Fresh air!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha vidste godt, at hun var ganske modsigende på visse områder. Ikke fordi at det var noget som man skal tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket, men det var egentlig ikke noget som hun gjorde med vilje! Hun ønskede bare ikke at komme ham på tværs, men alene det faktum at han var så meget over hende, var en tanke som var både ny og fremmed for hende, hvilket også gjorde at hun reagerede som hun gjorde og det var slet ikke hendes mening at bringe det hele op til et skænderi, for det var slet ikke noget som hun fik det mindste ud af, og det var jo noget som hun var klar over på alle måder. Hun trak vejret dybt og vendte blikket op mod ham. At han var endt tavs igen og bare måtte bide i det sure æble, så var det jo bare sådan at det måtte være, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo heller ikke fordi at det var en løgn på nogen måde, for løgn var det trods alt ikke. Lige for tiden, så vidste hun jo godt at hun var en kende selvisk og egoistisk, men det var hun jo et sted også nødt til, netop fordi at hun var nødt til at prøve at komme op på toppen igen, for det var virkelig ikke en netop vej på nogen måde, men hun prøvede og så længe at han ville være der og hjælpe hende, så var det i den grad også noget som ville hjælpe hende frygtelig meget, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun lukkede øjnene ganske let og lagde sig bare ind til ham. Nu hvor han havde valgt at byde hende tæt på, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det som det måtte være, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed. Hun trak vejret dybt og blev ellers bare roligt liggende tæt ved ham. At han ønskede at hun skulle hvile, var noget som hun godt kunne forstå, men hun følte virkelig ikke at hun havde gjort andet end at ligge i sengen, og det var noget som ganske enkelt måtte drive hende til vanvid! ”O-okay så..” endte hun stille. Selv måtte hun jo erkende, at hun var ved at være træt, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare.. en sandhed. Hun lod øjnene glide i, hvor hun faktisk for alvor måtte falde til ro i hans arme. ”Du vil gå med mig ud..? Det ville jeg være glad for,” sagde hun stille. Bare ud i haven, så ville hun være tilfreds, bare så længe, at hun ikke havde behov for at se mere til disse vægge for tiden, for hun havde virkelig brug for at skulle se noget andet efterhånden. At han pakkede hende ind i dynen, havde hun heller ikke noget imod, for det føles virkelig, virkelig rart. Hun var ikke den romantiske type, men det at putte lidt og på denne her måde, var noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide. Hun tak vejret dybt, idet hun roligt lagde sig til. ”Godnat, Konstantin..” endte hun ganske dæmpet, som hun allerede temmelig tidligt måtte give efter for søvnen. Den var ellers så frygtelig tiltrængt!

//Out

[Deleted]

Det var frustrerende, når Malisha var så modstridende og trodsig, at hun ikke gad at lytte til det som Konstantin havde at sige og det som var bedst for hende selv. Så længe at han dopede hende med blod, så var hun nød til at blive i sengen, for da han puttede mere blod i hendes krop – for at hun blev hurtigere stærkere, så skulle kroppen også have den nødvendige hvile, for at kunne få blodet rundt i kroppen og tilvænne sig mængden med blod som hun fik i sin krop igen. Han forstod selvfølgelig godt at hun var ved at gå til ved at være inde på værelset døgnet rundt, men hvis hun havde gjort det de første par dage, så havde han for længst taget hende med ud! Men når hun stak af på den måde som hun gjorde, så var det bestemt heller ikke let! Hun gjorde kun alt mere besværligt! Han måtte dog bare vælge at bide i det sure æble for ikke at starte et nyt skænderi, for han ville jo heller ikke gøre det hele værre, han ønskede ikke at få hende til at græde igen, for det gjorde faktisk ondt at se hende så.. sårbar, så oprevet, specielt når han holdt af hende. Hun havde skam en plads i hans kolde mørke hjerte, hvilket han ikke kunne sige om mange, men hun var den eneste som havde fulgt ham igennem det meste af hans liv – helt tilbage fra at han havde været lille, og det var efterhånden frygtelig mange år siden! Han sendte hende et stille smil og nikkede ganske roligt. „Jeg skal nok tage dig med ud,” lovede han hende i en dæmpet tone, som han strøg hende ganske blidt over håret og videre ned over ryggen. Han var kun glad for at hun var faldet mere til ro, og.. de kunne vel godt gå lidt på kompromis? Det var vel det mindste som de kunne gøre? Han lod hende blot putte sig ind til ham, for det var jo faktisk ganske rart at hun ikke afviste ham helt, men godt kunne give lidt efter. Han ville desuden også gerne selv have godt af lidt søvn efterhånden, for han var selv ved at være frygtelig træt. „Godnat Malisha..” hviskede han i gengæld, som han blidt kyssede hendes pande. Han lod hende blot falde til ro ved ham, hvor han fortsatte med at stryge hende over ryggen, imens han selv måtte mærke hvordan søvnen langsomt måtte snige sig tættere på ham, for til sidst at gribe ham i sin favn, hvor han endte med at falde i søvn. Det var trættende at skulle skændes så meget, og så med arbejdet der kun hobede sig op, da han så så meget efter Malisha, men.. han ville ikke klage, for han kunne godt lide at have hende boende, desuden så nød han også disse stunder, hvor han faktisk fik lov til at holde om hende og værne om hende. Langsomt døde hans strøg ud, da han måtte give efter for den tiltrængte søvn og det betryggende mørke med..

//Out.