, hvilket selvfølgelig måtte glæde hende! Hun var ikke direkte bange for ham, for hun vidste godt, at når hun endelig valgte at indrette sig efter ham, så gik han aldrig så grassat at han slog hende eller truet hende på livet. Det var helt klart første gang, at han havde gjort det, så selvfølgelig var det noget som gjorde utrolig meget for hendes del, for det var virkelig noget som havde skræmt hende! Nu sad hun der på sengekanten, hans hånd mod sine og den anden mod hendes ryg, hvilket automatisk var noget som fik hende til at slappe af, for det var noget som hun rigtig godt kunne lide, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun ønskede virkelig ikke at skændes med ham, men af den grund, så var det også umuligt for hende at lægge sagen til side, for hun kunne aldrig få den færdig, specielt hvis hun ikke havde nogen at snakke med det om, og hvem burde være bedre end ens egen ægtemand? Det var ikke just der at man kunne sige at han støttede hende, selvom det jo faktisk var noget som hun havde forståelsen for, selvom det kun frustrerede hende yderligere! Den lussing som hun havde fået, vidste hun var selvforskyldt, så at han ville undskylde for den, var bestemt heller ikke noget som hun regnede med, men at true hende på livet? Den havde han aldrig gjort brug af før, også fordi at hun vidste, at han var en mand som gjorde hvad han truede med, så hun var faktisk ikke i tvivl om at han kunne finde på det, hvis hun formåede at gøre ham vred nok, hvilket bestemt heller ikke var hendes hensigt på nogen som helst måde overhovedet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Kysset var noget som hun gengældte selv med den største glæde, for det var også denne side af manden, hun bedre kunne lide, for det var noget som gjorde hende helt.. lettet? At vide at han faktisk holdt af hende og elskede hende, for det var hvad han viste hende i denne situation, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. At han lagde hende i sengen, var noget som hun kun fulgte ham i, hvor hun lagde sig, idet han trak sig over hende. Ikke fordi at det var noget som rørte hende, for det var selvsagt noget som glædede hende, for så var det tydeligt, at han slet ikke ønskede at gøre hende noget ondt! At han trak hende mere ned i sengen, var bestemt heller ikke noget som hun sagde noget til som sådan, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Kysset brød hun på ingen måde, for det var noget som hun virkelig nød af. Med mere selvsikkerhed, så lagde hun varsomt begge armene om hans nakke, kun for at trykke ham tæt på sig. Det var bare at nyde det så længe, at det nu måtte vare!

[giovanni]

Det bad havde gjort underværker! Det havde kølet Giovanni ned, og ikke mindst så var det faktisk synet af hans vielsesring der havde slået den sidste vrede væk, for han ønskede på ingen måder at det skulle ende lige så galt som det var gået sidst de havde været oppe at skændes. Han elskede Jacqueline og sidst havde han virkelig kæmpet for at vise hende at han elskede hende, at han ikke ønskede at miste hende og ikke kunne undvære hende, for det kunne han virkelig ikke! Han var kun glad for at hun var fulgt efter ham, at de havde fået klaret op på det, selvom.. problemet var der vel endnu? At hun så valgte at bringe emnet og skænderiet op på en aften, hvor han virkelig var i strålende humør, det forstod han virkelig ikke. Det var så ikke fordi han gad tænke mere på det, for det gjorde han virkelig ikke! Han gad ikke skændes mere med hende, for han mente at de efterhånden havde skændes og kæmpet nok for i aften! Han havde slået hende og truet hende på livet, og han måtte erkende at det var nok! Han gad ikke diskutere det, hvilket hun måtte respektere, for hun var skam fri til at gå et andet sted hen! Og det at hun så sad i værelset, var det som havde forundret ham mest, netop fordi han havde gjort en tydelig afvisning, da han havde valgt at smække døren i ansigtet på hende, men alligevel sad hun der? Et sted havde han været i tvivl om det var fordi hun ikke gad skændes mere, eller om det faktisk var fordi hun ikke var færdig med emnet, men hendes tavshed havde vel sagt det hele? At hun så også besvarede hans kys og tog imod hans kærtegn var alt sammen noget som han nød utrolig meget! Det glædede ham og ikke mindst så lettede det ham, at hun ikke frygtede ham mere, for det havde hun virkelig ikke nogen grund til! Han havde måske truet hende på livet, men hun vidste også at han faktisk var en grotesk mand, at han ikke var nogen god mand, for det var jo kun overfor hende og tvillingerne, for ellers var han en koldblodig morder! Han havde dræbt familie før, og han ville ikke tøve med at gøre det igen, hvis de virkelig satte sig som en trussel mod slægtens normer og værdier! Han var kold, han var ond og grotesk, han var ikke den heltemodige prins på den hvide hest og med skinnene guldrustning! Nej han var den onde skurk, der udnyttede de andre lande for sin egen vindings skyld! Men det ændrede dog ikke på det faktum at selv en skurk havde brug for sin onde dronning, og det ændrede heller ikke på det faktum at han elskede hende højere end noget andet. Som de kom ned at ligge i sengen og han havde fået hende trukket en anelse mere ind på sengen, så lagde han sig også mere over hende, skønt det kun var med overkroppen. Han stoppede hende ikke fra at lægge armene omkring ham og trykke ham tættere på sig, for det var alt sammen noget som han nød, hvilket det svage suk også måtte indikere. Han lod den ene arm søge omkring hendes krop, for at trykke hende op imod sig, imens den anden hånd fandt vej til hendes nøgne lår, som han kærtegnede med en anelse fast hånd. Han lå faktisk nøgen, det eneste der kun lige dækkede ham til, var det hvide håndklæde, men selv det havde løsnet sig en anelse på grund af at han havde bevæget sig.

[Deleted]

Jacqueline var på ingen måder færdig med sagen endnu, men hun havde jo heller ikke nogen mulighed for at få det ud af verdenen, for hun havde ikke nogen at snakke om det sammen med, og det gjorde jo selvfølgelig ondt! Giovanni ville ikke snakke med hende om det, det var tydeligt, også selvom hun vidste, at dette i den grad var en meget luset måde at bringe det på banen på, og måske også et dumt tidspunkt, men.. hellere før end senere ikke sandt? Desuden var det vel bare at lade det hele ligge hvor det gjorde i denne stund? For de fik jo ikke noget ud af det uanset, og det vidste hun godt. At han ikke blev sur over at hun sad på værelset og ventet på ham, var selvfølgelig en tanke som glædede hende, for han havde jo valgt at afvise hende direkte ved at smække døren direkte i ansigtet på hende, og hun vidste det jo godt! At han sendte hende smil, at han strøg over hendes ryg og faktisk trykkede hende ind mod sig, var noget som hun rigtig godt kunne lide, for så vidste hun skam også, at han ikke var så sur på hende, som han havde givet udtryk for, selvom hun var temmelig sikker på at hans brusebad selvfølgelig havde gjort sit ved det hele. Han ville ikke slå hende og true hende på livet, hvis der ikke var fordi at hun havde passeret hans grænse voldsomt! Desuden vidste hun godt, at han ikke var en mand af varmt hjerte, foruden for dem i hans indre kreds, hvilket ville sige børnene og hende selv, men han var en morder, han var en som man selvfølgelig skulle se op for, for hun vidste at han slog ihjel, hvis det var det, så selvfølgelig var det også noget som gjorde hende direkte ked af det, men hvad var der at gøre ved det? Ingenting!
At blive trukket op i sengen, selvom han lå ved siden af hende og halvvejs over hende, var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var jo heller ikke fordi at det var en løgn på noget tidspunkt. Hendes hjerte hamrede som en sindssyg mod hendes bryst, hvor hun selv valgte at holde ham tæt på sig. Hun elskede ham og selvfølgelig var det også noget som hun ønskede at vise ham! Tanken om at skulle miste ham på vejen, var slet ikke noget som ville blive et alternativ for hendes vedkommende, for det ønskede hun ikke! Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang, og uden at skulle se det mindste væk. Kysset var noget som fik hende nærmest til at glide hen i en ekstase. Tanken om at smide ringen fra sig endnu en gang, var slet ikke noget som hun kunne finde på! Hånden som han fast lod glide mod hendes lår, fik hende næsten til at sprede dem en anelse, også så han kunne få ordentlig fat. At han kun lå iklædt et håndklæde som alligevel var løsnet, kunne hun godt mærke, men det var egentlig ikke fordi at hun tænkte i de tanker på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun lod hænderne roligt glide fra hans nakke og videre nedover hans bryst som hun strøg let, idet hun brød kysset. Selvom hun stadig ikke sagde så meget som et ord, så viste hendes blik alligevel det hele. Hun var rolig omkring ham, hun var ikke bange for ham og nu hvor det ikke sved så meget i hendes kind, så var det også langt nemmere for hende at se bort fra.